Cookies fødselsdag, fællestræning og nye koreografier

Gollum

Det har været en skøn dag i dag og jeg sidder nu med kinder der brænder, fordi de har været ude i sol og vind i mange mange dejlige timer.

Helle og jeg mødtes i morges for at træne ‘de voksne hunde’. Det er jo ikke fordi Gollum og Ex-it er hvalpe, men de er stadig en del af ‘hvalpekuldet’ og hvalpekuldet var inviteret til fællestræning kl. 11, så der skulle de træne.

De voksne var altså Jazz, Doggie, Biscuit og Hero.

Cookie er også voksen, men han er indædt modstander af alt besvær og knoklen og da vi også skulle fejre hans fødselsdag, virkede det ikke helt fair at bede ham arbejde for føden på sin store dag 😉

Hero åbnede ballet med at træne sit Topsy Turvy program….
Hero har aldrig skullet lære at fokusere på mig, når vi træner. Det er kommet helt naturligt. Da han var 12 uger gammel, blev han irriteret på de andre hvalpe på hvalpeholdet, hvis de forstyrrede ham, når han i ‘frikvarteret’ gerne ville sidde og kigge intenst op på mig. Og sådan har det været lige siden… Hero elsker at arbejde og han lader sig ikke forstyrre af noget som helst… Eller sådan troede jeg i hvert fald at det var… Indtil i dag! Der er nemlig en ting, som Hero elsker mere end at træne – han elsker at bade! Og i dag havde Helle sat et badebassin op på marken hvor vi skulle træne, så hundene kunne køle sig ned, hvis de havde brug for det… Og det havde Hero. Tit! Hver eneste gang han fik sit legetøj som belønning, tog han det i munden og stak over i vandet med det.

En del af koreografien i Heros program er, at han stjæler en dukketeater-dukke fra min hånd og stikker af med dem. Jeg jager ham og til sidst bakker han tilbage mod mig og ender mellem mine ben.

Da vi trænede i dag, stjal Hero ganske som planlagt dukken fra min hånd. Og han startede også på sin fremadsendelse med dukken i munden. Men da jeg ville stoppe ham og bede ham bakke tilbage mod mig – som vi har trænet 1000 gange tidligere – havde Hero åbenbart fået vand i ørene… for han ikke så meget som vippede med ørene. Han fortsatte i lige linje over til badebassinet, hvor han sprang op og gjorde klar til at lægge sig ned… Heldigvis har Hero altid lært, at man aldrig slipper en ‘apport genstand’ med mindre det er ‘til hånden’ (vi bytter rigtig tit med legetøj, så det får stor værdi at afleverer til mig og få legetøjet i bytte) og selv om han havde glemt alt om hvad ‘wait’ og ‘back up’ betød, så huskede han, at han ikke skulle slippe. Så Prinsessen (hånddukken) klarede afstikkeren uden at få et uventet bad (ikke fordi hun ikke kunne trænge til et). Hero stod artigt og ventede på at jeg kom og tog dukken fra ham – og så lagde han sig ned! Og bagefter fik han sit trækketov som belønning for ikke at slippe ‘før tid’ 😀

Konklusion – hvis Hero skal have svære forstyrrelser når vi træner, så skal vi ikke træne i travle miljøer… Vi skal bare sætte et fyldt badekar op i nærheden af træningsbanen 😀

Doggie var den næste hund på banen. I næste weekend skal vi lave opvisning ved Slagelse Festuge, så Helle og Doggie genopfrisker deres ‘opvisningskoreografi’. Doggie gør det virkelig godt… Helle har lidt svært ved at huske hvad hun skal 😉
Men de skal nok blive klar til weekenden. Og Doggie er bare så sød og fjollet.

Biscuit træner også ‘fuldt program’ nu – i dagene op til opvisningen. Han træner oftest små sekvenser af programmet og kun når vi skal optræde med det, så kæder vi det hele sammen.

Udfordringen med Biscuit er helt klart, at han faktisk ikke kan høre mere. Han laver sit program ud fra hukommelsen og ud fra mere eller mindre diskret kropskommandoer. Hvis jeg holder en arm forkert eller starter med det forkerte ben, så går der ged i det. Det lyder sværere end det er – vi har jo trænet det så mange gange, at vi begge to ved præcist hvordan vi skal bevæge os, men i dag fik jeg flyttet min arm lidt for tidligt og pludselig bakkede Biscuit rundt om stokken. Det kan godt være, at hørelsen er røget, men motivationen og glæden ved at træne er stadig fuldstændig intakt, så han reagerer hurtigt på signaler. Og når jeg flytter armen, så skal han bakke…. Zooooom han er 12½ år gammel og jeg har stadig svært ved at følge med ham 😀

Seje, sjove glade Biscuit ❤

Jazz har lige været ved kiropraktor og få rettet ryggen ud, så hun holder træningsfri i et par dage. Og når man gerne vil bruge hovedet, men ikke kroppen (for meget), så er nose work en god løsning. Og Jazz var super sej. Hun lavede nogle rigtig flotte søg og tydelige markeringer.

En enkelt kilde drillede hende lidt… Hun kunne godt finde den – men kun fra den forkerte side af lågen 😀 Men vi blev enige om, at hun simpelthen ikke kunne få næsen tættere på kilden og hvordan skulle hun kunne vide, at vi havde en forventning om, at hun markede fra den anden side.

Metaldåsen med fært på ydersiden – Jazz’ næse på indersiden af lågen!

Efter Jazz’ træning skulle Cookie i aktion – og det var han meget tilfreds med. Han skulle nemlig åbne sine gaver! Og det er han god til!

Og når alt indholdet i gaverne kan spises, så bliver det ikke bedre. Det var en meget tilfreds Cookie.

Kl. 11 kom Kirsten og så skulle ‘hvalpene’ træne.

Gollum lagde ud. Han har haft ‘stævnepause’ i en månedstid, så vi kunne fordybe os i nye positioner og vi har især arbejdet med de to ‘face opposite’ positioner. Det er gået ok, men ikke fantastisk. Og så lige pludselig for et par dage siden, var det som om, at han knækkede kode. ‘Ahhh var det bare det….!’. Pludselig kan han holde positionen i retningsskift, temposkift og både sidelæns og baglæns uden at have brug for mine hænder til at hjælpe ham. Det har været lidt vildt at opleve, hvordan han pludselig har forstået det og har rykket enormt meget på ganske få dage.

Ex-it var den næste – vores lille lydighedsprinsesse er tilmeldt til et par færdighedsprøver senere på året, så sandelige om ikke hun også begynder at ligne en dansemus lidt nu… 😀

Easy er familiens multi-talent og med en blanding af lydighed, rally, HTM, DCH arbejde og nose work på repertoiret ved vi aldrig rigtig hvad vi skal træne, når hun er på banen.

I dag stod den mest på lydighed og HTM, så der var vi nogenlunde på hjemmebane 😀

Efter hvalpetræningen fik Helle og jeg noget frokost og hundene nød Cookies fødselsdagskage. Cookie selv havde lidt svært ved at vente på sine gæster, men man skal jo heller ikke servere noget for gæsterne, som man ikke selv er tilfreds med, så det er jo kun rimeligt, at han prøvesmagte lidt.

Gollum og Ex-it var taknemlige fødselsdagsgæster og kyssede Cookie mange gange… Han synes at det blev lidt meget 😀

Efter festlighederne nød vi solen og vores hunde i en rum tid… Indtil inspirationen kom over os og vi gik i gang med at koreografere vores 2018 programmer.

Hvor vildt er det lige!? Midt i juni 2017 har vi så godt som koreograferet Hero og Jazz’ 2018 programmer! Det bliver så godt!

Mens Helle og jeg kastede om os med ideer – hyggede hundene. Det er så dejligt at se vores to flokke nyde at være sammen. De er simpelthen så glade for hinanden alle sammen. Man bliver helt blød om hjertet.

De to ‘små’ er virkelig noget helt særligt – de hænger altid ud sammen. Ligger sammen, løber sammen, driller de voksne sammen. Det er virkelig dejligt at se.

De ‘voksne’ kan godt ind i mellem føle, at ‘de små’ bliver lidt for meget, med alle deres tosse-streger, men de har lidt svært ved at få budskabet igennem… Gollum og Ex-it kører stadig på hvalpe-licens i rigtig mange situationer. Og i bund og grund bunder irritationen vist heller ikke så dybt hos de mere fornuftige medlemmer af flokken 😀

Tak for en dejlig dag Helle og Kirsten – og tak Cookie for en skøn fødselsdagsfest.