Crufts nedtællingen er i gang! Seriøst i gang! Der er 5 dage til afgang. De første tasker står allerede pakket og træningen har høj prioritet.
Ved Show Of Winners for 14 dage siden, formåede vi at komme gennem øvelserne i vores program, men der manglede i høj grad handler performance og jeg brugte godbidder, der afstresser, undervejs. Det kan jeg ikke til Crufts.
Siden har jeg virkelig holdt mig selv i nakken i forhold til også at prioritere mine egne bevægelser og at få skåret ned i belønnings-raten på en fornuftig måde.
Umiddelbart virker det, som om vi er godt på vej. Vi rykker uden at Hero viser tegn på frustration. Vi er langt fra fejlfri i hver træning og det ville jeg jo naturligvis ønske, at vi var, men sådan er det jo med nye programmer. Man kan ikke presse processen igennem. Det tager den tid, som det tager. Når man konkurrere med en ny koreografi for første gang, så er man altid afhængig af en vis portion held.
Jeg er dog privilegeret på den måde, at det er forskellige ting, der kikser fra gang til gang. Det viser mig, at det er sikkerheden, der mangler. Hvis det var samme sekvens eller øvelse, der gik galt hver gang, så ville det betyde, at vi simpelthen ikke havde fået indlært en del af programmet endnu… men som det er, så tænker jeg, at vi kan det hele… det er bare stadig nyt og svært, at lave den 4 minutters kæde.
Såh vores træningsindsats ligger på at gennemføre helheden… at kunne hele koreografien som en kæde af øvelser. Når noget går galt, så prøver vi igen og belønner, når det går godt. Der er fokus på arbejdsglæde og motivation.
Og så har vi opdaget en lille udfordring, som vi arbejde på at … Vi har trænet i en lille (i hvert fald sammenlignet med Crufts ringen) hal hele vinteren. Nu, hvor vi virkelig nærmer os konkurrencen, så har vi rykket en del af træningen ud i større haller og på store græsplæner, så vi vænner os til at have lige så meget plads, som på Crufts. Dermed bliver afstandene noget større. Der er stor forskel, for Hero, på om han skal kravle 6 meter eller 20 meter i programmet. Jeg kan tydeligt mærke, at han bliver meget mere træt af at træne udendørs med de større afstande. Når vi er udendørs, så holder han til at lave programmet en gang med en masse stop og belønning undervejs. Når vi træner inde, kan han godt lave programmet 2 gange.
Så vi træner ret meget udendørs, for at vænne ham til de større strækninger, så ikke de kommer til at frustrere ham ved Crufts.
Og når vi når til 9. marts, vil det vise sig, om vi er klar…. – men uanset hvad der sker i Crufts ringen på den store dag, så kan jeg i hvert fald sige, at jeg har knoklet for det og vi har forberedt os så godt, som vi overhovedet kunne. Siden oktober, har vi trænet i hvert fald 5 dage om ugen og siden starten af december, har vi trænet 6 dage om ugen. Jeg er ved at være lidt mættet nu og selv om jeg gerne vil træne mere og øge sikkerheden, så vil jeg også gerne snart afsted…
I morges havde jeg, for første gang, sommerfugle i maven ved tanken om Crufts. Så ved man, at det er ved at være nu 🙂
I morges vågnede jeg til den triste nyhed, at den brasilianske hund, Jaco, er blevet dræbt – muligvis med overlæg… Det har helt sikkert været med til at sætte hele Cruft hypet lidt i perspektiv. Uanset hvad der sker, så er jeg taknemmelig for, at Hero har det godt og at jeg kan rejse hjem med konkurrencens bedste hund ❤
Konkurrencen live streames via YouTube. Der er yderligere info her!
Jeg ved godt hvor jeg er lørdag den 9/3. Glæder mig så meget til at se jer på livestream i den grønne arena. Masser af held & Lykke 🍀🍀🍀🍀
Jeg vil gerne have en performance som den vi havde i dag 😊
Tak. Vi glæder os.