EM træning

I de sidste 2 weekender, har den ene dag været sat af til træning op mod det forestående EM/OEC (Open European Championship). Afrejsedagen nærmer sig hastigt – der er afgang om ca. 2 uger.

I forrige weekend mødtes det meste af landsholdet i Viby til træning og middag/møde.

Vi havde booket hallen i 4 timer, så alle havde 2 x 20 minutter til at træne deres programmer. Efter træningen spiste vi på det lokale pizzaria og mens vi spiste, fik vi afstemt forventninger, behov og ønsker for den forestående oplevelse.

2488089697578912070

I lørdags havde OEC landsholdet arrangeret træningskonkurrence i Helle Palms hal i Niløse (tak for lån af hal mv. Helle!). Det blev bare en super god dag sammen med nogle skønne mennesker og hunde. Alle viste interesse for hinandens arbejde og fremskridt og der var virkelig en hyggelig stemning.

Jeg startede i hallen allerede kl. 8 og fik trænet med Hero og Biscuit inden resten af teamet bag konkurrencen kom kl. 9 og vi begyndte at stille op.

Hero træner et mix a nye tricks til næste års program og præcision i de øvelser, der indgår i dette års program.

DSC_0007lys

Biscuit optræder ikke rigtig mere, men han nyder sin én til én tid i træningslokalet og vi hygger os med alle mulige små opgaver; fremadsendelse til target, rundt om kegle, nose work, tricks med stok (Biscuit kan en masse af dem), apportøvelser, fri ved fod, bakkeøvelser (en af Biscuits favoritter) og alt muligt andet. Fælles for alle øvelserne er, at Biscuit bliver belønnet rigeligt og at vi har det rigtig dejligt sammen, når vi ‘træner’.

DSC_0013lys

Under selve træningskonkurrencen, havde jeg super god træning med Gollum. Vi havde 2 ture i ringen og især den første gennemgang af programmet var super god. Jeg er så tilfreds med den lille mand.

I modsætning til Hero, så er Gollum ikke startet på sit 2019 program endnu. Gollum er en ung fyr – endnu kun 3 år gammel og alt der her med mesterskaber og kl. 3 programmer er stadig nyt for ham og til tider en stor mundfuld. Han har rigeligt med at have styr på ét program og selv om vi har arbejdet med det i en hel sæson, så elsker jeg stadig vores røde rose og vores Me & My Girl musik.

DSC_0154lys

Ind i mellem de ‘større’ landsholdsarrangementer og træninger, så mødes jeg jævnligt med Helle for at træne og jeg træner også selv på næsten daglig basis. Der ligger en masse arbejde bag en mesterskabs-performance og med 3 mesterskaber (Crufts i marts, VM i august og OEC i oktober) inden for 8 måneder, så indrømmer jeg gerne, at jeg er lidt mættet. Jeg glæder mig naturligvis til en fantastisk oplevelse i Schweiz, men jeg glæder mig helt ærligt også til et lille pusterum, når det er overstået…

Pause i oktober (regner jeg med) og så i november, går vi igang igen med Heros Crufts program og Gollums nye 2019 koreografi.

 

 

Reklamer
Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Landshold, Træning | Skriv en kommentar

Hund i Fokus

DSC_0021lys
Weekenden efter Store Hestedag, var vi igen på farten. Denne gang til DKKs Hund I Fokus, der ud over at være landsholdskvalifikation også var afslutning på Årets Hund Konkurrencen.

Jette, Nina og jeg mødtes ved 8 tiden og gjorde klar og kl. 9.30 gik færdighedsprøverne i gang. 1 time senere gik de ordinære HTM og Freestyle klasser i gang.

Dagens første klasse var Freestyle kl. 3. Jeg misberegnede hvor lang tid det ville tage for de første hunde at konkurrere, så jeg fik lidt for lidt tid til opvarmning med Hero. Trods dette holdt vi hovedet koldt og fik gennemført et rigtig fint program – noget af det bedste vi har lavet i år. Super dejlige Hero – nu skal vi bare formå at holde formen indtil OEC (EM) i oktober og derefter glæder vi os til at komme i gang med noget nyt 🙂

DSC_0025lys

Spøgelseshistorien har været et fantastisk program, at konkurrere med og vi elsker stadig både musikken og koreografien, men derfor er det jo alligevel sjovt at skulle finde på nye ting.

DSC_0020lys

Hero vandt klassen, blev Årets Freestyle Hund 2018, kvalificerede sig til Crufts 2019 og blev Hund i Fokus Vinder 2018.

Og mandag eftermiddag sendte vi vores tilmelding til Crufts afsted. Der har været åben for tilmeldinger siden august og da der kun er 10 pladser til deltagere fra andre lande end England, så skal man ikke trække den for længe. Vores tilmelding er heldigvis modtaget og accepteret.

Screenshot_20180914-225420

Næste gang jeg skulle i ilden, var med Gollum i HTM kl. 3. Vi lavede et fint program – ikke så godt som ved VM i Holland, hvor han lavede sin hidtil bedste performancen, men væsentlig bedre end sidst vi konkurrerede udendørs og Gollum forlod ringen.

Især var jeg glad for starten af vores program, som jeg har arbejdet en del med og som fungerede rigtig godt. Sådan er det jo gerne – det man har fokus på i træningen, bliver også bedre til konkurrencer. Hvis bare der var flere timer i døgnet, så man kunne fokusere på det hele i træningen 🙂

DSC_0273lys

Jeg var tilfreds og det var dommerne også. Vi blev nr. 3 i klassen og Gollum blev 3. vinder i Årets Hund konkurrencen efter Sidsels Wave og mor Jazz.  Dygtige Gollum ❤

DSC_0279lys

Resten af dagen var jeg dommer eller havde arrangør opgaver. Jeg valgte at trække Biscuit fra senior klassen. Hans hud har ikke haft det godt i den varme sommer og han lider af kløe. Om det er derfor han har mindre overskud, eller om han bare har nået en alder, hvor han ikke har brug for at konkurrere mere, det må tiden vise, men ved Hund i Fokus, vurderede jeg i hvert fald, at han hellere ville hygge ved ringsiden end at gå i ringen. Kort efter Hund i Fokus, startede han på en  penicillin kur, for at hjælpe ham med at slå den hudbetændelse ned, der plager ham. Når han er færdig med den, må vi se hvad han har lyst til. Men han flyder 14 om et par måneder – det er helt i orden, hvis han helst bare vil være tilskuer nu 🙂

Vi var super heldige med vejret. Selv om himmelen til tider var truende, så blev det kun til ganske lidt regn. Men den regn der kom, kom selvfølgelig sidst på dagen, så langt de fleste kom hjem med våde telte.

Vi sluttede lidt i 16 med præmieoverrækkelse – flotte præmier til både Årets Hunde og til Hund i Fokus vinderne.

DSC_0527lys

Hero og Gollum

DSC_0507lys

Hund i Fokus vindere 2018

 

Udgivet i England, Gollum, Hero, Konkurrence | Skriv en kommentar

Store Hestedag – Dag 2

DSC_0140lys

Dag 2 på Store Hestedag gled ligesom lidt lettere end dag 1. Vi havde styr på kørselstilladelser og vi vidste, hvordan musikanlæg og telefoner skulle tackles, for at fungere sammen 🙂

Sidsel var med på morgenholdet lige som i går og i dag havde vi også Jette med Addi og Questy med i teamet.

Vi lavede samme set-up som i går, med undtagelse af, at jeg talte mindre og vi havde flere hunde, der optrådte. Sidsel og Shadow startede i ringen sammen med Hero og jeg. Da vi havde præsenteret sporten, gik Sidsel ud og Hero og jeg viste vores Ghost Story program, mens Jette og Addi blev klar til at vise deres program. De gik i ringen efter os.

DSC_0058lys

Sidsel med Shadow

Da Hero var færdig og mens Jette optrådte, gik jeg til bilen og byttede hund – Hero legede med bold på vejen. Sammen med Gollum gik jeg op til musikanlægget og gjorde klar til at starte Sidsels musik.

DSC_0073lys

Hero

Da Sidsel var gået i ringen med Wave, havde jeg 3½ minut til at lave lidt med Gollum, så han var klar og da Sidsel gik ud af ringen. Jette stod klar til at starte min musik.

Og guess what! Hun startede den rigtige musik, så Gollum og jeg fik faktisk lov til at optræde til Me & My Girl (i modsætning til i går, hvor vi måtte improvisere til sidste års musik) 😀

DSC_0085lys

Gollum

Efter Gollums program, var Jette klar til at gå i ringen med Questy – der afsluttede formiddagens dog dancing på Store Hestedag.

Sveden løb af os, da vi var færdige med vores 15 – 20 minutters show. De hurtige skift og det med at skulle holde styr på musik samtidig, gør det til nogle meget intense minutter.

Ringen på Store Hestedag er ikke nem – den er lille og ujævn med ret højt græs. Det er svært for hundene og det er svært for os. Men jeg er meget tilfreds med mine drenge i dag. De viste flotte programmer med fin præcision. Det var rigtig godt.

Efter opvisningen mødtes jeg med Kimmie.

Vi tog billeder af hendes to skønne Border Collie piger, Sumi og Kiri, på 12 uger. De er bare så skønne. Totalt cool med alt hvad der foregik rundt om dem.

DSC_0037lys

Sumi

DSC_0003lys

Kiri

DSC_0048lys

Kiri og Sumi

Kimmie, Kiri, Sumi, Gollum og jeg gik en runde på pladsen og kiggede på boder – og Gollum flirtede med alverdens hunde undervejs.

Derefter gik Kimmie og jeg sammen med Sumi, Kiri og Biscuit over til Ring 1 og så Det Store Hesteshow. Super fedt show med smukke heste og gang i den.

DSC_0260lys

Løs dressur

DSC_0203lys

Vognkørsel

DSC_0159lys

Tinkere

DSC_0121lys

Western Ridning

DSC_0105lys

Western Ridning

DSC_0088lys

Friesere

Igen var Sumi og Kiri bare så søde. Fulgte pænt med uden at lave ballande ❤

20180902_121429

2 søskende, der kigger på heste show

DSC_0268lys

Sumi blev lidt træt og faldt halvt ind i ringen 🙂

Efter showet, besluttede jeg, at det var tid til at køre hjem ad. Der var hvalpene også ved at være trætte og mættede af oplevelser, så det passede også fint for Kimmie.

En fin dag uden det store drama og med en masse hygge 🙂

Udgivet i Gollum, Hero, Opvisning | Skriv en kommentar

Store Hestedag – dag 1

 

I morges kørte jeg fra Hillerød (min søster) til Roskilde, for at lave opvisning ved Store Hestedag. Sidste år faldt Store Hestedag sammen med Hund i Fokus, så der kunne vi ikke være med, så jeg glædede mig til at komme tilbage i år.

Vi er 6 handlere med varierende antal hunde, der skal lave opvisning; Liv med Choice og Mango, Tine med Linus og Viola, Jette med Addi og Questy, Sidsel med Wave og Shadow, Lone med Humle og jeg selv med Gollum og Hero.

Jette skulle til fødselsdag hos sin far i dag, så hun kommer først i morgensøndag.

Der skal være dog dancing opvisning på kl. 10 og kl. 17 på Hestedagene, så hvis alle hundene skulle være med begge gange, ville det blive nogle meget lange dage. Derfor har vi fordelt det, så der er et eftermiddags og et formiddagshold. I morges skulle Sidsel og jeg stå for opvisningen og det blev en super sjov oplevelse. Sjov – og udfordrende 🙂

Allerede torsdag startede udfordringerne. Jeg fik en SMS fra Sidsel om, at hun var indlagt med mistanke om blindtarmsbetændelse og ikke helt vidste, om hun kunne komme lørdag… Nåh, ja men god bedring da… jeg underholder bare selv lørdag morgen 😀

Heldigvis fik Sidsel det bedre, så kl. 9 i morges stod hun ved Store Hestedag og var klar til at gi’ den gas 🙂

Vi startede med at finde musik anlægget, for at finde ud af, hvordan det virkede… vi kunne ikke finde en USB port… Så vi ringede til Signe (vores kontaktperson). Hun fandt en teknikker, der uden at tøve fortalte os, at de ikke kunne spille fra USB. Øhhh men det havde vi jo aftalt? Nå, men det hjalp jo ikke at tude, så Plan B…. vi kunne spille fra vores telefoner.

Og så dukkede Helle op. Hun blev straks kapret som DJ sammen med Sidsels børn (tak alle sammen 🙂  )

Klokken blev 10 og vi gik i gang. Sidsel og jeg var begge i ringen til at begynde med. Sidsel med Shadow og jeg med Hero. Jeg fortalte om forskellen mellem HTM og Freestyle samt lidt andet fakta om sporten. Sidsel viste HTM positioner og jeg viste freestyle.

Og så gjorde Hero og jeg klar til at vise vores program. Ringen var lille og ikke specielt jævn. Græsset var halv-højt. Hero havde det svært og det var bestemt ikke det bedste arbejde vi nogensinde har lavet, men vi kom igennem vores program og Hero fik sin belønning mens Sidsel og Wave gik i ringen for at lave deres program.

DSC_0068lys

Hero

DSC_0082lys

Wave

Til sidst gik jeg i ringen med Gollum for at lave vores Me & My Girl program. Jeg ved ikke om det, der derefter skete, var en practical joke fra Helles side, men hun påstår hårdnakket, at det var en fejl 😉

Gollums musik drillede lidt. Jeg hørte glimt af sidste års Riverdance musik og Helle knoklede med det, men endelige meddelte hun, at nu var de klar. Jeg fik Gollum i start posen og signalerede, at jeg var klar.

Og ud af højtalerne strømmede sidste års musik. Øhhh ok…??? Jeg konkluderede, at der var noget galt med Me & My Girl – at de ikke kunne få den til at virke, så vi kastede os ud i at improvisere til Riverdance. Jeg kender jo musikken, men jeg kunne overhovedet ikke huske programmet. Og jeg har to versioner af Riverdance på min telefon – en kort fra kl. 1 og en længere fra kl. 2. Først da vi overskred 2½ minut, fandt jeg ud af, at det var kl. 2 versionen, der spillede… såh det var pænt stressende og jeg nåede at tænke mange tanker mens vi var i gang. Heldigvis er Gollum jo Gollum og han tog det i stiv arm, at vi ikke rigtig anede hvad vi lavede. Han gik bare heelwork og så mega glad ud 🙂

DSC_0090lys

Mit ansigtsudtryk viser tydeligt, at jeg godt ved, at jeg er ude på dybt vand 😀

Det sjoveste var, da Helle efter opvisningen spurgte om jeg havde glemt mit program?? Øh ja, det er næsten et år siden jeg lavede det?! Og så så Helle mærkelig ud i hovedet. Hun havde slet ikke tænkt over, at det var sidste års musik, der spillede. Hun tænkte bare, at jeg havde ret mange twister og det plejer der ikke at være i mit program. Argh men altså 😀  😀  😀  😀

Efter opvisningen, gik Sidsel, Helle og jeg en runde på pladsen. Der er massere at kigge på – både heste, hunde og boder. Det er så hyggeligt.

Og da vi kom tilbage, passede det med, at min søster og lille Amy ankom for også at kigge på heste og hunde.

Amy var så sej. Hun startede med at sidde på armen hos min søster og se det hele lidt an, men det varede ikke længe før hun blev utålmodig og gerne ville ned og opleve.

20180901_114005

Sej lille mops

Når man har en 10 uger gammel mops med, så er der rigtig mange, der kommer for at klappe og kæle. Amy var populær og tiltrak sig megen opmærksomhed.

Efter en 45 minutter, tænke vi, at hun havde brug for en pause, så vi tog kaffen med om bag ved nogle telte og satte os lidt afsides. Så fik hun lidt ro til at lege med blade, prøve at imponere sin Fætter Biscuit og spise godbidder. Hun hyggede så meget og nød at fjolle rundt.

20180901_122639lys

Et fredeligt hjørne med kaffe til de to-benede og godbidder og vand til de fir-benede

20180901_114010lys

Sejeste Fætter Biscuit

Vi fik klaret det sidste shopping (jeg købte en ny træningstaske og min søster købte de småting hun manglede) og mens vi havde travlt med det, faldt Amy i søvn på min søsters arm. Det er hårdt at være på hestedag ❤

20180901_125925lys

Og min søster sendte dette billede fra hjemturen – en ordenligt power nap 🙂

40555374_749444255402061_6836522521349586944_nlys

Jeg sagde farvel til min søster og gik ned for at finde indgangsbilletter til Tine. Hun ankom kl. 13.30 og jeg stod ved indgangen og afleverede indgangsbilletter til hende. Hun havde ikke nået at få sine med posten, men det klarede vi heldigvis også.

Ved porten meddelte portvagterne mig imidlertid, at de ikke ville lukke Tine ind på den kørselstilladelse, som hun havde. Den gjalt kun før 9 og efter 18. Argh men altså – det er jo sådan en vi alle sammen har. Fat i Signe, der fik skaffet de rigtige tilladelser til os. Tine kom ind og hun fik Lones kørselstilladelse, så hun kunne give den videre.

Jeg pakkede sammen og så passede det perfekt med, at jeg mødtes med Liv ved indgangen og gav hende hendes kørselstilladelse. Wooohooo så var vi igen godt kørende 😀

I morgen går det løs igen og jeg er spændt på hvilke små overraskelser dagen byder på – og hvilket musik jeg kommer til at optræde til 😀

Alt i alt en interessant dag, men vi har grinet meget 🙂

Udgivet i Gollum, Hero, Opvisning | 1 kommentar

At lære collier at danse

2

For et stykke tid siden, blev jeg kontaktet af en collie opdrætter, der gerne vil have noget dog dancing træning til sin kennel dag d. 18.8. Hun havde tidligere været med til et arrangement, hvor jeg lærte en flok begyndere at udføre et lille, i forvejen koreograferet dog dancing program og det havde fungeret rigtig fint – det havde givet et godt indtryk af hvordan det er at skulle følge musikken og forene hundearbejde med musik. Den oplevelse ville hun gerne tilbyde sine hvalpe-købere.

Datoen passede fint ind i min kalender, så vi aftalte, at jeg skulle komme til Herringløse og lave et lignende forløb.

Torsdag aften i sidste uge satte jeg mig til at redigere en 1½ minut lang version af Singin’ in the Rain og lave en koreografi, der passede til.

Fredag bookede jeg træningshal og trænede mine 3 hunde til at udføre koreografien.

Hero har ret let ved at lære en enkel freestyle koreografi, men det kan være svært at holde ro og kontrol, hvis det bliver for let for ham og en masse slalom og cirkler er lige hvad der skal til, for at få ham til at køre op. Så for ham handlede træningen ikke om at få styr på udførelsen, men om at bevare roen, mens han udførte det.

5

Gollum derimod finder gentagne cirkler og slalom’er ret trivielt. Jeg har aldrig forstået hvorfor en hund, der elsker at nørde med heelwork positioner, så let kommer til at kede sig, hvis han skal gå slalom eller cirkle en stok – men det gør han. Så for ham handlede træningen om at overbevise ham om, at det faktisk var ok sjovt, at lave et lille let freestyle program for en gang skyld.

4

Og med lille Biscuit havde jeg den sædvandlige diskussion – hvis han ikke helt ved hvad han skal, så begynder han at bakke rundt om mig eller rundt om stokken eller at bakke hen i mod mig. Jeg ved ikke hvorfor bakke-øvelser har så høj værdi for ham, men det har de og han mente da også, at Singin’ in the Rain burde indeholde langt mere bakke, end jeg umiddelbart havde planlagt 😀

6

Da vi sluttede dagens træning, kunne alle 3 hunde udføre koreografien forholdsvis pænt. Gollum var klart den, der fandt det sværest, men han er også den, der har mindst erfaring med freestyle.

Lørdag morgen kl. 8 kørte vi mod Herringløse. Vi ankom lidt over 9 og jeg tog hundene med ud på en lille gåtur. Til min overraskelse bemærkede jeg pludseligt, at Hero haltede på et bagben. Der havde intet været dagen før og han havde umiddelbart ikke lavet noget, som man kan blive halt af??? Jeg tjekkede ham igennem så godt jeg kunne, men fandt ikke noget.

Øv øv øv – ingen Hero til at hjælpe mig med dagens undervisning. Godt, at Biscuit og Gollum også havde fået øvet sig på programmet. Det blev dem, der måtte hjælpe mig med dagens undervisning og det gjorde de faktisk ganske godt.

3

Gollum startede med at vise hele koreografien. Der var ikke helt samme flow, som hvis jeg havde haft Hero til hjælp, men han gjorde det fint. Derefter gennemgik vi programmet øvelse for øvelse og talte om indlæring af de forskellige tricks.

Da hundene kunne alle de enkelte tricks, fik de en pause mens handlerne lærte koreografien og fik lov til at lave den til musikken, men uden hunden.

Til sidst kædede vi det hele sammen, så alle lavede programmet med hund til musik. Det var super sjovt og alle kom nogenlunde helskindede igennem 🙂

1

Efter træningen, havde jeg en aftale med en af handlerne – Trine – om, at hun skulle have lidt feedback på en koreografi, som hun havde arbejdet med. Det viste sig at være et fint kl. 1 program, hvor hun kun lige manglede lidt at fylde det sidste minuts-tid ud med. Det fik vi hurtigt klaret.

Da vi var færdige, var de fleste hundefører i gang med at spise deres medbragte mad. Det havde jeg ikke lige tænkt på, så jeg stod og snakkede lidt og derefter inviterede jeg mig selv på frokost hos min søster, der kun bor ½ times kørsel fra Herringløse.

Min søster sørgede for en skøn frokost og Trine havde givet mig en pose super lækre luksus romkugler som tak for trænigen. Den bidrog jeg med til vores eftermiddagskaffe.

Vi gik også en tur med hundene, men det blev ikke til meget, da Hero stadig var meget halt.

Da jeg kom hjem, fik jeg undersøgt Heros fod grundigere og der var et lille hul, der væskede og trædepuden var meget øm. Han ville slet ikke lade mig røre ved den.

Der var rigtig mange hvepse på træningsbanen og de fløj langt nede ved jorden, så min første tanke var, at han havde trådt på en af dem og var blevet stukket. Det tænkte jeg stadig efter at have tjekket poten.

Søndag morgen gik Hero rent inde i huset, men ude på ujævnt terræn og hvis han kom op i trav, trådte han stadig ikke helt igennem. Mandag travede han periodevis rent, men der kom også skridt, hvor han ikke trådte helt igennem. Tirsdag gik han rent igen… Og torsdag (i dag) blev han lige checket af en kiropraktor, bare for at være sikker på, at der ikke var noget jeg havde overset. Heldigvis så alt fint ud og Hero er også helt ren-gående igen, så nu håber vi ikke, at få nærkontakt med flere hvepse i år!

7

 

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Undervisning | Skriv en kommentar

Færdighedsprøve og Rally Match

A

Se hvad jeg har vundet!

Det har været en hektisk sommer. Først VM i Holland, så Summer Camp i Viborg og endelig Grand Prix de France i Frankrig. Og 4 dage efter hjemkomsten var vi igang igen… Denne gang med Færdighedsprøve og Rally Match til fordel for OEC landsholdets tur til Sweitz.

Allerede inden selve dagen, havde alle haft travlt. Helle med katalog og med at gøre hele området klar til stævnet. Sidsel og Liv med præmier og lotteri-gevinster og jeg selv med annoncering, tilmeldinger og PM. Alle opgaver ganske tidskrævende, men også sjove, fordi vi gjorde det sammen.

Holdet mødtes hos Helle kl. 7.30 lørdag morgen og fik klaret de sidste opgaver. Nu glædede vi os til at kunne invitere deltagerne indenfor.

Og deltagerne begyndte lige så stille at komme og så havde vi pludseligt travlt.

DSC_0030lys

Gollum og Biscuit

Jeg havde tilmeldt alle 3 hunde til konkurrencerne:

Biscuit var tilmeldt Rally Begynder på holdet Golden Oldies sammen med Sidsels Bylgja og Helles Doggie.
Hero var tilmeldt Færdighedsprøve kl. 2 som en del af holdet Loyal to Familia og han var sammen med Helles to piger Jazz og Ex-it.
Gollum var også i Færdighedsprøve kl. 2 sammen med sine søskende Vega og Fifty på holdet Brothers and Sister.

Jeg startede dagen med Biscuits rally klasse. Seje lille Biscuit har aldrig været på en rally bane før og han synes at det var så sært, at der stod ting rundt omkring, som man ikke måtte cirkle eller træde op på. Vi lavede 2 skilte om – fordi han cirklede skiltet som en del af øvelsen og åbenbart puttede han en twist ind i en øvelse, der normalt ikke indeholder twister. Det opdagende jeg ikke, så derfor rettede jeg det ikke og derfor mistede vi det skilte. Resultat: 84 points.

bliplys

Og så skulle jeg i gang med at dømme 25 færdighedsprøve kl. 1 hunde i den bagerste ring, så jeg fik ikke oplevet så meget andet af stævnet end det, men når deltagerne kom ned til ringen, kunne jeg fornemme at alle var i godt humør. Der var rigtig fin stemning. Enkelte havde heppekor med ved ringsiden.

Det var super hyggeligt at dømme en masse glade hunde og førere og se en masse kreative løsninger på de småting, der opstod undervejs.

Inden stævnet, havde vi annonceret en overraskelsesøvelse, som indgik i prøven. I færdighedsprøverne var øvelsen, at hunden skulle gå i 8 taller om dommerens ben 3 gange. Den øvelse bragte mange grin frem hos både dommer, hundefører og publikum. Det var næsten skuffende, når der faktisk var en handler, der havde lært hunden at gøre det 😀

Bestikkelse blev modtaget med tak i færdighedsprøve ringen og hvis hunden ikke lavede en øvelse, så kunne hundeføreren få en stjerne for selv at lave den. Jo jo, det var konkurrence, men det var også fis og ballade.

Da jeg var færdig som dommer, skulle jeg i hast og jag over i færdighedsprøve kl. 2 ringen og gå til prøve med Gollum og Hero.

Jeg vil ikke sige, at jeg ikke har fået trænet i tiden op til matchen. Jeg har nærmest ikke lavet andet…. først intensiv VM træning og derefter 4 dage med konkurrencer og træning i Viborg ved Summer Campen… det var bare ikke rigtigt færdighedsprøver vi trænede. Jeg kan derfor ikke være andet end meget meget tilfreds med mine drenges indsats. Jeg blev overrasket over, hvor dygtige de rent faktisk var og hvor flot de klarede prøverne.

Jeg blev overrasket over hvor meget freestyle Gollum faktisk kan – han klarede alle de mange freestyle momenter i prøven rigtig godt. Og Hero tacklede det overraskende godt, at blive hevet ud af bilen og skulle i ringen så godt som med det samme. Han løb stærkt, men jeg havde forventet og frygtet, at det ville være værre.

Ved præmieoverrækkelsen viste det sig, at Hero var blevet nr. 2 i hans klasse med 4,2 points og Gollum nr. 4 med 4,1 points. Tæt løb mellem de to drenge.

DSC_0054lys

Hero 2. vinder i kl. 2

DSC_0111lys

En fin præmie fra Chrisco

Biscuit blev vist nr. 14 i rally klassen.

Heros hold vandt FP hold konkurrencen og Gollums hold blev nr. 3.
Biscuits rally hold endte som nr. 8.

DSC_0094lys

Bedste rally hold og bedste færdighedsprøve hold

Dagen sluttede med et kæmpe lotteri med lodtrækning om hundredevis af flotte præmier. Der var vist ikke nogen, der gik fra pladsen uden at have en gevinst med sig hjem.

DSC_0009lysDSC_0103lys

Og vejret artede sig fantastisk. Sol men ikke for meget varme og selv om der kom lidt dryp i ny og næ, så var regn ikke et problem. Først da vi havde fået slået det allersidste telt sammen under eftermiddagens oprydning, så åbnede himmelen sig og regnen brød for alvor igennem. Snak lige om god timing 🙂

DSC_0114lys

Udgivet i Biscuit, Færdighedsprøver, Gollum, Hero, Konkurrence, Landshold | Skriv en kommentar

Grand Prix de France

DSC_0167lys

Fredag morgen kl. 7 kørte jeg mod Næstved for at aflevere Hero hos min far. Han var på arbejde, så jeg lukkede bare Hero ind i lejligheden og forsatte derefter til Lille Skensved, hvor Gollum og Biscuit blev læsset af hos Helle. Next stop lufthavnen. Jeg skulle til Frankrig og være dommer ved det franske dog dancing mesterskab Grand Prix de France.

Jeg parkerede og tjekkede min telefon (der var på lydløs). 3 missede opkald fra et ukendt nummer… Jeg tjekkede også mine messenger beskeder… dem var der en del af, som jeg besvarede og endelig en SMS fra samme ukendte nummer: “Ring vedr. din hund”.

Argh! Mit hjerte gik i galop og jeg ringede straks. Ingen svarede. Jeg ringede igen og igen… Intet svar. Jeg SMSede tilbage, at jeg stod i lufthavnen og prøvede at ringe, men ikke kunne komme igennem til nummeret. Stadig ingen respons.

Så ringede jeg til Helle – “Næh, Gollum og Biscuit havde det godt”. Ok, så måtte det være Hero, der var blevet SMSet omkring.

Jeg forsøgte at ringe til nummeret igen – stadig uden held. Jeg var nu i panik.

Vedkommende med det ukendte nummer havde tydeligvis mit telefon-nummer, så vedkommende måtte også have Hero. Mit nummer sidder i hans halsbånd og hvor skulle hun ellers have det fra, men jeg vidste ikke om hun havde det fra en død eller en levende hund – eller om hun bare havde fundet halsbåndet uden hund.

Jeg sendte endnu en panikken SMS til det ukendte nummer og denne gang ringede de tilbage. Jeg talte med en flink mand, der var sammen med den dame, der havde fundet Hero og taget ham ind. Hun havde set en skraldevogn bremse for ham og forstået, at han nok ikke burde gå rundt uden ejer. Hun havde givet ham vand og fodret ham med godbidder mens de prøvede at finde ejeren.

Hero er ikke ret god til, at jeg går fra ham. Han panikker altid i de første par timer. Derefter accepterer han at jeg er væk og så falder han til ro, der hvor han hun bliver passet. Men denne gang havde han fundet et vindue på klem. Han havde fået det åbnet mere og var sprunget ud og gået på jagt efter mig. Heldigvis var han blevet indfanget af den venlige dame, der havde taget sig af ham og ca. 40 minutter senere kunne min far hente ham.

Jeg havde besluttet ikke at gå om bord på flyet før jeg vidste, at Hero var ok hos min far igen, så da min far endelig ringede, havde jeg lidt travlt… Jeg havde været virkelig splittet mellem at ville til Næstved og finde Hero og mine forpligtelser som dommer og dem, der ventede på mig i den anden ende. Det var en lettelse, at få en afklaring og vide, at Hero havde det fint, virkede afslappet og var glad for at se min far.

Selv om jeg gerne ville se med egne øjne at Hero havde det godt, så kunne jeg høre på min far, at det var mit behov mere end Heros og at det ville være ok at tage af sted. Og jeg ved ikke hvad lufthavns- og flypersonalet har tænkt, for jeg tudede og tudede og kunne slet ikke stoppe igen – først af frygt og derefter af lettelse. Folk må have troet, at jeg var på vej til en nær pårørendes begravelse!

1

Men med 1½ time i flyet fra København til Amsterdam havde jeg tid til at falde til ro og da jeg ankom til Amsterdam, havde jeg det noget bedre.

Jeg fandt noget strøm til min telefon og sendte en besked til Anita fra Sverige om, at jeg var ankommet. Hun skulle også dømme ved Grand Prix de France og vi havde bestilt vores rejser, så vi kunne mødes i Amsterdam og følges ad det sidste stykke til Strasbourg.

Anita ankom en times tid senere og vi fandt et sted, hvor vi kunne spise frokost og øve os lidt på de franske HTM regler, som vi skulle dømme efter i weekenden. Vi havde begge forberedt os hjemme fra, men vi brugte tiden på at vende de ting, der adskiller sig fra de skandinaviske regler og få snakket om det franske points-system.

2

Der læses regler

Vi havde et par timer sammen i Amsterdam lufthavn, før vi fløj videre til Strasbourg lufthavn. Her blev vi mødt at Steve og Corinne – og af lille Rêve ❤

Rêve er Gollums datter og den smukkeste lille hundehvalp. Hun var skøn. Fuld af gå-på-mod, fuld af energi og med sin egen mening om tingene. F.eks. ville hun ikke sidde bag i bilen i sit bur – hun ville sidde foran og drage fuld nytte af bilens air con. Lige på det punkt kunne jeg nu godt følge hende. Der var 36 grader C. da vi landede.

4

Rêve

Der var ca. ½ times kørsel fra lufthavnen til Centre Sportif Geispolsheim, hvor Grand Prix de France skulle afholdes. Vi ankom, fik set hallen og mødtes med de to franske dommere Yolande og Natalie til dommer briefing. Derefter spiste vi aftensmad i hallen sammen med de andre officials.

Hallen:

3

Klokken var over 20, da vores chauffør David kørte os til hotellet og jeg var udmattet. Vi havde været i gang siden tidligt om morgenen og jeg havde brugt alle mine ressourcer på dramaet omkring Hero om formiddagen. Der var ikke mere energi tilbage og jeg glædede mig til at komme i seng.

Glæden blev imidlertid kort. Air con’en på værelset virkede ikke og der var ulideligt varmt. Jeg prøvede at åbne vinduet, men det eneste jeg fik ud af det, var en hel masse insekter. Der var stadig næsten 30 grader udenfor, så der kom ikke noget køligt aftenluft ind.

Det blev en lang og varm nat uden meget søvn. Næste morgen viste det sig, at David og Anita havde haft samme problem med deres air con, så vi fik lov til at flytte værelse og de efterfølgende nætter blev meget bedre.

Lørdag morgen var der morgenmad i hallen og kl. 8 gik konkurrencen i gang.

Anita skulle dømme første halvdel af Novice Freestyle sammen med Natalie. Derefter skulle Yolande og jeg dømme Novice HTM.

10

Anita og Natalie i midten med en sekretær på hver side. Det er nyt for en dansk dommer, at have sin egen sekretær til rådighed og jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle sætte hende til. Men vi fandt et godt system i forhold til at sikre, at jeg skrev på den rigtige pointseddel, når jeg nu ikke kendte nogen af ekviapgerne  og derfor ikke kunne matche navnet på sedlen med personen i ringen.

Så var det igen Anita og Natalie bag dommerbordet til anden halvdel af Novice Freestyle samt en handicap klasse og en juniorklasse. Imens havde Yolande og jeg pause inden vi skulle dømme Intermediate HTM og Intermediate Freestyle.

Til sidst dømte Anita og Natalie Advanced Freestyle og Yolande og jeg lukkede og slukkede med Advanced HTM. Ca. 120 starter i alt pr. dag – 60 til hver dommersæt.

Lørdag var en varm dag. Temperaturene udenfor var på ca. 36 grader c. og inde i hallen var der lige så varmt eller varmere. Formiddagen var ikke så slem, men om eftermiddagen, var der rigtig mange hunde, der havde det svært inde i ringen. Det var simpelthen for varmt.
En enkelt hund blev diskvalificeret, fordi den så så overophedet ud, at det ikke var fair, at bede den arbejde. Dens mund var helt opspilet, som om den ikke fik luft nok ind og dens øjne var kæmpestore. Den skulle ud og køles af – ikke optræde i ringen.
En del hunde virkede enormt umotiverede og klarede sig igennem programmet ved at handleren lokkede, ventede og knoklende.

Så, varmen var en udfordring, men der var hunde, der klarede den rigtig fint. Novice HTM blev vundet af en Rottweiler, som havde virkelig præcise positioner. På dag 2 var den lidt træt, men om lørdagen var den super skarp og uden håndsignaler.

GAUME ALYSON -MISTER MAO

Alison Gaume med Mister Mao (Foto: Philouska Dog Sport Foto)

2. vinder blev en American Stafforshire terrier, der også arbejdede imponerende flot.

BOURGUIGNON GAËLLE -FIBY

Galle Bourguignon med Fiby (Foto: Philouska Dog Sport Foto)

Som udgangspunkt, havde folk en hel del rekvisitter med i ringen. De var flotte og gennemarbejdede, men de blev sjældent brugt til ret meget andet end at løbe rundt om.
Ligeledes var så godt som alle kostumer vildt flotte og de fleste gjorde meget ud af deres egen performance. Handlerne var super elegante.
Jeg så flere danse-programmer end historie-fortælling, men der var begge dele.
Franskmændene var fantastisk gode til det med tema og sammenhæng mellem musik og ‘udtryk/historie’, men de kunne godt blive bedre til at bruge musikken og fremhæve skiftene i den.

Det blev tydeligt, at vi i Skandinavien går mere op i præcision og ser sværhedsgrad på en anden måde end de er vant til i Frankrig, så både mine og Anitas points blev debatteret voldsomt.
Bla. går vi begge op i, at rekvisitterne skal udnyttes, hvis man har dem med. De må ikke bare være scenografi.
Ligeledes ønsker vi begge at se, at hundene kan deres ting – at de har færdighederne på plads hvad enten det er HTM positioner eller freestyle øvelser og det kneb ind i mellem hos de franske ekvipager. Der var mange hunde, der blot lod sig lokke rundt og fulgte et håndtarget uden at vise, at de kunne selv.

Jeg så nogle sindsygt flotte programmer med høj sværhedsgrad, men der var også programmer i alle klasser, der slet ikke ville bestå i Danmark. Niveauet i den enkelte klasse svingede overraskende meget. Overraskende, fordi alle havde kvalificeret sig til at deltage ved det franske mesterskab ved at få over 23 points (ud af 30 points) ved 2 officielle konkurrencer i løbet af året.

Mine favorit programmer var:

Den Lille Prins
En Hvid Schweizisk Hyrdehund der optrådte til musik fra den franske film Le Petit Prince. Jeg har ikke set filmen, men jeg har læst Antoine de Saint-Exupéry dejlige bog, som har inspireret filmen og jeg genkendte temaet med det samme ekvipagen trådte ind i ringen. På trods af at den voice over, der talte hen over musikken, talte fransk, så forstod jeg uden problemer hvilken del af historien, som ekvipagen fortalte. Et smukt  program, der handlede om venskaber og om at tage ansvar for sig selv og hinanden.

Og ekvipagen viste elegant og flydende heelwork – ikke altid 100% parallelle positioner og det kostede dem 1. pladsen i konkurrencen, men ekvipagen udstrålede, at de nød at arbejde sammen og at være i ringen. Det var så dejligt at se.

De blev nr. 2 i Advanced HTM og det skulle de også være, for vinderen havde mere præcision i sine positioner, men dette program rørte mig langt mere end vinder-programmet.

den lille prins

Marielle Coste med Flinga – Den Lille Prins (Foto: Philouska Dog Sports Foto)

Fantastic Beasts and Where to Find Them
En border collie, der optrådte til musikken fra Rowlings historie om fantastiske væsner. Igen genkendte jeg temaet uden at vide hvilken musik de optrådte til. Ind i mellem blev det lidt rodet, men det var et Intermediate program, så det behøvede ikke være perfekt og der var bare så mange fede tricks og ideer i det. Rekvisitterne blev udnyttet og der var massere af indhold og action. Jeg var grebet af det fra start til slut – god underholdning hele vejen igennem. Denne ekviapge vandt Intermediate Freestyle med et stort forspring ned til de næste.

creatures and where to find them

Stephane Bordet med Giby (Foto: Philouska Dog Sport Foto)

Jules og Mokka
Som nævnt var der varmt i hallen – meget meget varmt. Mange hunde så ud til at trives rigtigt dårligt med at skulle præstere i den varme. Derfor var det også skønt at se Jules O’Dwyer gå i ringen med den 60 kilo tunge og tyk pelsede Mokka og kun gå lige frem i et passende tempo. Vel vidende, at det ikke ville give hende høje poitns, så havde Jules taget al sværhedsgrad ud af sit program, for at kunne give hunden en god oplevelse i ringen. Kæmpe respekt for det. Der var mange andre ekvipager, der ville have fået højere point ved at gøre det lettere for deres hunde og så til gengæld måske kunne bevare hundens motivation lidt længere. En høj sværhedsgrad giver ingen mening, hvis det er så varmt, at hunden ikke magter at udføre den.

38751742_1809704625803889_1326380871321649152_n

Jules O’Dwyer med Mokka (Foto: Philouska Dog Sport Foto)

Vi var først færdige med konkurrencen efter kl. 18 og derefter skulle der være festmiddag med musik og det hele. Både Anita og jeg var imidlertid så trætte, at vi fik arrangeret noget hurtigt mad og så var vi tilbage på hotellet ved 20 tiden. Vi orkede ikke mere.

8

Hurtig mad og så tilbage til hotellet og tidligt i seng

Søndag skulle vi dømme nøjagtigt samme programmer igen og helst prøve at ramme samme niveau som dagen før (samme point-sum for samme præstation), for ifølge de franske regler, skal alle have 2 chancer for at vise sit program, men det er kun det højeste pointtal, der tæller. Så hvis man får 22 points den ene dag og 25 den næste, så har man fået 25 points ved den konkurrence. Dårligste resultat smides væk og det bedste tæller. Dvs. at der i det endelige resultat ville være nogen, der havde deres points fra lørdag med og andre deres points fra søndag. Derfor skulle der dømmes ens de to dage. Det tror jeg lykkedes, men der var ikke mange, der brugte sine points fra lørdagen, for langt de fleste hunde arbejdede bedre søndag. Men faktisk virkede hallen også lidt bedre i temperatur om søndagen. Godt nok stod termometeret stadig på 36 grader, men det blæste lidt og det hjalp faktisk en hel del.

Grand Prix de France er et mesterskab og der er mesterskabs-stemning i hallen. Folk hepper og klapper og kommer med tilråb. Super dejlig atmosfære.

DSC_0119lys

Hundehvalpe på tilskuer-rækkerne:

Af hensyn til tidsplan og publikum skulle der dømmes hurtigt! Jeg er normalt en ret hurtig dommer, men her halsede jeg bagefter Yolande hele tiden. Vi havde 1 minut pr. ekviage og ikke mere. Det tempo har jeg det fint med, når jeg dømmer under danske regler, som jeg kender rigtig godt, men under de franske regler og det franske points-system, som jeg ikke er lige så fortrolig med, så skulle jeg virkelig være koncentreret for at kunne følge med. Heldigvis var min sekretær Mimi rigtig god til hele tiden at have de rigtige papirer klar til mig, så det eneste jeg skulle var at notere hvad jeg så i ringen og omdanne det til points. Resten havde hun styr på. Det fungerede super og jeg har det godt med mine bedømmelser. Jeg føler, at jeg gjorde det godt.

DSC_0006lys

Anita og hendes sekretær

Der var mange forskellige racer repræsenteret ved Grand Prix de France – lige fra en kæmpe Leonberger til en lille Yorkie. Pudler var populære – dem var der mange af. Og også Aussier – faktisk tror jeg, at der var flere Aussier end border collier.

Søndag var vi lidt tidligere færdige med at dømme (Anita og jeg var nok blevet lidt hurtigere til at dømme efter franske regler), men til gengæld var der præmieoverrækkelse efter konkurrencen og den tog ret lang tid og var svær at følge med i, når man ikke forstår fransk. Dog kunne jeg se, at de fleste placeringer endte som forventet, så Yolande og jeg kan ikke have været helt uenige i vores bedømmelser.

Vi spiste aftensmad i hallen sammen med de øvrige officials og derefter var til tilbage til hotellet og i seng!

Mandag morgen kl.8 mødtes Anita, vores chauffør David og jeg uden for hotellet. Vi fik morgenmad på den anden side af gaden og derefter gik turen til Strasbourg. Der var lige tid til lidt sightseeing inden turen igen gik mod Danmark.

Frokost i lufthavnen sammen med Anita og så afgang mod Holland/Amsterdam og videre til Danmark.

11

Frankrig forsvinder under os…

Det var skønt at gense hundene igen – selvføligelig især Hero, som jeg havde været så bekymret for. En kæmpe tak til min far og Helle for at passe så godt på mine hunde og for at rykke ud med det samme, da jeg var så bange for, hvad der skulle være sket med Hero. Tak! Tak! Tak!

 

 

 

 

 

Udgivet i Dommer, Hero | Skriv en kommentar