VM 2018 i Holland

20180719_061525lys

Læs om rejsen til Holland her.

Vi havde glædet os til en god nats søvn på hotellet, inden VM for alvor skulle skydes i gang, men værelserne var så varme, at det var svært at sove. Det blev til en hel del venden og drejen sig i sengen og pludselig var det torsdag morgen.

Morgentur langs landevejen ved hotellet og så op og i bad. Holdet havde aftalt at mødes til morgenmad kl. 8. Det var den eneste morgen, hvor vi havde tid til at tage det stille og roligt og nyde maden. Vi skulle være i hallen ved 10 tiden.

20180721_060347

20180719_072839lys

FitDog laboratoriet på badeværelset…. bare rolig, det er sukker, fedt og salt. Der er ingen doping involveret – kun energidrik 😉

Vi fik pakket vores ting og gjort klar og så kørte vi de små 20 km. fra hotellet til hallen. Hotellet lå i et idylisk landområde og vejen til hallen var virkelig smuk med kanaler, stråtækte huske og små stenbelagte veje. Og GPSen sørgede for, at vi fik set det hele – den tog os ad en ny rute hver gang vi kørte!

Da vi ankom til hallen, skulle vi lige se det hele an. Esther fra Holland tog imod os og gav os en guided tour rundt i hallen. Vi fik set bagvejen ind til ringen, opvarmningsområde osv. Og til sidst blev vi afleveret i det rum, som vi skulle dele med det svenske landshold. Det var et af de større rum, men både Danmark og Sverige havde også et stort hold, så det føltes alligevel ret lille. Og så var der store vinduer, så der blev ret varmt. Mange af de andre rum havde stenvægge, så de var noget mørke, men køligere. Til gengæld havde vi også en dør direkte ud til det udendørs opvarmnings- og lufteområde. Der er fordele og ulemper ved alting.

Jeg var glad for at se ringen. Jeg havde været spændt på, hvordan den var – især fordi Gollum er så urutineret – men da jeg så den, var min første tanke, at Gollum ikke kunne få en bedre ring til sin mesterskabs-debut. Stor og lys med barriere hele vejen rundt, men ikke så høje, at hunden ikke kunne se ud – hunden kunne orientere sig i omgivelserne, men stadig føle sig lidt beskyttet og afskæmet. Det var perfekt.

Gaveregn

Vi pyntede vores rum med danske flag og forsøgte at overgå svenskerne. Vi kunne ikke sidde i et rum med flere gul/blå end rød/hvide farver 😉

De store flag blev med møje og besvær hængt op inde i selve hallen – men vi var noget udfordrede. De blev ved med at falde ned. De holdt os beskæftiget hele weekenden!

Og så satte vi os sammen og åbnede Held og Lykke kort og gaver. Sikke en gaveregn! Det var nærmest som juleaften. Vi fik smukke liner, legetøj, navneskilte til USB sticks, armbånd, krus, dokumentmappe og mange andre fantastisk ting. Det var virkelig nogle flotte ting vi modtog. Tusind tak til alle, der har tænkt på os.

20180719_120142lys

Kort og gaver fra hele verden

20180720_133324

Samlingen voksede i løbet af weekenden

20180719_113546lys

Så mange fantastisk flotte og personlige kort….

20180719_115439lys

– og gaver.

En hyggelig og afslappende stund sammen med holdet, inden det for alvor gik løs.

Træning i hallen

Kl. 13.30 havde det danske landshold træningstid. 5 minutter pr. hund, men Hero og Jazz delte ringen og Gollum og Hallie delte, så de fik 10 minutter i en halv ring i stedet for 5 minutter i en hel ring.

20180719_133018lys

Hero og jeg venter på vores træningstid

Underlaget i opvarmningsområdet var grønt, men inde i ringen var det blåt, så det var ikke helt det samme og det var meget godt, for Hero sejlede rundt ude i opvarmningen og jeg konstaterede ret hurtigt, at body jumps ikke ville være en mulighed på det underlag. Det ville simpelthen blive for farligt. Jeg lavede vores plan B et par gange (det vi gør, hvis underlaget ikke er til body jumps), bare lige for få Hero omstillet til en anden koreografi.

Men da vi kom ind i ringen, var underlaget helt anderledes. Det virkede slet ikke som en udfordring for Hero. Vi gik vores program igennem med massere af godbidder og leg og da vi var færdige, lavede jeg nogle body jumps mens Louise kiggede på landingerne. Det så helt sikkert og stabilt ud, så vi gik tilbage til plan A. Faktisk arbejdede Hero super godt på skumunderlaget i ringen. Det passede perfekt til ham.

20180719_135040lys

Phew, det var hårdt arbejde!

Gollum har sjældent problemer med underlag og det havde han heller ikke her. Han har godt styr på sine ben. Jeg gik programmet igennem med belønninger og leg og da vi var færdige, havde vi stadig ca. 3 minutter tilbage, så vi brugte den sidste tid på bare at lege og hygge.

37335623_255825651677293_7745412775995768832_nlys

Gollum i ringen

Det havde været god træning med begge hunde.

Afslapning

Da alle danskerne var færdige med deres træning, pakkede vi sammen i turbo fart og kørte tilbage til hotellet. Vi fik ca. 1½ times afslapning på værelserne og det var skønt for både hunde og ejere.

Åbningsceremoni

Sidst på eftermiddagen var der afgang mod hallen igen. Vi skulle til åbningsceremoni. På med det officielle landsholdstøj – sorte bukser og sort t-shirt og den røde DKK vest. Denne første gang tænkte vi ikke så meget over det, men i løbet af weekenden, blev det sværer og sværer at trække i de lange bukser og vesten. Hedebølgen havde også ramt Holland og hen på eftermiddagen blev hallen uhyggelig varm. Man svedte tran i det fine landsholdstøj. Men som sagt, var der stadig stor entusiasme denne første gang – åbningsceremonien ved et stort mesterskab er altid noget helt særligt. Det er der, man virkelig kommer i stemning. Det er stort at gå ind i ringen mens Danmarks nationalsang spilles og alle klapper.

20180719_175343lys

Susanna fra Finland med den danske og den finske maskot

Jeg havde ikke hund med – for nogen er åbningen en mulighed for at give hundene lidt mere tid i ringen og vænne sig til omgivelserne – for mine hunde ville det bare være trættende og stressende. De slappede af i bilen i stedet og ladede op til de næste dages konkurrencer.

Efter åbningen fandt vi et sted, hvor hele det danske landshold kunne spise middag sammen. Jeg bestilte en halv kylling og den var tør som skosåler, men ikke desto mindre var det dejligt at få rigtigt mad efter en lang dag, hvor vi havde levet af slik.

Tilbage til hotellet, hvor vi nussede rundt og gjorde klar til næste dag…

Og så var det sengetid… men det blev ikke til meget søvn. Gollums VM debut rumsterede noget rundt i mit hoved.

HTM dag

Jeg sov sent og vågnede tidligt. Ud og lufte hunde, pakke sammen og så afsted. Vi var i hallen ca. 2 timer før jeg skulle i ringen og det var helt perfekt. Jeg kunne nusse rundt og indstille mig på, at nu skulle vi start ind og præstere.

Gollum var første danske hund i ringen med start nr. 3. Han ksad i bilen, men kom ind ca. 30 minutter før vi skulle ned og varme op. Det var varmt, så han skulle ikke sidde og koge. men han skulle alligevel lige nå at afklimatisere og vænne sig til lydene og stemningen i hallen.

Alting blev pakket og gjort klar. Selve opvarmingen var timet og tilrettelagt, så der var ikke tid at spilde pga. dårlig planlægning.

Gollum

10 minutter før Gollum og jeg skulle i ringen, tog jeg ham ud af buret og luftede. Helle og Sidsel gik med og de havde mine ting – jeg skulle kun tænke på Gollum. Og så lidt på Helle, der prøvede at være cool, men som var rystende nervøs på mine vegne. Gollum er jo lige så meget hendes lille baby, som han er min og jeg havde den fordel, at jeg kunne handle på nogen ting og mærke samhøringheden med Gollum – det var beroligende. Hun kunne kun se på og blive mere og mere nervøse. Hun hvæsede lidt af os ind i mellem og var ganske overbevist om, at jeg ikke havde styr på mine ting 😀

På vej ned til ringen blev vi stoppet – jeg måtte kun have en hjælper med. NO WAY! Stakkels Sidsel har nok et blåt mærke på sin arm nu, for nu var det min tur til at hvæse. Ved brifingen var det blevet sagt, at man godt måtte have to hjælpere med til sine rekvisitter og der står ikke i reglerne, at man kun må have en, så jeg hvæsede af den stakkels steward og tog et godt greb i Sidsels arm og hev hende med mig. Ikke så meget pjat der! INgen tid at spilde (Helle undskyldte høfligt bagefter og det var rigtigt, at man godt måtte have flere hjælpere med, så no hard feelings).

Vi havde 8 minutter til at varme op, men efter 5 minutter, kunne jeg mærke, at Gollum var der hvor han skulle være – lavede jeg mere, ville jeg bare brænde krudt af og gøre ham unødig varm i den varme hal. Han fik en tår vand og så satte vi os og hyggede indtil vi blev kaldt frem.

Helle gik ind og lavede lyd check for os og lige pludselig var det tid. Vi skulle i ringen til vores allerførste store mesterskab sammen.

Dagmar fra Belgien havde taget billeder af os i ringen og hun kom grinende bagefter og sagde, at hun ikke vidste om rosen stod skapt på billederne, fordi min hånd rystede så meget. Og det gjorde den sikkert også, men inden i følte jeg mig faktisk rolig og koncentreret.

Og Gollum var rå. Jeg har tit været lidt frustreret over, at han er meget bedre i træning end i konkurrence. Til VM var han næsten lige så rå i ringen, som han har været i træningen. Skarpe positioner, flotte og præcise links og super koncentration og udstråling.

DSC_0015lys

En enkelt gang tog han fejl af et link og stødte lige ind i mit ben og en enkelt gang kom der en for stor bue, som gik lidt ud over timingen – ellers var det virkelig virkelig flot. Jeg er så stolt af den lille mands mesterskabsdebut. HTM holdet havde aftalt, at vi alle skulle gå ind og gøre vores absolut bedste – hvis det rakte til en medalje ville det være godt. Hvis ikke, så var det ok – men vi skulle vise det bedste HTM vi overhovedet kunne. Og det gjorde Gollum og jeg. Vi har aldrig gået vores Me & My Girl program bedre.

37644026_1822035881237651_9101985579486150656_olys

Vi havde bedt om ikke at få klappen efter vores program (Gollum tænder på det og ‘eksploderer’ så jeg mister kontrollen), men der kom alligevel lidt klappen rundt omkring og wooohooo Gollum tacklede det fint. Jeg opdagede først vores klappe udfordring ca. 14 dage før VM og vi har arbejdet intenst med det siden og ved VM kunne jeg se, at vi var kommet rigtig langt – Gollum kiggede ud på dem, der klappede, men huskede så rutinen og gik under mit ben om på plads og fulgtes fint med mig ud, hvor Helle stod klar med hans legetøj og belønning. Og hold nu op, der blev belønnet igennem. Jeg var mega glad.

Gollums program starter ca. 38 minutter inde i videoen:

Helle og Sidsel stod selvfølgelig parate og var glade på mine og holdets vegne og på vej op mod omklædningsrummet blev jeg mødt af knus fra venner fra hele verden. Og den feedback vi har fået efterfølgende har været overvældende. Selv efter vores hjemkomst, har jeg fået messenger beskeder med komplimenter for vores koreografi og for Gollums præcision. Det er ret vildt og virkelig dejligt. Jeg er meget taknemlig for den opbakning jeg har følt 🙂

Resten af det danske hold

Det var stadig tidligt, da jeg var færdig med mit program, så resten af dagen kunne jeg slappe af og heppe på de andre danske ekvipager.

Sidsel og Wave var næste dansker i ringen. Hende skulle jeg ikke hjælpe, så jeg sad nede i hallen og prøvede at krydse fingre samtidig med, at jeg skulle tage billeder. Sidsel og Wave var super seje! De holdt bestemt også deres del af aftalen og viste det bedste de kunne. Så flot! Og dommerne kvitterede med flotte points, der rakte til en foreløbig finaleplads, så der blev krydset fingre hele dagen for, at det vilde holde.

DSC_0083lys

Efter frokost skulle Helle og Jazz i ilden. Helle brugte frokost pausen på at gøre klar og jeg prøvede at holde mig i nærheden uden at være i vejen. Det er en balancekunst, at være hjælper for en, der skal i  ringen, for nerverne sidder uden på tøjet og det er så vigtigt, at alting bliver, som man havde forestillet sig. Der skal meget lidt til, at slå en ud af kurs.

Da Helle var klar, gik vi ned til ringen og satte alting op sådan som Helle havde bedt om det. Jeg opdagede, at Helle havde glemt sit FitDog vand oppe i værelset og selv om jeg brændte for at joke med det (hun havde hvæset af mig, for at glemme en vandskål), så lod jeg være… i hvert fald indtil, at de havde været i ringen og haft tid til at ryste mesterskabsintensiteten af sig. Derefter drillede jeg hende nådesløst 😉
Men på det tidspunkt bænede jeg bare gennem hallen og løb adskillige andre deltagere ned på vejen for at hente flasken med FitDog, så alting kunne være som planlagt.

20180720_134752

Opvarmning

Og Helle og Jazz gik i ringen og leverede et super flot program med massere af energi og udstråling – på trods af, at Jazz var ved at kløjs i en godbid i de første par sekunder. Hun havde åbenbart fået krummer galt i halsen fra den sidste belønning lige inden de trådte ind over ringbåndet.

DSC_0130lys

Først sidst på eftermiddagen, var det Annette og Aero, der skulle på. Også her var min rolle at tage billeder, så jeg sad klar nede i hallen og heppede.

Annette og Aero havde en super overbevisende start. Aldrig har jeg set Aero så ‘på’ og præcis. Det var mega flot. Hen mod slutningen, ramte han varmemuren og stod lidt af, men Annette støttede ham flot og fik ham hjulpet igenne. Også de havde bestemt gjort deres bedste for holdet. Flot!

DSC_0177lys

Det var grundlæggende set et super tilfreds dansk landshold, der kunne pakke sammen efter første konkurrencedag. Vores hunde havde været så dygtige. Alle havde gjort det rigtig flot i ringen. Dog var der en snert af frustration over, at vores høje sværhedsgrad ikke rigtigt var blevet belønnet af dommerne. Alle de danske ekvipager har teknisk svære programmer og det var ikke det, der scorede ved dette mesterskab. Lettere programmer med flow havde lettere ved at finde vej til finalen på trods af, at vi følte, at vores hunde havde klaret de mere tekniske programmer uden at gå på kompromis med udførelsen. Men det er spillets regler og når man tilmelder sig et mesterskab, så beder man om netop disse dommeres mening og så skal man modtage den med respekt. Så vi rystede det af os og fejrede vores seje hunde.

Sidsel kneb sig i finalen med en 9. plads – jubiiiii, så havde vi en at heppe på søndag.

37530108_10215385910736883_3747424777543876608_o

En hyggelig dag i hallen, hvor vi heppede på hinanden og hang ud med nordmændene.

Afslutning

Dagen sluttede med en uhøjtidelig ceremoni, hvor alle fik en diplom med deres placering og top 10 trak lod om startrækkefølgen i finalen. Det gik egentlig ret hurtigt, men det føltes som laaaang tid i den varme hal.

Danmark sluttede som nr. 6 i hold konkurrence og Gollum som nr. 24 individuelt.

DSC_0205lys

Det danske hold fandt en fin restaurant i byen, hvor vi spiste sammen. Det var forholdsvis dyrt mad og vi ventede længe på det, men det var super lækkert og det var en god måde at slutte dagen af sammen.

Freestyle dag

Endnu en nat med meget lidt søvn – jeg begyndte at føle mig lidt slidt, men op og afsted og når først man er i gang, så kører man jo på adrenalin og har ikke brug for søvn.

Hallie og Billie

Hero havde trukket et start-nummer midt på dagen lige før frokost, så jeg kunne starte morgenen med at slappe af og heppe på Annette og Hallie, der skulle være Hvide Hund og på Louise og Billie, der var første danske ekvipage i ringen.

Annette og Hallie var først og selv om Annette syntes at Hallie var en bandit, så lavede hun også rigtig mange fine ting i ringen. Jeg synes bestemt, at de kunne være sig selv bekendt. En fin start på dagen.

DSC_0011lys

Og snart efter var det Billies tur. Hold nu op! Vi har aldrig set Billie bedre! Det var virkelig flot og Louise så så overskudsagtig ud – smilede til publikum og dommere. Det så virkelig ud til, at de begge nød at være i ringen. Way to go Team Denmark! Så var konkurrencen da skudt i gang!

DSC_0035lys

Hero – sikke et drama!

Jeg havde gjort mig mange overvejelser i forhold til hvad Hero havde brug for ved denne konkurrence. Han virkede træt og påvirket af varmen, så især min opvarming var jeg usikker på.

Normalt varmer jeg op ca. 30 minutter inden jeg går i ringen. Det var ikke en mulighed i 30 gradsers varme og ingen skygge. Jeg havde derfor spekuleret over alternativer i dagevis uden at komme på noget godt. Først på selve dagen slog det mig. Når vi har trænet i skoven tidligt om morgenen, så har jeg gået tur først og efter turen har jeg trænet. Der har Hero også altid været rolig og afbalanceret. Så måske en 30 minutters gåtur kunne give samme ro, som 30 minutters træning?

Jeg besluttede mig for at prøve og dermed lagde jeg også en masse ansvar over på Helle, som hun ikke rigtigt havde haft mulighed for at øve sig på, men hun var klar på opgaven, så vi gik i gang.

Der blev lagt en tidsplan, der gav mig 20 minutters gåtur (jeg turde ikke mere i varmen – jeg skulle jo ikke tage livet af ham) og derefter 8 minutters opvarmning/træning. Når jeg kom ind i hallen, skulle alle mine ting være klar, så Hero kunne få noget at drikke, mens jeg tog kostume på og derefter kunne vi lige lave lidt sammen, mens Helle satte min rekvisit ind og lavede lydcheck – begge dele noget, som hun ikke har prøvet før og et spøgelseshus kræver jo lidt ekspertise, men mon ikke det nok skulle gå…

Jeg fik lagt make-up og så var der lidt tid til afslapning. 30 min. før start, sagde jeg farvel til mine hjælpere, Helle og Sidsel, og så gik Hero og jeg.

Det var en skøn tur, hvor vi faktisk kunne gå i skygge hele vejen. Der kom selvfølgelig det øjeblik, hvor jeg undrede mig over, hvorfor alle stirrede på mig – indtil det gik op for mig, at jeg jo havde spøgelses make-up i hele hovedet. Det var nok fair, at folk kiggede lidt.

Hero og jeg havde det dejligt og var helt i zen med os selv og hinanden, da vi kom tilbage til hallen. Vi blev mødt af Helle og Sidsel og lad mig bare sig, at de ikke var lige så meget i zen med sig selv. Tværtimod! De var på hysteriets rand. Åbenbart var de foran  i forhold til tidsplanen og jeg skulle i ringen lige om lidt…

Helle tacklede adskillige hunde og handlere på vej ind i hallen, for at lave plads til Hero og jeg og Sidsel gentog med hysteri i stemmen, at jeg bare skulle tage det roligt, vi skulle nok nå det, der var massere af tid. En eller anden burde fortælle de to, at kropssprog påvirker omgivelserne mere end det de siger rent verbalt. For nok var deres ord beroligende, men hele deres attitude udstrålede panik. Jeg prøvede at fortælle Sidsel om min dejlige gåtur – hun var ikke interesseret 😀

Bagefter er det jo ret sjovt, men det var det ikke da det stod på. Sidsel gav Hero vand (og han ville selvfølgelig ikke drikke, når ikke jeg kiggede på ham), mens Helle kastede spøgelseskappen over mit hoved. Derefter forsvandt Helle ind i ringen med spøgelseshuset, der åbenbart havde drillet, men kom op og stod fint, da jeg gik i ringen.

Jeg fik Hero til at drikke og vi fik lige lavet et par enkelte links og øvelser mens Helle var i gang med lyd check og så var det tid.

Jeg gik ind, placerede Hero i huset og gjorde klar. Hilste på dommerne og bad om at få musikken startet. Og så var vi i gang. På vej rundt i ringen, kunne jeg mærke mine hænder ryste ukontrolleret af stress og panik. Kæden raslede noget mere end den plejer,  men jeg følte mig fokuseret og koncentreret.

Og Hero må have følt det samme. Han var super sej. Der var ikke meget jeg kunne have ønsket mig bedre. Vi lavede vores livs bedste VM performance og årets bedste Ghost Story.

Da jeg kom ud, var mine første ord ‘Hold da op, hvor var det forfærdeligt’! Ikke at optræde – det var fantastisk. Men de sidste 10 minutter inden jeg gik i ringen.

Og det lader til, at jeg også blev reddet på målstregen. Ekvipagen før mig havde fået en omstart pga. en hund, der gøede uden for hallen. Helt gak efter min mening – hvis man vil være verdensmester, skal man kunne tackle hunde UDEN for hallen! Men lige i dette tilfælde reddede det nok min r**, for hvis ikke der havde været omstart, havde jeg absolut ingen opvarmning nået.

Jeg forlod hallen glad og lettet. 2 dage i træk kunne jeg sige, at vi ikke kunne havde gjort det bedre til et VM. Det er vildt!

Og da Sidsel og Helle ca. 10 minutter senere kom brasende ind i vores team rum med mine points, så fik følelserne frit løb og tårene løb ned ad kinderne på mig – af glæde, lettelse, stolthed og taknemlighed over denne oplevelse.

Vi røg ind på en forløbig 3. plads ca. halvvejs inde i konkurrencen.

Panda

Efter frokostpausen var det Pandas tur. Hun var tændt! Og glad! Og lavede et rigtig fint Mulan program. Sikke en VM debut for Stine og Panda. De røg ind på en 11. plads og dermed ikke en finaleplads – men absolut en flot flot optræden.

DSC_0139lys

Rosie og desværre ingen finaleplads til Danmark

Og så fulgte en lang ventetid. Jeg røg lidt efter lidt ned ad rangstien, men lå stadig ok i top 10 til en finaleplads. Dog så vi en tendens til, at pointene steg voldsomt hen på eftermiddagen og der kom flere og mere med “26 kommaet eller andet” points.

Det fik vi lidt bekræftet, da Louise og Rosie gik i ringen. På det tidspunkt var temperaturen i hallen ulidelig. Det var så forfærdeligt. Og Rosie led under varmen. Hun prøvede virkelig, men hun kunne ikke. Hun missede en del tricks og det var tydeligt, at hun ikke var oplagt. Trods dette fik hun 23,X points – Billie, der om morgenen havde lavet et brag af en performance havde fået 21,X.

DSC_0184lys

Rosie

Trods dette bevarede Hero sin finaleplads lige indtil de sidste 3 points blev annonceret. Han lå nr. 10, da der kun var 3 ekvipager tilbage. 2 af disse fik flere points end ham og dermed røg vi ud. Efter en hel dag i ulidelig spænding, så røg det i absolut sidste sekundt. Øv!

Men endnu engang kunne vi konstatere, at det danske landshold havde præsteret det bedste vi kunne. Det er der kun grund til at være glad for og stolt over.

Og da den første skuffelse havde lagt sig, så var jeg faktisk lettet over ikke at skulle tage Hero i ringen igen søndag. Han var påvirket af varmen allerede før han havde givet den gas i  ringen. Hvis han var blevet spurgt, så tror jeg, at han ville have valgt en hviledag frem for en performance mere – og det fik han.

Afslutning

Endnu en varm afslutning, hvor der var en overraskelse til det danske hold. Hero blev annonceret til at være blevet nr. 11. Ikke nr. 12 som vi havde regnet os frem til. Det danske hold blev nr. 8.

Det viste sig senere, at arrangørene havde regnet forkert – Hero var blevet nr. 12. Det blev rettet næste dag.

Hjem og pakke

Vi spiste aftensmad på hotellet og derefter skulle vi pakke. Helle og jeg havde egentlig booket værelse til mandag, men havde besluttet at checke ud en dag før og rejse søndag. Vi følte ikke, at vi var for trætte til turen efter en finale, når ingen af os skulle i ringen.

Individuel Finale

Finaledagen var mere afslappende end de øvrige dage.

Jeg skulle heppe på Sidsel og Wave, der som en af de eneste ekvipager, gjorde det bedre søndag end fredag. I HTM finalen, var det vist kun Sidsel og Polina, der var lige så skarpe eller skarpere end i første runde. Super flot.

Sidsel formåede at rykke sig op på en 6 plads, så det var virkelig fint.

Ellers var der tid til, at vi kunne gå lidt med egne hunde og nyde de hunde, der havde nået finalen. Det var hyggeligt og rart.

20180722_121427lys

2 x 8 år

I frokost pausen fejrede Hero og Jazz deres 8 års fødselsdag med lagkage til hele holdet og gaver til hinanden. Stort tillykke med dagen begge 2 ❤

20180722_115118lys

20180722_115948

Lækker lagkage

20180722_122836

Og gaver

20180722_125039lys

Hero fik også et spøgelse i gave. Købt i Hero’s Pet Products selvfølgelig 😀

Afslutning

Afslutningsceremonien var lang! I 5 kvarter stod vi i en stegende varm hal og led. Arrangørene havde valgt at lave alle præmieoverrækkelser samtidigt. Lidt ærgeligt både fordi hold resultaterne lidt drukner i de individuelle placeringer og fordi det blev meget lang tid, så folk brød simpelthen sammen. Vi kunne ikke magte at følge med og være deltagende, selv om vi ville. Det var så uhyggeligt varmt.

Så det der burde have været en fest, udviklede sig til en pinsel, som vi bare ville have overstået. Synd for vinderne og jo egentlig også for alle andre.

20180722_161309lys20180722_161414lys20180722_161543lys

HTM verdensmestre for hold blev: Tyskland
Individuel HTM verdensmester blev: Sandra Roth med Boogi (Tyskland)

DSC_0006lys

Freestyle verdensmestre for hold blev: Rusland
Individuel Freestyle verdensmester: Liubov Shinkarevich med Twist (Rusland)

DSC_0174lys

Holdånd

Det har været en fornøjelse, at være en del af det danske hold på denne tur. Alle er pressede på et eller andet tidspunkt under sådan et mesterskab, men vi har været gode til at give hinanden plads og tage hensyn. Og når følelserne alligevel kørte lidt afsted med én, så blev det accepteret og bagefter var vi venner igen.

Tusind tak alle sammen for denne skønne tur og den herlige stemning, som I alle var med til at skabe.

DSC_0008lys

Et dejligt hold at være en del af og så dygtige. Alle ydede deres bedste i ringen. Tusind tak alle sammen.

Hjemrejsen

Rejsen til Hollands var en pinsel. På vejen hjem fløj vi gennem alt vejarbejde og andre forhindringer. På ca. 7 timer var vi i Sorø. Godt kørt Helle – du er sej!

20180722_214529lys

Mandag blev for mit vedkommende brugt til at sove. Bortset fra en tur i skoven, så gjorde vi absolut ingenting. Og det var skønt 🙂

DSC_0001

Drengene med deres VM diplomer. Seje fyre!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Gollum, Hero, Konkurrence, Landshold, Video. Bogmærk permalinket.

Et svar til VM 2018 i Holland

  1. Pingback: IEC Summer Camp | Dog Dancing Dagbog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s