Allerede i 2020 ansøgte vi DKK om at få lov til at arrangere Dog Dancing VM 2023 i forbindelse med European Dog Show i Herning. Vi fik et “ja” (stor tak til DKKs bestyrelse for opbakningen) og så gik planlægningen i gang. De sidste måneder op til VM var hektiske og der var næsten dagligt et eller andet VM arbejde, der lige skulle klares samtidig med at Gollum skulle trænes op til at præstere sit bedste for det danske landshold og samtidigt med at der var fuld fart på på arbejdet. Jeg var til sidst desperat for bare at komme afsted og i gang.



Det var næsten en forløsning, da jeg onsdag morgen kunne sætte mig i bilen og køre mod Herning.
Vi kørte hjemmefra kl. 8 og var fremme ved 10.30 tiden, så jeg kunne nå en gåtur med drengene inden arrangør-gruppen mødtes i hallen ved 11.30 tiden.
Vi kom til en stor hal med båse til landsholdene, et underlag i ringen der lige skulle lægges rigtigt og en række flag på væggen. Resten skulle vi selv indrette. Så arbejdet gik i gang. Vi var 8 personer og trods det var vi ikke færdige før ved 18.30 tiden.


Vi havde fået virkelig flotte rammer stillet til rådighed. En fantastisk hal med god plads og store båse til landsholdene. Der var endda plads til en selfie-booth, der blev flittigt brugt gennem helle weekenden.
Om aftenen da vi endelig kunne pakke sammen og gå til hotellet, så det fantastisk ud!





Jeg sov ikke super godt den nat… første nat på et nyt sted sover jeg sjældent godt og sommerfuglene var også så småt ved at indfinde sig…
Torsdag morgen mødtes jeg med resten af arrangør gruppen til morgenmad og derefter gik vi over i hallen – klar til første dag af VM – træningsdagen.
Vi var så privilegerede at bo på et hotel 200 m. fra indgangen til European Dog Show, så vi kunne gå fra hotellet og over til hallen. VM hallen lå længst væk fra hotellet, så det var en fin lille tur, hvor hundene blev luftet undervejs.
Jeg ankom til hallen ved 10 tiden og ved 11 tiden begyndte de andre danskere også at dukke op. Det var en super hyggelig dag. Gensyn med udenlandske venner, held og lykke kort- og gaver i lange baner og så lidt kriller i maven fordi vi nu faktisk var i gang
Vi fik indrettet dansker-lejren og der var vist ingen, der var i tvivl om hvor hjemme-holdet holdt til.
Det med held og lykke gaver er virkelig en hyggelig tradition. Holdet samles i løbet af dagen, får set hinanden i øjnene, ønsket hinanden et godt mesterskab og åbner gaver og kort sammen. Det er nok et af de hyggeligste øjeblikke ved et mesterskab. Og de små gaver er skønne souvenirs, som altid vil minde én om lige præcis det mesterskab.
Omkring kl. 15 var det danskernes tur til at træne i ringen. Der var 4½ minut pr. ekvipage, men jeg havde slået mig sammen med Louise og Cherie og delte træningstid med dem, så det gav os tilsammen 9 minutter i ringen.
Gollum havde rigtig fin træning i ringen. Tiden fløj afsted og jeg kunne godt have brugt 5 minutter mere, men det var nok – og Cherie og Gollum fungerede godt sammen og kunne sagtens dele ring. Det føltes som en god start for os.
Kort tid efter startede åbningsceremonien. Her skulle jeg fungere som præsident for FCIs Dog Dancing Commission, så jeg stod ikke sammen med det danske landshold. I stedet gik jeg ind sammen med DKKs formand og præsident for FCIs Europa Sektionen ,Jørgen Hindse, der skulle holde åbningstalen.
Da Jørgen havde erklæret mesterskabet for åbent, fik jeg muligheden for at byde velkommen til alle deltagerne og for at takke DKK for de helt fantastiske rammer, som vi havde fået til at skabe et mesterskab i.

Og endelig var det tid til, at KOM og DANS HERNING skulle lave en Rock’n’Roll danse opvisning for os.



Det var virkelig en festlig start på mesterskabet og flere kom bagefter og sagde, at det var den fedeste åbningsceremoni de havde oplevet, fordi der ikke var alt for mange lange taler og fordi danseopvisningen havde været festlig og havde skabt en god stemning.
Du kan se en lille video fra åbningen her!
Tine (stævneleder) sluttede med at ønske alle held og lykke og skyde udmarchen igang….

Og derefter kunne alle deltagere og supportere samles til åbningsreception i den anden ende af hallen. Det stod sandwich, sodavand og bobler klar.




Ved 19 tiden gik vi tilbage til hotellet – trætte efter en lang dag, men også glade efter en dejlig dag.
Jeg var møj træt og gik i seng med det samme. Jeg kunne godt mærke at sommerfuglene blafrede lidt, men jeg nægtede at give dem plads. Jeg gik i seng, satte en podcast til at spille og koncentrerede mig om den så ikke tankerne fik frit løb og kl. 21 sov jeg…
Og næste morgen vågnede jeg og følte mig veludhvilet og klar.
Jeg tog hundene ud på en god luftetur….


– spiste morgenmad og gik over i hallen.
Jeg skulle først i ringen efter frokost, men inden da skulle jeg heppe på Trine og Sidsel. Fredag var hold konkurrence, så dagens resultat afhang ikke kun af mig, men af hele holdet.


De to første ekvipager lagde en rigtig fin grund for en god dansk hold placering, så nu var det op til mig og Anja efter frokost.
Jeg så ikke andre ekvipager end danskerne den dag. Jeg var i min egen lille bobel – holdt nerverne på afstand og fokuserede på mit eget game. I frokost pausen gik jeg en tur med Gollum, skiftede til kostume, sørgede for at drikke og spise en müslibar, så ikke jeg skulle gå sukker-kold og ellers ventede jeg bare.
20 min inden vi skulle i ringen tog jeg Gollum og og sad og hyggede med ham indtil vi skulle i opvarmingsringen. En kæmpe tak til Annette og Randi, der hjalp mig i opvarmningen. De var hele tiden klar med alt hvad jeg behøvede og sørgede for at jeg fik optimal forhold til min forberedelse. Det betyder utrolig meget – kæmpe tak! Og en stor tak til Randi, der sørgede for godbidder til Gollum, da jeg opdagede at mine lå på hotellet en 20 minutters gåtur væk!
Og også en kæmpe tak til Helle, der brugte dagens pause (hun var på arbejde på European Dog Show) til at komme over og bakke Gollum og jeg op, når vi skulle i ringen. Det betød enormt meget at have min bedste veninde og Gollums opdrætter ved siden af os, under en så vigtig performance.
Opvarmningen virkede godt – det hele føltes rigtigt. Vi var klar…. kulminationen på 2 års arbejde med vores Game Of Thrones koreografi… nu skulle vi bare give den gas.
Og vi gav den gas! OMG! Gollum er sædvanligvis en grounded og loyal hund, der gør hvad han skal og ikke andet. Hans onkel Hero var anderledes – han kørte altid så højt, at det var lige på grænsen til at jeg ikke kunne bevare kontrollen. Jeg kan godt savne det vilde ridt, som jeg altid havde med Hero, men jeg elsker Gollum for hans stabilitet. I VM ringen føltes det som om jeg havde Hero med! Gollum kørte i et gear jeg aldrig har oplevet før. Det føltes som om, at jeg ikke havde kontrol, men han var præcis der hvor han skulle være… Han havde en power og en energi over sig, som jeg ikke ved hvor kom fra og selv om jeg ikke kunne styre det, så valgte han selv at lave de mest perfekte positioner. Han brugte vildskaben til at arbejde i samme retning som mig.
Jeg har savnet de vilde ture i ringen, som Hero kunne give mig…. men VM mindede mig også om, at de føles federe bagefter… når man står i det, er det koncentrations-krævende, hårdt arbejde og fordi jeg aldrig har prøvet det før med Gollum, så var jeg ret usikker på hvordan det havde set ud. Jeg var tæt på panik, da jeg kom ud af ringen og i det øjeblik var jeg enormt glad for Helle. Jeg ved at hun ikke siger at det er godt, hvis ikke det er det… Så da jeg i panik begyndte at fortælle om hvordan det havde føltes, så stoppede hun mig lynhurtigt og kunne berolige mig med at det havde set fantastisk ud. Og så kunne jeg trække vejret igen.



Da jeg så videoen var jeg virkelig tilfreds med vores indsats og heldigvis var dommerne enige…. 26,97 points og ind på en foreløbig 4. plads.
Derefter lukkede jeg mig igen ind i en lille bobel og så ikke andre ekvipager end danske Anja. Det der med at følge med i points og håbe at bevare sin finaleplads er simpelthen for nervepirrende.
Så jeg hyggede med holdet, gik tur med drengene og slappede af, men fulgte ikke med i konkurrencen.

Og da sidste ekvipage havde været i ringen var der to ting, der lå klart:
1) Gollum gik i finalen på en foreløbig 5. plads.
2) Det danske landshold havde vundet VM Sølv.
Jubel i den danske lejr!
Præmieoverrækkelsen var en fest. Både Sidsel og jeg gik videre til finalen og holdet på podiet på hjemmebane. Det var svært ikke at smile. Og selv om jeg gerne ville bevare Gollums energi til finalen og ikke udsætte ham for alt muligt stressende, så skulle han selvfølgelig med ind i ringen og fejre. Uden ham, havde der jo ikke været en podieplads at fejre. Jeg ville gerne dele øjeblikket med ham.





Efter præmieoverrækkelsen var der lodtrækning om finale-startrækkefølgen. Det var nervepirrende, for start nummer 1 blev ved med at ligge i bunken. Heldigvis trak jeg den heller ikke. Jeg trak nr. 7, hvilket jeg var super glad for. Ingen har lyst til at åbne ballet og gå i ringen som den første.
De danske landshold bød på bobler og flødeboller i dansker-lejren – både hjælpere, supportere og de andre deltagere kom forbi. En hyggelig måde at slutte dagen af.
Og så var det ellers tilbage til hotellet. Hundene blev luftet og fik mad og derefter gik jeg også over for at spise sammen med de andre deltagere og hjælperne.
Og så var det sengetid…. men jeg kørte på det vildeste adrenalin high, så jeg var ikke i nærheden af at blive træt…. Jeg skrev lidt sammen med Lizza om VM hjemmesiden og hjalp hende med at få lagt resultater op og bagefter skrev jeg sammen med Sidsel, der heller ikke kunne sove…. inden jeg langt om længe faldt i søvn.
Xmas havde sover glimrende om aftenen, så han var frisk og veludhvilet kl. 5, så der tog vi vores morgentur.
Og så afsted til hallen, hvor jeg havde en “hvile dag” mens freestyle hundene skulle “i ilden”.
Dagen startede med årets VM dans – se video af den her!





Marianne og Dee Dee skulle optræde som hvid hund og det gjorde de fint.

Louise og Cherie åbnede konkurrence med deres helt nye koreografi og Cherie arbejdede med stor glæde og entusiasme. Jeg har aldrig set hende med så meget udstråling før. Flot! Faktisk gjorde alle de danske hunde det mega godt. Det var en fornøjelse at se den ene efter den anden gå ind og præstere sit bedste. De gjorde det så godt, at Danmark samlet set sluttede som nr. 5 og Trine med Joey gik i finalen.

Gollum og jeg benyttede hviledagen til at få fat i Henriette og lave aftale om en massage i løbet af dagen, så Gollum kunne få alle spændingerne fra første runde ud af kroppen og blive klar til næste tur. Tusind tak for indsatsen Henriette!
Og Tango benyttede hviledagen til at hilse på sine halvbrødre fra de andre lande – 3 brødre, en fra England og to fra Holland var med i Herning.
Og Gollum mødte sin datter Rêve fra Frankrig ❤️
Danmarks Radios Nyheder kom forbi og lavede 2 indslag fra VM. Se dem her!
Efter præmieoverrækkelsen gik turen tilbage til hotellet, hvor jeg valgte at spise alene på mit værelse sammen med hundene. Jeg var udmattet og jeg ville gerne være sammen med Gollum, så han slappede mest muligt af.
Vi sov som sten den nat og vågnede forfriskede og klar til finalen.
Dog skulle vi lige pakke bil først – vi skulle checke ud af hotellet, så der skulle ryddes op og pakkes. Takket være Xmas kom jeg selvfølgelig tidligt op, så der var god tid til det 😉
Gollum fik sig en lur mens jeg pakkede sammen – de to unge hunde havde travlt med at holde styr på udstillingshundene, der ventede på at dørene skulle blive åbnet til European Dog Show.


Jeg spiste morgenmad sammen med hjælperne i stedet for at vente på landsholdet. Jeg kunne god mærke, at jeg skulle spise mens jeg kunne…. sommerfugle flagrede periodevis ret voldsomt.
Jeg havde egentlig tænkt mig ikke at være i hallen for tidligt, men jeg blev restløs og gik alligevel.
Men det meste af tiden sad jeg lidt afsides og prøvede at lukke verden ude og fokusere på det jeg skulle ind i ringen og præstere. Det var lidt svært at forberede opvarmningen, for jeg vidste ikke helt hvor træt Gollum ville være efter 5 dage på farten, men jeg besluttede at gøre lige som i den indledende runde – tage ham ud og lufte ca. 1 time før, sidde og hygge med ham i 15 minutter og så 5 – 7 minutter i opvarmningsringen inden vi skulle på.
Igen havde jeg Annette og Randi med som hjælpere og igen fik de mig til at føle mig helt tryg ved at de havde styr på alt det uden om, så jeg kunne fokusere på Gollum. Og før jeg vidste af det var det tid…. Min første VM finale siden Whisper og Biscuit!
Og igen havde Helle formået at lægge sin pause, så hun kunne heppe på Gollum og jeg i finale – det betød så meget for mig at vide, at hun var der.
Denne gang føltes det også helt rigtigt at være i ringen. Gollum var PÅ og ville rigtig gerne, men det føltes hele tiden som om, at vi var sammen om det. Se video her!




Tak Gollum for “the wildest ride ever!” ❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️
Vi heppede på Trine i Freestyle finalen, men ellers var jeg faktisk så mættet af indtryk, at jeg bare sad og hyggede med mine hunde, der også var ved at være godt brugte.
Vi skulle dog lige ud og tage landsholdsbilleder:
Ved afslutningsceremonien gik jeg først ind sammen med det danske landshold for at fejre vores individuelle resultater. Gollum havde formået at bevare sin 5. plads, hvilket føltes kæmpestort. Verdens 5. bedste heelwork hund er jeg mega glad og stolt over (her ville jeg sætte en smiley ind, men ingen smiley smiler nok til at vise, hvor glad jeg er).

Da HTM præmieoverrækkelsen var færdig gik jeg ud og skiftede tøj og så var jeg klar til at være FCI Dog Dancing Commission præsident ved afslutningen, hvor jeg skulle overdrage FCI flaget til det ungarnske hold og afsløre at VM 24 skal afholdes i Budapest d. 16. – 19. maj 2024.


For os var VM dog ikke helt forbi…. vi havde lige en stor hal der skulle ryddes op og pakkes sammen. Heldigvis var alle ivrige efter at komme hjem, så oprydningen gik en del hurtigere end da det skulle sættes op. Alle var effektive.
Jeg var hjemme ved 20 tiden…
Egentlig ville jeg bare gerne hjem og slappe af, men jeg gik lige en tur med drengene først… mest fordi jeg havde en nagende uro for Gollum…. Han havde ikke rigtigt haft afføring lørdag. Det var jeg ikke så bekymret over. Han kan godt springe en dag over i ny og næ. Men der kom heller ikke noget på morgenturen søndag. Han virkede dog glad og tilfreds, så jeg var stadig ikke rigtig bekymret.
Efter vores finale runde tog jeg ham med på en ordentlig gåtur ude på parkeringsområdet, hvor der var plads til at han kunne bevæge sig og få sat maven i gang… Stadig intet….
Søndag aften hjemme i Sorø…. intet….. men han var stadig glad, ville gerne spise og havde det godt.
Mandag morgen… stadig intet…. så kl. 8 ringede jeg til dyrlægen og fik en tid.
Gollum fik konstateret forstørret prostata, der blokerede for afføringen og det kombineret med mindre motion og mange timer i bur havde forårsaget, at det hele gik i stå og satte sig til en forstoppelse. Så mandag gik med at være ved dyrlæge flere gange for at blive “skyllet ud” bagfra kombineret med medicin for at få prostata til at trække sig sammen og store mængder afføringsmiddel.
Og vi gik ture…. og gik og gik og gik – den ene tur efter den anden for at få gang i maven. Vi var alle 4 fuldstændigt smadrede til sidst.
Tirsdag morgen var der heldigvis “hul igennem”, så nu ser det ud til at alt er ok igen. Og så fik jeg hold i ryggen og måtte tage 24 timer i sengen, men efter en akut kiropraktoraftale er jeg også godt kørende 😀
Hold nu op – sikke en afslutning på en ellers fantastisk weekend.


Tak til det danske landshold for super sammenhold og opbakning. Det har været en kæmpe fornøjelse at være sammen med jer. Og tak til alle de frivillige og hjælpere, der har fundraiset og trukket et stort læs gennem weekenden for at give deltagerne en fantastisk oplevelse. Vi fik lavet et VM som vi godt kan være stolte af.
Og selvfølgelig en enorm tak til Helle, der for 8 år siden, lavede den mest fantastiske Gollum til mig.
VERDENS bedste Gollum og verdens 5. bedste heelwork hund ❤ Jeg er MEGA stolt af jer.
Det er helt fantastisk at jeg fik lov til at se begge jeres runder live -wow i var TOP seje begge 2.