Japan 2019

Klokken er 4 om morgenen og jeg er lysvågen. Der er ingen chance for, at jeg kommer til at sove mere før i aften. Jeg har sat vasketøj over og jeg er i gang med at lave kaffe. Det er kun 13 timer siden, at jeg landede i Kastrup Lufthavn efter 7 dage i Japan og min krop kører stadig på japansk tid. Den fortæller mig, at det er morgen og på det her tidspunkt i går, havde jeg allerede været oppe i 5 timer.

Tirsdag i sidste uge, sov jeg imidlertid sødt på dette tidspunkt. Der stod jeg op ved 7 tiden, pakkede de sidste ting, gik tur med hundene og så var det ellers afgang først mod Lille Skensved, for at afleverer hunde og derefter videre til Kastrup.

20191001_113455lys

En smuk hundeflok i Lille Skensved. Gollum og Biscuit blev hos Helle og Hero kom til Næstved og blev passet hos min far.

I Kastrup kom jeg gennem security, fik en frokost og fik kigget lidt på butikker. Så var det tid til at gå mod gaten. Argh! Den automatiske pas kontrol fungerede ikke rigtigt, så der var kæmpe kø og selv om jeg egentlig var i god tid, blev det alligevel stressende. Heldigvis kom det hele op og køre igen og da jeg ankom til gaten, var boardingen også forsinket, så jeg havde massere af tid.

20191001_134727lys

Frokost i lufthavnen

Og så sad jeg i flyet mod Tokyo! 11 timer på et lille flysæde… det lyder umiddelbart af lang tid, men det føltes egentlig ikke sådan. Jeg spiste aftensmad, så en film og så sov eller halv-sov jeg i 5 – 6 timer.

20191002_012954lys

Da jeg vågnede igen, gik jeg ud og børstede tænder og friskede mig lidt op og så blev der serveret morgenmad, mens jeg så en film mere. Før jeg vidste af det, var vi fremme.

Der var varmt i Tokyo. 25 grader og inde i immigrations-kontrollen var luftfugtigheden høj, så det varede ikke længe før min langærmede trøje røg af. De varme vinter-bukser kunne jeg ikke sådan lige skift….

Jeg kom gennem immigrationens- og toldkontrollen og der stod Asako og tog imod mig. Det var skønt at se hende igen. Det var 3. gang, jeg besøger Japan og hun er efterhånden blevet en rigtig god ven, som jeg nyder at tilbringe tid sammen med.

Vi kørte fra Narita lufthavn ind mod Tokyo centrum. Asako havde lovet, at vise mig statuen af den berømt Akita, Hachikō.

DSC_0004lys

Hachikō

Historien om Hachikō er lavet til en film, der bla. kan ses på Netflix og hunden er så berømt, at den hyldes med en statue uden for Shibuya station, hvor den hver dag i 9 år kom for at hente sin ejer, der var taget afsted med toget, men døde mens han var væk og derfor aldrig kom tilbage.

Se historien her:

En rørende historie og statuen var et populært turistmål – der var mange mennesker rundt om den og der var lang kø, for at få taget billeder sammen med den.

20191009_065634

Kan ses på Netflix, hvis nogen skulle være blevet interesseret. Det er en ret amerikaniseret version af historien – bla. foregår den ikke i Japan.

Lige ved siden af statuen, ligger Japans største fodgængerfelt. Der var ikke super mange mennesker på det tidspunkt, hvor vi var der, men på de travleste tidspunkter, kan mange tusind mennesker krydse gaden på samme tid i 5 forskellige retninger.

De fem fodgængerfelter krydses i gennemsnit af 100.000 mennesker i timen. Da der ikke er så mange, der krydser gaden om natten og gennemsnittet alligevel kommer op på 100.000, kan man nok forestille sig, hvor hektisk det kan være på de travle tidspunkter af dagen.

DSC_0011lys

DSC_0019lys

Et kæmpe-monster hold udkig over krydset fra toppen af en bygning

Vi spiste frokost i et Super Hero indkøbcenter. Et center, hvor mange at butikkerne handlede om div. super heros, men der var også ganske almindelige butikker. Og så fejrede de Batmans 80 års fødselsdag, så der var Batman over alt.

DSC_0012lys

Batman – han holder sig godt for en 80 årig 😉

DSC_0014lys

Frokost

Næste stop på vores tur rundt i Tokyo var en Robot Restaurant, hvor Asako havde købt billetter til et Robot Show. Det var en vild oplevelse.

20191002_165340lys

På vej ned til Robot Showet

Et mix af robotter, lys, lyd, røg og dansere i et forholdsvis lille lokale. Showet og de optrædende kommer helt tæt på og det er voldsomt og overvældende og helt fantastisk. Et must-see, hvis man er i Tokyo!

Efter forestillingen, kunne man få taget billeder sammen med robotterne:

20191002_164843lys

Vi sluttede dagen med en lækker middag på det hotel i Urawa, hvor jeg skulle tilbringe natten.

Og så var det sengetid. Jeg var udmattet… selv om jeg havde sovet nogle timer på flyet, så kunne jeg godt mærke, at jeg havde sprunget en nat over.

DSC_0145lys

Urawa by night

Torsdag morgen vågnede jeg forfrisket efter en god nats søvn. En stille morgen med kaffe og afslapning på hotellet – lige hvad jeg trængte til – og så kom Asako kl. 10 og hentede mig.

20191003_090013lys

Morgenmad

Vi startede med at køre til en dyrehandel, hvor jeg kunne svælge i fremmedartede godbidder og andet hundeudstyr. Det var fantastisk og stakkels Asako må have kedet sig gudsjammerligt, mens jeg brugte evigheder på at nærstudere alle hylderne og fylde godt i indkøbskurven.

I Japan sælger man hvalpe og kattekillinger i dyrehandler og det har jeg det svært med. En række af bure, men små yndige hvalpe af forskellige racer og arter. Alle placeret hver for sig, så de ikke kunne lege sammen eller finde tryghed i hinandens selskab. Jeg havde så ondt af dem. Især en lille mops-hvalp, der lignede min søsters Amy ret meget, gik lige i hjertet på mig. Jeg ved hvor kontaktsøgende og social Amy er. Det ville være forfærdeligt for hende, at være isoleret i et bur en hel dag. En mops vil helst sidde på skødet af et menneske hele dagen ❤

20191003_103146lys

12 bure på rad og række med hundehvalpe af 12 forskellige racer – noget for enhver smag.

De japanske sports-hunde-ejere opfordre til, at man under ingen omstændigheder køber hunde i dyrehandlere, fordi man ikke skal støtte den forretning. Hvis ikke dyrehandlerne sælger deres hvalpe, vil de holde op med at have dem. Og det er jeg helt enig i. -Men kunne jeg havde fundet en, der ville købe den lille mops og give den et godt hjem, så den kom ud af det bur, så ville jeg have haft svært ved ikke at gøre det. Det er godt, at mine japanske venner har mere rygrad end jeg, når det kommer til disse små dyrehandler-hvalpe.

20191003_104445lys

I Japan er det helt almindeligt, at give hunde tøj på, bare fordi de synes, at det er pænt. Så i dyrehandlen, var der en stor tøj-afdeling, hvor man kunne købe sokker, sko og t-shirts til hunde i alle størrelser. Det var dog interessant, at der ikke fandtes nogen dækner af den slags, som vi bruger i Danmark.

20191003_104348lys

T-shirts i mange farver

20191003_104019lys

Strømper

20191003_105459lys

OL i Tokyo nærmer sig

20191003_105516lys

Tokyo 2020

Se et par eksempler på hunde med tøj på her:

Mange hunde lærer at tisse på små papirsunderlag, så ikke de skal udenfor, hver gang de skal luftes. Dyrehandlen havde et stort sortiment af tisseunderlag i mange varianter. Her er hanhunde-modellen… Naturligvis mest velegnet til små toy racer, men det er også det mest almindelige i Japan.

20191003_105436lys

Selv spisevanerne/fodervanerne er anderledes end vi er vant til i Danmark. Man kunne få små poser med havre-grød eller lignende slags grød, som man kunne give hunden lidt af til morgenmad og der var også små desserter, f.eks. denne budding:

20191006_172407lys

Man kunne få flere smagsvarianter. Jeg købte nu kun en pose, så vi må håbe, at det er en smag drengene kan lide 😉

Jeg købte godbidder og slik i lange baner – gaver til hundepassere og lidt godt til at tage med på arbejde efter turen.

DSC_0063lys

Hundeguf

DSC_0065lys

Og menneske-guf 🙂

Da vi forlod dyrehandlen, satte vi kurs mod Mount Fuji. Vi stoppede på vejen for at spise frokost. Og jeg fik kælet med den mest bedårende lille 8 uger gamle shiba hvalp. Mere japansk bliver det da ikke ❤

DSC_0005lys

8 uger gammel Shiba Inu

Inden vi kørte videre, skulle jeg lige på toilettet og jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg kom ind og så dette kort:

20191003_124417lys

Offentlige toiletter i Japan kan være en kompliceret affære… så mange valgmuligheder at forholde sig til 😉

Og så forsatte vi mod Mount Fuji. Vi kørte ad en vej, der blev kaldt den syngende vej, fordi belægningen er lavet på en sådan måde, at lyden af dæk mod vej spiller en gammel japansk hymne til Mount Fuji. Bilen/vejen synger i bogstavligste forstand, når man kører på den. Det er mega vildt og jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Turen gik hele vejen op ad Mount Fuji til den 5. station på Fuji Subaru Line. Den 5 station er den sidste station, som man kan komme til i bil og den ligger 2305 meter over havet. Vil man højere op ad Mount Fuji end det, er man nødt til at gå/klatre.

På vej op til den 5. station, stoppede vi ved et udkigs-punkt, hvor vi havde et helt klart og næsten skyfrit udsyn op til toppen af vulkanen.

DSC_0013lys

Toppen af Mount Fuji

Få sekunder senere, kom  skyerne rullende ind over os og resten af turen foregik i dis og tåge. Vejret skifter lyn-hurtigt i det område. Disse to billeder er taget lige efter hinanden – der er få sekunder mellem, at jeg har taget dem. Det ene er ret klart – det andet ret tåget. Det viser, hvor hurtigt sigtbarheden kan skifte.

På 5. station, er der ud over et tempel, hvor bjergbestigerne beder om held inden de starter deres tur op da bjerget, også en masse turist-butikker. Det var et populært turistmål og der var rigtig mange mennesker.

DSC_0014lys

Asako og hendes skønne schæfter Lunlun på 5. station

DSC_0039lys

Lunlun og jeg

DSC_0021lys

Asako og Lunlun

DSC_0025lys

Heste så man kunne ride op til 6. station

DSC_0041lys

Templet, hvor bjergbestigerne beder inden de starter deres færd op ad vulkanen mod toppen

DSC_0051lys

Lunlun foran templet

DSC_0043lys

En tålmodig Lunlun, der venter udenfor templet

DSC_0055lys

Lunlun

DSC_0053lys

Alt for at give turisterne en god Mount Fuji oplevelse. Der var Mount Fuji Ris med karry på menuen – risen er naturligvis formet som en vulkan.

DSC_0057lys

Og Mount Fuji panderkager med is til dessert

DSC_0059lys

Bjergbestiger skulptur

DSC_0061lys

Den flotte blå himmel var helt væk

DSC_0034lys

Og toppen af vulkanen var ikke længere til at få øje på.

Vi forlod den 5. station og kørte ned ad bjerget igen mod Laka Yamanakako og Hotel Woof.

Hotel Woof er et hotel, der specialiserer sig i gæster med hund. Værelser, restaurant og udendørsarealer er indrettet efter hunde-gæster. Der er indhegnede baner, hvor man kan lufte, en træningshal, agilitybane, en hundesvømmehal, en lille butik med hundeudstyr osv.

ADSC_0001 (4)

Hotel Woof

20191005_095543lys

Rengøringsmidler i lobbyen, hvis hunden skulle have et lille uheld. Man klarer lige selv den første rengøring og så markerer man området med et lille klistermærke, så rengøringspersonalet ved, at de skal være opmærksomme og give det en ekstra omgang på lige det sted.

20191005_084312lys

Forskellige hunderacer på værelsesdørene

DSC_0001lys

Og en lille hundefigur på natbordet

DSC_0003lys

Håndklæde ophænget på badeværeslet

DSC_0005lys

Mad- og vandskål på værelset og en krog i gulvet, hvis man har brug for at binde hunden.

DSC_0002lys

Og desinfektionsmedel i skabet, hvis man skulle få brug for at gøre lidt ekstra rent efter hunden.

Vi ankom til hotellet sidst på eftermiddagen. Her blev vi mødt at Hiroko, der har tolket for mig de første to gange jeg var i Japan og som også skulle tolke for mig denne gang. Det var dejligt at se hende igen.

Jeg fik et par timer på værelset til at slappe lidt af, hvilket også var skønt og kl. 19 kørte vi ud for at spise, Hiroko, Asako og jeg.

Under middagen fik jeg en masse fine gaver. Den meste overraskende var en lille Ninja kriger, der havde mit ansigt – special-lavet efter et foto og faktisk uhyggelig vel-lignende.

20191003_210232lys

Ninja Emmy 😀

20191003_210714lys

Og et smukt japansk USB stick

Sengetid – træt efter en lang dag med mange oplevelser.

DSC_0014-vertlys

Udsigten fra mit værelses-vindue. Mount Fuji ser aldrig ens ud…

Efter to dage med ren hygge og ingen arbejde, skulle jeg fredag morgen i gang med at lave noget. Jeg skulle undervise i dog dancing bedømmelser for handlere. Et kursus om dog dancing reglerne og om hvad dommerne kigger på, når de dømmer. Den viden, skulle ruste handlerne til at koreografere bedre programmer, der matcher dommernes krav.

20191004_102723lys

Jeg havde planlagt ca. 7 timers undervisning, men fordi vi havde en del tekniske problemer inden frokost, så trak det ud og jeg endte med at undervise i lidt over 8 timer. Jeg var overrasket over, at ingen virkede som om, at det generede dem, at det trak så meget ud. Det var formentlig fordi alle boede på hotellet, så ingen skulle hjem bagefter.

20191004_102101lys

Denne fine lille fyr hjalp mig med at undervise og demonstrere mine pointer… når nu jeg ikke kunne have mine egne hunde med 😉

20191004_102609lys

Hiroko arbejdede hårdt både med skriftlig og mundtlig oversættelse af min undervisning

20191004_101353lys

I frokost pausen blev der arbejdet på at løse de tekniske problemer

20191004_164055lys

Og det lykkedes! Her kigger vi på Helle og Jazz, der viser deres Pokemon program. Hvis ikke det skulle med til Japan, hvad skulle dog så?! 🙂

DSC_0016lys

Dagen sluttede med et gruppe-billede. Sikke en skøn gruppe.

Lørdag var der konkurrence og jeg skulle være dommer.

Der var de 6 officielle klasser og som dagens gruppe-billede viser, så var der ret mange starter:

20191005_120502lys

En del ekvipager havde jeg dømt før for 4 år siden, da jeg var i Japan for første gang og jeg kunne se, at niveauet var blevet højere siden da. Hundene var selvfølgelig dygtigere, fordi de var 4 år ældre og mere erfarne, men koreografierne var også bedre. Der var f.eks helt tydelig  forskel på HTM og Freestyle (første gang jeg dømte i Japan, var der mange, der havde alt for meget freestyle i deres HTM programmer og alt for meget heelwork i deres freestyle programmer). Ingen tvivl om, at dog dancing i Japan rykker og udvikler sig. De var dygtige for 4 år siden. Nu er de endnu dygtigere.

En ting, der virkelig er imponerer i Japan, er deres kostumer og rekvisitter. Hold nu op! Selv i begynderklassen er det hele top professionelt. Det er så flot!

Jeg nød at sidde bag dommerbordet og jeg fandt det faktisk ikke svært. Jeg kunne ikke rigtigt overskue placeringerne undervejs, men da jeg så resultaterne, var jeg tilfreds med mine bedømmelser. Det var de rigtige vindere.

Jeg gjorde mig umage for at skrive mange kommentarer til alle handlere, så de fik andet med hjem end blot tal på et stykke papir. Det er en balance-gang – at man gerne vil sikre, at alle får noget med hjem, men at man samtidig gerne vil holde bedømmelserne nede på en rimelig tid, så ikke der bliver alt for meget tom ring for publikum. Jeg håber, at det lykkedes nogenlunde, både at gøre mine bedømmelser gennemskuelige for handlerne og at holde konkurrencen i gang, så ikke publikum kedede sig alt for meget.

DSC_0003lys

Opvarmning i ringen

20191005_142827lys

Danske flag, præmier fra Holmegaard og et hus fra Nyhavn… Danske islæt til konkurrencen.

20191005_153851lys

HTM

20191005_155000lys

Og freestyle

DSC_0010lys

Og så er vi klar til præmieoverrækkelse

20191005_181707lys

Jeg var blevet bedt om at have 2 præmier med fra Danmark og give dem til mine favoritter. Jeg havde købet en lille skål fra Holmegaard og så havde jeg 2 rosetter fra Hangar 17. Hvad kan være mere dansk end Holmegård og Hangaren 🙂  I Freestyle gik min præmie til denne skønne mops, der optrådte til ABBA musik, men desværre med sele på (og det må man ikke). Så ærgerligt, for det var et rigtig flot program.  I HTM gik min præmie til en lille sort puddel, der bare var så ivrig og arbejdsom. Den knoklede løs og det kunne jeg ikke stå for.

I de 2 x kl. 3 (HTM og Freestyle) havde jeg 5 dommerelever/føl med. De dømte selvstændigt, men efter klasserne, trak vi os tilbage og holdt et lille møde, hvor vi talte om bedømmelserne og programmerne. Det var en god måde at gøre det på, men jo naturligvis lidt tidskrævende. Dog lå HTM kl. 3 lige inden frokostpausen og Freestyle kl. 3 var dagens sidste klasse, så pauserne lå på tidspunkter hvor deltagerne gerne ville spise og lufte hunde og der hvor de gerne ville pakke sammen, så det blev til mindst mulig gene for alle.

Efter konkurrence, havde jeg ½ time til lige at friske mig lidt op og derefter samledes alle til festmiddag. Der blev serveret en 3 retters menu og det var bare så lækkert. Mens vi spiste gik snakken lystigt om koreografi, dagens konkurrence, tidligere konkurrencer og alt muligt andet, der havde med hund at gøre.

20191005_205113lys

Imponerende dessert… Hotellets navn nederst og Mount Fuji tegnet øverst (den røde linje)

Aftenen sluttede med en lille hold-konkurrence, hvor man skulle gribe en trækugle med et træhåndtag. Jeg var på hold med Ito, der repræsenterede Japan på Crufts i år og Kiyoko, der var med til OEC i Schweiz. Og lad mig bare sige, at det kun var pga. Ito, at vi kunne forlade konkurrencen med æren nogenlunde i behold. Vi har alle forskellige talenter og dette var tydeligvis ikke mit 😉

71958788_2472454812872700_926662653223370752_nlys

Både Kiyoko og jeg ser meget imponerede ud 😀

20191005_211608lys

Disse to fulgte spændt med i konkurrencen

Søndag stod den på træningskonkurrence… Hver ekvipage havde 10 minutter i ringen. De første 3 – 4 minutter brugte de på at vise deres program og resten af tiden kunne de bruge på at få feed-back på hvilket som helst emne de ønskede. En del havde beskrevet deres ønsker i forvejen, så jeg vidste hvad jeg skulle koncentrere mig om, mens jeg så deres program.

20191006_111250.jpg

Fra en ekvipage fik jeg denne lille tegning, der viste hvordan en øvelse, som vi satte i gang for 4 år siden, da jeg var i Japan for første gang, havde udviklet sig til et nyt trick, som var med i dette års program. Awwww hvor fint og sødt ❤

Det var en rigtig fin dag, hvor jeg fik set en masse flot dog dancing og hvor jeg kunne nyde showet lidt mere end dagen før, fordi jeg ikke var dybt koncentreret om at dømme.

Dog Dance Japan holder konkurrencer efter FCI reglerne, så der må hundene ikke være klædt ud, men det må de godt ved mange andre konkurrencer i Japan og ved træningskonkurrencen, var der også en enkelte 6+ gruppe, hvor hundene var klædt ud. 2 små sheltier i kjoler.

Og sandelig om ikke de havde skiftet tøj og havde halloween kjoler på, da de senere på dagen kom ind til præmieoverrækkelsen.

DSC_0047 (2)lys

Det var i øvrigt et par mega søde små sheltier, der havde super temperament og arbejdede rigtig fint.

Om aftenen skulle jeg pakke min kufferet – i hvert fald pakke så meget som jeg kunne… Og lad mig bare afsløre, at det ikke var en let opgave!

Mandag formiddag stod den på enetimer. 6 ekvipager, der gerne ville have ideer til mange forskellige problemstillinger.

DSC_0018lys

Denne ekvipage ville gerne have hjælp til et par småting i deres freestyle program, der ikke altid fungerede i konkurrencer.

DSC_0017lys

En mops-ejer, der gerne ville arbejde med, at hunden ikke skulle springe op ad alle fremmede og hilse på dem.

DSC_0023lys

En shiba, der gerne ville arbejde med ikke at scanne gulvet for godbidder, når den er til konkurrence

DSC_0024lys

En shiba, der arbejdede med præcise heelwork positioner

DSC_0036lys

En schæfer, der arbejdede med at bevare koncentrationen i urolige omgivelser

DSC_0042lys

En labrador/puddel blanding, der arbejdede med fokus og vedholdenhed i heelwork

Ugens sidste gruppebillede:

DSC_0054lys

Vi pakkede sammen og kørte til, Denny’s, stam-restauranten ved Laka Yamanakako. Her fik vi frokost og så tog vi afsted med de sidste handlere og hunde.

Asako, Hiroko og jeg kørte op ad til et udkigs-punkt, hvor man kunne se hele vejen ud over Laka Yamanakako og hvis vejret havde været godt, ville man også kunne se Mount Fuji, men det var en ret tåget dag, så man kunne kun se søen.

DSC_0074lys

Søen, der har form som en hval, bliver Laka Yamanakako kaldt.

DSC_0071lys

Laka Yamanakako

DSC_0075lys

Laka Yamanakako

Næste stop var et stort indkøbscenter, hvor jeg købte de sidste småting – bla. fandt jeg en gribe-tang med form som hundepoter, som jeg købte til Helle, når hun skal tage sin næseprøver.

20191007_170659lys

Når man købte en flaske mælk, kunne man også købe en termobeholder, så den holdt sig kold på vejen hjem. 

20191007_171037lys

Mount Fuji ostekage

20191007_171053lys

Og nogle andre slags Mount Fuji kager

20191007_211351lys

En nøglering med mit navn 🙂

20191008_094602lys

Var det noget med en lille snack?

20191008_095541lys

Grøn the i mange afskygninger

20191008_094850lys

Hello Kitty spisepinde til børn

Og så var det tid til at tage afsked med Hiroko.

Asako og jeg fortsatte endnu 1½ time gennem aften-trafikken i Tokyo til Narita, hvor jeg også tog afsked med hende. Den sidste nat skulle jeg sove på et lufthavns-hotel.

DSC_0066lys

Asako og Hiroko – bedre værter kan man ikke drømme om ❤ En kæmpe tak til dem for en fantastisk uge i Japan. 

Inden Asako kørte, sørgede hun for, at jeg fik take-away aftensmad med op på værelset. Klokken var over 20, så jeg var både træt og sulten.

20191007_211913lys

Aftensmad

Jeg slappede lidt af og hyggede med computer og Facebook inden jeg gik i seng.

20191008_070838lys

Næste morgen ringede vækkeuret kl. 6.30 Jeg spiste morgenmad og fik pakket sammen og kl. 8.30 tog jeg hotellets shuttle bus til lufthavnen.

20191008_063644lys

Jeg kom gennem security og immigrationskontrollen og så havde jeg rent officielt forladt Japan. I praksis, havde jeg dog en lille time, som jeg brugte på at drikke Starbucks Iskaffe og købe øl og Sake med hjem til hundepasserne 🙂

20191008_101802lys

Kl. 10.30 startede boarding og kl. 11 var vi klar til afgang. Farvel og tak for denne gang, Japan!

20191008_102917lys

Rejsen ud gik forholdsvis let…. rejsen hjem føltes lang! Jeg kunne ikke sove, så jeg nåede at se 5 film undervejs. Et par af dem var rigtig gode. Resten var ren tidsfordriv. Jeg var lettet, da vi landede i Kastrup.

Helle hentede mig i lufthavnen og det var skønt at se hende. Og selvfølgelig var det fantastisk, at se hundene igen.

Ude er godt, men hjemme er nu engang bedst ❤

Udgivet i Dommer, Undervisning | 2 kommentarer

Store Hestedag 2019

DSC_0315lys

Store Hestedag 2019

Heldigvis skulle vi ikke i gang så tidligt i år, så klokken var 8 da jeg kørte hjemmefra lørdag morgen og ca. 9 da vi ankom til dyrskuepladsen i Roskilde. Kort tid efter ankom Lone og Humle også – sammen med Sofie og Frederik (datter med kæreste).

Lone begyndte at lægge make up og jeg gik en runde for at finde de ringe, som vi skulle optræde i.

Da jeg kom tilbage, var Helle også ankommet og det var ved at være tid til dagens første opvisning, der foregik i bunden af et stort telt med hunde-stande. Her skulle vi i 30 minutter fortælle om dog dancing og træning.

Lone startede med at vise Humles program for at tiltrække opmærksomhed. De var så dygtige!

DSC_0074lys

Lone og Humle

Derefter fortalte Hero og jeg om træning og viste lidt indlæring af de nye ting vi arbejder med lige nu.

DSC_0092lys

Hero var veltilpas i ringen ❤

DSC_0110lys

Vi viste lidt af de nye ting vi arbejder med

DSC_0103lys

En af weekendens publikumsfavoritter er når Hero får lov til at vælge mellem en bold eller en hel håndfuld godbidder. Han er ikke i tvivl! Han skal have bolden!

Gollum viste heelwork og hjalp med at forklare forskellen på HTM og Freestyle.

DSC_0178lys

Gollum

Vi sluttede med en sekvens om færdighedsprøverne. Vi tog udgangspunkt i forskellige øvelser. Lone og Humle viste hvordan vi starter indlæringen og så viste Hero og jeg, hvordan det ser ud i den færdige og avancerede form. F.eks. viste Humle fremadsendelse til target og Hero viste fremadsendelse til ingenting. Humle viste twist. Hero viste twist bag handlerens ryg og på afstand. Det var super godt og Hero og Humle fungerede virkelig godt sammen i den lille ring. Ingen af dem tog notits af den anden. Det var virkelig en fornøjelse at lave denne seance sammen med Lone.

DSC_0234lys

Lone og Humle viser de øvelser, som jeg fortæller om

DSC_0279lys

Statiske øvelser

DSC_0139lys

Kombinerede øvelser – hold fast og beg

DSC_0288lys

Hero viser twist på afstend

Vores hunde havde været så seje – det var flot arbejde, de havde leveret – alle 3!

Helle var hundepasser og det var ikke så nem en tjans som det lyder…. Gollum er fin nok at sidde med, men Hero bliver ret desperat, når han ser mig arbejde med andre end ham!

Efter opvisningen i teltet, havde vi en times pause, hvor vi kiggede lidt boder og nåede på toilettet. Derefter var vi klar igen – denne gang i en udendørsring ved indgangen.

Der var ret mange tilskuere, så det var fedt. Der var også ret meget vand i ringen. Det var meget mindre fedt! Men vi klarede det. Kun Lone kom i karambolage med vandet. Hun smed sin bold ned i det! Addddd!

Jeg fik planlagt Heros start helt forkert, da jeg besluttede hvad vi skulle gøre for at undgå vandet, så da han stod 15 m. fra mig og skulle gå til siden, så var der ikke plads til at gå nogen steder. Det gav lidt rod med noget løben frem og bakken tilbage, men derefter kørte det fint. Ikke vores bedste performance nogen siden, men under omstændighederne kan jeg kun være tilfreds.

Da vi havde lavet vores program, fortalte vi lidt om vores træning og om forskellen på HTM og freestyle og derefter præsenterede jeg de næste 2 ekvipager inden jeg forlod ringen.

Ned til bilen og skifte tøj og hund mens Helle og Lone optrådte. Og så var Gollum i ringen. Han er så stabil og god i øjeblikket. Jeg er virkelig glad for hans performance. Det var så flot, det han leverede.

Jeg kunne forstå på Lone og Helle, at de også var rigtig tilfredse, så alt i alt en vel gennemført opvisning. Herligt.

DSC_0400lys

Helle med Jazz

DSC_0483lys

Lone med Humle

Efter opvisningen, var det Sofie, der skulle i aktion. Hun havde tilmeldt både Biscuit og Humle til udstillingen. Humle skulle først i ringen og selv om hun ikke er så erfaren med den slags opgaver, så gjorde hun det godt og fik et rødt kort, der betød, at hun havde særlig høj kvalitet og derfor skulle i ringen igen senere og kæmpe om at blive dagens bedste hund.

DSC_0568lys

Sofie med Humle

Sofie kom ud og lavede et lyn-skift og så var hun i ringen igen. Denne gang med Biscuit. Og jeg blev både stolt og rørt over at se de to sammen. Lille Biscuit arbejdede så fint for Sofie og hun var bare så øm og nænsom med den lille fyr. Det var dejligt at se den glæde, som de begge udstrålede.

Og de gjorde det godt – også Biscuit fik et rødt kort og skulle i ringen senere. Så Sofie måtte træffe et valg – Biscuit eller Humle i næste runde.

DSC_0606lys

Sofie med Biscuit

DSC_0621lys

Seje Sofie med Humle og Biscuit

Mens hun tænkte over det, så gik jeg en tur rundt og så på heste. Det var lidt anderledes end det plejer at være…. Pga. sygdommen i Norge, har jeg været ekstra forsigtig med ikke at lade mine hunde hilse på fremmede hunde. Man ved jo aldrig om en af de øvrige gæster lige er kommet hjem fra en ferie i Oslo. Man skal ikke være hysterisk, men man kan godt være forsigtig. Så i eftermiddags-mylderet, hvor der var hunde alle vegne og hvor det var svært at undgå, at de kom tæt på hinanden, valgte jeg at gå uden hund – det har jeg vist ikke gjort før på Store Hestedag.

Ved 3 tiden mødtes jeg igen med Lone, Sofie & Co. Kl. 3.30 skulle de i udstillingsringen igen. Sofie gik med Biscuit og Lone med Humle. Desværre gik ingen af dem videre i konkurrencen, men pyt! De så godt ud og havde det sjovt 🙂

DSC_0693lys

Humle og Biscuit i udstillingsringen

Søndag morgen kørte jeg igen hjemme fra ved 8 tiden. Vi ankom tidligt – før hundeaktiviteterne rigtigt gik i gang, så der var god tid til at tage hundene med på en lang tur rundt på pladsen. Vi kiggede på Pony Games, springkonkurrencer og udstillingsbedømmelser. Efter en times tid dukkede Sidsel op og det var dejligt, for så kunne hun være hunde-passer, mens jeg lige smuttede på toilettet 🙂

20190908_101558lys

Da vi kom tilbage til bilerne, var Lone, Jette og Helle også dukket op, så vi kunne aftale dagens opvisning. Vi skulle kun optræde en gang om søndagen – i udendørsringen. Vi havde 35 minutter.

20190907_150407

God morgen, så er vi klar til dag 2!

Aftalen blev, at Sidsel/Wave og Jette/Addi skulle åbne showet, derefter skulle Hero og jeg fortælle om sporten og træning inden Lone/Humle, Sidsel/Wave og Jette/Questy sluttede af.

Det fungerede fint. Jeg speakede og Helle styrede musikken. Det var en god opvisning.

DSC_0055lys

Sidsel med Shadow

DSC_0074lys

Jette med Addi

DSC_0086lys

Hero

DSC_0091lys

Hero

DSC_0094lys

Hero

DSC_0101lys

Lone med Humle

DSC_0115lys

Sidsel med Wave – og med mudrede fødder!

DSC_0137lys

Jette med Questy

Og så var det fyraften! Det fejrede Helle og jeg med en tur rundt på pladsen for at kigge på heste sammen med Gollum, Ex-it, Biscuit og Jazz.

Gollum og Ex-it havde godt nok oplevet meget i løbet af weekenden, men de havde jo ikke løbet… det ville de gerne… og de var lige ved at gøre det med Helle og jeg hængende efter dem 😀

Ah men for hulan… Hvor er de sjove de to 😀

Vi så en masse fede hestekonkurrencer og opvisninger i løbet af weekenden… En af de mere ‘spøjse’ var højdespring for kæpheste! Det virker umiddelbart fjollet, men de små piger sprang virkelige voldsomt højt!!!!

DSC_0193lys

Vi sluttede dagen med at se en hyrdehundeopvising… og så besluttede vi, at det gad vi ikke alligevel!

DSC_0257lys

Gollum og Ex-it var helt besatte af fårene! Helle fik en skideballe over højtaleren, fordi Ex-it kom til at hoppe ind på banen 😀 Og jeg blev faktisk lidt bange for, at hun skulle kæmpe sig ud af sit halsbånd og løbe ind til fårene. Jeg var lidt bedre stillet, for Gollum havde både halsbånd og sele på, så jeg mente ikke, at han kunne slippe løs. Men det er jo ingen fornøjelse at se opvisning, når ens hund prøver at komme løs og hjælpe hunden på banen. Helle mente godt nok, at det ikke ville være så slemt, hvis det var Gollum, der stak der ind, fordi han jo faktisk er en ret fin hyrdehund og nok ikke ville ødelægge så meget for hund og får på banen. Jeg var ikke enig! Jeg havde faktisk ikke noget behov for at skulle gå ind midt i Store Ring og indfange min hund, der formentlig hellere ville hyrde får end gå med mig! Så vi blev enige om, IKKE at se mere hyrdehund 😀

20190908_133332lys

Gollum stirrede instenst

20190908_133431lys

Det var mens de stadig var nogenlunde afslappede, fordi fårene var langt væk i den anden ende af ringen. 

Da vi kom tilbage til bilerne, var der kun min og Helles biler tilbage, så de andre havde også fået nok at hestedag og var kørt. Vi fulgte deres eksempel, sagde tak for i dag og kørte hjemover…

Sidsel, Lone, Jette og Helle – tak for en super weekend. Vi kan godt være stolte af vores dygtige hunde ❤

DSC_0212lys

Islændertræning

DSC_0190lys

Awwwww

DSC_0187lys

DM i soignering

DSC_0184lys

Travheste

DSC_0156lys

Den mindste og den største hest for vogn

DSC_0046lys

Pony Games

DSC_0038lys

Ridebanespringning

DSC_0035lys

Ridebanespringning

DSC_0027lys

Ridebanespringning

DSC_0020lys

Eksteriørbedømmelser

DSC_0009lys

Pony Games

DSC_0688lys

Højdespring – 120 cm og den blev højere!

DSC_0675lys

Håndtering og tillid mellem hest og rytter

DSC_0665lys

Håndtering og tillid mellem hest og rytter

DSC_0649lys

Ridebanespringning

DSC_0630lys

Dressur

DSC_0302lys

Ridebanespringning

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Opvisning, Video | 2 kommentarer

Hund i Fokus 2019 og DM tanker

DSC_0075lys

Hero

Søndag morgen kl. tidligt, ankom Helle og Jazz. Vi læssede mine 3 drenge og alt vores udstyr ind i bilen og satte kurs mod Vejen og Hund i Fokus 2019.

Sjældent har vi tjekket så mange vejr-apps så mange gange i løbet af 2 timer! YR varslede lidt regn om morgenen, men ellers var alle enige om tørt vejr. Phew! Og da vi kom frem regnede det ikke, så vi var rolige i forvisning om, at YR var forkert på den og at vi ville få perfekt vejr hele dagen. Sådan!

Helle sørgede for vores lejr og jeg sørgede for at få styr på konkurrencen sammen med HTM udvalget (tak Helle, for at ‘give mig fri’ til det). Ved Hund i Fokus er der altid lidt mere at se til, fordi det også er afslutning på Årets Hund konkurrencen for det år.

Der var kun 2 færdighedsprøver, så vi var hurtigt klar til at gå i gang med de ordinære klasser og klasse 2 lå først på dagen, så jeg havde en travl time eller halvanden, men derefter kunne jeg puste ud.

Begge drenge havde været dygtige. Jeg var spændt på, om Gollum var klar til at præstere kun 1 uge efter sit forløb med operation i poten, men det var han. Han var så skarp!

Mine tanker omkring det at være i ringen med drengene, har jeg allerede beskrevet her!

Jeg sad sammen med Nina (HTM udvalget) og førte bøger, udfyldte certer og ajourførte Årets Hund regnskabet – og så var det tid til frokostpause (hvor jeg havde et mindre panikanfald, da jeg ikke kunne finde min telefon – den dukkede op, da jeg kiggede igen uden tidspres fordi jeg skulle op og spise).

Efter frokost var jeg dommer for nogle rigtig dygtige ekvipager. Især Freestyle kl. 2 er stærk i øjeblikket. Det tegner godt for sportens fremtid. Jeg sad ved siden af Helle og dømte og det var både hyggeligt og interessant. Tidligere diskuterede vi ofte bedømmelser og vi dømte ofte de sammen konkurrencer. Det gør vi ikke så meget mere. Vi taler om alle mulige andre ting og vi dømmer sjældent sammen. Det kunne man se på vores bedømmelser – vi var ikke så tætte i points, som vi tidligere har været. Det bekræfter mig i, hvor vigtigt det er, at dommerne hele tiden er i dialog med hinanden om bedømmelser. Det er den eneste måde vi kan sikre et ensartet niveau. Så selv om det kan være irriterende for deltagerne, at dommerne skal snakke sammen mellem klasserne, så er det vigtigt og nødvendigt. Det er rent dommer-fagligt et godt tiltag.

Mens de sidste klasser blev bedømt (af andre dommere end jeg), blev HTM udvalget færdig med regnskabet og fik gjort klar til præmieoverrækkelse.

Både Hero og Gollum blev Hund i Fokus Vindere. Hero i Freestyle kl. 3 og Gollum i HTM kl. 3. Seje, seje drenge. Mor er rørt og stolt ❤ 😉

DSC_0259lys

Hero og Gollum

Hero blev også Årets Freestyle Hund og dermed kvalificeret til Crufts – og hans tilmelding er accpeteret. Crufts 2020 here we come!

crufts

Gollum blev Årets HTM Hund nr. 2 efter sin fantastiske mor Jazz! Vi er stolte over at så side om side med hende. Det har været min drøm siden Gollum blev født, at kunne måle os med hende og stå sammen med hende på landshold og ved konkurrencer ❤

DSC_0240lys

Gollum og Mor Jazz

Da præmieoverrækkelsen var færdig, begyndte vi at pakke sammen… Og jeg begyndte faktisk at tvivle lidt på alle vores vejr-apps. Det blæste op med kold vind og skyerne så lidt mere truende ud. Vi gik i turbo mode med at pakke sammen. Tømte teltet og gjorde klar til at slå det ned inden regnen kom. Vi nåede det ikke! Himlem åbnede sig og alt var vådt på få sekunder. Jeg slæbte ting ind igen – men der var allerede meget vand i tasker og bure. Arh men altså.

Øv! Det er bare sjovere at pakke bil med tørre ting end med gennemblødte ting!

DSC_0251lys

Gollum i midten mellem sin Onkel Hero og sin Mor Jazz

På vej hjem i bilen, var der lidt diskussion om temperaturen. Jeg var våd og frøs. Helle fryser sjældent. Jeg vandt! Jeg vogtede over varmen som en høg og selv om Helle prøvede at snyde sig til at skrue ned, så opdagede jeg hende 😉

Tak for en hyggelig dag Helle 😀

Hund i Fokus var også sidste DM kvalifikations konkurrence og invitationerne til DM er dumpet ind i min mailbox. Hero er kvalificeret i Freestyle kl. 3 og Gollum i HTM kl. 3. – Så nu er der en række muligheder, der skal tænkes grundigt igennem. Hvordan passer DM ind i de øvrige træningsplaner.

For Gollum tænker jeg, at det passer fint ind. Jeg tror, at han bliver tilmeldt DM.

For Hero tror jeg, at det bliver et Nej Tak. Han skal have et nyt program klar til Crufts i begyndelsen af marts og han skal kunne lave Flintstones til NM i december. Hvis jeg går målrettet i gang med ny koreografi nu, så har jeg 4 – 5 uger til at træne den. Derefter skal jeg genoprfiske Flintstones og sikre, at den sidder lige i skabet til NM. Derefter 3 måneder til at få det nye program færdigt. Det kan nok godt lade sig gøre, men jeg tror ikke, at jeg skal lægge et brud mere ind i træningen af vores 2020 koreografi. Så tror jeg ikke på, at vi når at blive klar. Jeg føler mig allerede lidt presset over NM. Jeg har givet mig selv til efter weekenden til at træffe min beslutning.

Udgivet i Gollum, Hero, Konkurrence | Skriv en kommentar

2 forskellige hunde, 2 discipliner og 2 bobler i maven.

_H2A3076lys

Hund i Fokus var årets sidste ordinære konkurrence for drengene og jeg. Vi skal nu så småt i gang med nye programmer… afbrudt af et Nordisk Mesterskab og muligvis et DM, men som udgangspunkt skal vi igang med noget nyt.

Afskeder er altid lidt vemodige og især tanken om, at Gollums Les Miserable program synger på sidste vers har været trist. Jeg tænkte faktisk i et par dage, at lige præcis det program betyder noget særligt for mig… Men så kom jeg i tanke om, at jeg havde det på samme måde sidste år, hvor jeg tog afsked med Me & My Girl. Så det slog mig, at det måske ikke er programmerne jeg holder af, men det at lave heelwork med Gollum.

Jeg elsker den følelse, som jeg får, når Gollum og jeg laver heelwork sammen og det hele fungerer. Det er som om, at vi bliver en enhed – vores tanker er forbundet og vores kroppe fungerer fuldstændig synkront. Det er for vildt. Jeg ved selvfølgelig godt, at Gollum ikke læser mine tanker, men blot reagerer på mine bevægelser, men følelsen af, at vi bevæger os som ét er afhængighedsskabende.

Der er slet ingen tvivl om, at jeg ville lave heelwork kombinationer og mønstre med Gollum også selv om, at vi ikke gik op i konkurrencer. Bare fordi det er svært at undvære den forbundethed, som det giver os.

Når man forlader ringen og har følelsen af, at have være forbundet med hunden på den måde gennem det meste af et 4 minutters program, så er man priviligeret og det var jeg i søndags ved Hund i Fokus.

Ca. 90% af tiden havde jeg følelsen af fuldstændig samhørighed med Gollum. Det føltes som om, at han læste mine tanker og at vores bevægelser var ét. Det var stort og jeg forlod ringen med en bobel i maven.

Den følelse af samhøringhed får jeg ikke på samme måde med Hero. Hero er så anderledes end Gollum og Freestyle er så anderledes end HTM. Med Gollum elsker jeg den fuldstændige forening, som vi kan opnå, når vi er tunet ind på hinanden. Med Hero elsker jeg den power og drive, som jeg får lov til at arbejde med og guide i den rette retning.

Jeg tror, det at være i ringen med Hero, føles lidt som at køre en racerbil med lidt større motor end man egentlig kan styre. Jeg skal holde hovedet koldt og turde lade ham løbe. Lade ham arbejde i hans tempo uden hele tiden at træde på bremsen. Jeg skal ikke stoppe ham eller holde igen, men blot sende energien i den rigtige retning.

Når det hele kører med Gollum, så føles det som om, at vi er en enhed. Når det hele kører med Hero, så føles det mere som en intens og magisk dans. Vi er ikke en enhed – vi er partnere, hvis bevægelser matcher hinanden – med respekt for hinanden og i samhørighed. -Men ikke som én organisme.

2 helt forskellige hundes personligheder og 2 forskellige discipliner, der giver 2 helt forskellige – men begge fantastiske bobler i maven.

 

Udgivet i Gollum, Hero, Konkurrence | Skriv en kommentar

Impulsiv mandags-træning

Egentlig havde jeg tænkt mig, at holde træningsfri efter en travl weekend, men i løbet af formiddagen, bippede der en SMS ind fra Helle: “Skal vi træne i dag kl. 17”. Joooo…. det kunne vi da godt og så var den træningfri dag aflyst 🙂

Og hundene synes at det var skønt! Hero trænede nye tricks til næste års program…

DSC_0005lys

– Og bagefter hyggede han sig med at stjæle Jazz’ bold, som han var meget begejstret for 😀

DSC_0029lys

Helle og Jazz trænede deres program til Wilkommen.

Og Gollum trænede sit Les Miserable program.

Jeg ved simpelthen ikke hvad der gik af vores hunde i dag. De var alle sammen lidt fjollede og endnu mere fyldt med energi end de plejer at være. Det var svært ikke at komme til at grine af dem.

Ex-it var den eneste, der tog sin træning nogenlunde alvorligt, men hun blev til gengæld forstyrret af en fjollet Biscuit, der insisterede på at være med og kun lod sig aflede af godbidder i græsset.

DSC_0066lys

Meeen han gjorde også lidt gavn for føden, den lille grå… Han lavede “fælles sit” sammen med Ex-it. Og lige de få minutter var han faktisk ret artig og sad fint og stille ❤

DSC_0067lys

Tak for en dejlig træningsaften, Helle 🙂 ❤

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Træning | Skriv en kommentar

Træningskonkurrence

page

Hornsherred HTM Klub havde inviteret til en uofficiel træningskonkurrence og jeg havde tilmeldt Gollum, så i morges ved 8.30 tiden, satte vi kurs mod Ringsted og hallen på Huginsvej.

Konceptet var, at man gik i ringen 2 gange og hvis man ønskede det, kunne man få kommentarer fra to forskellige dommere.

alle3lys

Jeg havde hundene i bilen – jeg vil have, at de skal have adgang til vand, hvis de er tørstige og det kan de ikke inde i hallen. Der var godt nok varmere i bilen end i hallen, men jeg hader selv at være tørstig uden at kunne komme til at drikke, så det vil jeg ikke udsætte hundene for.

De kom dog ind og hyggede lidt en ad gangen, så de var ikke helt ekskluderede 😉

DSC_0005lys

Gollum kom ind ½ time inden han skulle i ringen, så han havde tid til at vænne sig til omgivelserne og se det hele lidt an.

Første gang han var i ringen lavede vi starten på vores program – ca. første halvdel. Jeg glemte programmet i et kort øjeblik og derfor kom Gollum i den forkerte position og det havde vi lidt svært ved at rette, men ellers var han super god – præcis og med massere af attitude, så jeg er meget tilfreds.

DSC_0082lys

Anden gang lavede vi sidste halvdel af programmet. Vi fik endda udnyttet tiden godt nok til, at vi kunne nå slutningen 2 gange. Dygtige Gollum.

Og så nød vi naturligvis også at se dejlige mor Jazz i ringen. Hun gør det så godt!

DSC_0086lys

Tak til Hornsherred HTM Klub for jeres fine arrangement. Det var en rigtig god dag!

Og da vi kom hjem udnyttede vi det varme vejr til at give Biscuit et bad og få ham blowet. Han er lige gået i fæld, så det var tiltrængt.

IMG_20190630_145831_818lys

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Træning | Skriv en kommentar

Slagelse Festuge 2019

DSC_0033lys

Traditionen tro skød Slagelse sin festuge i gang ved at holde Dyrenes Dag i anlægget på Parkvej. Og lige som de tidligere år, var Helle og jeg inviteret til at lave Dog Dancing opvisning i det de kalder Ring 2.

I år skulle vi optræde kl. 12.25, så vi ankom ved 11 tiden, så der var god tid til at se det hele an og gøre klar.

VI startede med at tage ‘de gamle’ med rundt på pladsen og kigge på de mange boder og stande. Jeg havde Biscuit med og Helle havde Doggie og Viktor med.

DSC_0006lys

Biscuit, Viktor og Doggie

Da vi kom tilbage, hyggede vi lidt med hundene og så var det tid til at varme op og gøre klar. Jeg tog Gollums kostume på og så varmede jeg Hero op og sørgede for, at han var godt tilpas. Derefter tog jeg Gollum ud og varmede ham op.

DSC_0038lys

Heros opvarmning i skyggen

Jeg åbnede opvisningen med hans Les Miserable, men før vi gik i gang, fortalte jeg en lille smule og HTM og om hvordan vi træner hundene.

Gollum lavede et super flot program og jeg var så tilfreds med ham. Det var bare så godt. Der var faktisk ikke rigtigt noget at være utilfreds med. Lige bortset fra, at jeg var kommet til at klippen en negl lidt for langt ned, da jeg ordnede fødder og negle på hundene om morgenen og den livlige aktivitet i ringen fik det til at bløde igen. Stakkels lille fyr, men han tog det som en mand og var fuldstændigt upåvirket af den sårede fod både under og efter han optræden.

DSC_0051lys

Gollum

Mens jeg satte Gollum hen i bilen, skiftede tøj og gjorde Hero klar, var Helle i ringen med Jazz. 3½ minut er ikke meget til at skifte hund, så jeg så kun ganske få sekunder af deres program.

DSC_0059lys

Jazz

Derefter var det Heros tur i ringen. Jeg fortalte lidt om forskellen på HTM og Freestyle og at det nu var et freestyle program vi ville vise og derefter gik vi i igang. Der sprang en ballon lige inden vores musik gik i gang og det brød Hero sig ikke så meget om, men det var hurtigt overstået og vi gennemførte vores program i fin stil.

DSC_0073lys

Fuld fart på Hero

Da alle 3 hunde var færdige, tog vi Jazz, Gollum og Biscuit med op til Ring 1 for at se lidt af aktiviteterne der. Gørlev Idrætsefterskole optrådte og Tinker Heste Foreningen. Og Gollum forelskede sig voldsomt i en lille blå muskelhund. Hun var vist også i løbetid og syntes også at han var ret sød…. Men vi valgte alligevel, at stille os lidt væk fra den, så Gollum kunne få vejret igen ;-). Han var så forelsket, at han sad og vuffede efter hende, da hun et kvarters-tid senere gik væk fra ringen ❤ 😀 Arh men altså, Gollum 😀

DSC_0083lys
DSC_0096lys

Dyrenes Dag var generelt en rigtig god oplevelse og vi så en masse glade dyr, som der blev sørget godt for. Vi så også en række små bure med duer i, der stod direkte ude i solen og uden nogen skygge eller afskærmning mod publikum. Det var ikke helt fair. Jeg håber, at ejerne tog sig bedre af fuglene end det umiddelbart så ud til.

DSC_0102lys

Jeg hørte, at det med jævne mellemrum blev annonceret i højtalerne, at nu sendte man en flok brevduer afsted, så jeg håber, at de kun sad der i ganske kort tid, inden de skulle ud og flyve.

Lidt stemningsbilleder fra Dyrenes Dag 2019:

Slagelse Festuge 2014
Slagelse Festuge 2016
Slagelse Festuge 2017

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Opvisning | 2 kommentarer