VM 2022 – Frankrig

VM landsholdet 2022

Marianne og jeg mødtes allerede mandag for at pakke bil og lad mig bare sige…. der var læs på!

2 personer og 4 hunde, der skal til et HTM VM og være væk i over en uge skal bruge mange ting! Og det hjalp ikke, at Marianne havde verdens største rekvisit med!

Tirsdag d. 19.4 kl lidt over 4 var der afgang fra Sorø. Drengene og jeg startede med en morgentur lidt i kl. 4.

Vi mødtes med Marianne og Dee Dee i Næstved, fik de sidste ting over i min bil og så afgang mod Rødby, hvor vi kørte direkte om bord på færgen med kurs mod Puttgarden.

Heldigvis var der ikke mange om bord på færgen, for Xmas var i hopla og talte lidt højt…

Vi spiste morgenmad på færgen og før vi vidste af det, var der land i sigte.

Vi kørte 300 km og holdt så pause ved Vitakraft outlet store. Derefter forsatte vi turen og kørte dirkete ind i en kø!… Og mere kø… og kø…. på et tidspunkt kørte vi 6 km på 1½ time. Det var forfærdeligt og det sluttede med, at motorvejen blev spærret, så vi blev ført op på landevejen et stykke tid. Vi besluttede at stoppe, spise frokost og få tisset af.

Frokost et sted i Tyskland

Og efter ca. 12½ time på vejene ankom vi til Oberhausen i Tyskland, hvor vi skulle overnatte den første nat.

Vi gik tur, fik shoppet noget aftensmad og hyggede ellers på hotellet.

Det var et super lækkert hotel og hundene var meget velkommen – dejligt at opleve.

Vi spiste aftensmad ude på gangen og gik derefter hver til sit og slappede af for natten.

Vi sov som sten, gik morgentur, spiste morgenmad sammen med Marianne og derefter afgang igen.

De sidste 500 km gik smertefrit og vi ankom til hotellet i Frankring efter blot en enkelt luftepause i Belgien.

Pause i Belgien

Vi gik tur med hundene, indrettede os på hotellet og slappede af indtil vi skulle ud og spise sammen med landsholdet om aftenen.

Vi havnede midt i et præsidentvalg

Torsdag formiddag kørte vi ud for at handle lidt og kl. 12 ankom vi til VM hallen efter en meget idylisk tur gennem bitte små landsbyer med gigantiske vejbump. Det viste sig heldigvis, at der var en bedre vej fra hotellet til hallen!

Stævneforholdene var virkelig gode. VM arrangørene havde tænkt på alt og der var taget hensyn til alt!

Hvert landshold havde et lille roligt aflukke med plads til bure mv. og der var borde og stole til deltagerne. Vi indrettede os og før vi vidste af det, var der et kaos af rod i det danske aflukke!

Ringen var virkelig fin og med godt underlag, en indhegnet opvarmningsring og massere af tilskuer pladser.

Dagens første punkt var dyrlæge-tjek og bagefter var der træning i ringen. Gollum og jeg skulle træne sammen med Marianne og Dee Dee, hvilket betød at vi havde tilsammen 10 minutter. Det var mere end jeg havde brug for. Jeg stoppede træningen 1½ minut før tid.

Gollum virkede træt og reagerede også lidt, da han kom ind i ringen, men efter at have trænet starter med leg og belønning var han top tunet og klar. Og efter træningen stod den på afslapning og ro, så han kunne restituere lidt efter rejsen inden fredagens konkurrence.

Stævnehallen

Landsholdet hyggede med at åben Held og Lykke gaver. Det er altid en dejlig stund, hvor holdet virkelig er sammen og har tid og ro til bare at nyde stemningen og mesterskabet.

Tusind tak til alle, der sendte Held og Lykke kort og gaver med til os.

Mens Gollum slappede af i bilen, fik Xmas lov til at gå med mig til åbningsceremonien.

Ca. 15 minutter inden åbningen blev jeg bedt om at holde en lille tale under ceremonien. Det skulle jeg i kraft af min titel som præsident for FCIs Dog Dancing kommission. Jeg kunne godt finde noget at sige, men faldt lidt uden for de øvrige talere, der stod i stift jakkesæt. Jeg stod i snavset og svedigt træningstøj med en hund på armen 😀

Tak til Xmas, der rent faktisk opførte sig eksemplarisk og lod være med at råbe under talen :-D.

Jeg gik ikke med holdet ud for at spise torsdag aften. Jeg havde købt lidt, som jeg kunne spise på hotellet. Drengene og jeg havde brug for bare at slappe af og lade op på vores værelse.

Fredag morgen startede vi tidligt med morgenmad på hotellet. Jeg havde det fint og kunne sagtens spise og drikke. Lidt spænding i maven – men ikke rigtige nerver.

Vi kørte i hallen fra morgenstunden for at heppe på Annette og Aero, der skulle i ringen før Gollum og jeg.

Annette og Aero

Efter deres performance begyndte jeg lige så stille at zoome ind og fokusere på mig selv, mit program og min hund. Jeg gik ud og trænede min koregrafi uden hund. Det første forsøg sad lige i skabet. Derefter mistede jeg koncentrationen og fik lavet noget værre kegl. Jeg prøvede igen og kom også igennem selv om jeg havde svært ved ikke at lade tankerne fare og miste fokus.

Gollum havde tilbragt morgenen i bilen i fred og ro, men nu kom han ind, så han kunne vænne sig til stævne-lydene og stemningen inden han skulle i ringen. Han slappede af i sit bur mens jeg skiftede tøj og gjorde klar. Og derefter var det bare at vente. Jeg sad alene i vores landsholdsområde og slappede af. Jeg havde egentlig nok i mig selv og havde ikke lyst til at snakke, så jeg blev irriteret når en af deltagerne fra de andre hold stak hovedet ind for at sige held og lykke eller bare hilse på.

Da det var tid til at gå til opvarmningen, var jeg rolige og fokuseret. Det var som det skulle være. Og Gollum virkede glad og klar. Alt føltes godt. En stor tak til Annette, der gav os den perfekte hjælp i opvarmningen.

Og så var det tid – de 4 minutter som vi har fokuseret på, trænet frem mod og ventet på var oprendt. Vi skulle vise vores VM program.

Og Gollum var perfekt. Vi konkurrerede med et ret nyt program – vi har arbejdet på det i 3 mdr, så det er ikke “færdigt”, men det var som om, at Gollum fandt et ekstra gear og gav den fuld skrue – jeg kunne ikke have ønsket mig det ret meget bedre. Jeg var så glad, at jeg glemte vores sædvanlige “udmarch” da vi var færdige, så jeg råbet bare “Ja!” og lod Gollum løbe… med det resultat at han nær havde forladt ringen den forkerte vej med risiko for en disk! Yiks! Heldigvis fik jeg styr på det og fik ham guidet den rigtige vej ud til bolden. Phew!

Det blev til en individuel 11 plads og bedste danske hund og det er jeg mega glad og stolt over. Det var langt over hvad jeg havde turdet håbe på. Særligt fordi niveauet ved dette HTM mesterskab var vildt højt.

Resten af dagen var jeg træt og glad – og nød at heppe på de øvrige danske hunde og vores hold.

Annette med Quiro
Trine med Joey
Anja med Magic

Holdet blev samlet nr. 4 – en rigtig god placering i det flotte selskab, men selvfølgelig lidt ærgerligt at være første hold, der ikke kom på podiet.

Jeg sad det meste af dagen og hyggede med Xmas og Tango….

– men til præmieoverrækkelsen fik Gollum lov til at komme med.

Vi fik en fin pose med et fransk legetøj, en line med påskriften “VM 2023” og en masse andre ting.

Hundene var trætte efter dagen, så de var helt tilfredse med at sove i bilen mens jeg var ude og spise med landsholdet.

Fredag morgen kørte vi i hallen da freestyle konkurrencen startede. Jeg tog billeder af de deltagende hunde, så jeg sad på tilskuerpladserne det meste af dagen – for det meste sammen med en af de unge hunde; Xmas eller Tango.

Det danske hold gjorde det godt – de viste 5 fine programmer.

Freestyle holdet sluttede som nr. 8 ud af 16 hold, så de lå pænt i midten af feltet.

Morgentur søndag morgen

Desværre var der ingen danskere i finalen om søndagen og konkurrencen startede først midt på dagen, så vi havde god tid til at pakke bil og køre ned til supermarkedet og købe lidt ind.

Jeg var lidt mættet af oplevelser og der var også bud efter mig som præsident for kommiteen, så jeg så ikke alle programmer, men en del af tiden sad jeg alligevel sammen med Tango og nød finalen.

Ved 15 tiden startede afslutnings-ceremonien. Her havde jeg ikke hund med – jeg var nemlig blevet advaret om, at jeg nok skulle sige lidt i anledning af, at Danmark skal afholde VM i 2023.

Da alle præmier var delt ud, gik vi over til den officielle afslutning med taler fra div. repræsentanter for FCI og Fransk Kennel Klub. Til sidst blev FCI flaget hejst ned og 4 franske deltagere bar det hen til 4 danske deltagere. De danske deltagere overtog flaget og derefter skulle jeg annoncere tid og sted for VM 23.

Flaget overdrages fra de franske landsholdsdeltagere til de danske.
FCI flaget på danske hænder

Og til sidst gik FCI flaget foran alle deltagerne ud af ringen og VM 2022 var officielt slut.

Marianne og jeg fik pakket de sidste ting i bilen og så gik turen mod Luik i Belgien. Vi stoppede lige og købte noget aftensmad, som vi tog med os videre….

Kl. 20.00 ankom vi – efter 3 timers kørsel – til hotellet i Belgien. Her mødte Helle os. Da Marianne og jeg havde tjekket ind på hotellet, spiste vi alle 3 aftensmad sammen på et havebord uden for vores værelser.

Premier Classe Hotel i Luik i Belgien var et specielt sted. Det var gammelt og slidt og der lå en død rotte på de grønne områder uden for værelserne.

Værelserne var små og sengen fyldte det hele, så når man kom ind på værelset, havde hundene ikke andre muligheder end at springe op i sengen. Der var simpelthen ikke gulvplads nok til dem.

Badeværelset var en plastik boks og der var sorte rander i alle kanter. Afløbet var stoppet, så vandet sivede kun langsomt igennem. Et bad måtte ikke vare længere end at vandet kunne være på gulvet på badeværelset uden at løbe ud på gulvet af resten af værelset. Det var en kunst at komme i bad uden at oversvømme hele værelset!

Trods alt dette sov vi faktisk godt og vi skulle ikke bruge hotellet til andet end at sove…. Og så var det billigt!

Efter maden gik vi en aftentur og så var det ellers tidligt i seng.

Mandag morgen gik vi morgentur, spiste morgenmad sammen med Helle og Marianne og derefter gik turen de 20 minutter fra hotellet og til Jules’ hjem.

Jules er en god veninde og ejer af Tangos far. Hun stod klar med kaffe og kage og den første tid blev brugt på at opdatere hinanden på verdenssituationen siden sidst. Jules’ kone France var der også og naturligvis Jules’ veninde og træningspartner Christine. Super hyggeligt.

Da kaffen var drukket kørte vi i træningshallen, hvor vi tilbragte de næste 6 – 7 timer med træning af virkelig mange hunde.

Tiden fløj afsted og før vi vidste af det, så var klokken 18 og vi kørte hjem til Jules, hvor France ventede med aftensmad.

Efter maden gik vi over til Jan, der har opdrættet Tango. Her fik Tango hilst på sin mor, sin halvsøster og ikke mindst på Jan. Det var rørende at se hvor glade både Jan og Tango var for gensynet.

Tango og mor Mirka

Det var 3 trætte hunde og en træt handler, der havnede på hotellet den aften.

Og næste dag gentog vi hele seancen med dog dancing træning i lange baner og der blev også tid til en masse sjove Nose Work søg.

Faktisk fik Jules lov til at finde 5 kilder sammen med Gollum. På trods af, at de ikke kender hinanden og at Jules ikke har erfaring med Nose Work, så formåede de at lave nogen rigtig fine søg og Jules var ikke i tvivl når Gollum havde fundet.

Xmas laver Nose Work:

Jan kom på besøg under træningen, så han fik hilst på Tango igen og fik set ham arbejde.

Vi fik også taget en masse familiebilleder. En stor del af Tangos familie bor nemlig hos Jules, Christine og Jan:

Tango, halvbror Aiko, far CJ og faster JC.
Morfar Kyle, faster JC, mor Mirka, Tango og far CJ.
Fra højre – 3 generationer: Tango, Tangos mor Mirka og Mirkas far Kyle.
Tango og Dito – halvbrødre – samme mor
Morfar Kyle
Bedårende faster JC

Far CJ:

Der er 2 år imellem de to billeder – Tango i midten mellem sin far og mor. På det øverste er han 7 uger og på det nederste er han 2 år.

Igen fløj tiden afsted og selv om vi faktisk var startet tidligere end dagen før, så blev vi alligevel så grebede af stemningen, at klokken alt for hurtigt blev 18…

Og igen stod France klar med aftensmad til os – hvor er det bare vild service!

Der blev snakket og sladret i lange baner og da vi kom tilbage til hotellet skulle der pakkes… det blev lidt sent inden sengetid og vækkeuret ringede tidligt.

Kl. 6 var vi klar til morgenmad og ½ time senere startede vi hjemturen.

Marianne og jeg kørte sammen i min bil og Helle kørte selv, men vi mødtes til frokost og på færgen.

Frokostpause i Tyskland
Kaffe på færgen

Hjemturen gik uden de store udfordringer – der var fine, tomme veje det meste af tiden, så vi kom hjem i ok tid. Faktisk var jeg hjemme ved 16.30 tiden… og kl 18 faldt jeg i søvn på sofaen! Jeg vågnede kl. 23 og gik i seng!

Tak til landsholdet for en super hyggelig tur – og til Gollum for 4 fantastiske minutter i ringe ❤

Dette indlæg blev udgivet i Gollum, Konkurrence, Landshold, Tango, Xmas. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s