2 DKK stævner på 14 dage og så en opvisning ind imellem

Lige efter Crufts havde jeg en måneds pause, hvor jeg kun deltog i en enkelt konkurrence med Gollum og hvor han bare trænede i ringen. Det var tiltrængt, for tiden op til Crufts var hektisk med intensiv træning hver dag.

Sidst i april var vi imidlertid i gang igen – årets første DKK konkurrence blev afholdt i Hangar 17. Som arrangør er Hangar konkurrencer en ren fornøjelse. Katha og hendes team knokler i dagene op til, så alt er klart når vi kommer lørdag morgen. Vi skal lægge lidt papirer ud på dommerbordene og så er konkurrencen klar til at gå i gang. Sikke en service.

Som handler er det også en fornøjelse. Mine hunde fungerer godt i Hangaren og arbejder sædvanligvis rigtig fint der og dette stævne var ingen undtagelse. Flotte programmer fra begge de to sorte, som jeg kun kan være tilfreds med.

DSC_0367lys

Meeen når man kører 2½ time hver vej for at komme til stævnet, så bliver det jo hurtigt en lang dag. Tidligt op og sent hjem, men trods dette en rigtig fin dag at huske tilbage på.

Weekenden efter var der stævne-fri, men til gengæld havde jeg lovet Sidsel at være med til en opvisning hos Dyrenes Beskyttelse i Roskilde. Udendørs… og om morgenen vågnede vi til sne og slud. Det var koldt og skyerne så meget truende ud, da jeg kørte mod Roskilde.

Men det holdt tørt – det blev ikke varmt, men trods alt blev det heller ikke vådt.

Der var ikke meget publikum, så det endte med at være mere træning end opvisning. Det fungerede ikke super godt for mig. Jeg har svært ved få trænet, når jeg egentlig føler, at jeg bør optræde. Den der mellem-ting gav ikke mig noget godt. Og når jeg har lidt svært ved det, så bliver det helt naturligt også lidt svært for mine hunde. Såh ikke vores glans-optræden, men hey ho… det var super hyggeligt at være sammen med vennerne 🙂

Og så kan man jo heldigvis bare træne en anden dag og det gør vi! Jeg gør mig umage for at træne alle mulige steder, så ikke mine hunde bliver miljø-følsomme og mit træningsfællesskabe med Helle betyder så meget for mig, så hende mødes jeg gerne med mindst en gang om ugen.

20190429_174006lys

Træning i Ringsted

Weekend efter opvisningen i Roskilde gik turen igen til Roskilde. Denne gang til årets 2. DKK konkurrence. Og hvor Hangaren er en glæde for mit arrangør-hjerte, så er Roskilde hårdt arbejde. Jeg var den første, der blev lukket ind på området om morgenen og da jeg gik op til bilen for sidste gang om aftenen, var området helt tomt og vagterne stod ved lågen og ventede på at få lov til at låse den, når jeg var kommet ud. 

Vi har en super fin ring og det er skønt, at der er shopping muligheder for deltagerne, men det er en lang og hård dag.

Mine dejlige drenge havde en rigtig fin dag i Roskilde. Hero var WOW WOW WOW. Det eneste der kiksede var vores finish pose, men det var fordi jeg slet ikke kunne hører musikken til sidst, så jeg mistede fokus på hunden og prøvede at orienterer mig i det. Men helt ærligt så er det allerede ude af min bevisthed fordi følelsen i ringen ellers var helt fantastisk. Way to go Hero!

Gollum har ved begge stævner i år vist, at han har rykket så meget i løbet af vinteren. Han er blevet mere moden og håndterer stævner super flot nu. Der var en lille misforståelse i Roskilde, hvor han hoppede ud af position og i Hangaren havde opvarmningen ikke været optimal, så der kørte han lidt højt i ringen (vi er stadig ved at finde den rigtige opskrift på opvarmning), men som udgangspunkt er jeg super overrasket og meget meget glad for det jeg har set fra ham i år. Han rykker for vildt.

Såh nu ser vi frem til en lille pause igen, hvor vi kan fokusere på træningen og så er der ellers vigtige beslutninger om landshold, der skal tages stilling til inden så længe….

Dette indlæg blev udgivet i Gollum, Hero, Konkurrence, Træning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s