Trænings-update

Inden juleferien var jeg virkelig frustreret og overvejede om Heros 2017 koreografi måske var for svær til ham. Jeg syntes ikke, at vi kom nogen vegne og når jeg prøvede at kæde de enkelte tricks sammen, blev Hero frustreret og der gik ged i det.

Men juleferien var dedikeret til træning. Dagslys og tid blev udnyttet til det yderste og hold nu op, hvor gjorde det underværker. Jeg havde 12 dages ferie og der var ikke mange trænings-fri dage i mellem dem og da jeg i slutningen af forløbet skulle vise Helle hvor langt vi var kommet, så kunne vi pludselig gennemføre koreografien – ikke at  vi overhovedet er i nærheden af at være konkurrence-klar, men ved hjælp af godbidder og pauser, kan vi komme igennem programmet.

Hvordan er det du behandler en Prinsesse, Hero????

Lige nu arbejder vi op flow, at kunne lave flere tricks i træk uden pauser og belønning og jeg er så småt begyndt at sætte min egen performance ind, så Hero vænner sig til mine krumspring.

Jeg er glad og optimistisk og tror på, at vi når at blive klar til sæson-starten.

Biscuit er fyldt 12 år og vi har lagt træningen lidt om, så han hverken bliver mentalt eller fysisk træt. Små bidder og små sekvenser og så har jeg en super glad sheltie, der elsker at være med. Han hører og ser ikke så godt mere, men ellers er han en fit og glad ældre herrer, som slet ikke er færdig med at optræde og træne.

Biscuits koreografi var nogenlunde på plads og vi har trænet en række små sekvenser hver for sig. Men! I går ville jeg kæde nogle af de indlærte sekvenser sammen prøve at lave det til musikken, men det gik ikke som håbet. Jeg var utilfreds med fortolkningen af musikken – den var ikke tydelig nok. Sååååh nu har jeg byttet helt om på tingene og det skaber lidt forvirringe. Biscuit vil gerne lave de kæder af tricks, som han kender og jeg vil gerne lave de nye kæder… Så vi kommer i vejen for hinanden og ind i mellem kan jeg slet ikke finde Biscuit fordi han ender omme bag ved mig :-D.

Og når Biscuit bliver for træt af, at jeg ikke laver det program, som han tror, at vi skal lave, så stikker han af hen til rekvisitten og begynder at tilbyde tricks med den 😀

Men altså – jeg er ikke bekymret. Det vi har nu, hænger godt sammen og passer godt til Biscuit. Han kan godt lide de tricks, som vi har med og han har fysisk let ved at udføre dem, hvilket er vigtigt i hans alder. Og det varer ikke ret længe før han har lært de nye kæder og så er det dem han tilbyder og så er vi godt på vej.

Vi mangler stadig den sidste tredjedel af koreografien, men mon ikke også den kommer på plads i løbet af de næste par uger…

 

Gollum træner sin nye koreografi, men kun når vi mødes med Helle og hun kan styre musikken. Når vi træner alene, så har vi stadig en masse færdigheder, som skal på plads og som han er ved at lære.

Ta’ bolden!

Vi arbejde på ‘face-opposite’ positioner (dem hvor hunden kigger den modsatte vej i forhold til handleren) og vi arbejder på at få flere retninger på de positioner, som han allerede kender.

Og så skal vi hele tiden holde de kendte færdigheder ved lige. Hos en hund på 1½ år, er der endnu ikke meget, der sidder på rygradden og hvis ikke man hele tiden husker at vedligeholde, så ryger præcisionen og sikkerheden i øvelserne.

Sikke et skønt og dril-agtigt udtryk 😀

I efteråret fik jeg pludselig store problemer med mit ene knæ – et knæ, som allerede er ødelagt efter et overfald på arbejdet. Jeg var bange for, at knæet ikke stod til at redde og måske skulle skiftes, men heldigvis ser det ud til at en større knæoperation kan udsættes lidt endnu.Det viste sig, at være et flosset ledbånd, som med ro og forsigtighed kan hele og blive i orden igen. Så lige nu skal jeg undgå at bøje knæet og gå på ujævnt underlag for at give det mest muligt ro og strække ledbåndet så lidt som muligt.

Og heldigvis har vi indtil videre haft knæ-venlige vejr-forhold. Kun her i weekenden har der været is og glat, når jeg har skullet træne. Det gør det lidt svært at styre knæet  og det har især været en udfordring i Gollums heelwork træning. Hvis jeg ikke er helt sikker på, at foden står fast, når jeg sætter den ned, så bliver jeg usikker og går ‘mærkeligt’, hvilket ikke hjælper en ung heelwork hund. Vi skal helst begge være afslappede, for at få god heelwork træning.

Is og frost er ikke optimalt for et skadet knæ, men heldigvis har vi ikke haft meget af det. 

For en sikkerheds skyld, er alle 2017 koreografier knæ-venlige. Ingen sidden på knæ eller på anden måde bevæge sig op og ned. Skift i niveau må komme fra hundene – ikke fra handleren – i år. Jeg tænker nu ikke, at det har været den store udfordring – jeg er glad for mine koreografier.