Nordisk Mesterskab 2017

Vi – dvs. Helle og jeg – pakkede bil allerede torsdag eftermiddag, hvor vi også trænede for sidste gang inden afgang…

1

Fredag morgen. Vækkeuret ringede kl. 4.45. Morgentur med hundene. Helle hente os kl. 5.45 og så startede den 3 timer lange køretur mod Viborg.

Ankomst til Indog Elite Center nærmest på slaget 9 og så i gang med at gøre klar… Der skulle bygges ring, pyntes op, computere skulle tilsluttes osv. osv.

DSC_0005lille

Klargøring

To store stress-momenter….

  1. Den hollandske dommer kom ikke med sit fly. Umiddelbart mente flyselskabet, at hun ville komme med næste dag…. Øhhhh nej!!!! Efter en del skriven frem og tilbage (Tak Viv for at håndtere den del), kunne Mette og Co. hente hende, så hun var i Viborg ved 21 tiden. Hold nu op!
  2. Sponsorfoderet fra Royal Canin kom ikke. Efter flere forskelligrettede meldinger (Det blev leveret kl. 11 – men hvor er det så nu? Det blev leveret i går – men hvor?) viste det sig, at det stadig var på fragtfirmaets fragtcentral og efter en opringning fra Michale fra Royal Canin, besluttede fragt-folkene sig for, at de godt kunne køre det ud straks. Phew! Tak Miriam og Michael for at håndtere den del!

Miriam havde aftalt med de lokale handlende, at de ville levere blomster til mesterskabet, så hallen blev pyntet så fint op.

Ved tretiden begyndte jeg så småt at varme Hero op, mens jeg overlod musik check in og lydcheck til resten af holdet. Jeg ville gerne have god træning i ringen og det kræver, at Hero har brændt det værste overskuds-krudt af inden.

Og vi havde god opvarmning. Hero var super sej og lavede flere rigtig flotte øvelser – selv småting, der har haltet i træningen, sad lige i skabet, da vi trænede i ringen. Vi delte træningstid med Helle, så vi havde 10 minutter i ringen, hvilket var fint.

Gollum skulle træne sammen med reserverne og hvad kan jeg sige?! Han var top sej – en fornøjelse at arbejde med.

DSC_0035lille

En oplagt Gollum

Og så til gaveudveksling – sikke mange fantastisk flotte gaver! Tusind tak alle sammen for jeres betænksomhed.

Gaveåbningen foregik samtidig med tøjskift, for tiden for åbningsceremonien nærmede sig hastigt.

Dansker-lejren:

Når man har fået for meget sukker 🙂 :

NMs flotteste hatte:

DSC_0021lille

Som altid ved en åbningsceremoni fik jeg en klump i halsen. Dette mesterskab er specielt fordi, det er Gollums debut. Jeg er glad og stolt over at debutere med Gollum på dansk grund – også selv om det kun er på en reserveplads.

DSC_0073lille

Viborgs borgmester holdt åbningstalen og Miriams Casey stod for lodtrækningen. Hun hentede små dåser med billeder af flag i. Det første flag hun hentede havde start nr. 1. Det næste havde start nr. 2 osv.
Det var fantastisk at kunne præsentere en af dansk hundesports store stjerner for vores udenlandske gæster og så viste det sig, at Casey var mega dygtig til at trække lod. Start nr. 4 gik til Danmark i de to hoved discipliner. Så holdt den heller ikke længere – i 6+ trak Danmark start nr. 1.

Aftenen sluttede med en fantastisk middag (Tak Paul og Louise) på Pavarotti i Viborg sammen med holdet.


DSC_0047lille

Lørdag morgen vågnede jeg kl. 6 og efter at have gjort et ihærdigt forsøg på at sove lige lidt længere, opgav jeg og stod op og luftede hunde.

Hygge på værelset med hundene indtil kl. 8, hvor de fleste fra holdet mødtes til morgenmad.

Og så af sted til hallen, hvor jeg gik lidt rundt om mig selv og ventede på, at tiden skulle gå og klokken skulle bliver 10.15.

DSC_0131lillelille

Dagens dommere: Henriette Ortmann, Grietje Waagener og Ellen Christensen

Kl. 10.15 skulle Gollum og jeg nemlig åbne Nordisk Mesterskab ved at lave vores River Dance program som Hvide Hund. Gollum var reserve på NM holdet og da der ikke var blevet brug for, at han trådte ind på holdet, så blev hans opgave i stedet, at være Hvid Hund inden HTM konkurrencerne.

DSC_0012lille

Gollum

Gollum var dygtig. Han blev lidt forstyrret af, at en enkelt hund gøede ret tæt på ringen i den ellers stille hal. En masse larm og uro er lettere at abstrahere fra end en enkelt skarp lyd i et ellers roligt miljø. Det blev dog ikke mere end et lille drej med hovedet og så var han tilbage igen. Det var en rigtig fin start på NM for mig og jeg er meget tilfreds med Gollum.

Og så gik HTM hold konkurrencerne i gang. Jeg så næsten alle deltagerne og niveauet var rigtig fint. De 4 danskere viste alle noget af det bedste, som jeg har set fra dem. Især Sidsel med Wave satte nærmest ikke en fod forkert. En rigtig fin konkurrence set med danske øjne.

DSC_0145lillelille

Sidsel med Wave

Selvfølgelig var jeg aller-mest stolt af Gollums mor Jazz, der sammen med Helle lukkede og slukkede ballet med et meget fint Bicycle program ❤

DSC_0157lillelille

Helle med Jazz

Da pointene blev offentliggjort, var det dejligt at være dansker. Sidsel i spidsen af konkurrence, derefter Helle på en foreløbig 2. plads og NM Sølv til holdet. Woooohoooo godt gået piger! Og som en del af holdet – på reservepladsen – kunne jeg jo stråle mig lidt i de andres stråleglans 😉

Svenskerne tog guldet og finnerne bronzen.

Frokostpause, hvor Helle tvang mig til at spise. Sommerfuglene havde indfundet sig og fyldte så meget, at jeg faktisk ikke rigtigt oplevede, at der var plads til en sandwich også, men fornuften sejrede. Man kan ikke præstere uden energi, så jeg spiste og drak fornuftigt inden jeg luftede hunde og ladede mentalt op.

I frokost pausen lagde Helle også min fine make up, så jeg kom til at ligne hånddukken.

22140899_905227332967754_5982702240087657504_n

Foto: Kate Olsen

Hero havde startnummer 14 – dagens sidste ekvipage. Jeg stod og så Kate med Zonja i ringen, men så dem faktisk ikke rigtigt. Jeg var zoomet ud og begyndt at gå ind i mig selv. Jeg ville ikke kunne fortælle om deres program – jeg var slet ikke nærværende.

DSC_0207lillelille

Kate med Zonja

Jeg tror også, at jeg var oppe ved ringen, da Annette og Hallie gik ind, men igen var jeg egentlig ikke opmærksom. Jeg var mentalt ved at gøre mig klar til min egen performance.

DSC_0215lillelille

Annette med Hallie

Til gengæld blev jeg meget opmærksom, da Annette valgte at stoppe sit program og forlade ringen, fordi Hallie havde fundet en godbid og derefter ikke kunne løsrive sig fra at snuse. Nu her bagefter, har jeg rigtig ondt af Annette, der fik en virkelig træls mesterskabs-oplevelse. Det er øv, når den performance, som man virkelig har glædet sig til går helt i vasken, men det kunne jeg slet ikke forholde mig til da det skete. På det tidspunkt var jeg bare chokeret over, at man rent faktisk kunne blive diskvalificeret ved sådan et NM. Forstå mig ret – jeg ved jo godt, at noget kan gå helt galt også ved et mesterskab, så man bliver nødt til at stoppe og lade sig diske. Det var bare slet ikke i min bevisthed. Jeg arbejdede mentalt på at sætte mig op til en super performance – kontra en dårlig performance. Og bevistheden om, at det kunne gå så galt, at der slet ikke blev en performance, ramte mig som en knytnæve! Det bragte mig helt ud af balance og jeg var lige ved at græde.

Når jeg i den grad bliver ramt af nervøsitet ved et mesterskab, så har jeg en strategi, der næsten altid virker. Headset på og Bach’s Ave Maria på fuld styrke ind i ørene. Og så går jeg rundt i små cirkler som en border collie med stereotyp adfærd 😉
Det virker næsten altid – når jeg går, slipper jeg af med nervøs energi og de smukke klassiske toner lukker alle de ikke særlig konstruktive tanker ude. Når jeg igen er i ro, kan jeg begynde at bygge meget mere konstruktive tanker op igen.

Det tog ca. 15 minutter og så var jeg klar til at tage Hero ud, lufte ham og begynde at varme op. God opvarmning – først 5 minutters heelwork, bare for at brænde overskudsenergi af og hjælpe ham af med stress over endelige at skulle i gang. Så 10 minutter med forstærkning af starten på programmet. En hel masse leg og mange godbidder. Derefter blev opvarmningsringen fri og jeg kunne gå ind og lave et par fremadsendelser inden Hero fik lidt vand og vi hyggede indtil det blev vores tur.

Helle blev hos Hero, mens jeg satte mine rekvisitter op og så gik det løs.

DSC_0274lillelille

Hero

Det gik godt. Hero var virkelig god. Jeg var meget meget glad, da jeg forlod ringen. Bortset fra ved Crufts, har vi aldrig lavet vores program så godt. Det var skønt.

Ud og belønne Hero og derefter skridte grundigt af… Og mens vi gik rundt derude, kom Helle farende hen til os. Vores points var blevet annonceret – 26 komma et eller andet og en sikker finaleplads. YES!!!!!!!!!!!!!!!!

Dagen sluttede med den indledende runde af landskampen i 6+. 2 nationer deltog – Danmark og Sverige, der sendte 2 hold hver. Det var en dejlig afslutning på en intens dag, at se de skønne grupper og deres flotte programmer. Især svenske ‘Stor og Lille’ gik lige i hjertet ❤ Mor og datter optrådte sammen med en stor collie og en lille puddel. Det var det fedeste og mest kreative og gennemarbejdede program med en masse originale ideer. Herligt.

 

DSC_0164lille

Stor og Lille

Præmieoverrækkelsen var en stor triumf for Sverige, der vandt 3 ud af 3 discipliner i overlegen stil. Vi blev enige om, at til næste år, vil vi glemme at invitere Sverige med til NM! 😉

Det danske HTM hold vandt sølv og gik op for at modtage deres præmier, mens freestyle holdet højlydt diskuterede dagens begivenheder. Vi blev afbrudt af HTM holdet, der insisterende kaldte på mig. Jeg vendte mig undrende om og første der gik det op for mig… alle i hallen stod og stirrede på mig og der var helt stille… “F**K” udbrød jeg “Jeg havde helt glemt, at jeg laver HTM”. Argh! Reserverne er jo også en del af holdet, så jeg skulle have været oppe sammen med HTM holdet og modtage min præmie. Arh men altså! Whoops! Det er mange år siden, at HTM holdet har haft noget med mig at gøre 😀

DSC_0423lillelille

Jeg undskylder ydmygt og lover Gollum, at hvis vi får chancen en anden gang, så skal jeg aldrig glemme hans plads på holdet igen 😉

Freestyle holdet vandt bronze foran Norge og efter Finland og Sverige.

DSC_0452lillelille

I 6+ stod de to svenske grupper forest med Silver Duo på 3. pladsen og Ducktales på 4. pladsen. Seeeejt – den første 6+ præmieoverrækkelse ved et NM nogensinde 🙂

silverduo2lille

Og præmieoverrækkelsen sluttede med lodtrækning om startrækkefølgen til de individuelle finaler. Jeg trak nr. 4 – lige midt i feltet af 7. Det var jeg rigtig glad for.

Lørdag aften var der arrangeret ‘festmiddag’ i hallen. Traditionelt er NM middagen en fin gallamiddag på en restaurant. I år havde vi prøvet noget andet. Fra egen erfaring ved jeg, at man er træt efter en lang dag og man vil bare gerne spise og så hjem med hundene, så de kan slappe af, hvis de skal i finalen næste dag. Vi havde derfor arrangeret pizza i hallen allerede kl. 17.30. Så kunne man være sammen med sine hunde og det ville ikke blive sent.

En af de ting jeg virkelig værdsætter ved mesterskaberne er, at møde internationale venner fra nær og fjern. Men for at få den oplevelse, skal man jo lære hinanden at kende. Med det i tankerne, havde vi valgt, at blande folk lidt, så vi lærte hinanden at kende på tværs af grænserne. Vi lavede 5 borde og prøvede så vidt muligt at have alle 4 nationaliteter ved alle borde. Det kunne ikke helt lade sig gøre, men vi blev blandede. Og for at hjælpe snakken i gang, startede vi med en NM Quiz.

15 mere eller mindre umulige spørgsmål, der alle omhandlede Nordiske Mesterskaber gennem tiden. Hvornår blev det første NM afhold? Og hvor? Hvem var dommer i 2012? Og hvilket hotel boede vi på i 2014? Det var super sjovt… Meget sjovere end det lyder her. Og der blev kæmpet indædt for at vinde den hemmelige pakke. Men det var der også grund til – det blev gentaget utallige gange, at den var ‘worth fighting for’ 😀

20170930_182708lille

Quiz-vinder bordet med deltagere fra alle 4 nordiske lande

Da quizzen var færdig, passede det perfekt med at aftensmaden ankom – pizza eller pasta fra en lækker italiensk restaurant.

Og da vi havde spist, var vi alle klar til at tage hjem på hotellet og gå tidligt i seng 🙂


Søndag morgen startede vi med FS finalen, så Helle og jeg startede med make-up’en.

Da den hvide hund gik i ringen, gik jeg ud for at lufte Hero. Derefter kostumeskift og så det obligatoriske heelwork for lige at komme i gang. 10 mins med belønning for start-sektionen og så ind i opvarmningsringen for at lave fremadsendelse. Og så skulle vi ind.

Jeg gav Hero er knus og hviskede “Nu går vi ind og gør det…”. Det skulle jeg aldrig have gjort! Pludselig blev jeg fuldstændigt overvældet af følelser. Jeg blev så rørt over hvor fantastisk det var, at få lov til at opleve denne finale sammen med Hero. Jeg fik tårer i øjnene og en klump i halsen. Jeg kunne slet ikke styre det. Det var en meget ejendommelig oplevelse. Nerver har jeg strategier til at håndtere – men at blive så rørt, vidste jeg ikke helt hvordan jeg skulle tackle. Jeg måtte jo samle mig sammen, så vi kunne gå ind og præstere….

Jeg fik tag i mig selv og vi gik i ringen. Og det gik fint. Vi havde lidt udfordringer med væggen, der åbenbart havde rykket sig siden dagen før 😉 så Hero kom til at bakke ind i en søjle…. Det påvirkede ham ikke synderlig. Vi har trænet, at han kan bakke ind i vores rekvisitter uden at det forstyrre ham (når hunden er 20 meter væk, kan det være svært at styre retningen, så det kan være meget nyttigt, at hunden kan ramme en genstand uden at blive bange eller tabe koncentrationen), men det gav jo lidt rod, for det var ikke så let, lige at vikle sig ud af den igen!

DSC_0082lille

Hero

Jeg fik ikke set nogen af de øvrige freestyle’re – jeg havde travlt med at tage mig af Hero. Jeg så vist 6+’erne, men kan ikke huske så meget. Jeg kan bare huske, at jeg mega gerne ville i ringen med Hero igen. Jeg var glad for vores præstation.

Efter frokost var der HTM finale, hvor Gollum skulle lægge ud som Hvide Hund. Han var ved at være slidt op og det var ikke en fantastisk præstation. Men det blev udmærket træning i at deltage ved et mesterskab og bagefter kom han ud i bilen, så han kunne hvile sit trætte hoved.

DSC_0179lille

Gollum

DSC_0188lille

Gollum

Sidsel havde start nr. 4 og Helle nr. 5 i finalen, så da Sidsel gik i ringen, havde jeg travlt med at hjælpe Helle. Sidsel mente selv, at hun havde smidt både sin 1. 2 og 3. plads ud fordi der var gået rod i det sidste minut af hendes program, men tit føles det jo værre end det ser ud…. og eftersom at ingen resultater blev annonceret før til sidst, måtte vi vente og se hvor slemt det mon havde været.

DSC_0198lille

Sidsel og Wave

Helle gik i ringen og lavede et super flot program – det så jeg, så det kan jeg selv udtale mig om 😉  Det var rigtig rigtig fint.

DSC_0207lille

Helle med Jazz

Og så skulle der tages landsholdsbilleder inden præmieoverrækkelsen.

22135393_10212845784213759_8689995498976790308_olille

Ved præmieoverrækkelsen var der endnu en lille overraskelse. Det danske landshold havde samlet ind til chokolade til HTM udvalget. Tusind tak for den søde gestus. Det varmede 🙂

Hero sluttede som individuelt nr. 6. Jeg er tilfreds med vores præstation. Det havde været dejligt, hvis vi ikke var kommet i karambolage med væggen, men det gjorde vi nu engang og bortset fra det, kunne vi ikke havde gjort det meget bedre.

Vinder blev svenske Jonna med Zoya og hende er jeg en stor fan af, så jeg er så glad på deres vegne og tænker at hun var den helt rigtige vinder.

I HTM holdt Sidsel sin 1. plads efter 1. runde og blev Nordisk Mester og Helle bevarede sin 2. plads og vandt sølv. Wooooohooooo Go Team DK!!!!!!!!!! Stort tillykke begge to! Seeeeeeeeeeejt!

DSC_0234lille

Helle og Sidsel

Vi tog nogle billeder og da vi var færdige, var hallen næsten ryddet og man kunne ikke se at der havde været afholdt et NM…

DSC_0251lille

De 3 danske finalister – Jazz, Hero og Wave

DSC_0257lille

Gollum og hans mor på HTM landsholdet sammen

DSC_0265lille

Hero og hans søster Jazz – begge i finalen ved årets NM

DSC_0306lille

Hero og Gollum – mine skønne drenge ❤

-Lige bortset fra det hjørne, hvor Helle og jeg havde vores ting. På ca. 5 kvardratmeter herskede der totalt kaos!!!!!!!!!!!!!! Det var for vildt hvor meget rod vi havde præsteret at lave på 3 dage!!!!!!!!!!!!

Da vi endelig var færdige med at rydde på, var alle andre for længst kørt! Kun Miriam gik og ryddede op i hallen. Ahr men altså!

Aftensmad på Burger King og så fuld fart frem mod Sjælland, hvor vi landede i Sorø kl. 20.


NM 2017 har været en fantastisk oplevelse!

En kæmpe tak til vores hjælpere, der under Tine Gades ledelse, har gjort en enestående indsats og knoklet igennem for at give os alle en fed oplevelse. Sådan! Godt gået! Alt fungerede perfekt!

Og en kæmpe tak til Miriam, der jo ikke på nogen måde var forpligtet til at hjælpe os, bare fordi vi havde lejet hende hal, men hun har knoklet i flere måneder, for at bidrage til den fede weekend, som vi har haft. Hun har stået for aftaler vedr. forplejning, booket hoteller for os og skaffet blomster og pynt til hallen. Da vores sponsor foder fra Royal Canin ikke kom, var det Miriam, der tog affære og fik det tryllet frem. Hun sad ikke ned et øjeblik hele weekenden. Jeg kan ikke takke dig nok, Miriam!

Og tak for kampen til Nina og Jette – resten af HTM udvalget 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Gollum, Hero, Konkurrence, Landshold, Video. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s