Hangar 17

Mit arbejde er enormt krævende i øjeblikket og faktisk ikke specielt rart. Jeg står dagligt i situationer, som får mit nervesystem til at reagere. Jeg får rigtig meget støtte fra dem, der er omkring mig, men det fylder alligevel meget. Konkurrencen i Hangaren i sidste weekend føltes som et lille blip, der kom og gik og som egentlig ikke fylder ret meget. Det er som om, at der ikke helt er plads til den i min bevidsthed.

Og det er egentlig ikke fair, for mine drenge var virkelig seje og de fortjener, at jeg glæder mig over vores samarbejde og deres præstationer.

vækkeuret ringede kl. 4 og kl. 5 kørte vi hjemme fra. jeg ankom til Hangaren kl. 8 og luftede hunde, så jeg var klar til at mødes med udvalget kl. 8.30 og gøre klar. Musik check in kl. 9.30 – briefing kl. 9.50 og første start kl. 10.

Biscuit var i ugen op til konkurrencen, kommet til at stå i vejen for border collierne og blev løbet ned. Hans skulder havde brug for hvile, for at komme sig helt, så han stillede ikke op. Jeg havde ret dårlig samvittighed over, at han bare sad i sit bur hele dagen, men tiden er knap, når man er arrangør, dommer og deltager.

Hero var til gengæld i fin form og stillede op i Freestyle kl. 3. Han gjorde det super godt i ringen og vi havde god timing i forhold til musikken.

Sidste år var gulvet i Hangaren stadig lidt vådt, da vi startede konkurrencen og derfor blev det glat. Hero kæmpede virkelig for at stå fast. Derfor havde jeg i år planlagt en plan B, som jeg kunne bruge, hvis gulvet mod forventning skulle være for glat til body jumps. Det var det heldigvis ikke. Underlaget var perfekt. Jeg testede uden for ringen i opvarmningen og Hero stod fint fast, så vi gennemførte den oprindelige koreografi og det er jeg glad for. Plan B var bedre end en skadet hund, men ikke så god som det vi har arbejdet på hele vinteren.

Hero vandt Freestyle kl. 3.

Efter Heros program, gik jeg ud og luftede og skridte af og derefter havde jeg en halv times tid til praktiske opgaver, inden jeg skulle sidde bag dommerbordet i Freestyle kl. 1.

Heelwork kl. 3 kom omkring frokost tid. Jeg startede med at lufte Gollum, derefter kom han i bur igen, mens jeg heppede på hans dygtige mor Jazz og så var det tid til at varme op. Fin opvarmning og så skulle vi i ringen.

Mor Jazz fanger Pokemons

Den første halvdel af hans program var knivskarpt og fuldstændig fejlfrit. WOOOOOOOOW lille Golbert – det var så flot. Midt i programmet kommer der en svær passage, hvor han blev lidt uparallel i enkelte positioner og havde brug for lidt hjælp, men han kom tilbage på sporet og sluttede i fin stil. Jeg er meget meget tilfreds og synes, at han lavede en rigtig flot kl. 3 præstation. Dommerne var enige og han blev 4. vinder i klassen med et bestået program. Seje lille sortfod.

Dagens hyggeligste oplevelse var at se Gollum og hans pudel-ven Choice hygge sig sammen efter konkurrencen. De er bare så søde sammen. De tumler og løber og kysser og nusser. Man kan simpelthen ikke lade være med at blive i godt humør, når de to er sammen. De har elsket hinanden fra første gang de fik øjenkontakt og det bliver de ved med at gøre.

Choice havde en sortfods-gås med til Gollum, så nu har min lille sort fod sin egen lille sortfod 🙂

Tak til alle for en hyggelig dag i Hangaren.

Og en stor tak til Katha og hendes team for alt deres arbejde. De gjorde det let at være udvalgsmedlem.