Jeg har trænet som en gal op til dette års DM. For 5 uger siden – ved konkurrencen i Hangar 17 – var jeg ikke helt tilfreds med vores niveau, så jeg besluttede at ændre lidt i min måde at træne på, i et forsøg på at få lidt mere attitude i ringen. Og når man ændre noget, så tager det altid en vis tid før man kan se om det virker og om man får noget bedre eller noget værre.
Vi holdt 14 dages sommerferie hvor hunde og ejer kunne få tømt hovedet og så har vi ellers givet den gas i 3 uger i et forsøg på at ramme formen ved DM.
Vi kørte hjemmefra fredag morgen og ved 11 tiden mødtes vi med Helle og hendes piger ved Den Genfundne Bro – jeg har været der før, men regnede mig frem til, at det er 4 år siden.
Vi gik en fin tur med hundene og bagefter spiste vi frokost – laksesalsat fra 7Eleven. Mums!
Kl. 14 ankom både Helle og jeg til Vilhelmsborg, hvor Alice og Hanne allerede var i gang med at tørre støv af borde og stole. I løbet af de næste timer blev hallen forvandlet fra et ridehus til en Hund i Fokus / DM stævne hal. Der blev så fint!
Kl. 17.30 checkede jeg ind på hotellet. Vi gik en lille hundetur og derefter stod den på afslapning og aftensmad på værelset.
Det blev til en lille tur mere og så tidligt i seng!
Lørdag morgen ankom vi til Vilhelmsborg kl. 8 og fik gjort de sidste småting klar, så vi kunne skyde årets Hund i Fokus konkurrence i gang kl. 9.
Gollum var den første af mine hunde, der skulle i ringen og jeg var ærlig talt ret nervøs. Det er altid lidt nervepirrende, når man har ændret på træningen og særligt, når man rykker lidt på hundens drive og attitude og ikke helt har haft tid til at sikre, at det faktisk også er den rigtige strategi. Grænsen mellem “kontrol” og “for meget af det gode”, kan være fin, når man arbejder med border collier.
Men en af de ting jeg tog med mig fra Crufts 2019 er, at man skal nyde hver dans, som var det den sidste man får. Man ved aldrig, hvornår det er sidste gang man får lov til at optræde med sin hund.
Min og Heros Crufts performance 2019 sad ikke lige i skabet og da jeg satte mig i bilen og startede turen mod færgen hjemover, var det med en knude af skuffelse i maven. Jeg ville så gerne have vist det program, vi havde knoklet for at få færdigt. Jeg havde svært ved at glæde mig over at Hero og jeg havde fået lov til at optræde sammen, for det fyldte alt for meget, at detaljerne ikke havde siddet lige hvor de skulle.
3 timer senere var Hero død-syg og 3 dage senere var han ikke længere på denne jord. Jeg ville sådan ønske, at jeg havde nydt vores sidste dans sammen – uanset om der var små kiks undervejs, så var han jo en fantastisk og kraftfuld hund at få lov til at arbejde med og den følelse, som han kunne give mig, den får jeg aldrig lov til at opleve igen. Havde jeg vidst, at det var sidste gang, så ville jeg have smilet fra øre og øre og suget hvert sekundt til mig hele vejen igennem vores performance. De små fejl ville absolut ikke have betydet noget.
Sådan skal det aldrig være igen. Jeg vil danse hver dans som var det den sidste. Jeg vil være velforberedt til konkurrencerne, så sandsynligheden for succes er størst mulig, vel vidende at der stadig kan ske fejl – men når først jeg går i ringen, så vil jeg nyde min hund og oplevelsen, som var det vores sidste dans nogensinde. Jeg vil ikke igen se tilbage på min sidste dans med en hund som jeg elsker og vide, at jeg ikke formåede at nyde det.
Og jeg nød min dans med Gollum ved Hund i Fokus. Der var små-fejl. Energi-niveauet var en tand for højt og jeg tog min hånd ned i en enkelt position for at hjælpe Gollum, men jeg blev i nuet og nød at Gollum gav mig mere end jeg havde håbet på 😀
Jeg var virkelig glad, da jeg forlod ringen efter vores 4 minutter.
Jeg sad bag dommerbordet ved de næste klasser, men sidst på dagen var det Tangos tur til at konkurrere i begynderklassen og Xmas’ tur til at gå ind i Sandkassen.
Tango var virkelig dygtig – en af hans bedste ture i ringen overhovedet, tror jeg. Jeg var meget tilfreds med ham.
Og Xmas var bare glad og på – lige som han plejer. Han er lidt teenage-plaget i øjeblikket, men det formåede han, at efterlade uden for ringen 🙂
Det har ikke været slemt at have 2 hvalpe lige efter hinanden… men to teenagere i træk trækker faktisk lidt på tålmodighedskontoen 😉
Det var mega hyggeligt, at Henrik kom forbi sammen med Xmas’ søster Lotus. Det var dejlligt at møde Lotus, men hvis ikke jeg vidste det, ville jeg aldrig have gættet, at de to var kuldsøskende. De lignede ikke rigtigt hinanden. Lotus virkede lidt artigere end Xmas 😀
Vi mødte også Xmas’ far BamBam i løbet af dagen – han skulle til Rally DM. Seje farmand!
Dagen sluttede med præmie-overrækkelse og afgørelse på Årets Hund.
Gollum blev 2. vinder i Heelwork To Music kl. 3 og dermed også Årets HTM Hund 2021!! Wooohoooo!!!
Tango blev 2.vinder i begynder klassen og Xmas fik en fin lege-ting i Sandkassen.
Marianne, Helle og jeg stoppede på vej til hotellet og spiste McDonalds til aftensmad.
Det blev til en lille aftentur, derefter op på værelset for at give hundene mad, endnu en lille nat-tissetur og så i seng!
Søndag morgen var vi igen i hallen kl. 8. Jeg hyggede lidt med Xmas og han hjalp med at gøre sponsor-præmier klar. Derefter en lille gåtur med alle 3 drenge og så gik det ellers løs med dette års DM.
En skøn og rørende overraskelse ved åbningen var, at Hanne Madsen (udvalgs-sekretær hos DKK) havde hæklet et lille firkløver til samtlige deltagere og dommere.
Jeg var mega tilfreds med vores arbejde lørdag, så det var faktisk lidt svært at sætte sig op til at skulle ind og præstere igen. Det virkede lidt uoverskueligt.
Ca. ½ time før jeg skulle i ringen, begyndte jeg at trække ind i mig selv og ikke rigtigt have overskud til omgivelserne og efterhånden som vi nærmede os, så aftog matheden og der kom fokus og koncentration i stedet.
Da jeg gjorde klar til at gå i ringen, føltes det helt rigtigt og da jeg var 15 sekunder inde i musikken, vidste jeg, at Gollum var præcis hvor han skulle være og at det kun var op til mig, at holde hovedet koldt og få os godt gennem koreografien. Gollum havde ramt det energi-niveau jeg ønskede mig.
Jeg smilede stort, da vi forlod ringen. Det havde føltes godt hele vejen igennem. Jeg var super glad.
Vi havde en god lang frokost pause, hvor jeg gik en tur med drengene.
Efter frokost skulle jeg være dommer i Freestyle klasserne og det var en fornøjelse. De 5 bedste hunde i hver klasser i match mod hinanden. Der var kvalitet hele vejen igennem. Flot hundearbejde!
Og før vi vidste af det, var det tid til præmieoverrækkelse.
Med Sidsel som tovholder, var der samlet en imponerende bunke sponsor-præmier ind. Kæmpe, kæmpe tak for indsatsen Sidsel. Du kan bare det der! Der var ingen, der gik fra præmie-overrækkelsen uden et tungt læs præmier! En stor tak til alle, der har støttet denne vigtige konkurrence og som var med til at give alle et særligt minde med hjem.
Der var flere rørende øjeblikke ved præmieoverrækkelsen, men størst for mig var det naturligvis, at Gollum blev kåret som Danmarksmester i HTM kl. 3. I 2019 vandt hans mor, Jazz, denne titel. I 2021 gjorde hendes søn det.
Og sandelig om ikke søster Ex-it også vandt DM – blot i HTM kl 1. To af Jazz’ børn øverst på podiet.
En af præmierne til Danmarksmestrene var en foto-optagelse med fotograf C. Zachariasen, så da vi var færdige med præmieoverrækkelsen, tog jeg kostume på igen og gik ned for at få taget billeder af Gollum og jeg med pokaler og det hele. Nu er jeg spændt på at se resultatet 🙂 Det er virkelig en super præmie – et fedt minde fra dagen.
Og af en eller anden grund, så tager oprydning bare virkelig lang tid for mig… Som sædvanligt var hallen nærmest tom, da jeg endelig fik slæbt de sidste ting i bilen.
Helle og jeg gik lige en runde med hundene inden vi satte kursen mod Sjælland.
Og 3 timer senere landede vi hjemme – trætte og glade efter en dejlig weekend.
Hund i Fokus / DM weekenden har virkelig været hyggelig. Der har været en herlig stemning i hallen og jeg der har været mange gode grin og også lidt tårer, når vi har mindes dem, der ikke længere kan stille op til DM. Tak til DKK for at I prioritere at give sportshundene denne weekend.
Dog Dancing Dagbog 