Træning hos Helle

dsc_0009lille

Gollum

Hero og Jazz ligner hinanden helt utroligt meget. Det er virkelig svært at forestille sig, hvor ens to hunde kan være (også selv om de er kuldsøskende), hvis ikke man kender de to. De reagerer så godt som altid fuldstændig ens på alting… Så da Hero hørte, at Jazz sloges med en skulderskade i ugerne op til NM, så tænkte han, at det ville han da ikke stå tilbage for… Måske var han også lidt misundelig over alt det massage, svømmehal og anden luksus som Jazz fik….

Så i torsdags trådte han ned i et hul eller noget i den retning og lavede sammen skade, som hun har rodet med. Arrrh men altså! Han er blevet behandlet og rette hos en kiropraktor og alt tyder på, at han kommer sig lige så hurtigt som Jazz – og heldigvis har han jo ikke et NM inden for den næste uge, som han ikke får trænet til, men alligevel… Vi kunne godt have undværet sådan en øm skulder.

Og da vi mødtes med Helle i morges, var det meget begrænset, hvad freestyle han kunne træne. Hero gør jo ikke noget halvt, så det der med at tage det roligt, det kan man ikke forvente af ham. Og der er ikke ret meget freestyle, som ikke involvere skulderen. Men lidt fik han lov til og det han gjorde, det gjorde han godt. Og så sluttede vi med et par Nose Work søg, så havde han fået brugt både hoved og krop og kunne slappe af 🙂

dsc_0089lille

Hero – Nose Work

Jazz er heldigvis for længst over sin skade, så hun kunne gå all in med træning af nyt program. Hun er meget dygtig og det går godt med alt det nye.

dsc_0008lille

Helle og Jazz

Jeg har haft fornøjelsen af at træne et enkelt trick med Jazz, nemlig at hun skal holde fast på en genstand og gå heelwork samtidig. Helle blev frustreret over hendes tyggen og hendes trækken i tingene (man kan lege trækkeleg med ALTING ifølge Jazz), så indlæring gik i hårknude for dem. De kom ikke videre. Jeg har ikke de samme følelser involveret, så det var nemmere for mig ikke at blive frustreret og derfor overtog jeg træningen. Og i dag var Jazz nået så langt med indlæringen, at Helle kunne overtage øvelsen. Woooohooooooo 😀

Det har faktisk været en rigtig spændende proces, at overtage en hund, der ikke rigtig gad arbejde med mig og klikke sig frem til et helt specifikt mål. Jeg tror, at det har rykket noget for både Helle, Jazz og jeg at være en del af.

dsc_0056lille

Jazz og jeg

Lille Gollum træner nyt program, nye positioner og nye retninger…. Kort sagt, så har vi nok at lave. Gollum arbejde godt og når tingene fungerer, så er han som et lille lokomotiv, der knokler der ud af… Jeg synes, at vi egentlig er ‘et godt sted’ lige nu. Jeg ved hvad jeg skal og jeg ved hvad jeg vil. Det er jo et godt udgangspunkt.

dsc_0015lille

Gollum – heelwork

Ex-it lavede fri ved fod og næseprøve i dag – wooohoooo, hun har rykket med næseprøven. Hun lavede nogle virkelig flotte søg, hvor hun snusede til alle genstandene og så kom hun hjem med den rigtige. Flot.

Og bagefter hyggede hun med lidt freestyle.

dsc_0045lille

Ex-it

Cookie, Doggie og Biscuit lavede Nose Work – de søgte alle 3 efter lavendel og de var alle 3 dygtige.

Doggie har fået virkelig tydelige markeringer og hun er meget målrettet i sit søg. Hun er nok den skarpeste Nose Work hund af de 3.

dsc_0092lille

Doggie

Biscuit har haft en pause med sit Nose Work, fordi han er ved at træne et nyt freestyle program, men i dag lavede han Nose Work sammen med de to andre og pausen har tilsyneladende ikke ødelagt noget for ham. Han var vedholdende og søgte ihærdigt. Han fandt kilderne både med og uden godbid og han virkede tændt. Han havde ikke altid tid til at vente på sin ekstra godbid, når han fandt noget 😀

dsc_0081lille

Biscuit

Cookie tager sit Nose Work med samme ro, som han tager alt andet. Cookies hoved-spørgsmål her i livet er ‘What’s in it for me?’. Hvis det kan betale sig, så gør han det man beder ham om og hvis det ikke kan, så lader han være. I dag kunne det åbenbart betale sig at lede efter lavendel, så det gjorde han. Dygtig fyr 😀

dsc_0085lille

Cookie

Og til sidst sluttede vi af med at lade Gollum og Ex-it hygge sig med at lede after godbidder gemt alle mulige steder i hallen. Det var ikke Nose Work, men lidt der hen ad… Og de hyggede sig med opgaven og hinanden. Både Helle og jeg elsker at se Gollum og Ex-it sammen. Vi taler tit om det. De er bare så glade for hinanden og hygger sig så meget i hinandens selskab. Man kan simpelthen ikke undgå at bliver rørt ❤

Tak til Helle og vores skønne hunde for en dejlig dag.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, Hero, Træning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s