Hele vinteren har den stået på dommeruddannelse i Danmark. Vi er ved at uddanne en stor gruppe nye HTM dommere og det har været et virkelig godt forløb. De nye dommere er utrolig kompetente allerede. Så da der i foråret kom en invitation til at komme til Norge og afholde seminar i forbindelse med deres dommeruddannelse, så følte jeg mig klar. Jeg har tidligere afholdt to dommerseminarer i Norge og har også været der flere gange både til NM og som dommer. Jeg holder meget af landet og af de HTM entusiaster, som jeg har lært at kende der. Norge er et dejligt sted at besøge, så det var med glæde, at jeg accepterede invitationen.
Fredag morgen tog jeg hundene ud for at træne og bagefter gik vi en tur i skoven. Jeg ville gerne sikre mig, at de havde motioneret og var velstimulerede, når jeg afleverede dem hos Helle. Men undervejs på gåturen gik det op for mig…. Argh!! Hero havde dårlig mave. Og jeg havde lige fyldt en masse træningsgodbidder oven i det, der i forvejen ikke var så godt… Og jeg var på vej til Norgen… Uoverskueligt!!!!
Heldigvis har jeg en god dyrlæge, der sørge for at jeg kunne komme til med kun 20 minutters ventetid og Hero fik en penicillinkur. 2 timer senere, da vi ankom hos Helle, var hans mave allerede bedre. Phew!
Et uventet dyrlægebesøg, men hvor er jeg glad for, at jeg nåede det.
Men sikke en start. Jeg havde planlagt at have ca. 1½ time til at ordne de sidste ting, når jeg havde gået tur, men pga. dyrlægetiden blev det til ½ time. Jeg fløj rundt og kom hæsblæsende ud af døren.
Men jeg nåede op til Helle til tiden og jeg nåede til lufthavnen til tiden.
Og rejsen gik uden problemer. Flyvetiden er ca. 1 time og der blev serveret mad undervejs, så turen gik meget hurtigt. Jeg fik læst op på de norske regler endnu engang inden ankomst.
I lufthavnen blev jeg mødt at Ellen, der kørte mig til hotellet, der lå ca. 45 minutter fra lufthavnen. Undervejs blev vi opdateret på hinandens liv og virke siden sidst. Vi har begge fået hvalp/unghund for et par år siden, vi har begge selv været med til at opdrætte vores nye hunde og vi har begge måttet vende os til en helt anden type hund end det vi troede at vi ville få, så det gav en masse at tale om.
Hotellet lå ved det norske ‘national stadium’ – der hvor de fleste af deres fodboldslandskampe spilles. Det der svarer til Parken i København.
Hotellet havde udsigt over stadium fra restauranten – det var ret vildt.
Der var meget stille og roligt mens jeg var der, men der er nok gang i den, når der sker noget på stadium.
Der var også en masse fine arkader og indkøbs-gader, så der var nok at se på. Jeg fandt også et åbent supermarked, så jeg kunne købe lidt chokolade med hjem til familie og venner. Det var et rigtigt fint hotel at overnatte på.
Lørdag morgen hentede Ellen mig igen og kørte mig til landbohøjskole, hvor uddannelsen skulle foregå på samme sted, som jeg har undervist flere gange før. Der var 4 nye dommeraspiranter og en hel del af de allerede erfarne norske dommere, der kom for at genopfriske den teoretiske del af deres uddannelse og deltage i debatterne. Det gav en rigtig fin dynamik i undervisningen at der både var erfarne og uerfarne dommere med.
Vi startede med at gennemgå de norske regler og tale om dommer-etik – et emne som vi iøvrigt kom tilbage til mange gange i løbet af weekenden.
Derefter talte vi bedømmelseskriterier – hvad kigger dommerne på og hvor hører det hjemme; udførelse, sværhedsgrad og fortolkning. Og hvilket niveau forventer vi i kl. 1, 2 og 3.
Det tog det hele formiddagen og fortsatte efter frokost, men sidste på lørdagen nåede vi til at se kl. 1 programmer på DVD og øve os i at dømme dem – med alt den nye viden i mente. Det er slet ikke så let endda. Der er meget at huske og meget at holde øje med.
Vi startede med at dømme en sektion ad gangen – vi så et program og talte om udførelse. Så så vi samme program igen og talte om sværhedsgrad. Og derefter så vi det igen og talte om fortolkning. Efter at have set programmet 3 – 4 gange kom vi hele vejen gennem bedømmelsen. Og så startede vi forfra med et nyt program 🙂
Da lørdagens undervisning var slut havde alle deltagere rigtig godt styr på kl. 1 bedømmelser.
Programmerne som vi dømte var fra en dansk konkurrence fra sportens spæde start i 2006 og jeg blev faktisk lidt overrasket da jeg forberedte mig til undervisningen i Norge og genså programmerne efter mange år hvor DVD’erne bare har ligget i skuffen. Jeg blev overrasket over hvor dygtige ekvipagerne var. Jeg husker det som om, at vi alle sammen var ret usle i sportens første år – men det var ikke tilfældet. Niveauet i kl. 1 var noget højere end i kl. 1 i dag og fortolkningen af musikken (selv i klasse 1) var fantastisk i så godt som alle programmer. Og bedømmelserne var ret hårde kunne jeg se på pointene – man kom ikke sovende til en kl. 1 titel. Det er godt, at forventningerne til kl. 1 er faldet siden da – ellers ville det blive meget svært at komme i gang med sporten og så perfekt behøver det ikke være lige fra starten. Der skal også være noget at stræbe efter, mens man rykker op i klasserne.
Aftensmaden blev indtaget på Restaurant Egon i godt selskab af norske HTM entusiaster.
Søndag morgen skulle jeg pakke – men jeg havde ikke så meget bagage med, så det var ikke slemt. Jeg checkede ud og blev mødt af Ellen, der endnu engang kom for at hente mig og køre mig til landbohøjskole.
Dagens undervisning handlede om kl. 2 og 3 inden for begge discipliner og så en række øvelser, der skulle sikre, at de nye dommere fik styr på hvilke fejl der hører til i hvilken kategori (sværhedsgrad, udførelse og fortolkning) – det er bestemt ikke så let at huske, når tingene går hurtigt (og det gør det jo, når de kommer ud i den virkelige verden).
Denne gang dømte vi OEC 2011 programmer og danske kl. 2 programmer fra 2007.
Tiden fløj afsted og før jeg vidste af det, skulle jeg tage afsked med alle mine norske venner. Heldigvis ser jeg en del af dem igen om et par måneder, når vi skal til Summer Camp i Indog Elite Center i Viborg.
Jeg fik dejligste gaver da vi sluttede af. Et meget smukt håndlavet læderhalsbånd med perlebroderi fra Kenya til Gollum (det passer perfekt til ham). Hold nu op, hvor er det flot. Og derudover hjemmestrikkede sutsko og lækker chokolade. Tusind tak Norge!
En tålmodig hundefamilie, der venter mens ‘mor’ er til dommerseminar
Jeg troede, at jeg havde travlt, da jeg kom til lufthavnen, men for det første havde Norsk Freestyle Foreningen sørget for en Fast Track billet til mig, så jeg kom hurtigt gennem security og bagage-aflevering og desuden var flyet en time forsinket, så jeg endte med at have fin tid. Men altså med lufthavns Wi-Fi og en kop kaffe går tiden jo fint 🙂
Danmark i sigte
Den Blå Planet midt i billedet
Jeg hentede mine hunde hos Helle på vejen hjem og jeg er ikke i tvivl om, at de har haft en skøn weekend. Hero har måske savnet mig lidt – han er jo mors dreng, men de to andre har nok slet ikke opdaget, at jeg har været væk 🙂
Tusind tak for hjælpen Helle!
Dog Dancing Dagbog 