Sidste træning på dansk jord

20190303_085359lys

Her i huset vågner vi tidligt… de firbenede medlemmer af familien, gør i hvert fald. Kl. 8 var vi klar til en god lang morgentur.

Derefter brugte jeg nogle timer på at pakke lidt, nusse rundt og i det hele taget bare være lidt rastløs indtil kl. 12, hvor vi kørte mod WorkingPaws hallen i Stestrup. Jeg havde booket den i en time, så Hero kunne få en god sidste træning inden afgang mod England. Fordelen ved hallen i Stestrup er, at underlaget ligner underlaget i Arenaen på Crufts og den er stor nok til, at programmet kan fylde lige så meget, som det vil gøre til Crufts.

DSC_0007lys

Jeg startede med at lave små sekvenser fra programmet og belønne rigtig meget med bold. Det gjorde vi i 30 minutters tid. Derefter satte vi os ned og hyggede sammen – lige som vi ville gøre til en konkurrence, når opvarmningen er overstået og vi venter på at få lov til at gå i ringen. Efter 5 minutter, gik vi ind og lavede hele koreografien uden stop, belønninger eller andre brud og WOOOOHOOOO vi lavede ingen fejl!!!!!!

Når jeg laver hele programmet, kan jeg godt have svært ved at blive i nu’et. Min tanker bliver grebet af, om den næste sekvens, som ikke plejer at være så stabil, nu kommer til at virke i dag eller af hvorfor Hero mon gjorde som han gjorde i sidste øvelse… I dag var jeg enormt koncentreret om bare at være i nu’et. Holde fokus på det, som vi var i gang med og ikke lade mig distrahere af fortid eller fremtid. Det er svært, men noget, som jeg skal øve mig på, for hvis jeg kan holde fokus, er der mindre risiko, for at noget går galt.

Jeg husker, at til Show Of Winners, så føltes det som om, at de 4 minutter i ringen gik enormt hurtigt. Jeg blev helt overrasket over, at vi allerede var færdige. Jeg håber, at jeg kan få den følelse igen til Crufts – at vi har det sjovt og tiden flyver afsted.

Efter Heros træning, var der 15 minutters hal-tid tilbage, så Gollum fik lov til at lave lidt fremadsendelse og lidt afstands-arbejde med en masse bold og sjov. Hvis man belønner rigeligt, kan man godt nå at bruge en del energi på 15 minutter 😀

Biscuit trænede lidt ude på parkeringspladsen bagefter. Jeg kunne ikke nå mere indefor den tid, som jeg havde booket og Biscuit er ligeglad med om underlaget ligner Crufts underlaget eller ej – han nyder bare at være med, tjene nogle godbidder og opleve, at han stadig har et job.

20190303_141041

Dejlig sidste træning inden afgang – næste træning bliver med engelsk jord under poterne!

 

Reklamer
Udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero, Træning, Video | Skriv en kommentar

Crufts nedtællingen er i gang

bedrocklys

Crufts nedtællingen er i gang! Seriøst i gang! Der er 5 dage til afgang. De første tasker står allerede pakket og træningen har høj prioritet.

Ved Show Of Winners for 14 dage siden, formåede vi at komme gennem øvelserne i vores program, men der manglede i høj grad handler performance og jeg brugte godbidder, der afstresser, undervejs. Det kan jeg ikke til Crufts.

Siden har jeg virkelig holdt mig selv i nakken i forhold til også at prioritere mine egne bevægelser og at få skåret ned i belønnings-raten på en fornuftig måde.

Umiddelbart virker det, som om vi er godt på vej. Vi rykker uden at Hero viser tegn på frustration. Vi er langt fra fejlfri i hver træning og det ville jeg jo naturligvis ønske, at vi var, men sådan er det jo med nye programmer. Man kan ikke presse processen igennem. Det tager den tid, som det tager. Når man konkurrere med en ny koreografi for første gang, så er man altid afhængig af en vis portion held.

Jeg er dog privilegeret på den måde, at det er forskellige ting, der kikser fra gang til gang. Det viser mig, at det er sikkerheden, der mangler. Hvis det var samme sekvens eller øvelse, der gik galt hver gang, så ville det betyde, at vi simpelthen ikke havde fået indlært en del af programmet endnu… men som det er, så tænker jeg, at vi kan det hele… det er bare stadig nyt og svært, at lave den 4 minutters kæde.

DSC_0002lys

Såh vores træningsindsats ligger på at gennemføre helheden… at kunne hele koreografien som en kæde af øvelser. Når noget går galt, så prøver vi igen og belønner, når det går godt. Der er fokus på arbejdsglæde og motivation.

Og så har vi opdaget en lille udfordring, som vi arbejde på at … Vi har trænet i en lille (i hvert fald sammenlignet med Crufts ringen) hal hele vinteren. Nu, hvor vi virkelig nærmer os konkurrencen, så har vi rykket en del af træningen ud i større haller og på store græsplæner, så vi vænner os til at have lige så meget plads, som på Crufts. Dermed bliver afstandene noget større. Der er stor forskel, for Hero, på om han skal kravle 6 meter eller 20 meter i programmet. Jeg kan tydeligt mærke, at han bliver meget mere træt af at træne udendørs med de større afstande. Når vi er udendørs, så holder han til at lave programmet en gang med en masse stop og belønning undervejs. Når vi træner inde, kan han godt lave programmet 2 gange.

Så vi træner ret meget udendørs, for at vænne ham til de større strækninger, så ikke de kommer til at frustrere ham ved Crufts.

20190224_104412lys

Og når vi når til 9. marts, vil det vise sig, om vi er klar…. – men uanset hvad der sker i Crufts ringen på den store dag, så kan jeg i hvert fald sige, at jeg har knoklet for det og vi har forberedt os så godt, som vi overhovedet kunne. Siden oktober, har vi trænet i hvert fald 5 dage om ugen og siden starten af december, har vi trænet 6 dage om ugen. Jeg er ved at være lidt mættet nu og selv om jeg gerne vil træne mere og øge sikkerheden, så vil jeg også gerne snart afsted…

I morges havde jeg, for første gang, sommerfugle i maven ved tanken om Crufts. Så ved man, at det er ved at være nu 🙂

DSC_0014lys

I morges vågnede jeg til den triste nyhed, at den brasilianske hund, Jaco, er blevet dræbt – muligvis med overlæg… Det har helt sikkert været med til at sætte hele Cruft hypet lidt i perspektiv. Uanset hvad der sker, så er jeg taknemmelig for, at Hero har det godt og at jeg kan rejse hjem med konkurrencens bedste hund ❤

Konkurrencen live streames via YouTube. Der er yderligere info her!

DSC_0016lys

 

Udgivet i England, Hero, Konkurrence, Træning | 2 kommentarer

Show Of Winners weekenden

Opløbet mod Crufts har sat ind. Der er nu mindre end 3 uger til vores performance og midt i sidste uge, kom jeg til erkendelsen, at Hero og jeg ikke kunne nå, at lave slutningen på vores program før musikken sluttede. Musikken var simpelthen redigeret for kort.

Det er helt normalt, at man i starten af træningen, har svært ved at nå en ny koreografi i takt til musikken. Når øvelserne er nye og svære, tager det længere tid at lave dem, end når de sidder lidt mere på rygradden. Derfor har jeg knoklet for at vi skulle blive hurtige nok, men nåede altså frem til den konklusion, at det simpelthen ikke var realistisk.

Jeg skrev til Crufts’ Show Manager og spurgte om jeg kunne ændre i min Crufts musik. Jeg fik nej og gik i gang med at overveje plan B. Men næste dag, kom der en ny mail… Og jubiiii jeg fik alligevel lov til at bytte min musik ud. Så jeg sendte en 6 sekunder længere version og skiftede også min musik ud på USB sticks og telefon.

Og så gik vi igang med at træne med lidt mindre tidspres i forhold til at følge med musikken….

DSC_0067lys

Vinterferien nærmer sig sin afslutning og fredag var sidste dag, hvor Gollums kusine Shadow skulle være hos os.

Efter arbejde, kørte vi til hallen i Niløse, hvor jeg startede med at træne med Hero. Torsdag  havde jeg trænet i Stestrup og havde haft super god træning. For første gang nogensinde, var vi kommet igennem vores nye program uden at måtte gå tilbage og rette fejl og kun med godbids-belønninger undervejs. Jeg var helt høj, da vi kørte hjem og fredag var jeg målrettet i forhold til, at jeg ville have samme oplevelse igen. Det var koncentreret træning og det virkede. Vi formåede, at lave vores program kun med godbidder til hjælp.

De 6 ekstra sekunder, har hjulpet enormt. Det er bare lettere, at vi ikke er under tidspres, men rent faktisk har tid til at gennemføre øvelserne.

DSC_0006lys

Jeg bruger enormt mange ressourcer på Hero og hans træning i øjeblikket. Vi er top fokuserede på at blive klar til Crufts. Jeg har ikke overskud til at lægge lige så meget energi i Gollums træning, men jeg sørger alligevel for, at han får god og givende træning.

Fredag trænede han præcision i sine heelwork positioner og derefter lavede han hyggeøvelser sammen med Shadow. Jeg lærte dem bla. at lave en dobbelt fremsending til target. Det havde vi virkelig meget sjov ud af og hundene hyggede sig 😀

Man skulle tro, at det var en forholdsvis simpel opgave, at løbe hen og stå på en target, men når 2 fjollehoveder skal gøre det synkront, så holder det op med at være let. Gollum og Shadow kom med mange skøre ideer til, hvordan øvelsen også kunne laves 😀

cats

Biscuit træner jo også, men for ham handler det ikke så meget om hvad han laver eller om han rykker sig i træningen. Det der er vigtigt for ham er, at han bliver udfordret og får lov til at bruge hovedet og kroppen. I fredags lærte han at gå rundt om den kegle, som jeg pegede på – verbale kommandoer giver ikke mening længere, for han hører så godt som ingenting.

Vi havde en skøn eftermiddag i hallen – en dejlig tid sammen med hundene og på trods at det store blinkende Crufts forude, så var det alligevel ren sjov og hygge.

Og da vi kom hjem, skulle vi pakke vores udstyr til lørdagens Show Of Winners. Hold nu op, vi har ikke konkurreret siden OEC sidste år og vi skulle bruge helt nye kostumer og rekvisitter. Jeg følte mig lidt rusten… jeg kørte ikke rigtigt på rutinen og fedtede rundt for at være sikker på, at jeg havde husket det hele.

Lørdag morgen startede vi tidligt. Vi fik pakket bil og kørte til Næstved, hvor jeg gik tur langs kanalen med Shadow og drengene. Sidste tur sammen med Shadow…

20190216_102548lys

Efter turen kørte vi ud til min far. Jeg fik en kop kaffe mens Shadow og Amy legede. Amy kom med ud i bilen (hun nærmer sig højløbsk, så hun sad foran – længst væk fra drengene…. men de reagerede overhovedet ikke på, at hun kom ind i bilen) og så kørte vi mod Hillerød. Min søster var kommet hjem fra skiferie samme morgen og Amy var savnet.

Vi havde et par timer hos min søster, hvor Amy og Shadow hyggede sig så godt sammen med hinanden og sammen med Marcus.

52345123_369725913754768_3828192049862017024_n

Selv om Amy blev lidt i tvivl om, hvorvidt det virkelig var en god ide, at invitere Shadow inden for…

Det var ikke fordi, der ikke var tyggeben nok rundt omkring, men det var jo lige præcis det tyggeben, som Shadow havde fundet, Amy gerne ville have 😀 ❤

Amy havde heldet med sig til sidst… 😀

Og så var det tid til at køre til Frederiksborg Centeret, hvor Show Of Winners bliver afholdt. Både Hero og Gollum skulle have debut med deres nye programmer, så det var både nervepirrende og spændende.

Vi ankom kl. 15, så jeg kunne nå at slæbe ind og gøre klar inden vi skulle i ringen kl. 17… men traditionen tro, så holdt tidsplanen ikke rigtigt. Jeg tror ikke, at jeg har oplevet et Show Of Winners, der ikke var forsinket 😉 Men ventetiden blev brugt fornuftigt. Sidsel ankom og blev genforenet med Shadow 🙂

Kl. 17 gik jeg ud og varmede op ved at lave hele Heros program uden for hallen – med en masse belønninger og bold-leg undervejs. Vi var lige blevet færdige, da Helle kom og hentede os – det var tid. Perfekt timing – vi gik nærmest direkte ind i ringen og Hero var afslappet og kontrolleret.

Musikken var ret høj, så han kunne ikke hører min første kommando, der blev sagt bag hans ryg på afstand… jeg måtte gå tættere på, så vi blev lidt forsinkede allerede fra starten – men vi fik indhentet og Hero arbejdede super godt. I betragtning af, at vi først lige er begyndt at kunne gennemføre programmet i træning, så er jeg overrasket over, hvor fint det gik i en konkurrence-ring.

DSC_0020lys

Jeg skal tænke over om starten vil blive et problem også fremadrettet – musikken var høj ved SOW, men det kan den jo også være andre steder… så måske skal der justeres lidt der.

DSC_0029lys

Vi havde – alt i alt – en meget tilfredsstillende Flintstones debut – Hero gjorde det så godt. Jeg selv var lidt overvældet – jeg bruger stadig så meget krudt på at hjælpe Hero, at jeg ikke rigtig selv har overskud til at performe. Det skal jeg have fokus på i de næste 3 uger frem mod Crufts. Der var også et par gange, hvor jeg mod forventning stod med ryggen til dommerne. Det skal jeg også have fundet en løsning på.

DSC_0027lys

Gollum skulle i ringen ca. ½ time efter Hero og skulle have debut med sit nye Les Miserables program.

DSC_0084lys

Sidste år lavede Gollum ‘Me & My Girl’ og selv om jeg elskede det program, så havde jeg så svært ved at huske det, når jeg var til konkurrencer. Antallet af konkurrencer, hvor jeg faktisk huskede vores koreografi korrekt, kan vist tælles på en hånd. Så i år har jeg arbejdet rigtig meget på selv at blive stærk i programmet. Det er svært at hjælpe Gollum, hvis jeg selv er faret vildt og bruger ressourcer på at forsøge at finde tilbage.

OG!!! Jeg gik ind i ringen til vores debut og huskede programmet 100%. Yeah!

DSC_0096lys

Jeg kunne godt mærke på Gollum, at jeg har haft hoved-fokus på Hero i de sidste 3 – 4 uger, men han gjorde det rigtig fint og især hans start sad lige i skabet.

DSC_0099lys

En god debut og en god status på hvor jeg skal lægge træningsindsatsen frem mod årets officielle konkurrencer. Og jeg oplevede faktisk, at jeg var ret god til at kigge op og huske publikum, selv om det er tidligt på sæsonen og vores første debut performance.

Jeg er meget tilfreds med vores Show Of Winners præstationer.

20190217_121810lys

Efter præmieoverrækkelsen kørte jeg tilbage til min søster, der havde dejlig aftensmad, kaffe og kage parat til mig. Vi hyggede et par timer og så var det ved at være sengetid.

Søndag morgen vågnede drengene tidligt, så allerede kl. 6.30 var vi ude på vores morgentur. Drengene kom i bilen – højløbsk Amy i huset 😉 – og jeg kom ind til et dejligt morgenbord med hjemmebagte boller og vafler. Mums.

Og fordelen ved at være tidligt oppe er, at der er god tid til at hygge og lege – også selv om man ikke vil for sent hjem 🙂

DSC_0040lysDSC_0069lysDSC_0029DSC_0025lys

Kl. lidt over 10 tog jeg afsked med familien i Hillerød og satte kurs hjemad.

En gåtur mere med drengene på hjemvejen og nu glæder vi os til en afslappende søndag eftermiddag – gerne i selskab med Homeland på Netflix 😉
Men der er lige lidt vasketøj og rengøring, der venter først.

God søndag alle sammen og tak for en fin weekend 🙂

Udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero, Konkurrence, Video | Skriv en kommentar

Heelwork med Mille, ny stegepande og Nose Work i Roskilde

dsc_0002

Vi har trænet rigtig meget i denne uge. Jeg følte ikke, at vi kom nogen vegne, så vi har virkelig givet den en skalle. Jeg håber, at jeg kan mærke forskellen, næste gang jeg mødes med Helle og træner til musik.

Fredag trænede jeg først med drengene og derefter mødtes jeg med Bodil og Mille og trænede heelwork sammen med dem.

Bodil og Mille har gået på forskellige træningshold; rally, tricks og lydighed og de er blevet grebet af hundetræning, men havde nogle udfordringer med deres heelwork, så det havde jeg lovet, at prøve at hjælpe dem med.

Man skulle tro, at en time var mere end rigeligt til at komme med heelwork træningsfif til en enkelt ekvipage, men tiden fløj afsted og før vi vidste af det, var tiden gået og Mille havde tømt godbids-posen og endda suppleret med ekstra godbidder fra drengenes lager. Der var ikke ret meget energi tilbage til træning, meeeeen hun kunne godt lige fjolle lidt med drengene. Det var hun ikke for træt til 🙂

Jeg har haft en hel del problemer med mine rekvisitter til Heros program i år – det har bestemt ikke været en nem koreografi at få til at hænge sammen. I den sidste uge, er et nyt problem dukket op… vi bruger en stegepande i programmet og jeg skal bære den i én hånd gennem en stor del af de 4 minutter, som vores program varer. I den sidste uge, har vi som sagt trænet mere end tidligere og dermed har jeg også båret panden rundt gennem længere tid end før og min arm kan simpelthen ikke holde til det. Jeg er ved at udvikle en tennis-albue – det gør så ondt og om aftenen, når jeg kommer hjem, så brænder det hele vejen fra albuen og ned mod håndleddet. Såh det har jeg været nødt til at gøre noget til.

I fredags prøvede Bodil at køre hjem efter en lettere stegepande, som jeg kunne prøve. Jeg prøvede den lørdag og det var simpelthen en lettelse. Det gik så meget bedre. Min arm er jo allerede overanstrengt og det var ikke smertefrit at træne, men det var meget meget bedre. Så løsningen må være en mindre letvægts-stegepande.

dsc_0042lys

Gollums rekvisit – et stort flag – fungerer til gengæld perfekt for os og den fane-fod, som Anders har lavet, som den kan stå i, har også være tip top lige fra første træning. Det er jo dejligt, at det ikke er begge programmer, der driller 😉

b

Meeeen selvfølgelig kræver det træning, at kunne lave programmet med en fane i hånden – det er sjovt, men svært 🙂

Biscuit er også glad for Gollums rekvisit. Han træner ikke program mere, men han kan godt lide udfordringer, så han låner jævnligt de andres rekvisitter og finder på nye og gamle tricks, som man kan lave med dem. Han har ‘leget’ en del med Heros rekvisitter, så det er rart, at der er kommet en ny, som han kan hygge sig med 🙂

c

Fordi vi træner så meget i øjeblikket, så har jeg også været nødt til at være skarp på mine belønninger, så motivationen kan opretholdes gennem længere trænings-pas.

En af de ting jeg har arbejdet med er, at graduere belønningerne – bedre legetøj og lækre godbidder, når det bliver svært og når hundene er ved at være trætte. Jeg bruger Bosch Soft ved første gennemløb, Alpha Spirit hvis vi vælger at gøre det igen og Alpha Spirit eller Vitakraft kødstænger til sekvenser og tricks, som stadig er svære for os. Det fungerer rigtig godt og drengene er motiverede og glade også selv om vi sommetider er oppe på at træne intensivt i 45 minutter.

a

Lidt forskelligt at vælge imellem

Gollum kører faktisk rigtig godt med sit program… Hero og jeg er lidt mere udfordrede. Når Hero skal lære et nyt program, er det som om, at man skal indlære det to gange.

Først skal han lære programmet… og når han så kan det, så begynder han at tilbyde mere eller tilpasse tricksene til noget andet, som han synes er lidt sejere… og så begynder vi forfra med at indlære hvad han IKKE skal gøre. Det er det vi er i gang med nu.

Nej Hero… når du krydser forbenene, skal du ikke lægge dig helt ned på siden, så du kan krydse dem helt oppe ved albuen… det er fint nok, at det bare er poterne, der er krydsede…

Nej Hero, når du lægger træ-dimsen fra dig, så ser det ikke federe ud, at den slår en kolbøtte… du skal bare lægge den lige så stille… mere behøver du ikke gøre ud af det…

Og sådan kører det med næsten hele programmet i øjeblikket…. Hero udvikler på tricksene og jeg prøver at fastholde den oprindelige version. Det er en fase, som man vi skal igennem hvert år.

Efter lørdagens træning, gik vi en dejlig tur i dagslys. Jeg elsker, at vi når at gå tur i dagslys i weekenderne. På hverdage er jeg på arbejde eller vi er i træningshallen i al den tid, hvor der er dagslys og så godt som alle gåture foregår i mørke. Det er skønt, når vi når ud at gå mens vi stadig kan se hvor vi går.

dsc_0011lys

Gollum

dsc_0037lys

Biscuit

dsc_0034lys

Hero

Søndag skulle være træningsfri dag. Man er nødt til at træne, hvis man vil være bedre, men krop og hjerne har også brug for hvile.

Søndag formiddag kørte vi en tur til IKEA for at købe en ny stegepande, der ikke vejer så meget – vi fandt en og nu glæder jeg mig til at afprøve den.

På vej hjem stoppede vi i Roskilde og gik en dejlig tur på havnen. Det var en smuk formiddag – fantastisk solskin og det var ikke specielt koldt. Det var skønt.

dsc_0005lys

Gollum, Hero og Biscuit i Roskilde

dsc_0011

Koldt men dejligt solskin

dsc_0022

Alle vikingeskibene er på land for vinteren

dsc_0025lys

Der bygges stadig…

dsc_0028lys

Søjlen til venstre er smukt udskåret

dsc_0033lys

Fra museet og ned mod havnen

dsc_0044lys

Smuk udsigt over fjorden og byen

Vi parkerede ved Vikingeskibsmuseet og efter gåturen, satte jeg nogle Nose Work søg op ved museet. Alle 3 hunde fik lov til at søge og de nød det. Vi har ikke lavet Nose Work overhovedet i den forgangne uge, så motivationen var i top.

dsc_0083lys

Biscuit har fundet kilden

dsc_0069lys

Bsicuit søger….

dsc_0055lys

Hero på jagt efter kilden

dsc_0047lys

Gollum. Fundet!

Der var 3 kilder og dem fandt de alle 3. Dygtige drenge.

dsc_0062

Jeg er vild med det her billede af Biscuit. Han stirre direkte op på kilden. Selv om han ikke har næsen på den endnu, så er der ingen tvivl om, at han ved præcis hvor den er.

a1lys

Her kan man se det lidt tættere på… han kigger direkte på på kilden.

a2lys

Og så har han rejst sige op på bagben, for at komme tættere på.

Og derefter kørte vi hjem og har nydt en afslappet eftermiddag med vasketøj og lidt rengøring 😉

 

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Træning | Skriv en kommentar

34/50… men hvem tæller ;-)

DSC_0082lys

Der er i dag 34 dage til, at jeg har debut med mine nye programmer. Gollum og Hero skal begge to i ringen med deres nye koreografier den 16. februar ved Show Of Winners.

Men Show Of Winners er ikke det store mål, som vi arbejde frem mod lige nu…

Der er i dag 50 dage dage til afgang mod England og Crufts! Og til den tid skulle Hero og jeg gerne være top tunede og klar til at vise hvad det er vi har knoklet med siden oktober 2018.

Vi sagde farvel til vores Ghost Story ved OEC 2018 og siden da, har vi trænet mellem 5 og 6 dage om ugen, for at have en ny koreografi klar, når vi går i ringen i England d. 9. marts. Jeg tør slet ikke begynde at regne på hvor mange timer det er. Selv om jeg har prøvet det mange gange før, så overvælder det mig alligevel, når jeg tænker på, hvor lang tid det tager, at få et nyt klasse 3 program stablet på benene.

Og vi er ikke klar endnu… jeg har helt sikker brug for de 34/50 dage. Vi kan alle de enkelte sekvenser, men vi kan ikke kæde dem sammen endnu.

Og i torsdags hentede jeg de sidste rekvisitter og de har bestemt ikke gjort det nemmere. Ved både Hero og Gollums programmer kommer jeg til at bære noget i hænderne næsten hele vejen igennem og det kræver lige lidt træning. Det hæmmer mit kropssprog og forhindre mig i at bruge alle de små diskrete krops-kommandoer, som jeg har fået tillært mig/os og det gør, at jeg ikke rigtigt kan se hunden og hvad den laver.

DSC_0008lys

Heros kostumer har jeg styr på… Gollums er også på vej… Jeg glæder mig til også at kunne sætte flueben ud for den del.

Og som om, at vi ikke havde nok at se til med nye programmer, så har jeg også tilmeldt Gollum til vores første Nose Work prøve… så Nose Work træningen er også intensiveret lidt. Jo joh… No rest for the wicket 😀

I går – lørdag – havde vi vores ugentlige HTM trænings-fri dag (drengene skal have mindst 1 dag om ugen, hvor de ikke træner HTM), men vi sneg et køretøjs- og to udesøg ind på parkeringspladsen ved NETTO.

Og i dag mødtes vi med Helle og hendes piger og der lavede vi også et par køretøjs-, et inde- og et udesøg. Det kan godt være, at et enkelt Nose Work søg i sig selv ikke tager så lang tid, men når man har 6 hunde, der skal igennem, så tikker uret alligevel der ud af.

Men altså…. mens vi trænede, så producerede Anders den allersidste del af Gollums rekvisit og det skulle han jo også have god tid til 😉
Tak Anders!

Vi trænede Nose Work, HTM og lydighed fra ca. 10 – 15 og så sluttede vi med en fin tur i skoven. Tak for en skøn dag, Helle.

 

Udgivet i England, Gollum, Hero, Træning | Skriv en kommentar

Skøn weekend træning

Ahhhh weekend – og tid til at lave noget sjovt med hundene.

Fredag eftermiddag efter arbejde, kørte jeg til Niløse for at træne i Hund Hos Helles hal.

Super god og intensiv træning med de to border collier og så lige 15 minutters hyggetræning med Biscuit.

Hero blive hele tiden mere sikker i sit nye program, men slutningen er stadig svær. Der er mange tricks, der kræver præcision komprimeret på kort tid og det er svært. Vi kan det hele, når vi piller det ud af sammenhængen, så nu er det bare et spørgsmål om at gentage kæden igen og igen, indtil vi også kan, når vi ikke stopper for at belønne efter hver trick.

Vi har også et enkelt trick midt i programmet, som vi stadig har lidt svært ved, så det er jeg begyndt at belønne med ekstra lækre godbidder. Og det kan man jo sagtens her efter jul… Er det ikke fantastisk, når en del af julegaverne under træet d. 24. indeholder super gode træningsgodbidder? 😀

Og med Gollum arbejdede jeg med drive og motivation – klik for at være på og intens og belønning med bold. Gollum kører så godt i øjeblikket. Det er en fornøjelse.

Og lille Biscuit lavede sine favorit tricks og fik en masse godbidder for det ❤

dsc_0017lys

Da jeg var færdig med træningen, kørte jeg videre til Lårup, hvor jeg mødtes med Bodil og Mille. Jeg satte 2 Nose Work udendørs-søg op og så drak vi en kop kaffe, mens færten fik lov til at sprede sig lidt.

Mille havde det skønt med sine Nose Work søg og Gollum lavede første søg rigtig fint, men ellers måtte jeg erkende, at drengene var flade oven på deres HTM træning og ikke rigtigt gad mere. De var ikke super målrettede og motiverede og det er jo egentlig fair nok – de havde givet sig fuld ud da vi var i hallen.

dsc_0007lys

Bodil og Mille – Nose Work in the dark

Lørdag formiddag gik turen mod Hvalsø, hvor jeg mødtes med Thomas og Balder, som vi kender fra Hvalsø Hundevenner. Jeg har tidligere taget nogle portræt billeder af Balder, men nu havde Thomas brug for ‘stå billeder’ og han havde spurgt, om jeg ville hjælpe ham med at tage dem. Det ville jeg selvfølgelig gerne, så det brugte vi ½ times tid på. Balder havde en fest – jeg tror, at Thomas var ganske udmattet bagefter 😀
Men billederne blev udmærkede 🙂

Næste stop var hos Helle. Vi havde aftalt at træne sammen.

Og woooohooooo Hero lavede en kæmpe bid af sit program uden stop som en lang kæde. Det var så cool.

dsc_0077lys

Med Gollum har jeg kæmpet lidt med at huske koreografien, hvis jeg var i en hal med andre mål og proportioner end dem, som jeg er vant til at træne i, så de sidste mange gange, hvor jeg har trænet hele programmet, så har jeg gjort meget ud af, at vende mig en ny vej hver gang – og det ser ud til at fungerer. Jeg kan efterhånden huske programmet også selv om hallen ser anderledes ud end den plejer. Meeeen jeg har stadig brug for at have fokus på det.

dsc_0127lys

Alle HTM og Freestyle hundene trænede indendørs – Ex-it trænede udendørs… der er bare lidt bedre plads til fremadsendelser, hvis man går udendørs.

dsc_0145lys

Og efter HTM og Freestyle træningen, gik vi over til Nose Work. Et beholder søg og to indendørs-søg med varierende antal hunde. Det kan godt være, at Nose Work i sig selv ikke kræver meget forberedelse eller tager lang tid, men når man har 7 hunde, der søger, så går tiden nu alligevel 🙂

Søndag vågnede vi til en smuk smuk morgen. Jeg kørte til Pedersborg for at træne udendørs hos Sorø Hundevenner.

Der var agility træning i den anden ende af træningsbanen, så massere af forstyrrelser til arbejdet. Super fint.

Og det var så skønt at være ude, at jeg næsten ikke kunne stoppe med at træne igen. Vi arbejdede i tæt på 1½ time.

20190106_110825lys

Vi sluttede af med en dejlig gåtur – mens vi gik, trak skyerne sig sammen og dækkede for solen – og det blev meget tydeligt, at det er januar måned og ganske koldt. Jeg havde det varmt, da jeg gik i solen og trænede, men frøs, så snart solen forsvandt. Men pyt, for på det tidspunkt var vi jo på vej hjem og jeg kunne få en kop dejlig varm kaffe 🙂

Tak for en god weekend til alle jer, der var med til, at gøre den hyggelig og sjov.

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Træning | Skriv en kommentar

Amsterdam tur-retur på 60 timer

Allerede efter min dommeraftale ved OEC 2017, blev jeg inviteret til at dømme i Holland, men der har altid været noget andet i de weekender, hvor den hollandske dog dancing organisation, NDDB, har inviteret, så det blev først i denne weekend – 14. – 16. december 2018, at det kunne lade sig gøre.

Kl. 5 fredag morgen startede drengene og jeg hjemme fra og kørte mod Rødby. Vi kom med færgen kl. 6.45 og ankom til Puttgarden 3 kvarter senere…. til snevejr!!!!

Drengene på færgen mod Puttgarden

Jeg var ikke begejstret. Hvis det skulle fortsætte, ville det blive en meget lang tur til Holland. Heldigvis stoppede det efter en times tid og resten af vejen foregik i fint kørevejr.

Vores første stop var ca. halvvejs – 300 km. fra færgen og 340 km fra vores hotel i Amsterdam. Lige der midtvejs ligger Vitakrafts Outlet Store og der stoppede vi for at se, hvad de havde af gode tilbud på godbidder. Det blev til lidt forskelligt både til marsvin og hunde.

Vitakraft Outlet Store

Man skal aldrig gå ned på godbidder

Næste stop blev lige efter grænsen til Holland, hvor Berlingoen krævede at få mere diesel… det fik den og hundene fik lov til at strække benene inden de sidste 130 km til Amsterdam.

Da vi ankom til Amsterdam, for min GPS vild! Der var en masse vejarbejde på motorvejs-nettet omkring lufthavnen. Man kunne se, at nye motorveje blev bygget og gamle lukket. Det var min GPS ikke opdateret til. Efter 15 minutters køren i cirkler uden at komme hotellet nærmere, stoppede jeg og spurgte Google Maps til råds og så skete der noget. Vi ankom til det smukkeste område – midt i Amsterdam, men alligevel naturskønt og i rolige omgivelser. Her lå Hotel The Lake. Det var et dejligt sted.

The Lake

Knap så dejligt var det, at der var et større vej-arbejde i gang, så vejen var gravet op – midt på og langs kanten. Det efterlod en meget smal stribe asfalt, som man kunne køre på. Ramte man forkert, røg man ned af en 20 cm dyb kant. Der var plads til en Berlingo… men heller ikke mere! Det føltes som at gå på line i en Berlingo. Og for at gøre bilisterne opmærksomme på, at vejen var smal, var der sat afmærkninger langs vejen… hver gang jeg passerede en at afmærkningspælene, dunkede de mod mine sidespejle. Ikke en rar lyd, når man kører i en ny bil, som man ikke gider ridse på dens første rigtige tur.

Lige der savnede jeg min noget smallere Toyota Yaris, som jeg kørte i indtil for ca. 14 dage siden.

Uden for hotellet blev jeg mødte af André fra NDDB. Han bød velkommen og viste mig mit værelse. Derefter tog jeg hundene ud på en gåtur. De trængte til at strække benene og det gjorde jeg også.

Efter turen, havde vi en time til at slappe af på værelse, inden jeg mødtes med André til aftensmad i hotellets restaurant. Under aftensmaden havde jeg også mulighed for at stille spørgsmål til de hollandske regler, så der var helt styr på dem inden jeg skulle dømme næste dag.

Jeg gik tidligt i seng. Det havde været en lang dag.

Godnat fra Hero

Jeg mødtes med André igen kl. 7.15 lørdag morgen og fulgtes med ham til RAI Amsterdam, det store messecenter, hvor Hond 2018 blev afholdt.

Hond 2018 er en stor FCI udstilling og dog dancing konkurrencen blev afholdt i Store Ring. Første start kl. 9 og der var ca. 35 starter.

Hazyland Drengene ventede tålmodigt mens jeg dømte – de fik lidt tygge-hygge-godbidder at fordrive tiden med.

Det var første gang jeg dømte i Holland og deres regler er meget anderledes end dem, som jeg tidligere har dømt efter.

De har 2 bedømmelseskriterier; Teknisk Merit og Artistisk Udtryk.
Teknisk merit er f.eks. indhold, udførelse, flow, sværhedsgrad og om hund og handlers bevægelser passer til musikkens rytme.
Artistisk udtryk dækker samarbejde mellem hund og handler, udnyttelse af ring, koreografi, samspil mellem musik og koreografi, kostume og rekvisitter og også hvordan publikum reagerede på programmet.

Alle programmer uanset klasse skulle dømmes efter samme skala. Et program skulle altså have samme points i begynderklassen, som hvis samme program blev udført i kl. 3.
I Danmark kræver vi meget mindre af et program, for at få 6 (bestå) i kl. 1 end i kl. 3. Sådan er det ikke i Holland. Der skal man kunne det samme i alle klasser, for at få f.eks. et 6 tal (eller enhver anden karakter).
Til gengæld skal du have mere for at bestå klassen, jo højere du kommer op. I Begynderklassen skal du have 7,5 for at bestå. I Novice skal du have 8, i Intermediate skal du have 8,5 og i Advanced og Championklassen skal du have 9.
Det giver et meget lille spænd mellem ‘godt nok til at bestå’ og ‘perfekt’ i klasse 3 (Advanced og Champion). Hvis det er godt nok til at bestå, så skal man give over 9. Men der er max 10 points til det perfekt. Det var en udfordring for en dansk dommer, der ikke er vant til at tænke på den måde.
Det var også svært at dømme kl. 1 og kl. 3 ud fra samme skala og samtidig få et kl. 1 program over 7,5 – hvis det havde kvalitet til at bestå.
Spændende men svært. Jeg er dog tilfreds med mine bedømmelser og når jeg ser tilbage, så tænker jeg, at jeg ramte rigtigt.

Ringen på Hond 2018 var fantastisk. Kæmpe stor og flot afgrænset med barriere på 3 sider. Den sidste side var åben, men der sad ikke tilskuere. Til gengæld var der stole og borde, som en enkelt hund løb ud for at undersøge.

En del hunde var udfordret af lys-udsmykningen (Hond 2018 skrevet med lys), der flyttede sig rundt i ringen, men det var ens vilkår for alle, så selv om det var svært, så var det trods alt fair.

En enkelt handler var udfordret af statisk elektricitet. Hun må have haft noget tøj på, der ikke fungerede med underlaget. De øvrige havde ikke problemer af den art.

Konkurrencen sluttede med præmieoverrækkelse kl. ca. 14.30. Jeg shoppede lidt godbidder til drengene og derefter kørte vi tilbage til hotellet – i god tid til at nå en lang gåtur langs kanalerne.

Langs kanal-kanten lå der hus-både. Nogle af dem var virkelig imponerende. Der var en husbåd med stråtag. Det så ud til at være et ret dyrt kvarter. Mange af husene havde også store både liggende ud for dem. I det hele taget, så det ikke ud til at være et billigt kvarter at bo i.

Da vi kom tilbage til hotellet, havde vi stadig dagslys nok til at lave lidt Nose Work på parkeringspladsen bag hotellet. Så havde drengene også haft en god dag med både fysisk motion og udfordringer til hjernen.

Man skal heller ikke undervurderer, hvor hård sådan en rejse er for hundene. Den lange kørertur trætter dem, en halv dag i et travlt udstillings-miljø og de mange fremmede miljøer (hotel, fremmede gåture mv.) kræver også energi. De faldt omkuld få minutter efter at vi kom ind i varmen igen.

Zzzzzzzzzzz

Både hundene og jeg spiste vores aftensmad på værelset, det blev til en lille luftetur uden for hotellet og så gik vi tidligt i seng.

Da jeg vågnede søndag morgen fik jeg en træls overraskelse… Amsterdam var dækket af 15 cm. sne og der kom stadig mere… Nå, men hjem skulle vi jo, så det var bare med at kaste sig ud i det.

Hundene blev luftet, bilen pakket og kl. 4 var vi klar til afgang. Snak om en tidlig start!

De første 4 timer og 350 km. var ret forfærdelige. Det var mørkt og sneen faldt tæt. 12o km af køreturen var på landevej og der lå så meget sne, at jeg ikke kunne se vejen. På et tidspunkt skimtede jeg markeringerne på vejen gennem sneen og det gik op for mig, at jeg kørte i den forkerte siden! Godt vi ikke havde mødt nogen modkørende!

Det var en lettelse, da dagslyset begyndte at bryde igennem og jeg kom til en af de større og bedre ryddede motorveje. Og da jeg kom til Bremen, stoppede sneen og resten af turen føltes som en søndagsudflugt (og det var det jo egentlig også 😉 ) sammenlignet med den første del.

Vi stoppede og tankede diesel og strakte ben ca. 250 km fra færgen, men ellers kørte vi bare igennem.

På en rasteplads i Tyskland. Der var stadig lidt sne på min bil – det var der ikke på de andre i området. De havde nok ikke været i Holland 😉

Vi nåede færgen ved 12 tiden og kørte nærmest lige om bord. Den første halve time af overfarten, havde jeg hundene med oppe, så de kunne strække ben og opleve lidt andet end deres bure i bilen. Derefter kom de ned i bilen, så jeg lige kunne tisse af og købe en kop kaffe og en sandwich. Det var det første rigtige mad jeg fik den dag og det smagte fantastisk efter at have levet af kanel-gifler, lakrids og cola.

Jul på færgen

Ved 14.30 tiden landede vi i Sorø. Jeg stoppede ved skoven og ville gå tur med hundene. Det krævede lidt overvindelsen. Jeg var træt og benene rystede under mig. Jeg var lige ved at overbevise mig selv om, at hundene også var trætte og ikke havde brug for gåturen. -Men jeg strammede mig an og det var godt, for da først jeg kom ud, så føltes det fantastisk – at få rørt mig, at få frisk luft og at se de glade hunde, der nød at være på hjemmebane igen. Ude er godt, men hjemme er bedst. Både for 2- og 4 benede.

Det er kun ca. 14 dage siden, at jeg hentede Berlingoen hos forhandlere, så det var vores første langtur sammen – altid lidt spændende, at skulle køre i en fremmed bil, men Berlingoen klarede turen fantastisk og den føles slet ikke fremme mere. Efter balancekunsten uden for hotellet, parkeringskælderen med de smalle kørebaner under udstillingen, glatbane-kørselen på vej hjem og 1700 km tilbagelagt inden for ca. 60 timer, så er vi næsten som gamle venner 🙂

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar