Allerede efter min dommeraftale ved OEC 2017, blev jeg inviteret til at dømme i Holland, men der har altid været noget andet i de weekender, hvor den hollandske dog dancing organisation, NDDB, har inviteret, så det blev først i denne weekend – 14. – 16. december 2018, at det kunne lade sig gøre.
Kl. 5 fredag morgen startede drengene og jeg hjemme fra og kørte mod Rødby. Vi kom med færgen kl. 6.45 og ankom til Puttgarden 3 kvarter senere…. til snevejr!!!!
Drengene på færgen mod Puttgarden
Jeg var ikke begejstret. Hvis det skulle fortsætte, ville det blive en meget lang tur til Holland. Heldigvis stoppede det efter en times tid og resten af vejen foregik i fint kørevejr.
Vores første stop var ca. halvvejs – 300 km. fra færgen og 340 km fra vores hotel i Amsterdam. Lige der midtvejs ligger Vitakrafts Outlet Store og der stoppede vi for at se, hvad de havde af gode tilbud på godbidder. Det blev til lidt forskelligt både til marsvin og hunde.
Vitakraft Outlet Store
Man skal aldrig gå ned på godbidder
Næste stop blev lige efter grænsen til Holland, hvor Berlingoen krævede at få mere diesel… det fik den og hundene fik lov til at strække benene inden de sidste 130 km til Amsterdam.
Da vi ankom til Amsterdam, for min GPS vild! Der var en masse vejarbejde på motorvejs-nettet omkring lufthavnen. Man kunne se, at nye motorveje blev bygget og gamle lukket. Det var min GPS ikke opdateret til. Efter 15 minutters køren i cirkler uden at komme hotellet nærmere, stoppede jeg og spurgte Google Maps til råds og så skete der noget. Vi ankom til det smukkeste område – midt i Amsterdam, men alligevel naturskønt og i rolige omgivelser. Her lå Hotel The Lake. Det var et dejligt sted.
The Lake
Knap så dejligt var det, at der var et større vej-arbejde i gang, så vejen var gravet op – midt på og langs kanten. Det efterlod en meget smal stribe asfalt, som man kunne køre på. Ramte man forkert, røg man ned af en 20 cm dyb kant. Der var plads til en Berlingo… men heller ikke mere! Det føltes som at gå på line i en Berlingo. Og for at gøre bilisterne opmærksomme på, at vejen var smal, var der sat afmærkninger langs vejen… hver gang jeg passerede en at afmærkningspælene, dunkede de mod mine sidespejle. Ikke en rar lyd, når man kører i en ny bil, som man ikke gider ridse på dens første rigtige tur.
Lige der savnede jeg min noget smallere Toyota Yaris, som jeg kørte i indtil for ca. 14 dage siden.
Uden for hotellet blev jeg mødte af André fra NDDB. Han bød velkommen og viste mig mit værelse. Derefter tog jeg hundene ud på en gåtur. De trængte til at strække benene og det gjorde jeg også.
Efter turen, havde vi en time til at slappe af på værelse, inden jeg mødtes med André til aftensmad i hotellets restaurant. Under aftensmaden havde jeg også mulighed for at stille spørgsmål til de hollandske regler, så der var helt styr på dem inden jeg skulle dømme næste dag.
Jeg gik tidligt i seng. Det havde været en lang dag.
Godnat fra Hero
Jeg mødtes med André igen kl. 7.15 lørdag morgen og fulgtes med ham til RAI Amsterdam, det store messecenter, hvor Hond 2018 blev afholdt.
Hond 2018 er en stor FCI udstilling og dog dancing konkurrencen blev afholdt i Store Ring. Første start kl. 9 og der var ca. 35 starter.
Hazyland Drengene ventede tålmodigt mens jeg dømte – de fik lidt tygge-hygge-godbidder at fordrive tiden med.
Det var første gang jeg dømte i Holland og deres regler er meget anderledes end dem, som jeg tidligere har dømt efter.
De har 2 bedømmelseskriterier; Teknisk Merit og Artistisk Udtryk.
Teknisk merit er f.eks. indhold, udførelse, flow, sværhedsgrad og om hund og handlers bevægelser passer til musikkens rytme.
Artistisk udtryk dækker samarbejde mellem hund og handler, udnyttelse af ring, koreografi, samspil mellem musik og koreografi, kostume og rekvisitter og også hvordan publikum reagerede på programmet.
Alle programmer uanset klasse skulle dømmes efter samme skala. Et program skulle altså have samme points i begynderklassen, som hvis samme program blev udført i kl. 3.
I Danmark kræver vi meget mindre af et program, for at få 6 (bestå) i kl. 1 end i kl. 3. Sådan er det ikke i Holland. Der skal man kunne det samme i alle klasser, for at få f.eks. et 6 tal (eller enhver anden karakter).
Til gengæld skal du have mere for at bestå klassen, jo højere du kommer op. I Begynderklassen skal du have 7,5 for at bestå. I Novice skal du have 8, i Intermediate skal du have 8,5 og i Advanced og Championklassen skal du have 9.
Det giver et meget lille spænd mellem ‘godt nok til at bestå’ og ‘perfekt’ i klasse 3 (Advanced og Champion). Hvis det er godt nok til at bestå, så skal man give over 9. Men der er max 10 points til det perfekt. Det var en udfordring for en dansk dommer, der ikke er vant til at tænke på den måde.
Det var også svært at dømme kl. 1 og kl. 3 ud fra samme skala og samtidig få et kl. 1 program over 7,5 – hvis det havde kvalitet til at bestå.
Spændende men svært. Jeg er dog tilfreds med mine bedømmelser og når jeg ser tilbage, så tænker jeg, at jeg ramte rigtigt.
Ringen på Hond 2018 var fantastisk. Kæmpe stor og flot afgrænset med barriere på 3 sider. Den sidste side var åben, men der sad ikke tilskuere. Til gengæld var der stole og borde, som en enkelt hund løb ud for at undersøge.
En del hunde var udfordret af lys-udsmykningen (Hond 2018 skrevet med lys), der flyttede sig rundt i ringen, men det var ens vilkår for alle, så selv om det var svært, så var det trods alt fair.
En enkelt handler var udfordret af statisk elektricitet. Hun må have haft noget tøj på, der ikke fungerede med underlaget. De øvrige havde ikke problemer af den art.
Konkurrencen sluttede med præmieoverrækkelse kl. ca. 14.30. Jeg shoppede lidt godbidder til drengene og derefter kørte vi tilbage til hotellet – i god tid til at nå en lang gåtur langs kanalerne.
Langs kanal-kanten lå der hus-både. Nogle af dem var virkelig imponerende. Der var en husbåd med stråtag. Det så ud til at være et ret dyrt kvarter. Mange af husene havde også store både liggende ud for dem. I det hele taget, så det ikke ud til at være et billigt kvarter at bo i.
Da vi kom tilbage til hotellet, havde vi stadig dagslys nok til at lave lidt Nose Work på parkeringspladsen bag hotellet. Så havde drengene også haft en god dag med både fysisk motion og udfordringer til hjernen.
Man skal heller ikke undervurderer, hvor hård sådan en rejse er for hundene. Den lange kørertur trætter dem, en halv dag i et travlt udstillings-miljø og de mange fremmede miljøer (hotel, fremmede gåture mv.) kræver også energi. De faldt omkuld få minutter efter at vi kom ind i varmen igen.
Zzzzzzzzzzz
Både hundene og jeg spiste vores aftensmad på værelset, det blev til en lille luftetur uden for hotellet og så gik vi tidligt i seng.
Da jeg vågnede søndag morgen fik jeg en træls overraskelse… Amsterdam var dækket af 15 cm. sne og der kom stadig mere… Nå, men hjem skulle vi jo, så det var bare med at kaste sig ud i det.
Hundene blev luftet, bilen pakket og kl. 4 var vi klar til afgang. Snak om en tidlig start!
De første 4 timer og 350 km. var ret forfærdelige. Det var mørkt og sneen faldt tæt. 12o km af køreturen var på landevej og der lå så meget sne, at jeg ikke kunne se vejen. På et tidspunkt skimtede jeg markeringerne på vejen gennem sneen og det gik op for mig, at jeg kørte i den forkerte siden! Godt vi ikke havde mødt nogen modkørende!
Det var en lettelse, da dagslyset begyndte at bryde igennem og jeg kom til en af de større og bedre ryddede motorveje. Og da jeg kom til Bremen, stoppede sneen og resten af turen føltes som en søndagsudflugt (og det var det jo egentlig også 😉 ) sammenlignet med den første del.
Vi stoppede og tankede diesel og strakte ben ca. 250 km fra færgen, men ellers kørte vi bare igennem.
På en rasteplads i Tyskland. Der var stadig lidt sne på min bil – det var der ikke på de andre i området. De havde nok ikke været i Holland 😉
Vi nåede færgen ved 12 tiden og kørte nærmest lige om bord. Den første halve time af overfarten, havde jeg hundene med oppe, så de kunne strække ben og opleve lidt andet end deres bure i bilen. Derefter kom de ned i bilen, så jeg lige kunne tisse af og købe en kop kaffe og en sandwich. Det var det første rigtige mad jeg fik den dag og det smagte fantastisk efter at have levet af kanel-gifler, lakrids og cola.
Jul på færgen
Ved 14.30 tiden landede vi i Sorø. Jeg stoppede ved skoven og ville gå tur med hundene. Det krævede lidt overvindelsen. Jeg var træt og benene rystede under mig. Jeg var lige ved at overbevise mig selv om, at hundene også var trætte og ikke havde brug for gåturen. -Men jeg strammede mig an og det var godt, for da først jeg kom ud, så føltes det fantastisk – at få rørt mig, at få frisk luft og at se de glade hunde, der nød at være på hjemmebane igen. Ude er godt, men hjemme er bedst. Både for 2- og 4 benede.
Det er kun ca. 14 dage siden, at jeg hentede Berlingoen hos forhandlere, så det var vores første langtur sammen – altid lidt spændende, at skulle køre i en fremmed bil, men Berlingoen klarede turen fantastisk og den føles slet ikke fremme mere. Efter balancekunsten uden for hotellet, parkeringskælderen med de smalle kørebaner under udstillingen, glatbane-kørselen på vej hjem og 1700 km tilbagelagt inden for ca. 60 timer, så er vi næsten som gamle venner 🙂
Dog Dancing Dagbog 