Årets første danske konkurrence

DSC_0040blille

Kl. 4.15 ringede vækkeuret… Det var en tidlig start, for vi skulle til Rønde til årets første danske HTM konkurrence.

Morgentur med hundene, pakke de sidste småting, slæbe ting ud og kl. 5.30 kom Helle og så var der afgang mod Mols Bjerge og Hangar 17.

Ankomst lidt over 8 og så skulle der slæbes ting ind og gøres klar.

Musik check-in kl. 10 og første start kl. 10.30 – det var en travl morgen.

Hero var min første hund i ringen. Vi havde en god og rolig opvarmning. Jeg kunne godt have brugt lidt mere tid, men sådan er det jo tit… det kan være svært at time det 100%, så man får den optimale forberedelse og det var også ok. Vi var klar.

Da jeg kom ind i ringen og vi gjorde klar, så jeg til min overraskelse, at Hero gled og hans ben skred lidt ud??? Hangarens underlag plejer at være 100% skridsikkert. Der er aldrig glat! Men det var der i går… Hero skred ud et par gange under hans program og det frustrerede ham voldsomt, at han ikke kunne stole på underlaget – nogen steder stod han fast – andre steder gjorde han ikke. Han kørte noget op, hvilket var lidt øv. Vi arbejder rigtig meget på ro og på at holde frustrationen nede, men ydre faktorer kan vi ikke styre.

Og når det er sagt, så lavede Hero faktisk et rigtig flot program, så jeg kan bestemt ikke tillade mig at klage – og føler helle ikke trang til det. Jeg elsker at lave vores Topsy Turvy program – det er sjovt og passer godt til os begge.

Det viste sig senere, at gulvet var glat fordi det var blevet mere vådt, da det blev vasket end det plejer at blive og det havde ikke nået at tørre helt. Det tørrede i løbet af formiddagen og så var problemet løst.

Da jeg havde skridtet Hero lidt af og skiftet kostume, var det Gollums tur til at komme ud og tisse og vi lavede lidt heelwork i store cirkler uden for – bare for lige at finde hinanden. Derefter sad vi inde i hallen lidt, så Gollum kunne se omgivelserne an. Gollum var i hopla, prøvede at bide i mine fødder og var i det hele taget begejstret for at være med.

Efter et stykke tid, kom han ind i sit bur igen og ventede indtil ca. 15 minutter før vi skulle i ringen. Der kom han ud, varmede op med sekvenser fra vores program sammen med en masse leg og sjov.

Og så gik vi i ringen… Og hold nu op hvor var Gollum sej! Der var simpelthen ikke noget i hans program, som jeg kunne have ønsket mig, at han havde lavet anderledes eller bedre. Han var knivskarp og helt fantastisk dygtig. Jeg er mega stolt og glad.

Der blev leget igennem, da vi kom ud af ringen. Kæmpe belønning for en meget flot præstation.

Og så skulle Biscuit ud og tisse og jeg skulle igen skifte kostume – denne gang til en masse bling og sølv-glimmer. Biscuit og jeg har genopfrisket vores 2007 program… eller i hvert fald musikken. Koreografien ligner ikke rigtigt den vi havde den gang. Vi optræder til All I Care About fra musicalen Chicago.

Biscuit var glad og oplagt og tilføjede enkelte tricks og ideer til vores program, som jeg ikke husker, at vi havde aftalt skulle være der… Men altså, man skal jo ikke være utaknemmelig, når man får mere end man beder om og det meste af tiden var vi forholdsvis enige om koreografien.

Biscuit hører ikke så godt mere, så når musikken spiller eller når han er ude på afstand og der er uro i omgivelserne, så kan han faktisk ikke høre mig. Det gør det jo lidt ekstra udfordrende, når han pludselig selv begynder at koreografere og jeg ikke kan stoppe ham med stemmen – men pyt, når man er fyldt 12 år, må man godt få håndsignaler tilbage i sine programmer igen og han kan altså ikke hævde at være blevet blind – det ved jeg, at han ikke er 😀

Super seje lille sheltie fyr. Jeg er så vild med ham. Han er sød og glad og får mig altid til at grine ❤

Og drengene var gode – de vandt hver deres klasse!

DSC_0158lille

Hero, Gollum og Biscuit

Og så skulle jeg bag dommerbordet og dømme dagens sidste klasser. Det tog lidt længere tid end det plejer, fordi der var dommeraspiranter på i de fleste klasser, men når man brænder for HTM og Freestyle, så er det jo en gave at få lov til at tale om det samtidig med at man dømmer det 😀

Præmie-overrækkelse og oprydning. Hold nu op, hvor får man slæbt meget med, bare fordi man skal være til stævne en enkelt dag. Helles bil lignede et flyttelæs, da vi pakkede sammen! Men det hjælper jo heller ikke, at hun har en hel cykel med som rekvisit 😀

h.JPG

Helle går ‘all in’ på rekvisitter i år – hun har en cykel med i ringen. 

Kl. var 22.30 da vi kom hjem – men det havde været en god dag.

Tak til dommeraspiranterne for gode diskussioner. Tak til Helle for godt selskab på turen. Tak til Katha & Co for gæstfriheden. Og tak til alle deltagere og dommere for den gode stemning i hallen – I var med til at gøre det til en virkelig dejlig dag.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s