Vinterens Online-liv

Med et forsamlingsloft på 5 personer, har det været virkelig op ad bakke med både hold-træning og konkurrencer… Men heldigvis er vi blevet rigtig gode til det med at gøre tingene online, så vi har ikke ligget helt stille af den grund.

Rent trænings-mæssigt, har vi jo selvfølgelig mødtes med Helle for at træne og vi har også trænet selv.

Træning med Helle og hundene

Jeg har tidligere nævnt, at jeg følger et online hvalpekursus via Facebook; Online hvalpetræning – Af Hjertehund. Det er et gratis forløb og har givet god inspiration og remindere i forhold til hvad man skal huske at tænke over i forhold til hverdags-træning. Tak, Michelle, for det.

For nyligt, er jeg også begyndt på et online hvalpe-kursus med en engelsk HTM udøver, Michelle Dodson. PupSmart hedder det og det er et mix af hverdagstræning og træning mod en karriere som sportshund.

PupSmart undervisningen består dels af Facebook opslag og videos med træningsideer og så er der en ugentlig Zoom session, hvor der skydes øvelser i gang. Næste uge gennemgår vi hvordan det gik med sidste uges træning og næste uges træning sættes i gang.

Den ugentlige træning ligger fredag aften og England er en time bagefter Danmark, så den ligger lidt sent for Xmas. Han er tit træt, når vi når dertil, så han laver ikke så meget live træning. I stedet følger jeg med i instruktionerne og så lægger jeg videoer af vores træning op i løbet af ugen.

Den lille fyr kunne ikke holde sig vågen til aftenens hvalpetræning.

I denne uge har jeg lavet en lille bane med en masse forskellige former for underlag, som han har gået rundt på og søgt godbidder og vi arbejde på slip-kommandoen samt indkald.

Underlags-banen blev selvfølgelig også brugt af de to store, når nu jeg havde taget alle tingene frem 🙂

Rent konkurrence-mæssigt, har vi også formået at holde os bare lidt i form. Gollum og jeg har deltaget i 3 online konkurrencer her gennem vinteren: Juledans og så 2 x Vinter Cup.

Juledansen blev afholdt 27. december og der skulle man live streame sin performance til en Facebook gruppe, hvor en dommer sad klar til at dømme mens man performede. Det var en form, der lænede sig så meget op ad en rigtig konkurrence som muligt – man havde kun én chance og man skulle performe live.

Gollum stillede op med et lille freestyle program i Freestyle Begynder klassen – det var hans freestyle debut og han blev nr. 8. Måske er der en grund til, at vi hovedsageligt laver HTM 😂
Nej, jeg synes nu, at han gjorde det godt – han var en fin freestyle fyr ❤ Vi skulle optræde til julemusik og Gollum dansede til “Last Christmas” med Wham!

“Last Christmas, I gave you my heart….”

Gollum og jeg mødtes med Helle til Juledansen, så vi kunne streame for hinanden og så hjalp Helle mig også med at passe hvalpe, mens jeg stod for at være indsender og regnskabs-ansvarlig under hele konkurrencen. Det var et stort job til en person, så jeg var glad for, at Helle gav en hånd med (med både regnskab og hvalpe). Særligt fordi Xmas kun havde været hos mig i 5 dage på det tidspunkt. Han var slet ikke klar til at underholde sig selv.

Det synlige bevis på Gollums Freestyle debut

I januar og februar var Gollum og jeg med i Vinter Cupen, der også var en online konkurrence, men denne gang skulle man bare uploade en video, så reelt set kunne man tage videoen om indtil man var tilfreds med sin performance. Jeg forsøgte dog stadig kun at give det en chance – hvis det skulle hjælpe os med at holde os lidt i konkurrence form, måtte vi have presset over ikke at kunne lave flere forsøg. Når jeg siger “forsøgte”, så er det fordi jeg tog den sidste video om… en familie med børn, hund og kælk gik mellem karmeaet og jeg, da vi var 2 minutter inde i programmet. Så jeg afbrød og startede forfra.

Vinter Cup var 2 individuelle konkurrencer og en hold konkurrence. Gollum og jeg var på hold med Sidsel og Shadow og Tine og Linus.

I januars-konkurrencen var temaet “film musik”, så der kunne jeg optræde med This Is Halloween, der også er det program, som vi ellers optræder med i år. Vi filmede en våd vinterdag udendørs i Helles gård. Gollum var super dygtig, så jeg var tilfreds… men det er ikke en video, som jeg har gemt… Jeg har en federe film af det program fra DM og jeg håber også at vi kommer til andre mesterskaber med det – om Corona vil!

Hele vores hold gjorde det godt – Gollum vandt Øvet HTM, Linus blev nr. 2 med et mega flot program og Shadow blev nr. 2 i Øvet Freestyle. Samlet set lå holdet nr. 2 efter 1. runde.

Dygtig Gollum – vinder af HTM Øvet i Vinter Cup del 1

I Vinter Cup del 2 var temaet “Sommertema”, så der måtte jeg ud og finde på noget nyt… Inspirationen kom en snevejrs-dag og da første jeg havde fået ideen, så måtte jeg filme med det samme… Jeg ville optræde til “Kom Maj, du søde milde…” og en sneklædt skov ville være den perfekte baggrund for sådan et program.

Så næsten 3 uger før konkurrencen, havde vi vores video klar og jeg kan faktisk rigtig godt lide den. Jeg synes, at det er et dejligt program, der fremhæver Gollums styrke – nemlig at han kan være fantastisk præcis i sit arbejde ❤

Igen gjorde holdet det flot – denne gang stillede vi alle op i HTM Øvet. Gollum vandt – Shadow blev nr. 3 og Linus nr. 6. det var nok til at vi beholdt vores samlede 2. plads i Cuppen. Godt gået piger og tak for kampen ❤

Og så i sidste weekend, var det hvalpenes tur til Online Dog Dancing. Der er så mange hvalpe i dansk HTM lige nu, der ikke får lov til at komme ud og vise sig frem, så jeg havde arrangeret en Online Sandkasse Dag en fredag eftermiddag.

Drengene og jeg mødtes hos Helle fredag kl. 13. Vi lod først lige hvalpene lege lidt og derefter fik de en pause, mens vi trænede med Ex-it og Gollum.

Og så gjorde vi klar til hvalpe-dagen. Vi satte PC op og testede telefoner og live streaming funktioner.

Kl. 15 var Xmas og jeg klar til at åbne ballet. Helle stod for at streame det til Facebook og agere DJ, mens Xmas og jeg lavede et lille Sandkasse program. Bag skærmen i England sad dommer Karen Sykes og fulgte med og skrev kommentarer til det hun så. Ligeledes havde publikum mulighed for at kommunikere via Facebook.

Da programmet var færdigt (eller i løbet af aftenen faktisk) blev alle kommentarer samlet i et diplom, som blev sendt til deltagerne som et minde om dagen.

Mellem hundene stod jeg for at kommunikere med Karen og sikre, at hun var klar og havde den info hun behøvede.

Hund nr. 3 var Mocca, så der havde jeg også et job med at streame og starte musikken.

Og et par hunde senere var det Tangos tur.

Det var en super hyggelig eftermiddag og det var så sjovt at se hvad alle de andre Dog Dancing hvalpe går og roder med. Tiden gik bare alt for hurtigt, så før vi vidste af det, havde 10 ekvipager optrådt og vi kunne sige tak for god underholdning og flot hundearbejde og logge af for denne gang.

Helles og mine hunde brugte yderligere et par timer på at lege og hygge og de nød at Helle og jeg havde haft en hektisk eftermiddag og derfor ikke havde fået lukket træningstaskerne – der var træningslegetøj i hele hallen 😀

Da jeg kom hjem, skulle jeg samle alle kommentarer fra dommer og Facebook i diplomer og hvad kan jeg sige… det tog ca. 10 millioner gange længere tid, end jeg havde forestillet mig :-D. Men endelig var de klar og jeg synes at de blev mega fine – et godt minde om en god eftermiddag, som handlerne kun kan blive glade for.

De bliver sendt til handlerne sammen med en rosette, som Kate har lavet og et stykke legetøj, som Pia fra Dalum Dyrehandel har sponsoreret.

En spændende kasse fra Dalum Dyrehandel på vej mod DKK
Rosetter

Inden jeg var helt færdig med dagen, bestilte jeg et kort til vores engelske dommer og til vores sponsor fra Dalum Dyrehandel med tusind tak for støtten af vores arrangement. På forsiden af kortene, var der billeder af alle de deltagende hvalpe ❤

Overskuddet fra både de voksnes og hvalpenes online dage går til at vi kan holde et brag af et VM i Danmark i 2023 🙂

Udgivet i Dommer, Gollum, Konkurrence, Tango, Video, Xmas | Skriv en kommentar

Træning og hygge

I går mødtes Helle og jeg for at træne hunde og hygge.

Vi startede selvfølgelig med at træne og vores hunde var så dygtige.

Xmas træner grundfærdigheder og han udvikler sig med raket-fart i disse uger. Han får større og større forståelse for klikkeren og tilbyder selv mere adfærd. Han er sådan en fin lille hvalp.

Ex-it nørder med heelwork positioner og det ser så godt ud.

Og Xmas var så dygtig – han puttede sig selv i seng mens Helle og Ex-it trænede ❤

Tango træner også heelwork og så hygger vi med lidt forskellige freestyle ting.

Mocca træner, lige som Xmas, på grundfærdighederne. Det er ret vildt at se Mocca og Xmas ved siden af hinanden. På mange måder ligner de hinanden, men Mocca er ca. 4 uger ældre end Xmas og det hun kan den ene dag, kan jeg pludselig se Xmas kunne kort tid efter… Så ved at følge Moccas udvikling, kan jeg få en lille reminder om hvad jeg kan forventer, at der sker med Xmas inden for de næste par uger.

Gollum træner heelwork – og hygger også med lidt freestyle.

Super god træning med alle 5 og så skulle man tro, at de var klar til at slappe af og tage en lur, mens Helle og jeg fik en dejlig frokost… Det var de ikke!

Sjældent har en frokost været mere kaotisk med hunde, der prøvede at stjæle fra bordet og som hoppede op og ned fra sofaer og legede eller drillede hinanden og os. Hold nu op!

Hvad vi troede, at vi ville få:

Hvad vi rent faktisk fik:

Det var hyggeligt og sjovt og en lille smule stressende 😉
Og frokosten var top lækker! – Så man kan godt forstå, at de prøvede at snuppe lidt af den 😉

Tak for en dejlig dag, Helle & Co. Jeg havde faktisk trætte hunde, da jeg kom hjem 🙂

Udgivet i Gollum, Tango, Træning, Xmas | 1 kommentar

Tango fra 10 uger til 5 mdr.

Udgivet i Tango, Træning, Video | Skriv en kommentar

Hund i Fokus, DM og Årets Hund 2020

Det er ikke mange stævner der har været i år – vi var afsted i februar, derefter det skæbnesvangre Crufts, hvor vi mistede Hero og så kom der en lang Corona pause inden Viborg Hunde Forums dobbeltstævne i juni og Hornsherred HTM Klubs sommerstævne i august. Vi er mildest talt lidt rustne og det har været svært at få stævne-erfaring i poterne med den nye koreografi. En ting er, at kunne lave et program til træning – men for også at kunne lave det, når det virkelig gælder, så skal der noget stævne rutine til. Gollum har brug for, at lave sit program i et travlt stævnemiljø flere gange, før det bliver virkelig godt. De første gang vi viser noget nyt, er det tit lidt tøvende…

Så det var med sommerfugle i maven, at jeg gjorde klar til årets Danmarksmesterskab, der blev afholdt på Vilhelmsborg ved Aarhus. Vi følte os klar, men havde vi stævne-træning nok med os?

Torsdag aften blev brugt på at pakke og finde alle de ting frem, som man skal have med, når man rejser med to hunde. Og det er ikke så lidt! Pakkeriet blev yderligere kompliceret af, at Tango pillede ting op ad taskerne med samme tempo, som jeg lagde det ned! Men langt om længe var vi klar…

Fredag morgen hentede Helle og Ex-it os ved 10 tiden og vi satte kurs mod broen og Fyn.

Første stop var ved Dalum Dyrehandel, hvor vi fik hilst på Pia og shoppet lidt udstyr. Det er altid dejligt at komme hos Dalum – man kan ikke køre over Fyn uden lige at kigge forbi :-). Gollum købte sig en Donut Bed – han er nemlig ret glad for den, som Tango har fået, så nu har han sin egen. Og ellers fandt vi lidt bolde og hundeposer. Helle shoppede meget mere igennem 😀

10 minutter fra Dalum, stoppede vi igen – denne gang ved Den Fynske Landsby for at gå tur med hundene og opleve lidt samtidigt.

Vi havde en mega hyggelig formiddag og det regnede kun i de 20 minutter, hvor vi sad under halvtag og spiste dejlig tun sandwich til frokost.

Hundene fik sig en ordentlig en på opleveren. Især Tango, der møder verden med stor intensitet og iver. Han brænder virkelig krudt af, når der sker så mange spændende ting ❤.

Han fik hilst på en flok køer, som var ret uhyggelige, han så heste, gæs, får, høns og geder – de var meget mindre uhyggelige og han var med inde i en masse forskellige huse, stalde og lader fyldt med spændende ting at kigge på og lugte til.

Alle hundene var klar til en lur, da vi kørte videre.

Og så gik turen til Vilhelmsborg, hvor vi landede vi 16 tiden. Vi blev mødt af Hanne Madsen og resten af DKKs crew og så stod den ellers på klargøring inden weekendens store dog dancing stævne.

Der skulle slæbes borde og stole, sættes ringbånd op, sorteres dommersedler, hentes blomster til pynt, sorteres rosetter og meget mere. I løbet af 3 timers effektivt arbejde, var ridehuset forvandlet til en flot DM hal. Kæmpe tak til DKKs effektive mandskab og Helle for at give den en på skallen, så vi kom i mål så hurtigt.

Hallen blev lukket af og så kørte vi til hotellet, hvor vi var så heldige, at møde Lizza og Nina (resten af HTM udvalget), så vi kunne aftale hvad tid vi skulle mødes næsten morgen.

Helle og jeg gik en tur med hundene og det viste sig, at hotellet faktisk lå i et ret godt område til gåture… Og så var det ellers god nat!

Hjemme sover Tango i hvalpegård, men jeg havde taget et bur med til ham, som han kunne sove i på hotellet. Det fungerede godt i juli, da vi boede på hotel i Viborg, så det regnede jeg også med, at det ville gøre her… Tango var ikke enig. Han sagde ikke noget… Han stod bare op og kiggede på lågen. Han lagde sig ikke ned og han pev ikke. Han stod og stirrede, som om han forsøgte at hypnotisere lågen til at åbne sig. Han ville ikke sove i bur! Efter 2 timer gav jeg op. Hverken han eller jeg ville få sovet på den måde. Jeg åbnede lågen, Tango kom ud, rullede sig sammen i Gollums nye donut seng og sov… Så sådan blev det!

Ahhhh så kan jeg sove!

Og jeg hørte ikke mere til ham før lørdag morgen, hvor han stadig lå i donut sengen med stakkels Gollum liggende ved siden af på det hårde gulv.

Tango mente, at Gollum jo bare kunne lægge sig ind i buret hvis han var utilfreds 😉

Lørdag morgen vågnede vi kl. 6. Jeg 30 minutter med hundene, satte Gollum i bilen og tog Tango med op på værelset mens jeg kom i bad og fik pakket mine ting. Derefter kom Tango også i bilen, mens jeg spiste morgenmad sammen med Helle. Kl. 7.35 var der afgang til Vilhelmsborg og hallen.

Vi fik gjort de sidste ting klar i hallen, så vi kunne byde deltagerne velkommen til første konkurrence dag – året Hund i Fokus konkurrence.

Jeg stillede op i HTM3 med Gollum og i Sandkassen med Tango.

Gollum var en af de første hunde i ringen, så jeg skulle skifte tøj og varme op. Gollum føltes rolig og i balance med sig selv og omgivelserne. Dejligt. Og da vi kom i ringen, viste han også super præcise positioner. Han arbejdede opmærksomt og med dejlig energi. En performance, der placerede ham som vinder af klassen og Hund i Fokus vinder i HTM3 for 2. år i træk. Awwww dygtig lille fyr ❤

Efter Gollums performance, tjekkede jeg lige, hvad der skulle laves i hallen inden jeg skulle være dommer.

Tusind tak til Majbritt, der tilbød at være hvalpepasser, så jeg kunne koncentrere mig om at være dommer og arrangør i de næste par timer. Det var en kæmpe hjælp. Da jeg rejste mig fra dommerbordet og havde få minutter til at blive klar til Sandkassen, så havde hun luftet Tango og sørget for, at han var klar. Det var simpelthen så dejligt.

Tango var mega sej i ringen. Super opmærksom og så fin at arbejde med. Åh hvor er det dejligt, for Coronaen har jo også gjort, at han ikke få samme stævne-erfaring, som en hvalp normalt ville få. -Men han tackler det hele så godt.

Klokken var næsten 2 inden jeg fik tid til at spise frokost og jeg var mega sulten!

Til gengæld blev stævnet afviklet effektivt og det hele gled perfekt, så vi var færdige med præmieoverrækkelse og det hele ved 15 tiden. Så havde vi lige en times oprydning, hvor der skulle sprittes bode og stole af og gøres klar til næste dag – men kl. 16 lukkede vi porten ind til hallen og kørte til hotellet.

Helle og jeg gik en tur med hundene og derefter slappede vi af på værelset i et par timer.

Når man har haft en lang stævnedag og sidder ved sin PC optaget af at redigere fotos og har hele sin opmærksomhed rettet mod det, så skal man ikke have energi-drik til hunde og sin egen sodavand stående ved siden af hinanden på bordet…

Jeg kan forsikre alle om, at Oralade smager af kylling, præcis som producenten lover, så det var faktisk ikke smagen der gjorde, at jeg var ved at kaste op…. det var mere konsistensen og tanken om, hvad det var jeg havde i munden…

Kl. 18.30 mødtes vi med de øvrige HTMere på hotellet til aftensmad – pizza og cola. Perfekt afslutning på dagen!

Tango sov igen uden for buret – jeg gad ikke engang forsøge at lukke ham ind og han var også så udmattet, at han ikke ville lave noget ballade. Kl. 3 ville han gerne ned og tisse, så det gjorde vi. Og ellers sov begge hunde og jeg selv som sten.

Søndag morgen stod den igen på morgentur, derefter skulle der pakkes bil og så morgenmad. Afgang til hallen kl. 7.35.

Igen brugte vi en times tid til at få de sidste småting på plads inden DM 2020 kunne skydes i gang. Alice der var indsender på dagen, havde medbragt ekstra flag, så hallen var endnu flottere end dagen før!

Der blev udvekslet Held og Lykke gaver mellem deltagerne. Vi fik så mange fine ting!

Held og lykke kort og gaver
Tango fik også verdens sejeste USB stick navne-dime fra Hundeknytteriet

Tango var ved at være overtræt og havde svært ved at finde ro i hallen, så han kom i bilen, så han kunne få sovet. Der er ingen sandkasse klasse ved DM, så han skulle ikke ikke andet end at supporte søndag.

Gollum skulle i ringen i HTM3 og snak om at ramme formen på det rigtige tidspunkt! Han gik ind og lavede en tæt på fejlfri performance. Jeg er mega tilfreds med ham og stolt af hans indsats. Det var så flot.

Det rakte til DM Sølv og samtidig kunne han kåres som Årets HTM3 Hund 2020. Wooohooo sejeste lille sortfod ❤

Det var en bevægende dag for både Helle og jeg. Vores første “vigtige” konkurrence uden Hero og Jazz – det var lidt svært og savnet gnavede. Vi tudede begge i en blanding af sorg og glæde, da Gollum og jeg kom ud af ringen.

Jeg skulle være dommer i de 3 sidste klasser på dagen og derefter skulle der ryddes op i hallen inden præmieoverrækkelsen. Tiden fløj afsted og før jeg vidste af det, sad Helle, Henriette og jeg og så på en tom hal mens vi spiste vores noget sene frokost.

Inden Helle og jeg kørte hjem, gik vi lige en hurtig tur med hundene og tog billeder af Gollum med hans flotte præmier.

Hund i Fokus vinder 2020, Årets HTM Hund 2020 og DM Sølv 2020

Kæmpe tak til Plantorama, MaxiZoo, Hundeknytteriet, Royal Canin og DKK for de fede præmier og DM souvenirs!

Sponsorgaver fra MaxiZoo, Plantorama og Hundeknytteriet samt souvenirs fra DKK. Dertil foder fra Royal Canin. Det var en sand gaveregn.
Og dertil flotte rosetter og glaspokaler fra DKK til podiepladserne ved DM og rosetter til Årets Hunde og Hund i Fokus vinderne.

Vi var hjemme ved 18 tiden efter en virkelig dejlig weekend.

Stort tak til DKK for at slå knude på sig selv, for at få gennemført DM på trods af alle corona restriktioner! Det var lige hvad vi trængte til!

Og tak til Helle for en skøn weekend og for ubegrænset støtte og opbakning. Og selvfølgelig til Gollum og Tango for et par fede ture i ringen ❤

Og dagen derpå… jeg tror, at der er et par stykker, der har tømmermænd ❤

Udgivet i Dommer, Gollum, Konkurrence, Tango, Video | Skriv en kommentar

Tango, 16 uger

Udgivet i Tango, Video | Skriv en kommentar

Dobbelt-konkurrence i IEC 2020

20200711_1522592

Vi kørte hjemme fra fredag formiddag kl. 10. Jeg havde brugt hele morgenen på at pakke og Tango havde brugt morgenen på at pille ting og sager op af kufferten igen…. det skulle blive spændende at komme til Viborg og se, hvad vi rent faktisk var blevet enige om at have med.

Det var Tango’s første længere køretur og første større weekend eventyr, så jeg var spændt på, hvordan det ville gå.

Vi stoppede første gang efter ca. 1½ time på tanken i Kildebjerg på Fyn. Her fik drengene lov til at komme ud og tisse og så kørte vi videre.

blog

Vi stoppede igen ved Jellingestenen, hvor vi gik en længere tur. Tango mødte også en lille hvid hund, som gerne ville lege lidt – dejligt, så blev der brændt lidt ekstra energi af efter mange timer i bilen.

DSC_00212

Jellinge er et skønt sted at gå tur – smukt og interessant på samme tid.

 

En time mere og så var vi fremme ved IEC, hvor vi gik i gang med at gøre klar til konkurrencen.

Tango mødte også lille Razer, som han hyggede lidt med – og Lones Humble fik han også lov til at bide i.

107856004_10223472618912505_5304399205669757188_o2

Tango og Razer

20200712_1238582

Tango og Humle

Da vi var færdige i hallen, kørte vi til hotellet og fik pakket ud og gået tur. Derefter kørte vi til McDonalds efter aftensmad, som vi spiste på værelset.

20200710_1751122

Jeg havde håbet, at Tango ville være træt og tage sig en lur, men der var fuld fart på.

Og jeg blev mindet om, at man skal huske at lukke døren ud til badeværelset 😀

20200710_1819252

Til gengæld var Tango super dygtig til at holde sig. Det var jeg spændt på, for hjemme står døren altid åbent, så han kan bare gå ud, hvis han skal tisse. Det kunne han ikke på hotellet, men det blev ikke problematisk. Ingen uheld overhovedet. Dygtig dreng.

Vi havde Tangos sædvanlige sove-bur med, så natten gik også fint. Det gjorde ingen forskel for Tango om buret stod i Sorø eller i Viborg.

20200712_0617092

Vi gik morgentur lidt over 5 og tog derefter en time mere og gik en tur igen ved 6.30 tiden.

20200711_0515132

Lidt i 8 kørte vi i hallen og fik gjort det sidste klar til dagens konkurrence.

Tango var helt sikker på, at konkurrencen var en stor fest, som vi havde arrangeret kun til ære for ham. Han var begejstret. Så mange mennesker og hunde til at hygge med. Det var fantastisk.

Gollum var tilmeldt i HTM kl. 3. Det var kun 2. gang han lavede sit nye program i en konkurrence og første gang vi forsøgte os med hele koreografien og vores performance var sådan en typisk “nyt program performance”. Mange ting fungerede – en del ting var stadig svære, men alt i alt tilfredsstillende. Det var som jeg kunne forvente – nu skal der bare en masse “ring-erfaring” til for at forbedre os og komme helt i mål.

 

Den lange corona pause havde i øvrigt sat sine spor – jeg var lidt ‘rusten’ og jeg var faktisk nervøs, da jeg gik i ringen. Det plejer jeg ikke at være under en normal konkurrence sæson, hvor den ene konkurrence tager den næste. Der bliver jeg ‘vant til det’ og nerverne lægger sig. Men efter en sommer uden konkurrencer, skulle vi lige i gang igen…

Efter kl. 3 satte jeg mig ved dommerbordet og overlod Tango til Sidsel, der havde meldt sig som hundepasser. Både Annette og Lonni havde deres hvalpe med, så Sidsel og Tango havde arrangeret en række play-dates. Han havde bestemt ikke tid til at savne mig.

20200711_1034592

Tiden fløj afsted og før vi vidste af det, var der præmieoverrækkelse og dagens konkurrence var slut.

Sidsel og jeg fik gjort klar til konkurrence-dag 2 – Camilla hjalp også med at sortere dommersedler.

Der var egentlig arrangeret fælles-spisning og hygge på hotellet om aftenen, men jeg syntes, at Gollum havde været meget i bur og Tango havde været meget sammen med alle mulige andre end mig, så jeg valgte bare at købe mad med og tilbringe aftenen på værelset sammen med hundene.

Kl. 19 kom Tango i bur og han faldt straks i søvn. Udmattet efter en lang dag med virkelig mange oplevelser, indtryk og hunde at lege med.

Tango var ude og tisse igen ved 22 tiden og derefter sov han hele natten – det er hårdt at være til stævne.

Søndag morgen var han til gengæld top klar til en dag mere!

Jeg startede med at dømme færdighedsprøver og derefter havde jeg faktisk selv tid til at hygge med Tango’s play-dates.

Han gav den gas både med Mariannes Dee og med Mortens skønne Xolo. Han mødte også Jettes Gizmo og Railey, men de strittende haler gjorde ham lidt usikker – det skulle han lige vænne sig til 🙂

20200712_1027122

Tango og Dee

DSC_03282

Tango og Xolo

20200712_0846102

Railey blev han ret tryg ved

20200712_0847222

Men med Gizmo ville han godt lige have en beton-klods imellem, når han skulle hilse 🙂

Og så kom Tango i bilen (Tak til Kate for kødbenet) og fik sig en lur mens Gollum skulle i ringen.

Vi havde en bedre performance søndag – 3. gang vi var i ringen med vores program og allerede lidt mere erfaring at trække på. Jeg er super tilfreds.

 

Efter frokost sad jeg igen bag dommerbordet – Tango sov i bilen. Han var træt efter en hård weekend 🙂

20200712_1209112

Træt fyr med sin nye grønne ko (tak Sidsel)

Kl. lidt i 15 var vi klar til præmieoverrækkelse – dygtig Gollum – 3. og 2. vinder i klassen de to dage.

DSC_03702

Og efter præmieoverrækkelsen shoppede jeg lidt Eden godbidder og VOM hvalpefoder. Der var læs på, da vi kørte hjemad 🙂

Hjemturen gik glat og vi var hjemme efter ca. 3 timer på vejene.

20200712_1407492

Aftensmad i bilen

Tak til Miriam og Sidsel omkring konkurrencen og til alle for en dejlig weekend og for hjælpen med at underholde og passe Tango, når jeg var optaget ❤

 

 

Udgivet i Gollum, Konkurrence, Tango | Skriv en kommentar

Tango træning

Tango træning d. 6.7.2020 – 13 uger gammel og 3 uger i Danmark

Udgivet i Tango, Video | Skriv en kommentar

Online HTM kursus

 

I begyndelsen af marts fik jeg en messenger besked fra Marianne, der bor i Norge. Hun lever af at træne hunde, optræde med dem og undervise. I tillæg til hendes fysiske træning, har hun også en web shop med en masse online kurser og hun spurgte mig om ikke jeg kunne tænke mig, at lave et heelwork kursus til hende.

Jeg har stor erfaring med og glæde af at undervise face to face, men havde egentlig ikke tænke over, at ville lave noget online. Men umiddelbart lød det interessant og jeg kan godt lide at undervise og formidle budskabet om, at hundetræning først og fremmest skal være sjovt, så hvorfor ikke?!

Jeg sagde ja, lavede en lektions-plan, som jeg sendte til Norge og fik godkendt og derefter gik jeg i gang.

De første lektioner lavede jeg med mine egne to hunde; Biscuit på 15 og Gollum på 5 år. Det var vigtigt for mig, både at have en stor og en lille hund med og en gammel og en ung, for et af budskaberne med kurset er, at heelwork træning kan være sjovt for alle hunde uanset størrelse, race eller alder.

Da jeg skulle i gang med den 3. lektion kom Gollum til skade i vild leg med sin søster Ex-it og måtte holdes i ro i 5-6 uger, så for at arbejdet med kurset ikke skulle gå helt i stå, så måtte jeg i byen og låne hunde. Helle stillede velvilligt op, så Ex-it, Jazz og Doggie blev brugt i de næste to film. Jeg er super glad for, at Helle gad stille op til opgaven og hjælpe mig videre.

Og da 5. og sidste lektion skulle redigeres, var Gollum i bedring og kunne igen bidrage lidt. Det er trods alt lettest at illustrere sin træning med egne hunde. Det er jo dem, der er trænet præcis efter de metoder, som jeg gerne ville beskrive.

Efter ca. 6 uger, var jeg klar med et 5 lektioners seminar, som jeg kunne sende til Norge. Derefter tog Marianne over og fik lagt det hele online. Undervejs i dette arbejde var jeg involveret i forhold til at bekrive kursusindholdet og tankerne bag kurset. Og det blev også hurtigt klart, at der skulle bruges en kort trailer, så eventuelle interesserede kunne se lidt mere omkring indhold og hvordan sådan et online kursus fungerer.

I løbet af et døgns tid var det hele klar og Marianne kunne uploade kurset til https://englishbissevov.simplerosites.com/htm-with-emmy

Når man køber adgang til kurset, så har man adgang i et år. Dvs. at man kan gå tilbage til de 5. lektioner så ofte som man ønsker og se eller gense sekvenser, der omhandler det, som man arbejder med netop nu.

Kurset er bygget op, så man gradvist bygger mere og mere på sin heelwork og man leger rigtig mange færdigheder ind. Man starter med at skabe sit drømmebillede af, hvordan man forestiller sig at ens perfekte heelwork skal se ud. Derefter bygger man drømmepositionen op med egen hund. Næste skridt er, at bevare denne drømmeposition i vendinger og retningsskift. så arbejder man på at bevare den, når der virkelig kommer bevægelse på og i de sidste lektioner arbejder vi med flere positioner og en hel masse lege, der kan gøre heelwork sjovt for hund og ejer.

Min filosofi er, at heelwork skal være den sjoveste leg hunden kender – sådan er det for Gollum og jeg og sådan vil jeg gerne have, at det skal blive for deltagerne på online kurset.

Udgivet i Undervisning, Video | Skriv en kommentar

Crufts 2020

20200307_1325082

Jeg har været længe om at skrive om mine oplevelser på Crufts i år. Delvist fordi Corona travleheden satte ind næsten øjeblikkeligt efter at jeg ankom til Danmark. Jeg  arbejder med svage og udsatte borgere, i det der betragtes som en kritisk stilling, så da resten af Danmark gik i dvale, så fik jeg mere travlt end nogensinde.
-Men min tøven er nok hovedsageligt fordi jeg ikke har haft lyst til at tænke på eller tale om den tur, der sluttede så fatalt. Samtidigt, så ved jeg nu, at denne tur rummer mine sidste glade oplevelser med Hero. Mit sidste eventyr med en hund, der har været unik lige fra, han kom til Danmark som 8 ugers hvalp. Jeg har muligvis ikke lyst til at tale om det lige nu… men om et par år vil jeg have lyst til at se tilbage på det og mindes og huske. Og til den tid vil jeg være glad for, at jeg trods mine følelser lige nu, fik skrevet det ned.

For lige nu drukner hele oplevelsen i en tåge af sorg og vantro – men jeg prøver at skille det ad, så jeg får de gode minder pillet ud og gemt i mit hjerte.

Egentlig burde jeg måske have taget starten på turen som et tegn og være blevet hjemme – men som udgangspunkt tror jeg jo ikke på tegn og varsler, så da jeg vågnede mandag morgen med kvalme og ondt i maven, så var jeg mest irriteret over, at have været rask og frisk i over et år og så vågne utilpas lige præcis den morgen.

Jeg pakkede bil – satte en taske ind, vendte mig om og kastede op – satte en ny taske ind – kastede op igen og sådan forsatte det indtil kl . 5, hvor jeg mødtes med Bodil og ret hurtigt erkendte, at hun var nødt til at køre. Jeg kunne ikke.

20200302_0734092

Jeg sov på bænken på færgen i de 45 minutter det tog, at komme fra Rødby til Puttgarden

Som jeg husker rejsen til Holland, så skiftes jeg mellem at sove og brække mig. Jeg havde lorte-poser klar, så når kvalmen overmandede mig, så kunne jeg kaste op i sådan en, binde knude på og så smide den ud af vinduet. Ikke særlig politisk korrekt, men hvad skal man gøre – man kan jo ikke kører i en bil fyldt med bræk-poser.

Vi stoppede ved Vitakraft Outlet ved Bremen og købte godbidder til en god pris. Og da vi kørte derfra, havde jeg det egentlig lidt bedre, så jeg tilbød at køre, så Bodil kunne få en pause. Det skulle jeg ikke have gjort. Jeg holdt ca. 1 time – derefter måtte jeg stoppe og bytte plads igen – fuldstændig udmattet og klar til en ny bræk-bølge.

Hen på eftermiddagen ankom vi til Hock van Holland og selv om jeg næsten ikke orkede det, så skulle vi ud med hundene. På det tidspunkt havde jeg ikke spist eller drukket hele dagen og jeg var smadret.

20200302_1609262

Men jeg måtte tage mig sammen og komme ud. Vi gik en tur på stranden – ikke så langt som vi plejer, for det var der ikke energi til på min konto. Der var til gengæld massere af energi hos hundene…. især Gollum var fjollet og havde krudt i måsen.

20200302_1604382

Gollum måtte periodevis gå med Bodil – ellers tænkte han kun på at angribe mine fødder

Vi gik ind på en café, hvor jeg tog chancen og bestilte en cola. Jeg drak den uden at blive dårlig. Phew!

20200302_1715082

Border Collierne på Café

Inden gåturen, havde vi sat en række Nose Work kilder op, som vi gik ud og lod hundene finde. Biscuit fik lov til at holde fri og hygge med Bodil – når man er 15 år gammel, har man ikke brug for ekstra aktiviteter på en lang rejse. Men border collierne var begejstrede for at få noget at lave.

20200302_1738362

Gollum

20200302_1740052

Gollum

20200302_1746302

Hero

20200302_1749542

Hero

Efter træningen, gik vi alle sammen ind på en cafe og forsøgte med noget aftensmad. Jeg bestilte kylling med brød og spiste brødet. Men jeg fik drukket mere cola og også et glas mint-the, så væske-balancen blev reguleret og jeg fik det faktisk bedre. Det hjalp også, at jeg kunne holde et par panodil i mig.

20200302_1816152

Dejligt med lidt varme

20200302_1913192

Mint the

20200302_1940122

Biscuit

20200302_1916012

Gollum og Hero

20200302_1910262

Gollum holdt øje med de andre gæster og betjeningen

En sidste lille aftentur og så om bord på færgen.

Jeg sov godt den nat! Hold nu op en start på turen!

Og så vågnede jeg tirsdag morgen og var fuldstændig frisk igen! Ingen kvalme – ingen mavesmerter. Jeg var parat til morgenmad på færgen med æg og pandekager. Kaffen ventede jeg lige lidt med… trods alt!

Traditionen tro luftede vi hunde ved Morrisson’s supermarked. AAAAARRRRRGGGGHHHHHH! Vi tog en Hero ud af bilen, der ikke gik rent! Jeg var ved at blive sindsyg! Han haltede ikke rigtigt, men han trådte heller ikke helt igennem. Jeg satte gang i hele mit engelske netværk i et forsøg på at finde en kiropraktor, der kunne kigge på ham inden Crufts.

Vi fik også handlet lidt ind til de første dage og så satte vi ellers kurs mod Linton og Kennel Littlethorn.

Trafikken i England er altid håbløs. De første 100 km tog 2 timer at køre. Og det blev ikke meget bedre i løbet af de næste 200 km. Men undervejs fik jeg efter flere forsøg, fat i en kiropraktor, der kunne kigge på Hero næste morgen. Det ville kræve 400 km. mere i håbløs engelske trafik næste dag, men sådan måtte det være…. Hvis ikke Hero gik rent, var der ligesom ingen Crufts optræden. Han måtte prioriteres.

20200304_0803042

Vi stoppede i Overseal og gik tur med hundene, så de var luftet, når vi kom frem til Littlethorn. Og da vi med god samvittighed kunne sætte dem tilbage i bilen, kørte vi de sidste 10 km til Linton og en hyggelig eftermiddag sammen med Heros opdrættere, Bob og Alison.

Gåtur i Overseal:

Det er altid en glæde, at møde Bob og Alisons dejlige hunde, men det varmede mit hjerte lidt ekstra, at se Heros mor “Littlethorn Jazz”. 14 år gammel, men i helt faktastisk god form. Hun kunne stadig trave de unge hunde under bordet og hun rejste sig uden tegn på stivhed i kroppen. Hun ældes virkelig med ynde.

Efter aftensmaden tog vi afsked og kørte 20 km tilbage mod Birmingham og Travelodge Tamworth M42, vores hotel. Det lå ved en trafikeret motorvej, men trods det, var der stille og roligt og gode muligheder for at gå tur ved hundene. En sti bag ved hotellet førte ud til en lille landsby med gode sti-systemer. Der var mulighed for indkøb både i supermarkede og flere restauranter. Det var så godt.

20200306_2007302

Biscuit på hotellet

Vi fik pakket ud og spiste aftensmad på værelset – vi var trætte og orkede ikke at gå ud mere den dag.

Onsdag morgen startede vi kl. 6.30 og kørte de 200 km til kiropraktoren, hvor vi skulle være kl. 9. Heros skulder var ‘faldet ned’. Den blev skubbet op igen og Hero var ren-gående. Pyh!

Bodil og jeg fortsatte ca. 1 time til Trentham Gardens, hvor vi mødtes med min veninde Karen. Nåh ja, vi gjorde lige et hurtigt stop ved Pets At Home – selv om man har udsigt til 3 dage på Crufts, skal man jo ikke kimse af en shopping mulighed.

Trentham Gardens er et fedt sted. Der er alle mulige små butikker – der var skam også en dyrehandel og selv om vi lige havde været i Pets At Home, skulle vi da lige ind og kigge.

trentham

Bag alle de små butikker, lå selve haven – en kæmpe stor park, hvor der alle vegne gemte sig små overraskelser i form af kunstfærdigt udskårne træstubbe, små og store elverpiger med mælkebøtter i hænderne og skulpturer af dyr – ræve, rådyr i flugt mv.

Vi gik rundt om parkens sø – en tur, der tog 2 timer. Border Collierne var begejstrede for at få sig rørt. Biscuit syntes, at der var lidt langt og han var træt, da vi kom tilbage til bilen.

Vi fik frokost og sluttede dagen med et stort Garden Center – et gigantisk indkøbscenter, hvor der ud over have-tilbehør og planter også kunne købes alverdens ting til hus og hjem, kort, luksus-øl og gave-artikler. Man kan ikke rigtigt forestille sig  hvad et engelsk garden center er, før man har været i et – det er meget mere end en dansk planteskole eller byggemarked.

Først på aftenen kom vi tilbage til hotellet. Igen spiste vi aftensmad på værelserne – det var nemmere med hundene og fint nok efter en lang dag ude.

20200304_0540342

Biscuit gik tidligt i seng ❤

Torsdag var første dag på Crufts og jeg må indrømme, at Coronaen sad i baghovedet. Jeg havde været ret kæk inden afgang, men kunne godt mærke, at det var grænseoverskridende på en anden måde end ellers, at være så tæt på mange andre mennesker fra hele verden. Der havde været en formodning om, at mange ville blive hjemme i år for at undgå smitte, men det var ikke det indtryk vi fik, da vi var der. Der var lige så mange mennesker som altid – hvilket vil sige 150.000+ personer fra hele verden samlet i et messecenter med begrænset plads i løbet af de 4 dage. Jeg må dog også sige, at vi ret hurtigt vænnede os til tanken og tog det ret roligt. Vi fulgte anbefalingerne med grundig hånd hygiejne og heldigvis så jeg ingen hoste i de 3 dage, hvor jeg var der. Det med at holde en afstand på 2 meter til andre, var fuldstændigt umuligt.

Crufts havde gjort håndhygiejne let og så godt som alle tog lige lidt håndsprit, når de gik forbi standerne, der stod både udendørs og inde i hallerne.

Vi fik os installeret med vores ting i et par ‘bænke’ sammen med akitaerne – der havde vi vores lejr. Biscuit fik et bur at hygge i – han gad ikke alt virkakket mellem boderne, men Gollum kom med ud at shoppe. Hero sad i bilen – han skulle ikke trættes unødigt af at gå rundt på Crufts i flere dage.

20200305_1329322

Vores lejr

20200305_1323132

Vores naboer var smukke Akitaer

20200305_1031352

Gollum

20200305_1300322

Biscuit

Jeg havde på forhånd besluttet mig for nogle ting, som jeg skulle købe på Crufts; tørredækner fra Ruff and Tumble, liner fra min line-pusher gennem mange år og Aviform kosttilskud, der sikre god pleje af hundenes led (de havde 2 poser til 1 poses pris – wooohoooo). Og så faldt jeg over nogle mega lækre køledækner, også til en rigtig god pris i forhold til hvad jeg har set i Danmark.

Der er massere af ting at kigge på, når man går rundt på Crufts!

Vi brugte formiddagen på shopping og ved middagstid var vi klar i Arenaen til at nyde den engelsk freestyle finale.

20200305_1132212

Let the show begin!

Top 3 blev:

DSC_01362

Nicci med Elsa

DSC_01502

Anne med Freckle – mit absolutte favorit program

DSC_00672

Helen med Kara

DSC_01792

Alle 3 placerede ekvipager havde super programmer og gjorde det virkelig godt.

-Alt i alt var det en fin og underholdende finale.

Vi troede nok egentlig, at vi var i humør til at shoppe videre efter freestylen og vi gjorde også en indsats, men i realiteten orkede vi ikke mere.

20200306_1043372

Vi følte os nogenlunde lige så slidt som disse to

Vi erkendte vores nederlag og kørte tilbage til hotellet. Her startede vi med at gå en dejlig tur med hundene…

20200305_1625132

-og da vi kom tilbage, trænede jeg med Hero i en halv times tid.

Og derefter samme procedure som de øvrige dage – afslapning og aftensmad på værelserne. Vi orkede ikke rigtigt, at gå ud og spise.

20200306_2007192

Sådan så vi alle sammen efterhånden ud 🙂

Torsdag aften hyggede Hero og jeg med at åbne held og lykke gaver fra vennerne i Danmark. Tak til jer, der tænkte på os ❤

 

20200305_2057502

Tusind tak for de fine gaver – vi fik også 2 nøgleringe, der ikke nåede med på dette billede.

Gollum hyggede med at makulere papiret, da Hero havde åbnet gaverne. Jeg fandt små stumper af gavepapir i min seng resten af opholdet 😀

Og selvfølgelig så vi Crufts på fjernesynet – hvad skulle vi ellers se 🙂 Der er flere timer med highlights fra Crufts på engelsk TV hver dag – hovedsageligt på Channel 4, men når de holdt pause, tog More 4 over, så man kunne faktisk se Crufts på TV fra vi kom hjem og indtil sengetid.

Fredag morgen stod vi igen tidligt op og gjorde klar til dag 2 på Crufts.

20200306_0721432

Morgenen gik med at gå rundt og kigge på boder. Torsdag havde Bodil og jeg fulgtes ad, men fredag delte vi os op, så vi hver især kunne koncentrere os om præcis de ting, som vi fandt interessante.

20200306_0932182

Gollum og jeg hang ud sammen og hyggede os ❤

Jeg så både Richard Curtis og Ann DeRizzios opvisninger i div. opvisningsringe rundt omkring og så hyggede jeg og hang ud med verdens bedste Gollum ❤

20200306_0929212

Richard Curtis’ opvisning

Hverken Gollum eller jeg holdt ud hele formiddagen. Ca. 1 timer før vi havde aftalt at mødes med Bodil, var vi tilbage ved lejren, som vi denne dag delte med en masse søde Settere.

20200306_1012292

Vi sad overfor den sødeste Irske Setter, der var rimelig frustreret over ikke at kunne komme til at hilse på Biscuit og Gollum. Men det var jo også tarveligt, når de andre fik lov ❤

Ved middagstid stod den på den engelske HTM finale og der var vi naturligvis på plads i Arenaen – denne gang sammen med norske Marianne.

89508239_10220080382335739_6140457667270803456_n

Foto: Marianne Methi

Top 3 i den engelske HTM blev:

DSC_01122

Caroline med Fawkes – et fuldstændigt fantastisk og fejlfrit program

DSC_00822

Lucy med Skiffle

DSC_01282

Pamela med Mack the Knife

DSC_00562

Jeg var lidt overrasket over, at Lucy med Indy ikke endte i top 3 – jeg syntes personligt, at de var oppe blandt de bedste, men det er altid anderledes, når man vurderer som publikum end når man sidder som dommer, så det var formentlig, som det skulle være.

Niveauet i klassen var spredt – de bedste kørte udelukkende på verbale kommandoer og hundene arbejdede selvstændigt og præcist. Andre havde en del hånd-signaler og hånd-targets og uparallele positioner. -Men sådan vil det være, når man udtager landets 10 bedste ekvipager – også i Danmark ville der være forskel på den bedste og den 10. bedste i landet. Glædeligt var det, at alle hunde så glade og trygge ud i ringen – det gjalt faktisk alle 3 HTM konkurrencer på Crufts.

Vi forlod Arenaen og begyndte at pakke sammen. Vi havde set nok og ville gerne have god tid om eftermiddagen til at gå tur og pakke vores ting sammen.

Tilbage på hotellet, tog vi hundene ud på en dejlig solrig gåtur. Det var skønt at være ude i frisk luft og hundene nød det i fulde drag.

Efter gåturen, tog Hero og jeg lige en sidste trænings-session, mens Biscuit holdt Bodil beskæftiget med at nusse ham. Der er jo ingen, der skal kede sig 😉

Og så stod den eller på projekt pakning! Alle vores indkøb skulle have sin plads og pakkenillikerne skulle fordeles, så noget kunne blive i bilen, noget skulle med ind på Crufts og noget skulle vi kunne få fat i på færgen. Det var ikke en let opgave og det tog et par timer.

Da vi var færdige, mødtes Bodil og jeg og læssede ting i bilen. Vi satte også hundene ind og så gik vi faktisk ud og spiste sammen. Dejligt at føle, at der var tid til det efter flere dage med aftensmad på værelserne.

Lørdagen startede meget tidligt.

Hundene skulle luftes, bilen skulle pakkes færdigt, vi skulle checke ud af hotellet og afsted til Crufts, så jeg kunne træne i Arenaen kl. 7.

Hero sad i bilen om formiddagen – han har været i Arenaen så mange gange, at han ikke behøver socialiserer derinde. Han ville få mere ro og hvile i bilen end i hallen. Men Gollum kom med ind og hjalp mig med lige at tilpasse mig ringen og få overblik over hvor mine rekvisitter skulle stå og hvor jeg selv skulle placere mig. Han er måske nok ikke den store freestyle stjerne, men han kan nok til at hjælpe med den slags.

DSC_00092

Efter træningen, havde vi et par timer til at slappe af, hygge med de andre internationale handlere og åbne held og lykke kort og gaver.

20200307_1120592

20200307_1121042

20200307_1121082

20200307_1154532

En times tid før briefing, gik jeg ud til parkeringspladsen med Gollum og Biscuit. De kom i bilen og så kom Hero med ind. Vi brugte den 15 minutters gåtur fra parkeringen til hallen som lufte-mulighed og jeg husker gåturen ind til hallen som et øjeblik, hvor Hero og jeg var lykkelige sammen. Det er et af de sidste glade minder jeg har med ham og det værdsætter jeg virkelig nu. Vi slappede af sammen og nød hinandens selskab.

20200307_1006592

På vej mod NEC og Crufts

20200307_1015482

Hero sprang selv op på bænken, så jeg tog et billede og så løftede jeg ham ned. Vi skulle jo ikke have skader så tæt på vores optræden.

Der var vildt mange mennesker i hallen, men Bodil gik på den ene side af Hero og jeg gik på den anden, så han var skærmet inde mellem os og blev ikke skubbet eller trådt på.

Da vi kom tilbage til bænkene, var det tid til briefing. Der var ikke så meget nyt for mig – jeg havde prøvet det før. Men det giver alligevel altid et sug i maven – det er ved briefingen, at det sådan rigtigt går i gang.

20200307_1142572

Gina Pink holder briefing

Jeg havde start nummer 5, så da konkurrencen gik i gang, tog jeg Hero ud og begyndte at varme op. Der var fart på ham og han var i hopla. Jeg sagde til Karen, der var min hjælper, at jeg håbede, at vi kunne nå at krudte af på de ca. 20 minutter vi havde.

En af udfordringerne på Crufts er, at man afleverer sine rekvisitter ca. 1 – 2 timer før konkurrencen går i gang, så man har ikke adgang til dem i opvarmningen. Det har jeg altid haft det lidt svært med, men jeg forsøgte at have andre løsninger og vi fik en ok opvarmning.

Og så var det tid!

Det var ikke vores livs bedste performance – der kom lidt småfejl og der var lidt lyd på Hero, men der var også rigtig mange fine ting og Hero var vikelig tændt og glad.

Da jeg kom ud af ringen, var jeg lidt skuffet over ikke at have fået vist programmet så fedt, som det kan være… men samtidig var jeg bare så glad for Hero og for det vi havde sammen. Jeg var lige ved at tude over hvor skønt det var, at være sammen med ham. Jeg skridtede af og så satte vi os sammen over ved bænkene. Det virkede ikke fair, bare at sætte ham i bur lige efter, at han havde præsteret så flot for mig. Jeg forlod ham først, da jeg skulle ind til præmieoverrækkelsen – og det er jeg rigtig glad for i dag. Det var vores sidste rolige, intime tid sammen, hvor vi i fred og ro kunne nyde hinandens selskab og hvor vi begge havde det godt.

Top 3 i konkurrencen blev:

DSC_02652

Elke fra Belgien

DSC_02392

Lisa fra Sverige

DSC_02212

Nicci fra England

Jeg så ikke de andre deltagere – enten varmede jeg op eller også hyggede jeg med Hero – men alle virkede glade og tilfredse med deres præstationer. Der var en god stemning.

Efter konkurrencen, pakkede Bodil og jeg straks sammen. Den ene forlygte på min bil var sprunget og jeg ville gerne nå at køre så langt som muligt i dagslys. Karen og Allan hjalp os ud til shuttel-bussen, der kørte os til parkeringspladsen og inden for en times tid var vi klar til afgang.

Hundene fik mad lige inden vi kørte og så afsted mod Harwich.

Turen tog 3 timer og vi holdt ingen pauser. Da vi kom frem, luftede vi hundene. Hero virkede lidt ‘mærkelig’, men ikke umiddelbart syg. Vi satte drengen tilbage i bilen og gik ind for at købe lidt ind til hjemturen og få tisset af.

Da vi kom ud igen var Hero voldsomt urolig i sit bur. Det var han ellers aldrig. Han har altid elsket sin bil og det var det sted, hvor han følte sig mest tryg og tilfreds. Jeg tænkte, at han nok skulle ud, så jeg gjorde klar til igen at lufte ham. På de 15 minutter, hvor vi havde været inden i butikken, var der sket en kæmpe forandring med ham. Han krummede sig sammen i smerte og rullede sig sammen på græsset.

Jeg greb min telefon og googlede *Emergency Vet Harwich*. Der kom et forslag 30 km væk. Jeg ringede til dem og så kørte vi ellers alt hvad remmer og tøj kunne holde.

Vi kom frem til en gammel, slidt klinik og personalet virkede nærmest ligeglad med os. Det var ikke super betryggende. Vi ventede også i et venteværelse sammen med en masse andre hunde – bla. kom der en sort labrador lige hen i hovedet på Hero – jeg måtte trække mig tilbage ind i kattenes venterum og Bodil måtte stille sig i mellem og skærme os.

Vi ventede ret længe, men endelig kom vi til… Dyrlægen spurgte ind til Hero. Desværre gik hun i stå ved, at han havde kastet sin aftensmad op og at han havde været på Crufts. Hun mente, at han nok havde fået en eller anden ‘bug’ på Crufts. Jeg prøvede at forklare hende, at han havde mere ondt en en ‘bug’, men hun gav ham smertestillende og kvalmestillende og så mente hun ikke, at hun kunne gøre mere. Hun kunne ikke mærke noget foruroligende i hans mave, sagde hun. Jeg spurgte endda om hun mente, at han ville overleve natten på færgen, så urolig var jeg. Det så hun ingen grund til, at han ikke skulle… jeg kunne jo give ham en halv panodil, hvis han stadig havde ondt i morgen…. Og så var vi ude på landevejene igen, på vej til Harwich. Jeg skal på det kraftigste fraråde at besøge VetsNow, hvis man får brug for akut dyrlæge i England. De er dyre og ikke særlig kompetente.

Jeg forsøgte at lufte Hero igen tilbage ved færgen, men det gav ikke mening, så Gollum og Biscuit fik en lille tur, så de havde tisset af og så kørte vi om bord. Det var en lang nat, hvor Hero var i bilen og jeg intet kunne gøre andet end at håbe.

Næste morgen, græd jeg at lettelse, da jeg så Hero se nogenlunde ud… faktisk tænkte jeg et øjeblik, at dyrlægen i Harwich måske havde haft ret. Men med det samme vi kom ud af bilen på stranden i Hock van Holland, blev det klart, at der stadig var noget seriøst galt.

Hero var voldsomt forpint og hans slimhinder var næste hvide. Han lignede en hund, der var ved at gå i shock. Og at få fat på en dyrlæge i Holland på en søndag morgen er ikke let. Alle dyrlæger har telefon-svarer på med hollandske beskeder om hvor man skal ringe hen i tilfælde af noget akut. Vi forstod ikke hollandsk.

Hetty, der bor i England, men forstår hollandsk, forsøgte at hjælpe, men det var heller ikke let for hende. Endelig fandt Bodil en hundelufter, der hjalp os med at ringe og efter 1 time eller mere lykkedes det endelig at få en aftale på et dyrehospital i Amsterdam en times kørsel derfra. Afsted med os!

20200308_094940

Følelsen, da vi trådte inde på dyrehospitalet i Amsterdam, var fuldstændigt anderledes end i Harwich. Personalet var venlige, professionelle og effektive. Hero blev straks undersøgt og personalet gav sig tid til at finde ud af hvad han var for en hund. De ville gerne se video fra Crufts, for at se, hvordan han havde haft det dagen før.

De fandt ret hurtigt den brok, der var blevet overset i Harwich og derefter gik de i gang med at behandle og lindre. Ingen tvivl om, at Hero havde virkelig ondt, men han var så sej. Han lå stille og fandt sig i de mest ubehagelig undersøgelser. Jeg var mega stolt af ham.

Der var på et eller andet tidspunkt opstået et brok og (formentlig) under hans Crufts performance, var blæren faldet ud gennem denne brok. Efterhånden som blæren blev fyldt, spærrede den for endetarmsåbningen inde fra, så Hero hverken kunne tisse eller komme af med afføring. Han fik lagt et kateter op, så hans blærer kunne bliver tømt og man kunne næsten se ham slappe af, da smerten fra en overfyldt blære forsvandt. Da blæren blev tømt, lå den ikke mere i vejen og så kunne han også komme af med afføringen. Det gjorde utrolig meget ved hans almen tilstand. Han havde gået 20 timer uden af tisse eller have afføring. Det er smertefuldt.

Dyrlægerne i Amsterdam konsulterede deres chef-kirug for at finde ud af, om det var forsvarligt at lade os rejse hjem eller om vi skulle blive indtil efter en operation. Enden på det blev, at vi kunne køre. Hero fik kateteret sat fast og så skulle jeg tømme det hver 2. timer indtil han kunne blive opreret, så ikke der kom pres på blæren igen. Hero fik smertestillende og penicillin og så var vi på vej.

Kl. 13 startede vi den 700 km langekøretur til Puttgarden. Derefter færgen og så 1½ timer hjem. Vi holdte kun pause, når Hero skulle have tømt blæren hver anden time og ellers kørte vi bare… Undervejs fik jeg ringet både til egen dyrlæge og til Karlslunde Dyrehospital og fik lavet aftale om indlæggelse tidligt næste morgen.

20200308_1802562

Vi var hjemme kl. 23. Kl. 6 næste morgen ringede vækkeuret igen. Og i mellemtiden var jeg oppe hver 2. timer for at tømme Heros blære. Jeg var udmattet.

Kl. 8 blev Hero afleveret på dyrehospitalet. Det var forfærdeligt, at efterlade ham, men dyrlægen var tillidsvækkende, så jeg kørte med en formodning om, at kunne hente Hero samme eftermiddag.

Jeg kørte på arbejde. Jeg havde egentlig ferie, men tænkte, at jeg havde mere brug for fridagen, når Hero kom hjem. Jeg ventede utålmodigt på et opkald fra Karlslunde og endeligt kom det. Det havde været en kompliceret operation, men den var gået godt. Dog ville de gerne beholde Hero indtil næste dag….

Mit hjerte sank! Men sådan måtte det jo være…

Næste morgen tog jeg igen på arbejde…. så jeg kunne holde en fridag, når Hero kom hjem…. I løbet af formiddagen, fik jeg et opkald fra min chef. Crufts blev betragtet som en risikozone i forhold til Covid-19 smitte, så jeg skulle gå hjem og arbejde hjemme fra.

Det gjorde jeg naturligvis. Og kort efter kom der et opkald fra Karlslunde. Hero kunne ikke tisse. Han prøvede, men kunne ikke. De ville gerne operere igen, for at finde ud af hvorfor. Det fik de naturligvis lov til.

Og en time senere var det slut. Heros blære havde været afskåret blodtilførsel i ca. 20 timer fra vi forlod Crufts og indtil vi ankom til dyrehospitalet i Amsterdam. Det var simpelthen for længe – blære-vævet var begyndt at dø. Der var ikke noget at gøre. Var den rigtige diagnose stillet i Harwich, havde vi haft en helt anden situation – så var der kun gået 3 – 4 timer. Det kan man godt overleve. Man kan ikke overleve 20 timer.

Hero fik fred tirsdag formiddag. Jeg fik ikke sagt ordenligt farvel. Jeg rejste til England med en hund i topform og kom hjem uden. Det er surrealistisk og helt forkert. Der er ikke andet at sige til det.

Sov sødt verdens bedste Hero. Gollum, Biscuit og jeg savner dig vanvittigt meget.

20200307_1326022

Udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero, Konkurrence | 1 kommentar

Sig nærmer tiden…

DSC_0017lys

Om en uge, er der afgang mod England og Crufts.

Det har været en hektisk vinter. På mit arbejde er 2 ud af 5 ledere i centeret stoppet i deres stillinger, så lige nu er vi 3 tilbage til 5 personers arbejde. Det kan godt mærkes. Og oven i det, har der været fuld skrue på træningen. Siden NM har vi trænet 6 dage om ugen for at blive klar.

I den sidste måned har træningen været skiftevis fuldt program med fokus på flow og dage, hvor jeg har pillet de enkelte momenter fra hianden og haft fokus på præcision og detaljer.

Rekvisitterne har drillet og hver gang jeg troede, at nu var vi i mål med noget, der fungerede, så gik det op for mig, at der lige var lidt mere, der skulle tilpasses….

Til gengæld er jeg vild med mit kostume! Et mix af gammel (brugt sidst i 2005 ved Danmarks første konkurrence!) og nyt. Min søster og jeg har haft et par kostume-sy-dage her i løbet af vinteren.

Og nu er jeg kommet dertil, hvor jeg bare gerne vil afsted. Jeg er træt af at træne og motiveret for at vise vores nye program frem.

DSC_0017lys

Inden afrejse d. 2.3. har vi dog lige en dansk konkurrence, hvor både Gollum og Hero har debut med nye programmer. Og egentlig glæder jeg mig til at prøve vores nye koreografier af og vise vores nye ideer frem, men jeg kan også godt mærke, at jeg har rigtig svært ved at finde mentalt plads til det. Mit fokus er simpelthen et helt andet sted lige nu. Det føles lidt som om, at stævnet d. 29.2. er i vejen.

DSC_0055lys

Gollum er også i fuld gang med ny koreografi

Jeg har nået det punkt, hvor jeg lige så stille zoomer ud fra hverdags-ting og mister fokus og koncentration i forhold til alt det, der ikke har med Crufts at gøre og mine tanker kredser mere om mere om de ting, der har med Crufts at gøre. Jeg bliver lidt distræt og har ikke overskud til at forholde mig til opgaver, som jeg ellers ikke tænker er specielt krævende. Mit liv er ligesom gået ind i en “før og efter Crufts fase” og alt hvad der overhovedet kan udsættes til efter Crufts bliver sorteret fra.

DSC_0010lys

Ellers har mesterskabs-paranoiaen sat ind. Jeg er panisk bange for at få influenza og jeg vogter over Heros bevægelser som en høg, for at være sikker på, at han ikke har fået en eller anden skade. Jeg tør dårligt lade ham løbe en tur i skoven, af frygt for, at han skal komme noget til. Det er ret forfærdeligt, at have det på den måde, men helt normalt, i tiden op til et mesterskab.

DSC_0015lys

I de sidste par dage, har jeg lejet Stestrup Hallen til min træning, for at have samme underlag og ringstørrelse som ved Crufts. Der sker jo noget med timingen, når man pludselig har større afstand mellem rekvisitterne.

DSC_00092

Vi har endnu en træning tilbage i Stestrup og så håber jeg, at nå 4 x træning i Helle Palms hal.

Og så har Hundeknytteriet lavet den flotteste gave til os! Line og halsbånd til at have på på Crufts! Hvis ikke vi bliver vindere, så er vi i hvert fald klædt på som vindere! Kæmpe tak til Linda og Hundeknytteriet!

87253765_818847158592415_2267698988046090240_n

Om en uge er der afgang… nedtællingen er så meget i gang!

Wish us luck!

DSC_0040lys

Lille Biscuit med Heros rekvisit

 

Udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero, Træning | 3 kommentarer