Hjemme efter et OEC og tanker fra bag dommerbordet.

Dommerne: Polina fra Rusland, jeg selv fra Danmark, Tanja fra Holland, Barbara fra England og Luc fra Belgien

Læs mere om turen til OEC:

• Rejsen til Belgien
• Torsdag – bla. åbningsceremoni
• Fredag – HTM dagen

Der bliver taget virkelig mange billeder og videofilm ved et OEC!

Det viste sig at være umuligt, at holde bloggen opdateret undervejs. Vi havde nogle tidlige morgener og sene aftener. Der var simpelthen ikke timer nok i døgnet til at blogge, hvis jeg også skulle have lidt søvn. Så nu kommer der en opdatering med tanker fra ‘dagen derpå’.

Lørdag var freestyle dag og på en eller anden måde følte jeg det nemmere at dømme end HTM dagen. Jeg følte mig mindre udmattet, da jeg var færdig. Måske fordi jeg var kommet ind i rutinen med lange dage bag dommerbordet.

Igen følte jeg at det skema, som jeg havde forberedt hjemmefra, gjorde det let for mig, at holde mit niveau dagen igennem. Jeg var tilfreds med mine bedømmelser og følte, at jeg havde været tro mod mig selv hele vejen igennem.

Jeg blev mindet om, at det kræver mod at være tro mod sig selv, når man dømmer de berømte ekvipager. Selv en super-stjerne kan lave fejl og når det sker, skal de have samme points, som en mindre kendt handler ville få, hvis de præsterede på samme niveau. Og jeg stod ved hvad jeg havde set – og stjernerne fik fuldstændig samme behandling/bedømmelser som de mindre kendte mesterskabs-debutanter. Men jeg kunne godt mærke, at det var lidt angst-provokerende at give en verdensstjerne 8 eller mindre for ‘udførelse’… Ikke desto mindre er det rart nu, at jeg langt ned i maven føler, at de points, som jeg satte mit navn under var retfærdige og ens for alle.

Jeg så en hel del heelwork i lørdagens freestyle programmer. Det bryder jeg mig ikke om – der er ingen grund til at have to discipliner, hvis de alligevel ligner hinanden og 50% heelwork er alt for meget i et freestyle program. Så den kommentar, som jeg skrev på flest dommersedler gennem hele OEC var: ‘Too much HW for a freestyle routine’.

Jeg skrev desværre også jævnligt, at handleren tog fokus fra hunden. Selvfølgelig må handleren selv performe, men der skal være balance i det og hvis jeg som dommer glemmer at kigge på hunden, fordi handleren fylder for meget, så har det taget overhånd.

Og til min overraskelse, så jeg to programmer, hvor hunden blev lukket inde på en måde, så den ikke selv kunne komme ud. Den ene gang i et hundebur, der blev lukket efter den og hvor den sad i ca. 20 sekunder uden at kunne komme ud og uden at lave noget, mens handleren skiftede tøj. Den handler blev trukket 3 points for fysisk manipulation – og det tillod hun sig at klage over bagefter, hvilket kom helt bag på mig. Hunden skal altid kunne flytte sig ud af den position, som den er i under et HTM eller FS program. Den må ikke fastholdes eller tvinges og den må bestemt ikke lukkes i bur!

Det andet eksempel var ikke helt så slemt. Hunden kom ind i en ‘marmelade-glas’ til sidst i programmet (et stort plexiglas glas – massere af ilt og luft, men ingen udgang) for at lave sin finishpose. Den var der inde i få sekunder, hvor den lavede et trick, så der var sådan set ikke noget problem i det andet end, at den jo var fastholdt og ikke kunne flytte sig. Den blev også trukket for manipulation – ærgeligt, for det var ellers et herligt program.

Men i bund og grund havde jeg fornøjelsen af at dømme en masse virkelig flotte og originale programmer fremført at talentfuld, glade og smilende ekvipager, der så ud til at nyde deres øjeblik i ringen. Det var dejligt at sidde bag dommerbordet.

Danskerne viste ikke deres bedste på dagen. De var gode, men jeg ved at de alle sammen kan være fantastiske og at de på en god dag kunne have blandet sig i toppen, men heldet var ikke helt med dem i Belgien. Til gengæld fremstod de alle som glade og smilende handlere, der gav dere hunde en god oplevelsen i ringen. De havde alle høj show quality i deres programmer og underholdte publikum og det i sig selv, kan man godt være stolt af.

Lone med Puma

Sonja med Lemon

Jette med Addi

Annette med Hallie

To danske ekvipager lavede opvisning:

Sandie med Rumle

Mette med O’Malley

Stemningbilleder fra Freestyle dagen:

Lørdag aften var der grill-aften, hvor Ingelise og jeg var tilmeldt. Da vi skulle til at forlade hallen, var det lidt uoverskueligt at skulle videre til et arrangement mere. Vi var trætte efter en lang dag. Til gengæld var det rigtigt hyggeligt, da vi kom der ud. Vi sad sammen med det engelske landshold og det var super sjovt og der var god stemning. Og maden var lækker.

Søndag morgen skulle vi starte en time senere, så vi kunne faktisk sove en time mere og det var virkelig dejligt! Vi var ved at være lidt slidte.

Af sted til hallen og ud og gå med hunde. Ingelise har passet på mine hunde, som var de hendes egne – hele weekenden. Det har været så dejligt at vide, at de også havde havde haft en god dag, når vi kørte tilbage på hotellet om aftenen. Om morgenen nød jeg imidlertid, at jeg også selv kunne være sammen med dem. Vi havde nogle hyggelige morgenture.

Og så gik finalerne i gang – først HTM og derefter Freestyle.

Alle resultater var absolut hemmelige indtil præmieoverrækkelsen. Dommerne fik instrukser om, at de end ikke måtte snakke om deres egne points.

Det var planlagt, at der skulle 4 hunde i ringen i timen til finalen – altså 15 minutter til hver hund og det var ALT for meget. Det ødelagde stemningen i hallen, for tilskuerne opgav at følge med. Det blev simpelthen for kedeligt, når ringen stod tom i 11 minutter ad gangen. der var 44 minutters stilstand og 16 minutters optræden i timen. Det går ikke.

Det fungerede heller ikke for dommerne. Det tog mig et par minutter at dømme hver ekvipage – man er jo uddannet og trænet til at kunne gøre det på 2 minutter og jeg bruger ikke mere tid, selv om jeg har mere tid. Så efter 2 koncentrerede minutter, var der 9 minutter, hvor jeg enten gik lidt rundt eller sad og faldt i staver. Jeg kom aldrig rigtigt ind i et flow. Det var som om, at hver eneste hund var den første jeg dømte. Den fokus og koncentration, som jeg havde haft dagen før, kom jeg ikke rigtigt ind i. Det er ikke fordi jeg tror, at jeg dømte dårligere eller anderledes – men det føltes ikke nær så godt.

HTM hundene arbejdede generelt mere præcist i den indledende runde end i finalen. En del af dem virkede trætte og der kom flere små-fejl og upræcise positioner. Undtagelserne var belgiske Jules O’Dwyer. Hendes Chase satte ikke en pote forkert gennem hele programmet. Det var virkelig imponerende. Og også danske Helle Larssen med Jazz var kniv-skarpe i finalen.

Helle med Jazz

I det hele taget var begge danskere rigtig gode i finalen. Både Sidsel og Helle har haft et virkelig godt OEC i år.

Sidsel og Wave (der oven i købet havde overskud til at smile til kameraet 😉 )

Efter frokost gik freestyle finalen i gang – desværre uden dansk deltagelse.

Her var hundene typisk lidt bedre i finalen end i den indledende runde. Muligvis fordi de havde prøvet at arbejde i ringen før og havde tilpasset sig det glatte underlag.

Stemningsbilleder fra finaledagen:

Sidst på eftermiddagen var der præmieoverrækkelse og afslutningsceremoni.

Et dygtigt dansk hold på vej ind i ringen.

England var overbevisende i hold-konkurrencen. Guld i både HTM og Freestyle. Sådan skal det gøres!

Den individuelle HTM præmieoverrækkelse var en stor skuffelse set fra et dansk perspektiv og en stor overraskelse. Som nævnt var både Sidsel og Helle virkelig godt kørende i finalen – i modsætning til mange af de andre, der havde mere usikre performancer. Jeg var fuldstændig sikker på, at vi ville få mindst en dansker og måske to på podiet. Jeg kunne simpelthen ikke se, hvordan det kunne være anderledes. Men nej, Helle blev kaldt op på en 6. plads og Sidsel på en 4. plads. Jeg gik faktisk lidt i chok over det og havde svært ved at samle mig om resten af placeringerne.

Et blåt kort var den præmie man fik, for at placere sig som Europas 6. bedste hund. Hmmmm man kunne godt have gjort lidt mere ud af præmierne. Der var også kun 1 pokal til deling mellem de 4 hunde på holdet i hold konkurrencerne. Lidt ærgerligt for 3 af hold-deltagerne, at blive Europamestere og ikke have noget med hjem til minde – der er jo kun en på holdet, der kan få pokalen.

Det viste sig efterfølgende, at den ene dommer slet ikke havde kunnet lide de danske programmer i finalen. Hun var glad for dem i den indledende runde, men havde vendt fuldstændigt i finalen og det blev afgørende for de endelige placeringer.

Europamester blev belgiske Jules O’Dwyer med Border Collie Chase. 2. vinder blev russiske Butrimova Tamila med border collie Illai Wind’N Fire og på 3. pladsen kom Lucy Creek fra England med border collie Harriot Skiffle King.

Ny europamester i HTM: Jules O’Dwyer med Chase.

Europamester i freestyle blev Lucka Plevova med border collie Power Jump Aibara fra Japan. Det er første gang vi har en Europamester, der ikke kommer fra et europæisk land.

Ny Europamester i freestyle: Lucka Plevova med Jump

Individuelt sølv gik til Lucy Creek med Skiffle. Hun har haft et fantastisk mesterskab og kunne rejse hjem med 2 x Hold Guld, 1 x individuelt Sølv og 1 x Individuelt Bronze. Og desuden var Skiffle den eneste hund, der kvalificerede sig til finalen i både HTM og freestyle.

Lucy Creek med Skiffle

3 vinder i freestyle blev Shinkarevich Lyubov fra Rusland med border collie Aisknekht Twist.

Massere af belgiske lækkerier i dommergave

Efter konkurrencen pakkede Ingelise og jeg sammen og så kørte vi ud og spiste is sammen med den del af det danske hold, der først skulle rejse hjem mandag morgen.

Næste stop var aftensmad på McDonalds inden jeg skulle mødes med Luc på hotellet. Dagen sluttede med en aftentur langs kanalen sammen med Ingelise og drengene.

Mandag morgen ringede vækkeuret kl. 6. Jeg tog drengene ud på en morgentur mens Ingelise blev klar. Derefter pakkede vi bil, inden Ingelise og jeg spiste morgenmad kl. 7.

Vi besluttede at tage hundene på en sidste tur langs kanalen inden afgang.

Der var ikke mange stop på vejen hjem – et enkelt i Holland for lige at købe lidt ind og derefter en frokost-pause et eller andet sted i Tyskland. Ellers kørte vi igennem og kom med færgen Puttgarden/Rødby kl. 17.15.

Lille Gollum i bilen

Jeg var hjemme ved 20 tiden efter at have sat Ingelise af – træt og mættet at indtryk efter en god weekend.