IEC Summer Camp

Sædvanligvis er Indog Elite Centers summer camp noget jeg ser frem til i ugevis, men da datoen for verdensmesterskabet i år var blevet rykket 3 uger frem, så havde jeg alt for travlt til overhovedet at tænke på summer campen i ugerne op til og vupti lige pludselig var den der bare!

Da vi kom hjem fra VM, var jeg egenlig så mættet at oplevelser og indtryk, at tanken om at skulle afsted igen og at skulle præstere ved en konkurrence igen var lidt uoverskuelig. Jeg pakkede VM taskerne ud og pakkede summer camp taskerne i et hug – der var kun 4 dage fra vi kom hjem og til vi skulle afsted igen.

Fredag morgen nåede drengene og jeg lige en tur til søen inden afgang…

Og fredag middag kom Helle og hentede drengene og jeg og så satte vi kurs mod Viborg. Vi ankom 3 timer senere efter lange diskussioner om temperaturen i bilen. Helle havde det varmt og jeg frøs. Kompromiset blev, at jeg sad med et tæppe om mig, så Helle kunne have air con’en tændt.

Da vi kom frem til hallen, havde Miriam allerede haft travlt med at gøre klar og bygge ring. Helle og jeg slæbte vores egne ting ind, fik hentet dommerborde og gjort papir-arbejdet klar. Og så passede det med, at Miriam skulle hente Lusy Imbergerova i lufthavnen og at Helle og jeg kørte tilbage til hotellet sammen med hende og slappede lidt af ude på terassen inden det var sengetid.

Burger King på terassen sammen med Helle og Lusy

Lørdag morgen startede vi med færdighedsprøver kl. 8.30. I denne sommer er det med at komme i gang inden solen kommer for højt på himlen og det bliver for varmt.

Tidlig morgen tur – det var allerede varmt ved 6 tiden

For det var varmt. 30+ grader udenfor. Heldigvis er IEC hallen faktisk ret god i varmen. Når der var 32 – 33 grader udenfor, så var hallen 24 – 25 grader indenfor. Det var stadig varmt – især når man lige har været i ringen, men det var forsvarligt. Og i morgentimerne var temeraturene rigtigt behagelige.

Jeg startede dagen med at dømme færdighedsprøver kl. 1 og 2. Jeg havde nogle dygtige hunde og fører i ringen, så det var en fornøjelse at dømme.

Og derefter skulle jeg gøre klar til HTM kl. 3, hvor Gollum var tilmeldt. Det var landsholdskvalifikation, så det var en forholdsvis vigtig konkurrence.

Gollum bruger mange ressourcer på at rejse og han er længe om at fordøje, når han kommer hjem, så jeg var spændt på, om han havde nået at ryste VM af sig og var klar til at gå i ringen igen og lave sit program. Det havde jeg imidlertid ikke behøvet at bekymre mig om. Han var super skarp og lavede et rigtig fint program. Næsten lige så godt som ved VM. Hold da op, hvor har den lille fyr rykket gennem sommeren. Han udvikler sig vildt meget lige nu.

Gollum i ringen og Linda Sørensen, Anita Faureholt og Lizza Fabricius bag dommerbordet

Me & My Girl

Dommerne værdsatte heldigvis også hans program. Han blev 3. vinder i klassen efter 2 hunde, der allerede var champions, så han fik et cert. Og med 2 certer i bagagen fra tidligere konkurrencer, så blev han Dansk HTM Champion på dagen. Wooohoooo sejeste lille Golbert ❤

Næste hund i ringen var Hero i Freestyle kl. 3. Efter en lang tur til Holland ved VM, regnede jeg med, at han også var lidt mættet af det hele, så vi varmede ikke så meget op. Vi sad bare sammen og hyggede indtil hunden før os gik i ringen. Så lavede vi nogle små øvelser og legede indtil vi fik lov til at gå i ringen.

Hero gjorde det mega flot. Måske er jeg lidt sippet på mine hundes vegne – hvor meget jeg har lyst til at byde dem og hvad jeg tænker vil trætte dem, for jeg havde ikke forestillet mig, at de var klar til at præstere på det niveau mindre end en uge efter et hårdt VM og efter kun ganske få fridage hjemme. Jeg var meget imponeret og stolt.

Linda Sørensen, Lusy Imbergerova og Lizza Fabricius bag dommerbordet.

You best start believing in Ghost Stories

Hero blev nr. 2 i klassen efter svenske Nina med Moster. Dygtig fyr.

Moster

Moster blev Dansk Champion på dagen.

To nye Champions – Moster og Gollum. Gollum benyttede lejligheden til et lille kys ❤

Lille Biscuit gik ind i senior klassen og lavede sit Chicago program. Han var en glad lille fyr, der lavede et rigtig fint program på trods af, at han nærmest har været skadet hele foråret/sommeren og da hans skulder var i orden igen, blev hans træning nedprioriteret pga. varmen og den intense VM træning med de 2 border collier.

Gollum var også i ringen igen – men denne gang var det en ren træningsrunde. Jeg lovede ham inden HTM kl. 3, at hvis han blev champion på dagen, så ville vi lave træningsrunder resten af weekenden. Jeg skulle ikke forlange mere af ham.

Vi var forholdsvist tidligt færdige med konkurrencen, hvilket var rart. Der var tid til lige at slappe af lidt og få et bad inden vi spiste aftensmad på hotellet sammen med Miriam og Lusy.

En træt Gollum ude på terassen ved hotellet. Det er hårdt arbejde, at blive champion.

Søndag morgen var der igen konkurrence. Denne gang var det ikke kvalifikationskonkurrence, så det betød ikke lige så meget, men trods dette, ville vi naturligvis gerne gøre det godt.

Igen startede jeg med at dømme færdighedsprøver – denne gang kl. 2, 3 og titelprøven. Og endnu engang var det en fornøjelse, at dømme de dygtige hunde.

Heidi med Crympe i FP kl. 2

Hero var min første hund i ringen – han skulle ind i Freestyle kl. 3. Og hold nu op – han var endnu bedre end dagen før! Han var så super dygtig. Jeg var mega glad og stolt.

Selv om, at hallen faktisk var køligere søndag end lørdag, så var det alligevel et spøgelse i korte bukser, der var i ringen. Efter varme kostumer og varme landsholdsuniformer ved VM og varme kostumer ved landsholdskvalen lørdag, så orkede jeg bare ikke varme kostumer mere.

Han vandt klassen og kunne tage hjem med en 2. og en 1. vinder i bagagen. Sikke en måned Hero har haft. Først en individuel 12. plads ved VM og så en succesfuld summer camp konkurrence. Han er en sej fyr. Han er blevet moden for mere grounded med alderen.

Dygtige Hero ❤

Næste klasse var HTM kl. 3, hvor Gollum var tilmeldt. Jeg holdt naturligvis mit løfte til ham og lavede en træningsrunde. Han var stadig super skarp og lavede nogle flotte sekvenser. Jeg er meget tilfreds med ham. Vi er et godt sted sammen lige nu.

Gollum elsker sin VM gave fra Linda/Hunde Knytteriet. Den bedste legeting.

En fin træningsrunde med mange flotte sekvenser og en masse leg.

Ellers heppede Gollum på sin mor Jazz og Helle, der lavede et super flot Pokemon program. De er også ved at være rigtig skarpe nu. De har virkelig rykket i de sidste uger op mod VM.

Den hårde VM træning var trættende for alle og ind i mellem var vi frustrerede over varme og alt for mange alt for tidlige morgener, men nu høster vi for alvor frugten af vores indsats. Jeg kan se, hvordan både vi og alle vores hunde er blevet mere sikre i deres programmer.

Biscuit var ikke til VM, men han er alligevel dygtig til sit program og igen gik han ind i senior klassen og lavede et fint program. Lidt bedre end lørdag faktisk. Dejlige, seje sheltie ❤

Dagen sluttede for mit vedkommende med Gollum i træningsklassen. Endnu en god runde med ham. Men så gad jeg heller ikke mere 😀

Efter konkurrencen skulle der gøres klar til de næste dages kursusaktivteter i hallen, men først skulle Miriam hente Chikage ved stationen.

Chikage var kommet helt fra Japan til Summer Campen og jeg har mødt hende flere gange før både i forbindelse med mine besøg i Japan og ved OEC, så aftalen blev, at Helle og jeg skulle tage os lidt af hende på hotellet, mens Miriam sørgede for at hallen blev transformeret fra konkurrencehal til kursushal.

Chikage, Miriam og jeg sammen med Gollum og Biscuit

Heldigvis kunne vi lige nå et bad og at give hundene mad – rart for de sultne hunde at få mad og rart for dem, der skulle være i nærheden af mig, at jeg nåede i bad 😀

Aftensmaden blev igen nydt på terassen. Denne gang en større gruppe i det deltagerne på mandagens kurser også begyndte at dukke op. Det var en international forsamling med deltagelse fra flere lande.

Mandag morgen var der lidt bedre tid til at nyde morgenmad mv for Helle og jeg var ikke længere arrangører, men kun deltagere. Vi skulle på Lusy Imbergerova kursus – jeg med hund og Helle som observatør.

Kurset foregik vi italiensk – engelsk tolk, men det viste sig ret hurtigt, at Lusy egentlig taler udmærket engelsk og i løbet af de to dage brugte hun tolken mindre og mindre, hvilket var rart. Det er altid rare at kommunikere direkte med underviseren.

Der havde været en del frafald på kurset i dagene op til summer campen. Syge og skadede hunde og enkelte, der havde svært ved varmen, så vi var kun 4 handlere med hunde. Der var god tid til at alle kunne få arbejdet rigeligt, så der var ikke noget med stopur eller begrænset tid. Super fedt!

Lusy bruger meget luring og freeshaper sjældent. Hun kan godt lide at fodre/belønne direkte i positionen mens hunden arbejder, frem for at bruge en markør / klik og så belønne efterfølgende. Hun havde en respektfuld tilgang til hunde og handlere, men sagde samtidig hvad hun mente. Hun var et behageligt menneske at få undervisning af.

Jeg havde besluttet at deltage med Gollum. Og i min første sekvens, lavede jeg Gollums program og bad om feedback og input. Jeg fik en masse ideer til links og til hvordan jeg kan spice programmet lidt op uden at gøre det ret meget sværere for Gollum. Det vil vi arbejde videre med frem mod OEC.

Sidst på Gollums lektion, begyndte han at virke lidt desperat. Temperaturen i hallen var meget fin både mandag og tirsdag, så jeg tænke ikke, at det var varmen. Jeg sørgede for, at han fik noget at drikke og gav  ham en pause. Men han blev ved med at puste og virke stresset. Efter et par minutter tog jeg ham ud og lufte og det viste sig, at han havde fået akut dårlig mave. Som i seriøst dårlig mave.

Selv da han kom ind efter at være blevet luftet grundigt, virkede han utilpas. Chikage og jeg sad og viftede ham, så han blev kølet ned og Helle kørte tilbage på hotellet efter Pro Kolin.

Han blev luftet igen og virkede faktisk bedre tilpas uden for, så han fik lov til at sidde i sit bur i bilen i skyggen og der faldt han faktisk til ro.

Såh jeg havde tænkt mig, at arbejde videre med Gollums program, men eftersom at han blev syg, måtte Hero i gang i stedet. Så vi arbejdede med nye tricks og Hero nød at få lov til at være med.

Vi havde en super hyggelig dag og fordelen ved et lille hold er, at alle lærer hinanden at kende og man får virkelig snakket sammen.

Gollum havde det bedre allerede lørdag aften, så Helle og jeg talte om, at han måske ikke var ‘syg’, men at det var hans krop der reagerede på, at han var ved at have fået nok.

Som tidligere nævnt, så bruger Gollum mange ressourcer på at rejse og opleve og efter 1 uge ved VM og kun lige nå hjem at vende inden 3 dage på summer camp – det hele i intens varme, så var der nok ved at være udsolgt hos den lille mand. Det blev bekræftet søndag eftermiddag, hvor han havde slappet af hele søndagen. Lige inden vi sluttede lavede jeg 5 minutters hygge heelwork med ham og legede med legetøj. Ikke som en del af kurset – bare sådan lige i en pause, fordi han virkede som om han kedede sig lidt.

Han blev ekstremt forpustet meget hurtigt, så jeg tog ham ud i bilen og gav ham vand. Han kastede vandet op. Men 10 minutter senere spiste han hele sin aftensmad uden at kaste op. Det var aktiviten han reagerede på – ikke maden. Problemet med Gollum er, at han han ikke viser tegne på træthed. Han arbejder fantastisk og er så koncentreret og på – også selv om han faktisk ikke magter det. Så umiddelbart mærker jeg ikke, at han er træt eller utilpas. Jeg skal selv vide hvornår nok er nok. Så lærte jeg det om den lille mand. Vi er stadig ved at lærer hinanden at kende i konkurrence-  og rejsesammenhæng.

Nå men tilbage til søndag morgen. Kl. 5.15 vågnede jeg fordi Hero pustede og ikke rigtigt kunne slappe af. Først troede jeg, at det var varmen, men ret hurtigt besluttede jeg, at se om han skulle ud. Det skulle han. Han havde også fået dårlig mave. Argh men altså!

Til gengæld var Gollums mave ok igen.

Men uanset hvad, besluttede jeg, at mine hunde ikke skulle arbejde mere på denne summer camp. Jeg var lidt skuffet, men jeg kunne mærke på mine hunde, at det var mit behov at træne mere – deres behov var, at holde fri. De havde haft 14 intense dage og nu var nok nok.

Så jeg gav min handler plads til Helle, hvis hunde havde haft fri dagen før, og så brugte jeg dagen på at lytte og hygge og nyde mine hunde uden for banen i stedet for på banen.

Og det tænker jeg, at mine hunde var meget tilfredse med:

Og det var Helles vist også – de arbejdede i hvert fald rigtig fint og fik nogle gode ideer med hjem til det videre arbejde.

Ved 16.30 tiden sagde vi farvel og tak til Lusy og alle de øvrige deltagere på kurset og så var det tid til at pakke sammen og starte hjemturen.

Helle og jeg tog den omkring Burger King på vejen og spiste aftensmad i bilen. Alle var trætte og der var ro bag i bilen – undtagen hos Biscuit, der insisterede på at vandre rundt oven på vores bagage. Selv han endte dog med at tage en morfar på vej over Fyn 🙂

Det var dejligt at se broen og vide, at vi nærmede os Sjælland – øst, vest, hjemme bedst 🙂

Onsdag var vores eneste aktivitet en gåtur i akademihaven. Ellers sov hundene hele dagen og heldigvis er både Gollum og Hero oven på igen. Nu tager vi dog en lang træningspause og håber, at temperaturene snart bliver mere hundevenlige.

Indtil det sker, så prøver vi at holde os til gåture i skyggen og svømmeture i søen. Det er det vi alle sammen trænger til nu.