Heelwork med Mille, ny stegepande og Nose Work i Roskilde

dsc_0002

Vi har trænet rigtig meget i denne uge. Jeg følte ikke, at vi kom nogen vegne, så vi har virkelig givet den en skalle. Jeg håber, at jeg kan mærke forskellen, næste gang jeg mødes med Helle og træner til musik.

Fredag trænede jeg først med drengene og derefter mødtes jeg med Bodil og Mille og trænede heelwork sammen med dem.

Bodil og Mille har gået på forskellige træningshold; rally, tricks og lydighed og de er blevet grebet af hundetræning, men havde nogle udfordringer med deres heelwork, så det havde jeg lovet, at prøve at hjælpe dem med.

Man skulle tro, at en time var mere end rigeligt til at komme med heelwork træningsfif til en enkelt ekvipage, men tiden fløj afsted og før vi vidste af det, var tiden gået og Mille havde tømt godbids-posen og endda suppleret med ekstra godbidder fra drengenes lager. Der var ikke ret meget energi tilbage til træning, meeeeen hun kunne godt lige fjolle lidt med drengene. Det var hun ikke for træt til 🙂

Jeg har haft en hel del problemer med mine rekvisitter til Heros program i år – det har bestemt ikke været en nem koreografi at få til at hænge sammen. I den sidste uge, er et nyt problem dukket op… vi bruger en stegepande i programmet og jeg skal bære den i én hånd gennem en stor del af de 4 minutter, som vores program varer. I den sidste uge, har vi som sagt trænet mere end tidligere og dermed har jeg også båret panden rundt gennem længere tid end før og min arm kan simpelthen ikke holde til det. Jeg er ved at udvikle en tennis-albue – det gør så ondt og om aftenen, når jeg kommer hjem, så brænder det hele vejen fra albuen og ned mod håndleddet. Såh det har jeg været nødt til at gøre noget til.

I fredags prøvede Bodil at køre hjem efter en lettere stegepande, som jeg kunne prøve. Jeg prøvede den lørdag og det var simpelthen en lettelse. Det gik så meget bedre. Min arm er jo allerede overanstrengt og det var ikke smertefrit at træne, men det var meget meget bedre. Så løsningen må være en mindre letvægts-stegepande.

dsc_0042lys

Gollums rekvisit – et stort flag – fungerer til gengæld perfekt for os og den fane-fod, som Anders har lavet, som den kan stå i, har også være tip top lige fra første træning. Det er jo dejligt, at det ikke er begge programmer, der driller 😉

b

Meeeen selvfølgelig kræver det træning, at kunne lave programmet med en fane i hånden – det er sjovt, men svært 🙂

Biscuit er også glad for Gollums rekvisit. Han træner ikke program mere, men han kan godt lide udfordringer, så han låner jævnligt de andres rekvisitter og finder på nye og gamle tricks, som man kan lave med dem. Han har ‘leget’ en del med Heros rekvisitter, så det er rart, at der er kommet en ny, som han kan hygge sig med 🙂

c

Fordi vi træner så meget i øjeblikket, så har jeg også været nødt til at være skarp på mine belønninger, så motivationen kan opretholdes gennem længere trænings-pas.

En af de ting jeg har arbejdet med er, at graduere belønningerne – bedre legetøj og lækre godbidder, når det bliver svært og når hundene er ved at være trætte. Jeg bruger Bosch Soft ved første gennemløb, Alpha Spirit hvis vi vælger at gøre det igen og Alpha Spirit eller Vitakraft kødstænger til sekvenser og tricks, som stadig er svære for os. Det fungerer rigtig godt og drengene er motiverede og glade også selv om vi sommetider er oppe på at træne intensivt i 45 minutter.

a

Lidt forskelligt at vælge imellem

Gollum kører faktisk rigtig godt med sit program… Hero og jeg er lidt mere udfordrede. Når Hero skal lære et nyt program, er det som om, at man skal indlære det to gange.

Først skal han lære programmet… og når han så kan det, så begynder han at tilbyde mere eller tilpasse tricksene til noget andet, som han synes er lidt sejere… og så begynder vi forfra med at indlære hvad han IKKE skal gøre. Det er det vi er i gang med nu.

Nej Hero… når du krydser forbenene, skal du ikke lægge dig helt ned på siden, så du kan krydse dem helt oppe ved albuen… det er fint nok, at det bare er poterne, der er krydsede…

Nej Hero, når du lægger træ-dimsen fra dig, så ser det ikke federe ud, at den slår en kolbøtte… du skal bare lægge den lige så stille… mere behøver du ikke gøre ud af det…

Og sådan kører det med næsten hele programmet i øjeblikket…. Hero udvikler på tricksene og jeg prøver at fastholde den oprindelige version. Det er en fase, som man vi skal igennem hvert år.

Efter lørdagens træning, gik vi en dejlig tur i dagslys. Jeg elsker, at vi når at gå tur i dagslys i weekenderne. På hverdage er jeg på arbejde eller vi er i træningshallen i al den tid, hvor der er dagslys og så godt som alle gåture foregår i mørke. Det er skønt, når vi når ud at gå mens vi stadig kan se hvor vi går.

dsc_0011lys

Gollum

dsc_0037lys

Biscuit

dsc_0034lys

Hero

Søndag skulle være træningsfri dag. Man er nødt til at træne, hvis man vil være bedre, men krop og hjerne har også brug for hvile.

Søndag formiddag kørte vi en tur til IKEA for at købe en ny stegepande, der ikke vejer så meget – vi fandt en og nu glæder jeg mig til at afprøve den.

På vej hjem stoppede vi i Roskilde og gik en dejlig tur på havnen. Det var en smuk formiddag – fantastisk solskin og det var ikke specielt koldt. Det var skønt.

dsc_0005lys

Gollum, Hero og Biscuit i Roskilde

dsc_0011

Koldt men dejligt solskin

dsc_0022

Alle vikingeskibene er på land for vinteren

dsc_0025lys

Der bygges stadig…

dsc_0028lys

Søjlen til venstre er smukt udskåret

dsc_0033lys

Fra museet og ned mod havnen

dsc_0044lys

Smuk udsigt over fjorden og byen

Vi parkerede ved Vikingeskibsmuseet og efter gåturen, satte jeg nogle Nose Work søg op ved museet. Alle 3 hunde fik lov til at søge og de nød det. Vi har ikke lavet Nose Work overhovedet i den forgangne uge, så motivationen var i top.

dsc_0083lys

Biscuit har fundet kilden

dsc_0069lys

Bsicuit søger….

dsc_0055lys

Hero på jagt efter kilden

dsc_0047lys

Gollum. Fundet!

Der var 3 kilder og dem fandt de alle 3. Dygtige drenge.

dsc_0062

Jeg er vild med det her billede af Biscuit. Han stirre direkte op på kilden. Selv om han ikke har næsen på den endnu, så er der ingen tvivl om, at han ved præcis hvor den er.

a1lys

Her kan man se det lidt tættere på… han kigger direkte på på kilden.

a2lys

Og så har han rejst sige op på bagben, for at komme tættere på.

Og derefter kørte vi hjem og har nydt en afslappet eftermiddag med vasketøj og lidt rengøring 😉

 

Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Træning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s