Det norske mesterskab – short but sweet…

Jeg elsker at besøge Norge og jeg sætter stor pris på de norske dog dancere. Det er nogle skønne, optimistiske mennesker, der brænder for vores sport. Derfor tøvede jeg heller ikke længe, da jeg blev inviteret til at være dommer ved det Norske Mesterskab i december. Det ville jeg virkelig gerne. Jeg skulle lige have mingeleret hundepasning ind mellem hundepassernes julearrangementer, men det viste sig ikke at være så slemt, som det først havde set ud til og fredag d. 1. december gik turen mod nord…

Efter arbejde gik jeg en god tur med hundene ved Køge Å.

20171201_133220lille

Derefter afleverede jeg dem hos Helle…

20171201_155432lille

Og så gik turen gennem fredags-trafikken mod lufthavnen.

Lufthavnen var fint julepyntet og det var så hyggeligt… men jeg fik lidt for lang tid til at nyde det. Flyet var noget forsinket.

20171201_172341lille

Kl. ca. 21 blev jeg mødt i Oslo lufthavn af Ellen, der kørte mig til et hotel i Drammen. I Drammen opdagede vi, at hotel receptionen var lukket og der var ikke et øje at se nogen steder. Heldigvis viste det sig, at Carola, der boede på samme hotel, havde min nøgle, så ved 22 tiden kunne jeg sige god nat og tak for en hyggelig velkomst til Norge.

Jeg skulle mødes med Carola til morgenmad kl. 8.15, men hotel-folket havde glemt at fortælle os, at der ikke var morgenmad om lørdagen… der var meget lukket alle vegne. Heldigvis var der en Shell tank lige ved siden af, så vi fik købt kaffe og boller og så kørte vi mod hallen.

20171202_101553lille

Vinter Wonderland

Da vi jo ikke havde brugt tid på at spise morgenmad, så var vi ved hallen som de første. Det var en kold morgen, så vi blev i Carolas dejlig varme bil og snakkede om hunde, træning og raceforskelle. En hyggelig start på dagen og det var dejligt at lære Carola bedre at kende.

Drammen Hundepark er en rigtig fin hal med virkelig godt underlag og god plads.

Da de øvrige deltagere og arrangører begyndte at komme, hjalp vi til med at stille op og gøre klar. Hallen blev så fin. Ingen tvivl om, at det var en festdag.

20171202_104427lille

Og så var vi klar til at gå i gang. Briefing for alle deltagere sammen med dommerne og derefter indmarch, hvor nationalmelodien blev spillet. En højtidelig og fin start på mesterskabet.

Banevandring for freestyle deltagerne inden det for alvor gik løs med første start.

20171202_111551lille

Banevandring i freestyle klassen set fra dommerbordet.

4 ekvipager stillede på og niveauet var meget varieret, men alle ekvipager udstrålede glæde over samarbejdet i ringen og alle havde gjort meget ud af deres programmer.

Jeg var meget begejstret for Anniken Jensens julefrokost program, som hun lavede sammen med Border Collien Scott. Fin fin fortolkning af musikken og et god variation af tricks med fin sværhedsgrad.

Norsk Mester blev Marianne Elise Methi med Border Collie Vega. De optrådte med et Lady og Vagabonden inspireret program til Dean Martin musik. Og ingen tvivl om at Marianne var glad for sejren. Og meget rørt. Dejligt at være en del af.

20171202_133012lille

Og så var det tid til HTM. 5 ekvipager stillede op. Næsten alle havde virkelig fint og stylish heelwork, når det gik lige frem, men en del havde det svært med at holde stilen, når det gik sidelæns eller baglæns.

Min favorit var Eva Byrkjeland med Australian Shepherd Juba, der viste et fint og varieret program til All That Jazz. Super fin fortolkning og nydeligt heelwork.

Vinder blev Jessica Karlgreen med den unge hund Maia. Jessica har massere af showmanship og det gav hende sejren ved dette Norske Mesterskab. Hun gik ind i ringen og troede på det og det gav pote. Ingen tvivl om, at de nok skal få en stor karriere – hende og Maia. Dejligt at have Jessica tilbage i gamet efter en pause på et par år 🙂

20171202_133853lille

Efter frokost, var det tid til at sige farvel til mine norske venner og begynde hjemrejsen.

Tina kørte mig til bussen i Drammen og hjalp mig med at få fat i den rigtige billet. Bus i en time til Oslo Hovedbanegård og derefter tog til lufthavnen.

20171202_144713lille

Flot udsigt gennem bus-vinduet

Jubiiii jeg fandt det rigtige tog – oven i løbet ret let 🙂

20171202_153615lille

Et par timers ventetid i lufthavnen og derefter 55 minutters flyvetur til Danmark, hvor jeg fandt bilen i løbet af ingen tid og så afsted for at hente hunde hos Helle 🙂

20171202_180957lille

Udsigt over Oslo fra flyet

Et 24 timers besøg i Norge – short but sweet 🙂

Tusind tak til Helle, der tog sig så fint af mine hunde, mens jeg var væk. Og tusind tak til Norsk Freestylesforening for invitationen. Det er en stor ære, at få lov til at dømme ved jeres mesterskab. Tak til alle mine norske venner, for at få mig til at føle mig så velkommen og stort tillykke til alle vinderne med de flotte programmer og resultaterne.

Dette indlæg blev udgivet i Dommer, Video. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s