Traditionen tro skød Slagelse sin festuge i gang ved at holde Dyrenes Dag i anlægget på Parkvej. Og lige som de tidligere år, var Helle og jeg inviteret til at lave Dog Dancing opvisning i det de kalder Ring 2.
I år skulle vi optræde kl. 12.25, så vi ankom ved 11 tiden, så der var god tid til at se det hele an og gøre klar.
VI startede med at tage ‘de gamle’ med rundt på pladsen og kigge på de mange boder og stande. Jeg havde Biscuit med og Helle havde Doggie og Viktor med.

Biscuit, Viktor og Doggie
Da vi kom tilbage, hyggede vi lidt med hundene og så var det tid til at varme op og gøre klar. Jeg tog Gollums kostume på og så varmede jeg Hero op og sørgede for, at han var godt tilpas. Derefter tog jeg Gollum ud og varmede ham op.

Heros opvarmning i skyggen
Jeg åbnede opvisningen med hans Les Miserable, men før vi gik i gang, fortalte jeg en lille smule og HTM og om hvordan vi træner hundene.
Gollum lavede et super flot program og jeg var så tilfreds med ham. Det var bare så godt. Der var faktisk ikke rigtigt noget at være utilfreds med. Lige bortset fra, at jeg var kommet til at klippen en negl lidt for langt ned, da jeg ordnede fødder og negle på hundene om morgenen og den livlige aktivitet i ringen fik det til at bløde igen. Stakkels lille fyr, men han tog det som en mand og var fuldstændigt upåvirket af den sårede fod både under og efter han optræden.

Gollum
Mens jeg satte Gollum hen i bilen, skiftede tøj og gjorde Hero klar, var Helle i ringen med Jazz. 3½ minut er ikke meget til at skifte hund, så jeg så kun ganske få sekunder af deres program.

Jazz
Derefter var det Heros tur i ringen. Jeg fortalte lidt om forskellen på HTM og Freestyle og at det nu var et freestyle program vi ville vise og derefter gik vi i igang. Der sprang en ballon lige inden vores musik gik i gang og det brød Hero sig ikke så meget om, men det var hurtigt overstået og vi gennemførte vores program i fin stil.

Fuld fart på Hero
Da alle 3 hunde var færdige, tog vi Jazz, Gollum og Biscuit med op til Ring 1 for at se lidt af aktiviteterne der. Gørlev Idrætsefterskole optrådte og Tinker Heste Foreningen. Og Gollum forelskede sig voldsomt i en lille blå muskelhund. Hun var vist også i løbetid og syntes også at han var ret sød…. Men vi valgte alligevel, at stille os lidt væk fra den, så Gollum kunne få vejret igen ;-). Han var så forelsket, at han sad og vuffede efter hende, da hun et kvarters-tid senere gik væk fra ringen ❤ 😀 Arh men altså, Gollum 😀
Dyrenes Dag var generelt en rigtig god oplevelse og vi så en masse glade dyr, som der blev sørget godt for. Vi så også en række små bure med duer i, der stod direkte ude i solen og uden nogen skygge eller afskærmning mod publikum. Det var ikke helt fair. Jeg håber, at ejerne tog sig bedre af fuglene end det umiddelbart så ud til.
Jeg hørte, at det med jævne mellemrum blev annonceret i højtalerne, at nu sendte man en flok brevduer afsted, så jeg håber, at de kun sad der i ganske kort tid, inden de skulle ud og flyve.
Lidt stemningsbilleder fra Dyrenes Dag 2019:
Slagelse Festuge 2014
Slagelse Festuge 2016
Slagelse Festuge 2017
Tak for en super hyggelig dag 😘
I lige måde 😊