Nordisk Mesterskab 2019

Grænsen til Sverige – midt på Øresundsbroen

Torsdag morgen på slaget 8, kørte drengene og jeg hjemme fra. Vi kørte op til Helle, hvor mine ting blev flyttet over i hendes bil og sammen satte vi kurs mod nord: Øresundsbroen og Stockholm.

Biscuit i bilen

På vej op gennem Sverige

Køreturen gik let – vi holdt en pause undervejs, hvor vi købte frokost hos Burger King.

-Og ellers kørte vi bare igennem og ankom til hotellet lidt over 4 om eftermiddagen.

Vi fik slæbt vores ting fra bilen ind på værelserne (vi havde ret meget, så vi fyldte det hele i en vogn og kørte det 😀 ), luftet hunde og derefter ½ time på værelserne – jeg brugte tiden til at give hundene mad.

Og så var det tid til at mødes med resten af landsholdet til middag på en restaurant 5 minutters gang fra hotellet.

Jul i Stockholm

Dagen sluttede med en aften-lufte-tur og så ellers afslapning på væreslet med 3 hunde, der var lidt i underskud for opmærksomhed og nærvær. Især Gollum var meget insisterende på at ville hygge ❤

Fredag morgen kunne vi vågne stille og roligt. Jeg skulle mødes med landsholdet til morgenmad kl. 8.30, så vi stod op kl. 7 og gik en morgentur. Hotellet lå i et områder med mange græs-arealer og sti-systemer, så der var rigtig god mulighed for at gå nogle gode ture med hundene.

Hundene slappede af i bilen mens jeg spiste morgenmad, købte ind i det lokale supermarked og pakkede mine ting til at tage med i hallen senere på dagen.

Messe-hallerne lå så tæt på hotellet, at vi kunne se dem fra vores værelses-vinduer.

Kl. 11 mødtes vi med Helle og hendes piger og gik en dejlig tur. Lige hvad vi alle 7 trængte til efter en lang dag i bilen. Især de to banditter, Ex-it og Gollum, havde krudt i måsen og forsøgte den ene gang efter den anden, at lokke Hero med til en spurter. Ikke optimalt, når de alle 3 havde flexi-liner på!

Da vi kom tilbage til hotellet, var der dømt hygge og afslapning i 3 – 4 timer inden der var afgang til hallen.

Dræberne fra Nibe på Netflix

Gollum var tilfreds med udsigten fra værelset 😀 ❤

Og så blev det tid til afgang. Vi kørte 1½ km og ankom til Stockholmsmässan, hvor Nordisk Winner Show og Nordisk Dog Dancing Mesterskab blev afholdt.

Alle hunde og handlere skulle mødes i messe-hallernes indgangsområde og så ville der være medarbejdere fra Svensk Kennel Klub til at tage imod os. Vi var der alle sammen i god tid…. undtagen et par stykker…. der kom for sent og som vi alle sammen endte med at stå og vente på… Hmmmm….

Alle danskerne var der selvfølgelig til tiden 😉

Endelig kunne vi komme ind til landsholdsområderne og derefter havde vi lidt travlt, for vi havde ca. 30 – 40 minutter til at få os installeret inden det danske hold skulle til dyrlæge-kontrol.

Bure blev slået op og alle kom til rette. Det krævede lidt flytten frem og tilbage, for der var ikke så meget plads til så mange hunde og mennesker. Det virkede lidt uoverskueligt, at skulle skaffe plads til det hele, men da først vi havde fået sat det lidt i system, så fungerede det faktisk fint og vi kunne sagtens være der.

Sonja og Helle gjorde en stor indsats for at få vores flag hængt op.

Jazz, Hero og Gollum side by side ❤

Så fint!

Og så skulle hundene gennem et større dyrlæge tjek. Aldrig er mine hunde blevet tjekket af dyrlæger så mange gange på så kort tid, som ved dette NM. Fredag blev de tjekket ret grundigt. Her fik de et stykke papir på, at de var undersøgt og godkendt til at deltage i NM. Derefter blev de tjekket for hævede lymfe-kirtler, afføring i pelsen bag på (tegn på dårlig mave) og hudproblemer hver gang de kom ind i hallen. Selv når de bare lige havde været ude og tisse, så skulle de tjekkes inden de kom ind igen.

Gollums dyrlæge tjek fredag aften var lidt nerve-pirrende, for han var fjollet og havde kedet sig. Han var i hopla, havde fart under futterne og så er han ikke rigtigt trænet til at vise sig frem i en udstillingsring… Han hoppede som en kanin, da han skulle vise bevægelser. Dyrlægen blev ved med at sige til mig, at han skulle trave. Og jeg blev ved med at svare ham, at det prøvede jeg sandelige også på at få ham til! Efter 5 – 6 forsøg trak han opgivende på skuldrene og sagde “Ok, det bliver nok ikke bedre…” og så fik vi vores dokumentation for, at han var sund og rask nok til at konkurrere. Phew! Måske skal jeg træne lidt trav med ham inden vores næste større mesterskab!

Jazz til dyrlægekontrol

Efter dyrlæge kontrollen, havde vi et par timer til at hygge og slappe af inden vi skulle træne i ringen. Og hvis der var noget det her hold var gode til, så var det at hygge. Der gik ikke mange sekunder før team-bordet var fyldt med slik og kager! Og der var sørget for adskillige flasker til at skåle i.

Puff! Få sekunder og så var bordet spækket af slik og andet guf!

Vi havde også tid til at udveksle held og lykke gaver. Og sikke nogle flotte gaver. Årets hit var jule-kugler med hundenes navne på og de var så flotte. Jeg er super glad for hvert enkelt af dem. De rummer dejlige minder om en skøn weekend og jeg får verdens smukkeste jule-pyntede hjem i år ❤ Den eneste lille bekymring var tanken om at skulle transportere dem hjem uden at de gik i stykker. Det lykkedes heldigvis – de rejste hjem inde i dino ægget fra Flintstones programmet 😀

Jeg får verdens smukkeste jule-pyntede hjem i år ❤

I det hele taget var det lidt som juleaften – der var kort og gave-regn. Tusind tak alle samme for de smukke minder og søde tanker.

Hygge i dansker-lejren

Der åbnes gaver

Så fine!

Landsholds-lejrene – Sverige, Norge, Danmark og Finland

Utrolig flotte gaver og kort. Tak til alle, der tænkte på os!

Og lige pludselig var hyggen forbi og travlheden satte ind. Vi skulle træne i ringen. Vi havde 2½ minut pr. hund, men flere af os havde slået os sammen, så vi fik lidt mere tid.

Hero trænede sammen med Sidsel og Wave, så han fik 5 minutter og Gollum trænede sammen med Jazz og Cheri, så de fik 7½ minut i ringen. Sandie tog tid og briefede os løbende om hvor meget tid vi havde tilbage, så vi fik nået alt det vi gerne ville.

Hero og Wave træner

Med Hero var det vigtigt for mig, at få testet underlaget – det viste sig desværre at være ret svært for ham. Det var temmelig glat. Desuden skulle han lige prøve sin fremadsendelse i den retning, som han skulle løbe under konkurrencen. Det gik fint. Og så skulle han lege og have en god oplevelse. Det havde vi 🙂

Med Gollum ville jeg gerne træne indgange. Der hvor Gollum sommetider reagerer er, når han har stået ude bagved sammen med vennerne og så pludselig står midt i en ring, i et helt andet set-up, hvor alle kigger på ham. Så vi trænede at være ude bagved i mørket og så gå ind i lyset og belønne. Derefter testede vi underlaget i hans hurtige vendinger rundt om fanen – han tacklede det noget bedre end Hero. Dejligt. Og endelig legede og hygge vi.

Tiden fløj afsted og jeg havde god træning med begge drenge. Og det var en fornøjelse, at træne i sådan en smuk ring. Hold nu op – Svensk Kennel Klub havde virkelig gjort noget ud af det. Super flotte dekorationer og ringpersonalet var klædt i fede kostumer, der matchede temaet perfekt. Jul på Dickens tid.

Dagen sluttede med en lille velkomst reception i opvarmnings-ringen bag Store Ring. Der var sørget for lidt at skåle i og for en lille snack. Formanden for Svensk Kennel Klub bød velkommen og åbnede mesterskabet officielt.

Åbningstalen

Team Denmark

Team Norge syntes, at der var lidt koldt i hallen 😀

Det var ret sent inden vi kom tilbage til hotellet og hundene skulle lige aftenluftes. Derefter hurtigst muligt i seng – en tidlig start næste morgen.

Kl 5.00 ringede vækkeuret lørdag morgen! Jeg havde fået 3 – 4 timers søvn og var en lille smule træt…

Men op og i gang!

Hundene skulle luftes, de sidste ting skulle pakkes i bilen og så var der morgenmad. Landsholdet mødes kl. 6 for at spise – der var lidt varierende appetit rundt om bordet 😉

Afgang til hallen kl. 6.20.

Fremme ved hallen, skulle vi stå i kø sammen med mange mange mange udstillere, der skulle ind til Nordisk Winner Show. Hero ventede i bilen, men Gollum benyttede muligheden for at flirte med en masse søde piger (og et par enkelte drenge – han er ikke kræsen).

Lørdag morgen havde hvert land 10 minutter til at træne i ringen. Jeg valgte imidlertid at gå ind uden hunde. Efter en lang rejse og mange oplevelser, ville jeg hellere have, at de sparede deres energi. Men jeg gik programmerne igennem uden hund, så jeg var sikker på hvor rekvisitterne og jeg selv skulle places i ringen.

Tiden gik på en gang langsomt og stærkt. Det danske landshold var super gode til at hjælpe hinanden og bakke op om hinanden. Især Annette og Sandie knoklede som bæster for holdet. Kæmpe tak for det!

Første danske hund i ringen var Helle og Gollums mor Jazz. Jeg havde næsten kvalme af nervøsitet på deres og HTM holdets vegne. Jeg stod og så deres performance sammen med Sidsel, der vist havde det nogenlunde lige sådan. Jazz og Helle startede virkelig godt. Deres start sad lige i skabet og de strålede begge to. De klædte virkelig ringen i deres sølv kostume. Sidst i programmet kom der desværre lidt uro i en position, men Helle fik styr på det og de gennemførte i flot stil. Sidsel og jeg var begejstrede. En god start for det danske landshold.

Og jeg var selvføligelig ekstra berørt. At Gollum og hans mor kan være på landsholdet sammen betyder meget for mig. Det var en drøm jeg havde, da Helle og jeg lavede Gollum og Ex-its kuld sammen – at den hvalp jeg fik, kunne stå ved siden af sin fantastiske mor på de store internationale scener.

En norsk, en svensk og en finsk hund i ringen og så var det Sidsel og Shadow vi skulle krydse fingre for. Denne gang nød jeg deres performance sammen med Trine, der var kørt til Sverige for at heppe på landsholdet, og jeg følte mig fysisk dårlig, så nervøs var jeg på holdets og Sidsels vegne. Trine og jeg talte faktisk om hvad der mon var værst, at stå uden for ringen og håbe eller selv at være inde i ringen og kæmpe for holdet. Jeg ved nu, at svaret er helt entydigt – det er langt værre, at stå uden for ringen end selv at få lov til at være på.

Shadow var fantastisk og gik også direkte ind på en 1. plads i konkurrencen. OMG!

Og så skulle jeg til at gøre mig klar. Norge stillede ikke med et fuldt hold, så der var kun en svensk og en finsk ekvipage tilbage før det var min tur.

Jeg tog Gollum ud ca. 10 minutter før han skulle i ringen. Jeg tænkte ikke, at han skulle varmes for meget op, for han havde allerede brugt meget energi på at rejse og opleve.

Louise og Annette fulgte mig over i opvarmningsringen og hjalp mig. Louise sørgede for mine træningsting og vand til Gollum og Annette sørgede for at sætte min rekvisit ind i ringen og lave lyd-check for mig. De var begge to perfekte og det var en fornøjelse, at have deres støtte i opvarmningen og forberedelserne. Jeg skulle simpelthen ikke tænke på noget andet end Gollum og jeg selv.

Jeg varmede kun meget lidt op. Jeg lavede lidt almindeligt venstre side heelwork og Gollum føltes bare perfekt. Så testede jeg vores start. Igen kørte det præcis som det skulle. Og så stoppede jeg og gik over til indgangen. Det tog max. 2 minutter, men det føltes bare helt rigtigt, så jeg ville ikke gøre mere.

Og pludselig var det tid. Jeg havde besluttet på forhånd, at jeg ville lade Gollum kigge rundt i ringen på vej ind, så han havde fået styr på omgivelserne inden vi gik i gang og det fungerede perfekt.

Han kom ind i vores start-pose og jeg signalerede til DJ’en, at jeg gerne ville have musikken startet.

Jeg har ofte ønsket, at folk til konkurrencer kunne se det, som jeg ser til træning. At jeg kunne vise publikum præcis hvor skarpt og fokuseret Gollums heelwork kan være. Det gjorde vi den dag! Gollum var fantastisk og jeg var dybt fokuseret. Jeg huskede at bruge flaget og holdt hovedet koldt hele vejen igennem.

Det var den vildeste oplevelse og det var fantastisk at komme ud til resten af holdet bagefter og fejre. Gollum gik ind på en 2. plads i konkurrencen – lige efter Shadow og på det tidspunkt lå Helle og Jazz også til en mulig finaleplads. Det var for vildt.

Sidste danske hund i ringen var Sidsel og Wave. Igen var nerverne uden på tøjet – vi havde 3 gode resultater med os allerede og NM guldet i holdkonkurrencen var inden for rækkevidde. Vi ville så gerne have det med hjem!

Wave havde en lidt svær start, men kom rigtig godt igen og sluttede med manér! Wooohoooo! Og så var det kun at vente på resultaterne og regne…

Og allerede inden vi selv havde fået lagt tallene sammen, begyndte lykønskningerne at bippe ind på min telefon. Dansk NM Guld var en realitet. Vi F***ing gjorde det, Helle og Sidsel!!!!!!!! Woooohooooo!

Jeg følte mig drænet efter HTM konkurrencen. Vi havde sat os et mål og det var lykkedes. Vi var nordiske mestre i HTM. Og så skulle jeg ryste det hele af mig og gøre klar til at gå i ringen med Hero.

Der var et stort publikum at optræde for

Men adrenalin er et vidunderligt stof og da freestylen startede, var jeg så klar… Vi skulle ind og gi’ den gas!

Sonja og Lemon var første danske ekvipage og de gjorde det godt. De er en super elegant ekvipage. Lemon tog en lille de-tour hen for at kigge efter speakeren, men det var få sekunder og derefter var hun tilbage på sporet og arbejdede virkelig flot. Igen en god start for Danmark.

Næste dansker var Louise og Cheri. Jeg ville gerne sige noget om deres program, men selv om jeg så det og heppede, så var jeg også noget fraværende. Jeg var begyndt at zoome ind på Hero og jeg og lukke mig ind i min boble.

-For næste hund var Hero. Vi havde god opvarmning og jeg havde en god følelse. Det havde jeg dog ikke helt, da vi var inde i ringen. Underlaget fungerede dårligt for Hero. Jeg følte at han skred rundt og det frustrede også ham, at han ikke stod godt fast, så der kom lidt frustrations-gøen. Da jeg kom ud af ringen, blev jeg til min overraskelse mødt af et glædestrålende dansk landshold, der syntes at vi havde gjort det virkelig godt og på vej ned mod lejren, kom også flere af de øvrige deltagere og lykønskede mig med en flot performance og et fedt program. Min frygt for, at Hero skulle skride på underlaget, har åbenbart fyldt så meget, at jeg ikke rigtigt kunne nyde resten. Men det var gået godt, for vi gik ind på en foreløbig 2. plads. -Meeen et par af nordens top ekvipager havde stadig ikke konkurreret.

Det lå dog ret hurtigt klart, at begge mine hunde ville få en finaleplads, så jeg valgte at sætte dem i bilen, hvor der var mere ro til at slappe af end i en travl udstillingshal. Derfor gik jeg glip af Louise og Billies optræden – men som Louise sagde… så havde jeg jo set deres program før 😀

Og begge mine drenge fik en finaleplads – de gik ud af 1. runde på hver sin 4. plads! Der ud over kom også Sidsel i finalen med Shadow og Wave, der lå på henholdsvis en 2. og en 5. plads efter 1. runde.

HTM resultaterne fra den indledende runde:

Og i Freestyle blev resultatet:

Der var lidt ventetid mens der blev lagt sammen og regnet og så var der præmie-overrækkelse inde i ringen.

Yeah – Go Denmark!

Det danske landshold i ringen.

Det var en fed oplevelse, at modtage NM Guld sammen med Helle og Sidsel og vores fantastiske hunde. Kæmpe tak til jer begge for at I var med til at give mig den oplevelse! Det var så stort at stå der sammen med jer! Jeg blev mega rørt da national-melodien blev spillet. Det var et stort øjeblik.

HTM holdet ved præmieoverrækkelsen

Til gengæld var jeg lidt skuffet over, at Freestyle landsholdet blev nr. 4. Da jeg så Sonja og Cheri optræde tænkte jeg faktisk, at vi ville komme længere op. Jeg syntes, at vi alle 3 gjorde det godt. Men det må man tage med. Og vi tog det med oprejst pande og fik en interessant snak om hvordan nisser formerer sig. Kort fortalt, så er hunnerne store og røde og hannerne små og sorte og de avler som kaniner, så hvis man har en sort og en rød nisse på værelset uden opsyn, så kan man riskerer, at der er virkelig mange nisser, når man kommer tilbage. Man skulle nok have været der, men inspirationen kom fra præmierne ved NM, der var nisser i forskellige størrelser og farver.

Efter præmie-overrækkelsen var der en lille fejring af vinderne i opvarmningsringen og her var også lodtrækning om start-rækkefølgen i finalen.

Bobler og lækkert mad til af fejre NM for hold.

Lodtrækning for rækkefølgen til finalen. Desværre skulle Sidsel og jeg starte lige efter hinanden i HTM finalen.

Da vi var færdige med konkurrecen, ville jeg egentlig ud og shoppe lidt, men Helle ville hellere tilbage til hotellet og selv om hun var ok med, at jeg shoppede, så var der ret mange mennesker i hallen og Biscuit, som jeg havde taget med rundt, blev skubbet og mast, så jeg opgav også og pakkede sammen, så vi kunne køre hjem.

Biscuit

Da vi kom tilbage til hotellet gik jeg en tur med hundene.

Tusmørke-tur

Hotellet i baggrunden

Et par timers afslapning på værelset inden vi skulle ud og spise sammen med holdet og supportere. Og så hjem og tidligt i seng!

Sådan ser en træt nykåret nordisk mester ud – sammen med sin præmie-nisse 😀

Og selv om freestyle holdet ikke blev nordiske mestre i denne omgang, så så Hero nogenlunde lige så flad ud.

Søndag morgen var lidt uoverskuelig. Bilen skulle pakkes, så vi kunne checke ud af hotellet, men alle de ting, som jeg skulle bruge i finalen skulle stadig kunne komme ud og med i hallen. Vækkeuret ringede kl. 4.30, så jeg kunne nå det hele og være klar til morgenmad kl. 6.

Afgang mod hallen kl. 6.20.

Helle var en kæmpe hjælp på vejen ind gennem udstillings-kaoset med 2 hunde og mine ting. Hun passede på mine ting, mens jeg gik tur med hundene i ventetiden indtil dørene til hallen blev åbnet og hun hjalp mig ind med Gollum, så jeg kun skulle koncentrere mig om Hero.

Der var 4 minutters træning i ringen pr. finale-ekvipage. Jeg tog mine 2 x 4 minutter uden hund. De skulle spare deres energi til når dommerne kiggede på dem. Ingen grund til at spilde den på en tom hal 😀

Dagens første højdepunkt var Annette og Neos Hvide Hund performance. De gjorde en god figur i ringen – en fin start på finalen.

Gollum lå som nævnt nr. 4 inden finalen – men kun 0,2 points bag nr. 3. Og som Helle udtrykte det: “Det skal du ikke finde dig i!” Så det gjorde jeg ikke 😀

Gollum var lidt vel frisk, da jeg varmede op – lidt mere krudt i poterne end jeg havde regnet med, så jeg troede faktisk, at jeg havde fejl-beregnet opvarmningstiden.

Men da vi kom i ringen, føltes det helt perfekt! Jeg vidste, at jeg med en 4. plads fra 1. runde havde alt at vinde og intet at tabe. Om man bliver nr. 4. eller 7 er måske ikke så vigtigt, men forskellen på en 4. plads og en podie-plads er stor. Så jeg gik all in. Jeg tvang mig selv til at holde øjenkontakt med publikum og dommere og til at stole fuldstændigt på at Gollum ville gøre sit, hvis jeg gjorde mit. Og det gjorde han. Han var hvor han skulle være – hele tiden. Jeg formåede at holde fokus selv efter at vi havde lavet det sidste skift og bare skulle lige ned mod dommerne for at afslutte. Ikke noget med at miste koncentrationen før sidste tone af musikken var rindet ud.

Da jeg så videoen fra finalen, kunne jeg ligefrem se, hvad der foregik inde i mig…. Da musikken slutter, tager jeg en stor vejrtrækning – et lettelsens suk og så spreder der sig et smil på mit ansigt. Vi gjorde det! Vi gennemførte to fede programmer på to dage! Sådan Gollum!

Igen blev jeg mødt af et jublende landshold uden for ringen – tak for det. Det var fantastisk at have nogen at juble med!

Sidsel og Wave sparkede også r** i finalen. De var fantastiske. Shadow så jeg desværre ikke, for hun var inden lige før mig.

resultaterne fra finalen blev holdt hemmelige, så der var ikke andet at gøre end at vente og krydse fingre.

Tiden inden Heros optræden føltes virkelig lang. Jeg var rastløs og ville bare gerne have det overstået. Med Hero var der 2 points op til nr. 3, så det var ikke realistisk, at vi kunne forbedre vores placering. Jeg skulle ind og nyde at optræde og vise vores program, så jeg var ikke nervøs. Jeg glædede mig – men ikke på en konkurrence-agtig måde. Mere som om, at jeg skulle ind og lave en opvisning i et fedt set-up med et stort publikum. Jeg kunne joke med mine to hjælpere og selv grine mest af mine vittigheder. Det er jo en god forudsætning for en fin performance 😀

Flintstones 2019

Og den tilgang virkede perfekt for Hero. Han havde vænnet sig til underlaget og min afslappende attitude smittede af på ham. Han gjorde det super godt og vi smilte os begge to gennem vores allersidste Flintstones!

Jeg var super tilfreds, da jeg kom ud. Fed afslutning på NM!

I ventetiden før præmieoverrækkelsen, fik jeg pakket mine ting sammen og klædt om. Hero gider ikke præmie-overrækkelser – han vil hellere slappe af i sit bur. Gollum derimod er en lille social abekat og han vil gerne med til fest og ballade. Så Gollum fik sit dannebrogs-dækken på og var klar!

Der var fed stemning, da vi kom i ringen – landsholdene fra de 4 lande var glade og festede sammen.

Det bedste danske landshold – det var et fedt hold at rejse med.

HTM resultaterne kom først. De startede nede fra. De første placeringer var fordelt efter de indledende runder. Fra placering 7 og op blev det spændende. Og alligevel havde jeg nok en følelse af, at der sjældent sker den store rokering i finalen, så jeg var egentlig klar til at få en 4. plads og håbede på at jeg i hvert fald ikke var rykket ned i rækkerne.

Og det var jeg ikke! Nr. 4 blev kaldt op – det var ikke Gollum. Jeg hørte faktisk ikke nr. 3 blive kaldt op. Jeg hørte til gengæld et skrig fra Sonja og Helle og da jeg betuttet vendte mig om og sagde “Hvad?” skreg Sonja – “Det var Anna med Flynn!”. Og før jeg havde nået at fordøje den oplysning, blev Emmy og Gollum kaldt op som NM Sølv vindere.

Sådan ser man ud få sekunder efter, at det er gået op for én, at ens lille hunde-baby pludselig både er på NM Guld holdet og også har vundet individuelt sølv.

På vej hen for at takke dommerne og modtage præmierne

På rigtig mange af billederne fra NM præmieoverrækkelsen står jeg med et stort smil om hele hovedet.

Men der er også ret mange, hvor jeg er lige ved at græde. Et sært misk-mask af følelser og jeg får stadig tårer i øjnene, når jeg ser billedet og genføler følelsen.

Da resultaterne blev offentliggjort, kunne jeg se, at Gollum var på en delt 1. plads i finale-runden og sammenlagt altså nr. 2 over de to dage.

Resultaterne fra søndagens finale:

HTM Guld gik til Sanna med Rin fra Finland, Sølv til Gollum og Bronze til Anna med Flynn fra Sverige.

I freestylen blev Hero nr. 5. sammenlagt og også nr. 5 i dagens runde. Svenske Lisa med Kummin tog et kæmpe spring efter en flot finale performance og sprang forbi os og direkte ind på en 4. plads. Det skubbede os en plads ned. Det kan jeg godt leve med – det er en super dygtig ekvipage og ingen skam at bliver slået af dem.

Også tak til dommerne for Heros fine placering

Æresrunde – her løb Gollum med en bold i munden hele vejen rundt og havde en fest.

Bolden var en, som vi fik af Mor Jazz lige inden vi gik ind i finale-ringen sammen med en rørende held og lykke hilsen. Og den bragte helt sikkert held ❤

Da det hele var overstået, skulle Gollum selvfølgelig foreviges sammen med sine præmier.

Som Helle sagde inden vi tog afsted: “Svenskerne har altid nogen fede præmier” og det havde hun ret i. Vi slæbte ud med gaver og præmier. Især pokalen var mega flot. Vi havde vundet en om lørdagen, som holdet skulle dele. Helle ønskede ikke at få den, men både Sidsel og jeg ville gerne have den, så vi lavede en aftale om, at hvis en af os vandt en individuel pokal, så skulle den anden have hold pokalen. Da Gollum vandt sin egen, fik Sidsel hold-pokalen med hjem.

Foto: Måns Engelbrektsson/SKK

Og pokalen skulle selvfølgelig med på billederne sammen med de andre præmier…

Og det gik så fint – lige indtil vi var færdige med at tage billeder og Gollum rejste sig. Han fik væltet pokalen og hovedet knækkede af! Aaaaarrrrrgggghhhhhh! Heldigvis kunne de limes på igen uden at det kom til at kunne ses. Phew! Men altså – der bliver ikke taget flere billeder med Gollum og pokal!

Ud over denne fine samling præmier, fik Gollum også en 4 kilo Olivers foder og en pink line og glimmer halsbånd, som han gav til Mille, da vi var ude og gå tur. Halsbåndet var for lille og lidt for pink til en hanhund 😀

Heros præmie-høst. Han fik også 4 kilo foder.

Og så skulle der pakkes bil. OMG! Der var ikke en kubik-millimeter tilbage, som man kunne presse noget ind på, da alle vores ting var kommet i Berlingoen.

Læs på, på vej ned til bilen!

Vi kørte ca. 1½ time i dagslys og derefter blev der mørkt. Mørke og regn eller slud hele vejen til Danmark!

Vi stoppede en gang ved Burger King efter aftensmad og ellers kørte Helle 800 km i mørkt og dårligt føre i et stræk! Det er mega sejt!

I Stockholm var vejret fint… i Sydsverige og i Danmark, var der åbenbart stormvejr…. Vi blev noget overraskede, da det gik op for os, at broen var lukket…. Vi fulgte udviklingen og den skiftevis åbnede og lukkede… da vi kom frem var den imidlertid åben – med mindre man havde et vindfølsomt køretøj og det havde vi ikke, så vi kom godt over!

Til gengæld var vi lige ved at græde, da trafikken stod helt stille på broen mellem Amager og Sjælland! Vi ville bare så gerne hjem!

Kl. tæt på 22 landede vi i Lille Skensved, hvor vi turbo-om-pakkede biler og jeg forsatte mod Sorø. Jeg var hjemme nærmest på slaget 23!

Tak til Svensk Kennel Klub for et super NM. Og endnu større tak til verdens bedste landshold og verdens bedste supportere! Og en kæmpe tak til alle jer, der har skrevet søde hilsner til mig. Jeg er så glad og stolt.

Den største tak går dog til Helle og mor Jazz, der gjorde Gollum – og dermed års eventyr – muligt. I er de bedste ❤