Årets første konkurrence

DSC_0073lille

Lille Bitte Gollum ❤

Årets første danske konkurrence var – for os – BCKs konkurrence i Ringsted d. 24.3. Der havde været en konkurrence tidligere på året, men det var mens jeg var i England i forbindelse med Crufts.

Så lørdag morgen kørte vi til Ringsted, til hallen på Huginsvej. Der er meget godt at sige om hallen i Ringsted – bla. har den et helt fantastisk underlag, hvor hundene står godt fast og som er stødabsorberende. Det er en fornøjelse at arbejde på.
Men der er også nogle ulemper. Indgangen til ringen ligger som regel i den modsatte ende af hallen og der er som oftest mange hunde og mennesker, som man skal forbi for at komme til start. Jeg har så svært ved, at holde fokus – både på mig selv og hunden, når jeg har varmet op udenfor at skal ind til ringen. Vi mister simpelthen koncentrationen, når vi skal gennem det tæt-pakkede område.
Og så savner jeg opvarmnings- og luftemuligheder. Jeg varmede op på asfalt, fordi der ikke er græs-arealer til det. Jeg var bange for skader på trædepuder og negle og det er ikke rart, at varme op med en knude i maven, fordi man er bange for, at hunden kommer til skade. Jeg bruger ca. 30 minutter på opvarmning af Hero inden vi går i ringen. Det er lang tid, at arbejde på asfalt.

Men bortset fra disse ting, der på trods af, at det kan lyde som små detaljer, kommer til at fylde meget hos mig, så var det en fin stævne dag med god stemning og mange glade mennesker.

Min første hund i ringen var Gollum, der havde debut i HTM3. Jeg havde ikke mine hunde inde i hallen. Der må ikke være væsker eller drikkevarer i hallen i Ringsted og jeg kan ikke bære tanken om, at mine hunde ikke har adgang til vand. Der er ikke noget værre end at være tørstig og ikke kunne komme til at drikke, så mine hunde sad i bilen og jeg var lidt usikker på, hvornår Gollum skulle ind. Jeg kender ham slet ikke godt nok i konkurrence-sammenhæng, til at vide, hvad der fungerer bedst for ham.

Jeg prøvede at tage ham ud og varme op udenfor ca. ½ time før hans start. 15 minutters opvarmning uden for – derefter sad vi sammen inde i hallen i ca. 15 minutter og så var det ved at være tid.

Jeg følte ikke, at jeg var nervøs for Gollums kl. 3 debut. Vi har et fint program til musik fra Me and My Girl. Gollum er god til at lave det og jeg kan rigtig godt lide programmet. Det var cool. Og alligevel blev jeg ganske overvældet, da jeg stod i ringen. Min lille sortfod var pludselig blevet kl. 3 hund! Hvordan var det sket? Han er jo min baby…

Lad mig bare sige, at Gollums performance var mere overbevisende end min. Jeg har set videoen af vores program og jeg er faktisk rigtig glad for hans arbejde. Flotte parallelle positioner og rigtig godt fokuseret arbejde.

Jeg er noget mindre imponeret over mit eget arbejde. Flere gange mistede jeg rum-retnings-fornemmelsen og kunne ikke huske, hvor i programmet, jeg var nået til. Men jeg kan også godt se på videoen, at jeg er ret god til at skjule hvor svært det var for mig. Det så ikke tilnærmelsesvist så usikkert og tøvende ud, som det føltes.


Det er noget nemmere med Hero – ikke fordi Hero er nemmere at arbejde med, men fordi jeg kender ham meget bedre. Jeg ved præcis hvor længe han skal varme op og hvordan vi bedst forberede os på at gå i ringen. Efter at have være på gyngende grund med Gollum, føltes det som at få et par dejlige udtrådte sutsko på, da jeg tog Hero ud og begyndte at gøre klar. Jeg var meget mere på hjemmebane.

Jeg er så glad for vores performance. For første gang i konkurrence, ramte vi timingen lige som den skulle være hele programmet igennem. Woooohoooo. Vi har lavet programmet 2 gange før – ved Show Of Winners, hvor de ikke kunne få vores musik til at virke. Der optrådte vi til Anjas musik, så der var ingen chance for at arbejde med timing. Og på Crufts var vi 2 sekunder bagefter gennem ca. 1 minut af programmet. Men i går kørte det og Hero arbejdede godt og tingene fungerede. Jeg forlod ringen med et stort smil om munden. Sådan Hero!

Og når lille Biscuit fik lov til at komme med ind, så hang han ud med Asta, så han kunne næsten ikke have haft en bedre dag. Hun delte rundhåndet ud af både klap og nus og godbidder, så det var en meget tilfreds lille sheltie.

20180324_161645lille

Hero vandt Freestyle kl. 3. og lille Gollum blev 4. vinder i HTM kl. 3. Og wooohoooo, Gollum kan nu pryde sig af titlen HTM3 foran sit navn. Dygtige drenge.

DSC_0130lille

Med Gollum var det et særligt øjeblik, da vi for første gang stod til præmieoverrækkelse sammen med mor Jazz. Jeg er mega stolt over, at Gollum så småt begynder at træde i hendes fodspor.

blog

Mor Jazz og Gollum med præmierne fra lørdagens konkurrence

Tak til alle for en hyggelig dag i Ringsted. Vi ses igen i Hangar 17 🙂

Reklamer
Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Konkurrence | 1 kommentar

Crufts 2018 – fra start til slut

DSC_0016lille

Læs om:

Photos: Allan Brown

CRU_5863lille
CRU_5874lille
CRU_5880lille
CRU_5895lille
CRU_5905lilleCRU_5918lille
CRU_5926lille
CRU_5934lille
CRU_5989lille
CRU_6010lille
CRU_6017lille

Udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero, Konkurrence, Uncategorized | Skriv en kommentar

Crufts 2018 – Littlethorn, Cambrige og hjemrejsen

DSC_0003lille

Morgentur langs kanalen

Søndag morgen stod den på pakning. En lille gåtur med drengene og ellers skulle hele mit værelse pakkes tilbage i tasker og kufferter. En del havde jeg gjort lørdag aften, men der var stadig noget…

Mens jeg pakkede, hyggede hundene med de legeting, som Hero havde fået i held og lykke gaver inden Crufts. Gollum mente, at han var en bedre hyrdehund end Hero og derfor måtte fåret være til ham…

legetoj (20)lille

Han gemte sig under sengen med den, så ikke Hero skulle få den ide, at snuppe den tilbage…

legetoj (21)lille

Men han var venlig nok til at lade Hero beholde kyllingen… Han menet, at det var mere Heros stil 😉

Eller også holdt Hero bare så godt fast på de sidste, at Gollum anså det for umuligt, at få fat i dem 😀

legetoj (13)lille

Jeg var færdig lidt i 10 og sad lidt ved computeren, inden jeg skulle bære bagage ud. Kimmie og jeg havde aftalt, at pakke bil kl. 10.15. Jeg kastede et sidste blik på uret inden jeg lukkede computeren ned… Jo, tiden passede… Så tog jeg min telefon… Og…. WTF! Klokken var kun 9! Uret på min computer var på dansk tid…. Uret på telefonen var på engelsk tid… Jeg havde 5 kvarter inden vi skulle pakke bil. Argh men altså!

Nå men så kunne hundene jo få en længere gåtur… Jeg gav dem liner på og gik op langs kanalen.

DSC_0008lille

Vi var ikke nået ret langt, før hundene begyndte at ville vende sig hele tiden og kigge bagud… Og der i det fjerne, fik jeg øje på Kimmie og Mica. De havde åbenbart fået samme gode ide, så vi ventede på dem og sammen gik vi op til Marinaen.

Skønt, at hundene kunne få en ordenligt morgentur inde den lange køretur senere.

DSC_0197lille

Vilde kaniner

DSC_0014lille

Mica, Gollum, Biscuit og Hero ved Marinaen

DSC_0025lille

Hero, Gollum, Mica og Biscuit

På hjemvejen så vi en båd sejle gennem slusen, der ligger lige ved vores Travelodge. Selv om jeg har boet på det hotel mange gange, så har jeg aldrig set slusen i brug før. Jeg var overrasket over, at alting sker ved håndkraft.

DSC_0034lille
DSC_0037lille
DSC_0041lille

Vi fik pakket bil og heldigvis har Kimmie en kæmpe bil, for ellers havde det nok været lidt svært…. 😀

Og så kørte vi de 10 minutter op til Bob og Alison, hvor vi fik morgenkaffen og hyggede med dem og deres hunde.

jojolille

God morgen, JoJo (L. Triton) 🙂

octavia (1)lille

Heros smukke søster Tavi (L. Octavia)

Lidt over 12 kørte vi videre mod Cambridge, hvor vi havde besluttet, at vi skulle se lidt af den smukke bydel rundt om universitet, inden vi kørte det sidste stykke mod Harwich.

Cambridge er en virkelig dejlig by – der sker en masse og især inde i bymidten er der flot og alting ser velholdt ud.

Men der er mange mennesker og at gå med 4 hunde er udfordrende. Heldigvis tog Kimmie sig at Biscuit, så vi havde 2 hver, hvilket gjorde det lidt lettere.

DSC_0071lille

Vi skulle selvfølgelig have et billede af hundene foran universitetet:

DSC_0091lille

Det var vi åbenbart ikke de eneste, der gerne ville 😀

DSC_0086lille

Efter nogle timers sightseeing og byvandring, satte vi kurs mod Harwich. Her kørte vi byen tyndt for at finde en butik, der havde åbent efter 16 om søndagen! Den slags findes nærmest ikke i Harwich! Men det lykkedes, så vi fik købt de sidste småting inden hjemrejsen.

Aftensmaden blev spist på den lokale pub. Det var Mors Dag i England, så der var travelhed og man kunne hun få en special Mors Dags menu. Ikke lige vores favorit retter, men vi blev mætte og var klar til at køre om bord.

Hundene blev luftet en sidste gang i lyn og torden (og regn!) og så kørte vi gennem check in, hvor bilen blev undersøgt grundigt.

Og jeg ved ikke med Kimmie… men jeg gik ud som et lys, da jeg ramte sengen i kahytten på færgen. Og jeg drømte de mærkeligste drømme om sære hændelser på Crufts. Min hjerne havde tydeligvis brug for at få ryddet op efter nogle hæs blæsende dage og det var god underholdning, at følge med i på indersiden af øjenlågene 😀

Mandag morgen spiste vi morgenmad og derefter var vi utålmodige efter at komme ned i bilen til hundene. Vi fulgtes ved et par norske Crufts damer og det lykkedes os at komme ned på bildækket før vi egentlig måtte, men til gengæld endte vi bag en metalport… som vi første opdagede, at vi selv kunne åbne, da den ene nordmand fik nok af at vente og greb til handling. Hun hev bare i de håndtag, der var at hive i 😀

Hundene fik en god løbetur i Hoek van Holland og Gollum blev næsten mast flad af en lokal Flatcoat, hvis ejer mente, at det var ok, at lade den stå på ryggen af vores hunde og spille op 😦

Bortset fra det, så var det en god start på dagen og snart var vi klar til at starte køreturen op gennem Holland og Tyskland.

DSC_0113lilleDSC_0117lilleDSC_0124lille

Vi holdt en kort pause for at få noget frokost og ellers kørte vi i et stræk. Vi ankom til færgen lidt før 15 og kørte direkte om bord. På færgen sørgede Kimme for kaffe og både hundene og vi fik lige strukket benene inden den sidste 1½ time til Lille Skensved, hvor min bil holdt hos Helle.

20180312_154120

Hos Helle pakkede vi mine ting over i min bil og Kimme fortsatte op nord på.
Tusind tak, Kimmie, for hyggeligt og sjovt rejse-selskab. Der blev grinet igennem, men også snakket om mere alvorlige ting. Det var dejligt at være sammen med dig og Mica. Og skønt at vores hunde fungerede så godt sammen…

Så godt faktisk, at Kimme på et tidspunkt tjekkede om Mica var kommet i løbetid, fordi hun flirtede lidt rigeligt med Gollum 😀
Jeg siger bare Kimme… Mica har valgt sin kommende mand 😀

Helle og jeg lod lige hundene få en løbetur sammen, inden jeg kørte hjemad. Og på vejen blev det til et lille stop hos Burger King efter aftensmad….

Kl. 19 landede jeg i Sorø – udmattet, men det var været en rigtig god Crufts tur.

Tak til alle, der har heppet på os, sendt os kort og gaver. Det betyder rigtig meget for os og varmer helt ned i storetåen 🙂


 

Udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero, Uncategorized | 1 kommentar

Crufts 2018 – Den Internationale Freestyle

 

20180310_133105lille

Morgenen startede temmelig hektisk. Jeg fik luftet hunde, men glemte at spise morgenmad og skiftede tøj 100 gange, fordi jeg ikke helt kunne bestemme mig for hvad jeg ville have på.

Afgang fra Travelodge lidt over 6 og ankomst lidt i 7. Hero fik lov til at slappe af i bilen og Gollum blev stand in for ham i Arenaen til morgens opvarmning.

20180310_073322

Golbert i The Arena

Jeg gik mit program flere gange uden hund, for at være sikke på, hvor jeg skulle placere spøgelseshuset og i hvilken retning jeg skulle bevæge mig, men jeg tror, at jeg går hurtigere uden hund, for ringen virkede alt for lille!

Kimmie sad med Gollum, mens jeg øvede mig i at finde rundt i Arenaen og hvis I tænker, at hendes arme er længere end de plejer at være, når I ser hende næste gang, så skyldes det Gollums forsøg på at komme ud og hjælpe mig 😀

Og han fik lov – han hjalp mig med at teste underlag – det er godt, at han nu har lært at lave de høje spring, som Hero også laver…. han kunne fint hjælpe mig med at sikre mig, at underlaget var lige så skrid-sikkert, som det plejer at være og at Hero ville lande sikkert efter sine spring.

Som tilskuer, var det skuffende ikke at kunne komme hen til deltagerene og ønske held og lykke pga. de nye forhold for hunde og handlere. Læs her! Som deltager var det endnu værre. Formiddagen inden den Internationale Freestyle plejer at være hyggelig – venner fra hele verden kommer forbi og ønsker held og lykke og får en lille sludder. Man pynter bænkene blev flag og kort og det ser super festligt ud.

I år sad vi i et lille mørkt indelukke. Man gad ikke rigtigt pynte op, for der var ingen til at se det. Der var varmt pga. spotlights inde fra Arenaen og enormt meget støj hele tiden. Alting stod tæt og man skulle tæt forbi mange hunde lige meget hvad vej man prøvede at gå. Der var ikke rigtigt plads til at sidde og hygge sig og iøvrigt ikke rigtigt nogen at hygge med, for de fleste internationale deltagere tog deres hunde med tilbage til hotellet, for ikke have have dem i de hektiske omgivelser og de udenlandske venner kunne ikke komme ind.

Det lykkedes mig at sige hej til Corinne fra Frankrig, fordi hun skrev til mig og vi fik lavet en aftale om at mødes og jeg fik hilst på en enkelt engelske veninde, der også skrev. Ellers hyggede jeg mest med Karen, der havde lovet at hjælpe mig med de ting jeg havde brug for i løbet af dagen.

Det var skuffende forhold og slet ikke så stemningsfyldt som de ellers altid har været.

Kimmie gik op i Arenaen for at kigge på nogen af de opvisninger og konkurrencer der var og jeg gik i gang med at få styr på make-up’en. Da Helle og jeg testede make-up’en, tog det næsten 1½ time at få pænt, så jeg ville gerne have god tid. Karen gik med mig ind i omklædningsrummet og der brugte vi laaaang tid på at få et til at se bare nogenlunde ud.

Jeg var utålmodig og irriteret. Karen var den perfekte Helle-clon og insisterede på, at der ikke måtte være striber og pletter. Hun lød fuldstændig lige så irriterende som Helle 😀

Efter 45 minutter besluttede vi at lade det tørre og så lægge et nyt lag på. Vi gik ud for at hente Hero…. og lad mig bare sige, at folk kigger ret meget, når man kommer gennem Car Park West med spøgelses-makeup i ansigtet!

Hero kom ind gennem et vanvittigt menneskemylder og fik lige tid til at sunde sig og finde sig til rette i sit bur og derefter gik Karen og jeg tilbage til omklædningsrummet og fik lagt det sidste lag make-up. Og det blev mega godt! Woooohoooo!

20180310_120459lille

På vej tilbage til bænkene, mødte vi Kimmie, der havde været nede og finde Heros opdrættere Bob og Alison – men Bob ville ikke have et knus 😀

Den eneste fordel ved, at bænkene var helt oppe ved Arenaen var, at Hero kunne blive i sit bur lige indtil, at vi skulle varme op.

Jeg havde den mærkeligste opvarmning ever. Jeg kunne slet ikke mærke Hero. Han var ‘rolig’. Hero er sjældent rolig – han er som regel meget lidt rolig. Jeg spekulererede igen på, om det var stilhed før stormen…

Karen var fantastisk at have med som hjælper. Hun var parat med godbidder og hvad jeg ellers skulle bruge og var super opmærksom på mine behov. Jeg kunne ikke for en bedre back-stage hjælper. Og det bedste kompliment, som jeg kunne give hende var, at hun jo ikke var Helle, men at hun var en ‘close 2nd’ og selv om det ikke lyder at meget, så var det ment som et kæmpe kompliment.

Tiden fløj afsted og pludselig skulle vi i ringen. Det er vigtigt for Crufts teamet, at alting i Arenaen kører som et urværk. Ingen ventetid – alle skal være klar til tiden, så ikke publikum ser en tom Arena. Det er vigtig for mig, at alting foregår som det plejer for Hero, så han ikke kegler ud i ringen. Disse to behov kolliderer lidt, men jeg stod fast og selv om jeg var hurtig, så kørte jeg Heros ritualer igennem fuldstændig som ved en dansk konkurrence.

DSC_0016lille

Og vi gik i ringen. Og Hero var rolig og kontrolleret. Og der var så godt som ingen gøen. Desværre var der også 2 ret tydelige fejl – han missede sin back-up og han skulle have et ekstra forsøg for at komme i gang med sin halten. Den slags, ved man jo godt, at der ikke er råd til, i konkurrence med verdens dygtigste, så selv om jeg var mega glad for Heros indsats, så var jeg skuffet over vores to fejl.

Det vildeste var, at da jeg var på vej ud af en Arena, hvor der er ca. 8000 tilskuere, så var der en stemme, der gik klart igennem…. der var slet ingen tvivl. Kåre var i England til Crufts og jeg kunne høre hans heppen gennem de 8000 andre mennesker. Søde Kåre!

29197036_610487182616329_8576512501372420096_olille

Tak til Allan Brown for de fantastiske billeder fra ringen.

Jeg roste Hero og legede med ham… Og så gik vi tilbage til bænkene, hvor der var fred og ro – og der fik jeg hygget med Hero og fordøjet oplevelsen. Og efter 15 minutter, da det hele var landet, kunne jeg med fuldstændig ærlighed sige, at jeg var så glad for vores performance. Jeg har hele tiden vidst, at jeg nok havde brug for 3 uger mere til at træne, for at få sikkerheden på plads, så 2 små fejl, kan jeg simpelthen ikke være utilfreds med.

Til gengæld kan jeg være glad og stolt over den ro og overskud som Hero viste i ringen. Vi samarbejde. Vi løb ikke om kap. Hero viste ingen tegn på frustration. Vi fungerede som et team og Hero var lige så opmærksom på mig, som jeg var på ham. Det var intet mindre end fantastisk.

Da skuffelsen over ikke at få verdens højeste points, lige havde fået lov til at være der – og var kommet ud af systemet igen, så kunne jeg med et kæmpe smil om munden sige, at det var en rigtig god performance.

Det var med glædes bobler i maven, at jeg gik ind i Arenaen igen og var med til at fejre vinderne.

Jeg lod Hero sidde i sit bur. Der var 100 grader varmt i Arenaen og Hero havde gjort sit. Bagefter fik jeg beskeder fra hele verden, fra bekymrede venner, der spurgte om Hero var ok, siden han ikke var med inde til præmieoverrækkelsen. Det var han – jeg synes bare, at han havde det bedre i sit bur.

Bænkene helt tæt ved Arenaen gav et ekstra problem…. der var meget meget langt op for at lufte hund og hunden skulle gennem menneskemylderet, for at komme ud. Det var vanvid. Egentlig vidste jeg godt, at Hero skulle ud og tisse og måske endda mere end det, men det var simpelthen ikke muligt. Først skulle der tages fællesbilleder af alle deltagerne og der var også en professional fotograf, der var vild med spøgelseskostumet og gerne ville tage billeder af Hero og jeg.

20180310_141522lille

I det hele taget, så sker der meget lige efter sådan en finale og det er svært at komme væk.

Da jeg endelig kunne komme til at lufte Hero, var det oppe over…. Og da en del af nødudgangene langs gangen op til Arenaen stod åben, spurgte jeg en af sikkerhedsvagterne, om jeg kunne få lov til at smutte ud, fordi min hund virkelig trængte til at blive luftet. NEJ! Under ingen omstændigheder, måtte man gå ud der. Hero nåede at tisse lidt på gangen mens jeg stod og snakkede med hende, men der var stadig ikke noget at gøre. Så ved den næste nødudgang spurgte jeg ikke – der smuttede jeg bare bag om sikkerhedsvagten og ud. Hold nu op hun blev tosset. Jeg troede, at hun ville løbe efter mig! Hun råbte og skældte ud, men jeg stoppede ikke og Hero havde dårligt nået væk fra det indhegende område, før han satte sig for at ‘lave stort’ og han fik også tisset.

Og oppe ved indgangen, mødte Karen mig igen – hun havde fået talt den sure sikkerhedsvagt lidt ned og jeg undskyldte også mange gange, da vi gik ned til Arenaen, så vi skiltes med et smil og hun havde tilgivet mig. Men altså…. Hero skulle virkelig tisse.

På vej til og fra Arenaen blev vi stoppet flere gange – mange tog selfier sammen med spøgelset og vi fik rigtig meget ros for vores program – publikum syntes i hvert fald, at det var fedt. Dejligt.

Makeup’en viste sig at være en udfordring både at få af og på. Det blev rigtig pænt med de to lag… men jeg troede aldrig, at jeg skulle få det af igen. Især øjnene var en udfordring. Jeg prøvede vand, makeup-fjerner og rense-servietter… og jeg var stadig sort om øjnene. Og om aftenen holdt jeg vejret og holdt hovedet under vand, for at prøve at opløse det vandbaserede ansigtsmaling, men trods dette, havde jeg stadig sort søvn i øjnene næste morgen 😀

Det tog et par dage, før det var gået helt af.

Lørdag på Crufts er vanvittigt. Der er så mange mennesker. Det er helt vildt. Da vi var færdige med alle de ting, som skulle gøres i forbindelse med konkurrencen, kunne vi ikke komme væk hurtigt nok. Menneskemylder var simpelthen for meget. Hver gang jeg skulle gå med Hero, så fulgte Karen mig, så hun kunne gå på den ene side af ham og jeg få den anden, så vi sammen kunne beskytte ham mod at blive skubbet til og trådt på.

Kimmie og jeg satte hundene i bilen (Mica, Gollum og Biscuit var allerede i bilen, så det var kun Hero) og derefter skyndte vi os at pakke sammen. Vi gjorde det så hurtigt, at vi faktisk glemte det ene bur og det tæppe, der lå på det… Øv, men sådan kan det gå.

Vi kom tilbage til vores Travelodge og tog hundene ud og gå langs kanalen – det havde vi alle sammen brug for. Jeg ved ikke hvem der nød det mest – hundene eller Kimmie og jeg.

DSC_0208lille

Skøn gåtur i smukt vejr – 4 glade hunde

DSC_0207lille

Biscuit, Gollum og Mica

DSC_0212lille

Mica var meget betaget af ænderne… Mine drengen fandt aldrig helt ud af, hvad det var, der var så interessant ved dem 😀

DSC_0216lille

Mica, Biscuit, Hero og Gollum

Der var en masse ting at pakke ud, da jeg kom ind på værelset… og bagefter skulle det hele pakkes ned igen… som forberedelse til hjemturen. Mit hotelværelse lignede kaos i de næste par timer!

DSC_0239lille

Man ved at det har været en hård dag, når hunden falder i søvn, mens man tager billeder af alle dens held og lykke gaver og kort.

Vi så Crufts på TV og gik ellers tidligt i seng.

 

 

Udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero, Konkurrence, Video | 1 kommentar

Crufts 2018 – den engelske HTM

IMG_20180309_095717_230lille

Fredag morgen sov vi ½ time længere, hvilket resulterede i, at køreturen til NEC tog dobbelt så lang tid. Vi havnede i morgen trafikken mod Birmingham.

Vi kom frem og kom ind i hallen – og kunne straks se, at der var mange flere mennesker end om torsdagen. Vi havde svært ved at finde tomme bænke til hundene, men vi fandt 3 ved en af terrier-ringene.

Biscuit, Gollum og Mica kom med rundt på en shoppetur og det synes de var så hyggeligt. Gollum har kysset på ca. 700 engelske hunde og er sprunget op af ca. 300 Crufts gæster – nogen mere forberedt på hans kærlighedserklæringer end andre….

Jeg bestilte den sejeste fødselsdagsgave til Ex-it. Nogen gange ser man bare noget, som man ved, at en eller anden ikke kan leve uden 😀

Jeg købte også nogle nye liner og lidt mere træningslegetøj.

Da vi kom tilbage, var hundene udmattede og kom i burene for at få en pause.

IMG_20180309_095242_407lille

To trætte fyre

Jeg gik op for at dele held og lykke kort ud i freestyle ringen og Kimmie kiggede på terrier bedømmelser. Derefter gik vi sammen op og så lidt agility i Arenaen, inden vi luftede hunde.

DSC_0013lille

De fik en lille gåtur ved søen og da vi kom ind igen, besluttede vi, at hundene havde fået nok nu, så vi pakkede sammen og satte dem og vores ting i bilen.

DSC_0038lille

Gollum gad ikke være med på billedet, så han gik…..

DSC_0051lille

Men så besluttede han, at han godt gad alligevel, så han kom tilbage….

Kimmie og jeg gik tilbage til Arenaen og så den engelske HTM. Igen var der en hund, der tissede i ringen. Fredag var der en, der gjorde mere end det. Jeg spekulerer på, om det er et problem, at bænkene nu er så langt fra en dør, hvor man kan komme ud og lufte hund, at handlerne ikke får prioriteret at lufte dem tæt på konkurrencen. Det er noget uoverskueligt, at skulle gå så langt gennem mylderet, så man håber at de klarer den.

Den nye placering af HTM bænkere stresser mig en del – det er slet ikke optimalt. Men vi må få det bedste ud af det…

DSC_0180lille

Det engelske landshold blev hædret for 2 x OEC Guld

Efter HTMen kørte Kimmie og jeg op til Bob og Alison, hvor også Pat og Richard var på besøg. Super hyggelig eftermiddag og jeg fik trænet med Hero ude på deres mark. Det var fantastisk træning og Hero var så sej. Jeg håber ikke, at det bare var stilhed før stormen.

IMG_20180309_190346_397lille

Fantastisk sidste træning inden Crufts

Næste stop – kanalen for at gå tur og så på jagt efter et supermarked, så vi kunne få noget mad og drikke….

Tilbage til Travelodge for at pakke til lørdag på Crufts mens fredagens Crufts highlight kørte på fjernsynet.

Udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero | 1 kommentar

Crufts 2018 – Border Collie dag og den engelske freestyle

DSC_0028lille

Biscuit, Gollum og Mica foran NEC logoet

Torsdag morgen ankom vi til NEC kl. 7. Kimmie skulle udstille Mica, så vi satte kurs mod Border Collie ringen, hvor vi slog os ned.

Vi fik hilst på alle de andre Border Collie folk, inden vi kastede os ud i første shopping runde. Gollum og Biscuit kom med. Stakkels Hero kom slet ikke ind i hallen, han lå og slappede af i bilen. Han havde virket træt oven på rejsen, så batterierne skulle lades op og det sker ikke inde i det travle Crufts miljø.

IMG_20180308_141649_283lille

Shopping turen resulterede i en børste, som jeg havde lovet Helle at købe til hende og et bold, som Gollum ikke kunne leve uden.

Tilbage ved udstillingsringen, nåede vi at se veteran klassen, hvor Micas far blev 2. vinder og Heros far blev 4. vinder. Sej familie vi har 🙂

DSC_0234lille

Heros far Aculsia Galaxy Choc Box

DSC_0227lille

Micas far JumpingRiver

Kimmie blev ved udstillingsringen og jeg gik over til The Arena for at hilse på freestyle folket, men det var faktisk ikke rigtigt muligt. For at komme ind til bænkene, skulle man have et særligt armbånd. Man kunne ikke engang komme til at aflevere held og lykke kort til deltagerne, dem måtte man give til en official, der så delte dem ud. Ikke særlig fedt. For det første plejer Crufts jo, at handle om, at hilse på de engelske venner og blive opdateret på hvordan de har det og for det andet, så var der en del Crufts debutanter med, som overhovedet ikke kender mig. Hvis der er nogen med, som jeg ikke kender, så plejer jeg at præsentere mig og fortælle, at jeg er den danske repræsentant i den internationale freestyle og derefter give dem mit kort og ønske held og lykke. Nu har det bare fået et kort i hånden fra en official, fra en, som de ikke aner hvem er. Det synes de nok er lidt mærkeligt. Jeg synes også, at det er rigtig ærgeligt, at man ikke kan gå hen og sig tillykke til vinderne bagefter.

Men jeg fik afleveret min kort og sagt hej til Karen og Allan og det lykkedes også at fange Kath og derefter gik jeg tilbage til Border Collie ringen og hyggede med Border Collie folket og det var også super hyggeligt.

Kl. 11.45 mødtes jeg med Karen og vi gik op for at se den engelske freestyle. Et par virkelig fine programmer og nogle programmer, der var præget af debutant nerver.

En enkelt hund satte sig og ‘lavede stort’ i ringen, så nu er jeg paranoid over om Hero kan finde på det… der er ret langt ud at lufte hunde, derfra hvor bænkene er nu.

Tilbage til Border Collie ringen, var det tid til at heppe på Mica, der så blændende ud i ringen. Hun og Kimmie er et smukt par, der gjorde sig godt på de grønne tæpper. De fik lov til at blive i ringen lige til den sidste udvælgelse, men der var de desværre ikke med. Øv, men godt gået alligevel.

DSC_0398lille

DSC_0387lille

Jeg gik en shopping tur mere inden Kimmie og jeg sammen så BIR finalen. Bedste tæve blev den Åben Klasse tæve, der vandt Mica klasse og hun blev også BIR, selv om både Kimme og jeg faktisk bedre kunne lide hannen. Den vandt gruppen senere på dagen.

Hjem til vores Travelodge for at slappe af og lade op til en ny Crufts dag.

 

Udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero | 2 kommentarer

Crufts 2018 – Rejsen til England

Vækkeuret ringede kl 3.

Kl. 4 startede vi hjemme fra…. Og det var forfærdeligt vejr at køre i. Tæt tåge og da jeg kom fra motorvejen, var der også is og sne på vejene, så vi kørte på hvide veje omgivet af hvid tåge. Jeg måtte se på GPSen for at vide hvornår vejen ville dreje. Det var slemt.

20180306_044700lille

Men jeg nåede frem og mødtes med Kimmie kl. lidt i 5. Alle mine ting og hunde blev pakket i Kimmies bil (der heldigvis er kæmpe stor – ellers havde det været svært!) og sammen kørte vi mod Rødby.

Vi kom med færgen 6.45 og var i Tyskland 45 minutter senere… og her var vejret helt anderledes. Solskin og blå himmel og fine rene veje. Yeah!

Køreturen mod Holland gik virkelig virkelig fint. Jeg kan ikke huske, at vi er kommet frem så hurtigt. Ingen trafikale problemer og ikke meget vejarbejde.

Vi holdt to pauser undervejs – en for at få benzin og kaffe og en for at gå shop-amok i Vitakrafts Outlet. Wooohoooo nu har vi ‘stævne godbidder’ til resten af sæsonen.

20180306_100708lille

20180306_103044lille

20180307_175719lille

Før vi vidste af det, var vi i Hoek van Holland og kunne tage hundene på en dejlig tur på stranden. De nød at strække benene og Hero nød at flirte med Kimmies søde tæve Mica ❤

20180306_153314lille

Vi havde ret lang tid, så vi købte kaffe og varm kakao og kunne faktisk sidde udenfor at nyde det – der var +12 grader c i Holland. Det var skønt.

Og vi fik selskab af en flok fugle, der gerne ville nyde den flødeskum fra Kimmies kakao, som hun alligevel ikke brugte.

20180306_163549lille
20180306_163540lille

20180306_163309lille

Vi gik tilbage til bilen og fodrede hunde og derefter fandt vi selv en restaurant, hvor vi kunne få aftensmad.

En sidste gåtur med hundene på stranden og så om bord på færgen. Det er altid nervepirrende, når hundene skal checkes ind – kan man nu finde deres chips, skulle der have sneget sig en fejl ind i et pas…. men ingen problemer. Vi kom om bord på færgen, sagde godnat til hundene og gik op.

20180306_195928lille

Hunde i bilen

Og efter en cola og en lille sludder i færgens cafe, så gik vi også selv i seng. Det havde været en lang dag.

Vækkeuret ringede kl. 5. Et hurtigt bad og så var der morgenmad inden ankomst til Harwich kl. 6.30.

Første stop var som sædvanligt Morrisons – både for at lufte hunde og for at få købt lidt ind.

20180307_065310lille

Morrisons

Og så startede køreturen til Linton… den var lang… 300 km, men der var trafik og vejarbejde og tog derfor lidt over 4 timer. Vi stoppede lige i en park og luftede hunden inden vi kom frem – det er en lang rejse for dem med mange timer i bilen.

Vi blev mødt af en smilende Alison, da vi ankom hos Kennel Littlethorn og Bob ventede i køkkenet. Skønt at se Heros opdrættere igen 🙂

Snakken gik og jeg fik lov til at hilsen på Heros mor Jazz – en af mine absolutte favoritter hos Littlethorn – hun er smuk og har et skønt sind.

Vi hilste også på et par af Bobs andre hunde – bla. Manta, der er en af favoritterne i den unge generation.

DSC_0073lille

Sidst på eftermiddagen sagde vi farvel og på gensyn og kørte til hotellet, hvor vi fik installeret os og slæbt bagage ind, inden vi tog hundene på en gåtur langs kanalen.

Og så var vi ellers ved at være godt udmattede efter 2 døgn på farten. Hundene fik mad, Hero åbnede sine gaver fra vennerne i Danmark og ellers stod den på hygge og afslapning.

DSC_0118lille

Et bjerg og kort og gaver – tusind tak alle sammen

DSC_0129lille

Bolde, godbidder, tøjdyr, flag og meget mere… Sikke en gaveregn!

B

DSC_0142lille

Et af mine favorit billeder af Hero….

DSC_0150lille

-er blevet omdannet til dette fantastiske tæppe. WOW! TAK! Jeg elsker det!

20180307_204956lille

Jeg håber, at han når at lade batterierne op inden lørdag

20180307_205305lille

Det er lidt svært at komme ud på badeværelser, når Hero fylder hele døren. Stakkels Gollum 😀

Og nu er det ved at være tid… det er torsdag morgen… om lidt går turen mod National Exhibition Center og Dag 1 på Crufts.

Udgivet i England, Gollum, Hero, Konkurrence, Uncategorized | 1 kommentar