Sig nærmer tiden…

Om en uge, er der afgang mod England og Crufts.

Det har været en hektisk vinter. På mit arbejde er 2 ud af 5 ledere i centeret stoppet i deres stillinger, så lige nu er vi 3 tilbage til 5 personers arbejde. Det kan godt mærkes. Og oven i det, har der været fuld skrue på træningen. Siden NM har vi trænet 6 dage om ugen for at blive klar.

I den sidste måned har træningen været skiftevis fuldt program med fokus på flow og dage, hvor jeg har pillet de enkelte momenter fra hianden og haft fokus på præcision og detaljer.

Rekvisitterne har drillet og hver gang jeg troede, at nu var vi i mål med noget, der fungerede, så gik det op for mig, at der lige var lidt mere, der skulle tilpasses….

Til gengæld er jeg vild med mit kostume! Et mix af gammel (brugt sidst i 2005 ved Danmarks første konkurrence!) og nyt. Min søster og jeg har haft et par kostume-sy-dage her i løbet af vinteren.

Og nu er jeg kommet dertil, hvor jeg bare gerne vil afsted. Jeg er træt af at træne og motiveret for at vise vores nye program frem.

Inden afrejse d. 2.3. har vi dog lige en dansk konkurrence, hvor både Gollum og Hero har debut med nye programmer. Og egentlig glæder jeg mig til at prøve vores nye koreografier af og vise vores nye ideer frem, men jeg kan også godt mærke, at jeg har rigtig svært ved at finde mentalt plads til det. Mit fokus er simpelthen et helt andet sted lige nu. Det føles lidt som om, at stævnet d. 29.2. er i vejen.

Gollum er også i fuld gang med ny koreografi

Jeg har nået det punkt, hvor jeg lige så stille zoomer ud fra hverdags-ting og mister fokus og koncentration i forhold til alt det, der ikke har med Crufts at gøre og mine tanker kredser mere om mere om de ting, der har med Crufts at gøre. Jeg bliver lidt distræt og har ikke overskud til at forholde mig til opgaver, som jeg ellers ikke tænker er specielt krævende. Mit liv er ligesom gået ind i en “før og efter Crufts fase” og alt hvad der overhovedet kan udsættes til efter Crufts bliver sorteret fra.

Ellers har mesterskabs-paranoiaen sat ind. Jeg er panisk bange for at få influenza og jeg vogter over Heros bevægelser som en høg, for at være sikker på, at han ikke har fået en eller anden skade. Jeg tør dårligt lade ham løbe en tur i skoven, af frygt for, at han skal komme noget til. Det er ret forfærdeligt, at have det på den måde, men helt normalt, i tiden op til et mesterskab.

I de sidste par dage, har jeg lejet Stestrup Hallen til min træning, for at have samme underlag og ringstørrelse som ved Crufts. Der sker jo noget med timingen, når man pludselig har større afstand mellem rekvisitterne.

Vi har endnu en træning tilbage i Stestrup og så håber jeg, at nå 4 x træning i Helle Palms hal.

Og så har Hundeknytteriet lavet den flotteste gave til os! Line og halsbånd til at have på på Crufts! Hvis ikke vi bliver vindere, så er vi i hvert fald klædt på som vindere! Kæmpe tak til Linda og Hundeknytteriet!

Om en uge er der afgang… nedtællingen er så meget i gang!

Wish us luck!

Lille Biscuit med Heros rekvisit