Vi havde glædet os vildt meget til at skulle til årets første stævne i Give. Det plejer at være et super hyggeligt og velarrangeret stævne. Vi havde tilmeldt os og langt en god træningsindsats, så vi følte os klar…. men så fik drengene dårlig mave. Først Xmas, derefter Tango og til sidst Gollum.
Vi endte med to indlæggelser til væskedrop og behandling mod en eller anden tarm-bakterie i stedet for en hyggelig tur til Give. Øv øv. Jeg var SÅ skuffet.
‘ Heldigvis kunne vi kort tid efter tage til Bogense til en lille hyggelig konkurrence, så vi skulle ikke vente længe med at teste formen efter vinterpausen.
Jeg synes det var svære forhold – det var meget “tæt” og hundene kunne ikke være inde i hallen før de skulle i ringen, så der var ikke rigtigt mulighed for at de kunne afklimatisere og vænne sig til lyde og omgivelser før de skulle præstere. Det var ikke betingelser, der lagde op til top præstationer – i hvert fald ikke med de hunde jeg har.
Heldigvis er de forholdsvis rutinerede og har prøvet en del forskellige set-ups, så vi kom igennem og også med fornuftige præsentationer.
Gollum vandt 2 x kl. 3 og Tango blev 2. vinder i HTM kl. 3 og fik sit første certifikat. Xmas lavede en rigtig fin træningsrunde.
‘ Ugen efter var der DKK stævne i Ringsted.
Her var noget bedre plads omkring os og drengene havde det tydeligvis bedre i ringen. Især Tango var virkelig god i sin HTM kl. 3. Han var så fin og jeg havde overskud til at kigge op og smile til dommere og publikum. Det er ikke en selvfølge, når man har med en forholdsvis ny kl. 3 hund at gøre 🙂
Gollum har et helt nyt HTM3 program, som vi ikke har fået “helt under huden” huden endnu. Vi kan lave det i træning, men det er stadig svært at lave i konkurrencer. Han gjorde det rigtig pænt i Ringsted. Hver konkurrence lige nu er en test af, hvor langt vi er og hvad vores næste fokus skal være.
Xmas har også et nyt program – Byggemand Bob. Han er ikke helt så langt som Gollum og det føles stadig mere som held end forstand, når vi kommer igennem det 😉 Ringsted var en af de gode dage 😀
Det blev til en 2. vinder i FS3 og en 4. vinder i HTM3 til Gollum. Tango fik en 5. vinder i HTM3 og et certifikat. Xmas fik en 4. vinder i FS3.
. 4 uger senere var der SHF stævne i Vipperød. Det var et dobbeltstævne – altså 2 dage og med fuldt stævneprogram.
Xmas lavede 2 træningsrunder – en planlagt og en knap så planlagt. Den første dag, prøvede jeg at konkurrere, men det blev for svært og gik i kage. Den anden dag, ville jeg gerne rette op på det, så der havde jeg et legetøj klar, så jeg kunne belønne en god start. Det var en meget bedre tur i ringen.
Gollum var flyvende i FS3 om lørdagen. Hold nu op en fed tur. Han satte nærmest ikke en pote forkert. Lørdag var der en enkelt smutter – han fik ikke ordenligt fat i min arm, da han skulle stå op ad den, så han gled ned og gik op igen – ellers var det endnu en rigtig god performance. Han var så stærk i freestylen denne weekend.
I HTMen var vi mere udfordrede – i hvert fald lørdag. I både HTM og FS programmet står Gollum mellem mine ben og jeg siger “bak”. I HTM siger jeg “Bak” og derefter signalet for næste position “Behind”. I Freestylen siger jeg bare “Bak”. Men vi har haft stor fokus på freestyle i en periode, så da vi nåede til bak, glemte Gollum alt om “behind” og skød bagud som en raket. Før jeg nåede at reagere, var han i den anden ende af ringe og 2 meter reglen var brudt. Så lavede vi det om til træning. Der var ligesom ikke grund til andet 😉
Søndag formiddag arbejdede vi på et nyt link i HTM programmet, så jeg ikke havde to links, der lignede hinaden så meget og kunne blandes sammen. Det testede vi i ringen søndag og vi kom meget bedre i mål 😀
Tango stod til at kunne få sit 3. cert lørdag og selv om jeg aldrig er nervøs, når jeg går i ringen med ham…. såh….. var der faktisk sommerfugle. Heldigvis lod Tango sig ikke mærke med det. Han arbejdede så flot.
Søndag var jeg lidt bekymeret for hvor træt han ville være på dag 2 – han har ikke så meget erfaring med dobbeltkonkurrencer, så jeg varmede meget lidt op… det var nok et fejl-skøn… der var den vildeste fart på i ringen 😀 Men han var stadig rigtig fin og præcis, så jeg måtte bare lige omstille mig til et andet drive end jeg er vant til 😀
Vi nåede 2 store mål i Vipperød.
Lørdag fik Tango sit 3. certifikat og blev Dansk HTM Champion. Det har vi virkelig arbejdet for, så det var fantastisk at nå i mål. For tre år siden tænkte jeg ikke at det var realistisk at drømme om en champion titel for Tango. Meget er sket siden og nu glæder jeg mig bare til at se, hvad fremtiden har i vente til os. Han er virkelig en fornøjelse at dele livet med ❤️
Søndag fik Gollum sit 10. grand cert i Freestyle og blev dermed Freestyle Grand Champion. Det i sig selv var virkelig stort. Han bliver 11 i næste måned, så vi har jo ikke uendelig meget tid på top niveau foran os. Samtidig blev Gollum også den første hund, der blev Grand Champion i begge discipliner. Jeg er så stolt af ham.
.
Hjemmelavede Champion Cookies til Tango fra Helle ❤️
Drengene og jeg kørte hjemmefra torsdag morgen tidligt. Jeg lavede et stop i Brøndby på vejen, for at se til min far og derefter gik turen over Øresundsbroen og op mod Stockholm.
Vi havde en pause i Linkjöbing, hvor jeg købte noget mad og gik en lille tur med drengene og derefter forsatte vi de sidste par timer mod Stockholm.
‘ Trafikken havde været fin hele vejen op, men da vi kom frem mod Stockholm, ramte vi fyraftenstrafikken og den sidste time var forfærdelig – tæt trafik, mange vejbaneskift og kø.
Det var en lettelse at komme frem til vores Airbnb i udkanten af byen. Det var en super hyggelig lille hytte tæt på gode luftemuligheder, så da jeg havde slæbt bagage ind, skyndte vi os ud på en gåtur inden det blev for mørkt.
.
‘ Derefter fik drengene aftensmad og jeg spiste også og så landede vi ellers på sofaen efter en lang men god rejsedag.
‘ Vi som som sten alle 4 og fredag morgen var vi veludhvilede og klar til en morgentur. Vi havde en afslappet morgen og hen på formiddagen var vi klar til en lille udflugt til Edsberg, hvor vi fandt en ICA, så jeg kunne købe ind og så gik vi en tur i byen.
‘
‘ Tilbage i hytten stod den på frokost og først på eftermiddagen gjorde vi klar til at køre til NM hallen, hvor dagens program var dyrlægecheck, træning og åbningsceremoni.
Jeg ankom til hallen i god tid og opdagede som det første, at mine hundepas lå i hytten. ØV! Tilbage til hytten og retur til hallen – 1 time i bilen i stedet for 20 min. Tiden op til NM havde været ret presset på hjemmefronten, så selv om jeg egentlig ikke var i tidsnød, så reagerede jeg ret kraftigt på forsinkelsen. Jeg havde svært ved at trække stikket for det der foregik hjemme og være 100% til stede i NM lejren.
Men det blev bedre… mit nervesystem kom ned og jeg fik sporet mig ind på det jeg var der for… og jeg havde god træning og en hyggelig stund sammen med holdet, hvor vi fik åbnet held og lykke gaver og kort.
Åbningsceremonien var kort, men fin og først på aftenen var vi igen på vej til hytte og en god nats søvn inden det for alvor gik løs.
. Lørdag var der indledende runder i både Freestyle og HTM. Det betød at jeg havde 3 programmer. Pga. de omstændigheder, der bøvlede på hjemmefronten, havde jeg ikke haft optimal træning op til NM og jeg havde lidt mere uro i maven end jeg plejer at have, når jeg går i ringen til et mesterskab.
Xmas, der har brug for meget og fokuseret træning, startede rigtig fint men han var lidt en bandit i ringen. Vi kom trods alt godt gennem vores koreografi og sluttede med points, som jeg tænkte ville placere os et sted midt i feltet… det viste sig at holde stik. Vi sluttede som nr. 9 lige uden for finalen.
. Gollum var til gengæld rigtig skarp i sin freestyle og for første gang nogen siden kom vi gennem hele koreografien uden større fejl eller svipsere. Weeeee godt gået Gollum! Det er ikke en let koreografi og vi har været længe undervejs. Nu går vi i gang med fin-pudsningen.
Gollum sluttede som nr. 5 og var dermed videre i finalen.
Gollum skulle også i ringen i HTM. Jeg synes at han gjorde det rigtig fint – skarp og uden fejl. Dommerne købte ikke så meget ind på vores performance denne gang og han sluttede som nr. 9 – lige uden for finalen (hvor der er 8 pladser ved NM).
‘
Det danske HTM hold præsterede generelt rigtig godt og sidst på dagen kunne vi stille os øverst på podiet som Nordiske Mestre – jubiiiiii 😊
Freestyle holdet fik bronze for hold. Gollum blev bedste danske hund og eneste danske hund i freestyle finalen.
På vej tilbage til hytten stoppede vi ved det hotel, hvor hovedparten af holdet boede og spiste landsholdsmiddag hele holdet sammen. Det var en hyggelig afslutning på dagen.
.
. Søndag morgen pakkede jeg hytten, ryddede op og gjorde lidt rent og så var der afgang til hallen. Jeg havde valgt træning søndag morgen fra. Gollum havde allerede været i ringen 3 gange – ved træning fredag og to klasser lørdag. Jeg tænkte at han havde mere brug for en rolig morgen end endnu en træning. Han er trods alt ældre herrer.
‘ Vi heppede på Sidsel i HTM finalen, men mentalt var jeg på Gollums freestyle. Selv om vi lykkedes med koreografien lørdag, så er det stadig meget nyt og svært for os.
Der kom også enkelte småfejl søndag – det var stadig en fin performance og jeg er meget tilfreds. Det er dejligt at vi begynder at lykkes med vores nye koreografi.
. Efter præmieoverrækkelsen startede køreturen mod Danmark.
. De første timer talte jeg i telefon med Helle og tiden gik fint. Det var godt kørevejr og det skred godt fremad. Ved 18 tiden holdt jeg en pause, købte aftensmad, luftede hunde og tissede af og så loggede jeg på et zoom webinar, som jeg mest lyttede til mens jeg kørte.
. Da det var færdigt, ringede Helle igen og så talte vi sammen indtil hun nåede hjem lidt før midnat. Vejret havde skiftet og det var helt forfærdeligt kørevejr – mørke, tæt regn og kraftig vind. Især over Øresundsbroen var vinden hård. Det var ikke en behagelig køretur, men omkring midnat landede vi hjemme. Trætte – men tilfredse med vores indsats og en god landsholdsoplevelse rigere.
Tak til landsholdet for en god tur, opbakning og god stemning. En særlig tak til Henriette, der brugte sin ferie/fritid på at rejse med som landsholdsleder og hjælpe os godt gennem NM uden at få noget for det. Det er virkelig værdifuldt for landsholdet, at nogen vil påtage sig den opgave. TAK!
Det er egentlig lidt tarveligt overfor Tango, at DM 2025 ikke rigtig har fået en plads her på siden… før nu… Endelig er det hans tur til at shine og så får jeg ikke rigtigt fortalt om det.
Sandheden er at tiden omkring DM og frem til nu har været super travl, så jeg nåede aldrig rigtig til at blogge. Men nu skal det være 😊
DM 2025 blev afholdt på Vilhelmsborg og det var på alle måder en skøn weekend. Vi var i hundehallen med tæppe som underlag i stedet for i ridehuset med sand som underlag og det var bare så lækkert.
Folkene på Vilhelmsborg havde lagt et kæmpe arbejde i at sikre, at vi havde de bedst mulige forhold og det lykkedes de med.
Drengene og jeg kom fredag middag og begyndte at sætte op. Senere kom Nina, Kate og Lizza også og først på aftenen var vi færdige.
Jeg boede i et værelse å Vilhelmsborg, så det var nemt at komme til og fra ”boligen” i løbet af weekenden. Og der var sørget for super forplejning for hjælperne i Smedjen ganske tæt på værelset.
Jeg boede i en anden bygning end de andre HTM-folk. Det var jeg super glad for lørdag morgen, hvor Randis Lulu havde opnået berømmelse (eller berygtelse – er der noget der hedder det?) ved at gø det meste af natten. Det havde holdt de fleste andre vågne, men jeg havde ikke hørt et pip 😁
Vi havde en skøn weekend med god stemning omgivet af gode venner. Der var travlhed – især på Hund i Fokus dagen, hvor jeg både var arrangør, dommer og deltager. Ved DM trak jeg mig lidt mere ud af ligningen og var hovedsageligt deltager og også lidt arrangør.
Drengene arbejdede godt. Især Tango havde en spændende weekend. Han havde debut i HTM3 og fik sin HTM3 titel på trods af et musik-svigt, der gjorde at vi måtte lave vores program i 2 bidder med en pause i mellem. Det var lagt fra optimalt – hverken for Tango eller jeg… men vi kom igennem. Søndag ved DM var han tilbage i kl. 2 og lavede ”Forræder” for sidste gang – og blev Danmarksmester. Sej fyr!
Fredag morgen startede jeg med en jobsamtale i Holbæk… så det var oplagt at gå tur i Holbæk inden vi fortsatte mod Odden og færgen til Aarhus. Jeg fik i øvrigt jobbet ☺️
‘ Hundene har forskellige præferencer på færgen… Gollum slapper bare af, Tango finder nogen der vil kæle med ham og Xmas skal bare være helt tæt på mig.
. Hygge på værelset på Vilhelmsborg
.
Årets HTM2 Hund
.
Årets FS3 Hund nr. 2
.
Årets HTM3 Hund nr. 2
.
Mega flotte DM gaver
. Xmas blev nr. 4 til DM i FS3 (16 Tons)
.
. Gollum blev nr. 2 i både HTM3 og FS3
Freestyle: Empty Chairs at Empty Table
‘ HTM: The People’s Song
.
. Og verdens sejeste Tango blev Danmarksmester i HTM2
‘ Jeg kørte hjemme fra torsdag morgen ved 9 tiden. Inden da gik jeg lige en tur med hundene, så de var godt luftede inden mange timer på vejene.
. Vi tog et solidt første stræk og kørte indtil kl. 13, hvor min radio app holdt op med at virke, så det blev lidt kedeligt ikke at have noget at lytte til. Det var det der skulle til for at motivere mig til et stop, hvor jeg lige kunne få tisset af, købt frokost og luftet hunde.
‘ ½ time senere var vi igen på vej – vi havde små 2 timer tilbage før vi ankom til vores lejede hytte i Högsäter i Sverige.
Det er jo altid spændende, når man har booket noget andet end hotel – hvad man kommer til. Her var det et skønt sted! En lille hytte langt fra naboer og med skønne udenomsarealer.
‘ Soveværelset lå på 1. sal ovenfor en stejl trappe og mine hunde er ikke vant til trapper, så jeg valgte at tage en madras ned i stueetagen og sove der. Jeg havde ikke lyst til, at hundene skulle gå op og ned ad trappen i løbet af natten uden opsyn. Men det var heller ikke noget problem – det fungerede så fint med madrassen.
‘ Så snart jeg havde indkvarteret mig, tog jeg drengene ud og gik den smukkeste tur.
‘ Hytten godt gemt bag træerne…
. Inden vi gik ind for at slappe af, tog vi lige en trænings-session uden for hytten
Jeg satte Gollum og Tango ind i bilen – Xmas gemte sig bag en stol… han havde fået nok af bil 😁
‘ – Så han blev den første til at træne… og da han havde kruttet af, kunne han godt leve med at vente i bilen, mens de andre trænede.
‘ Da vi kom ind, fik drengene mad og derefter undersøgte de lige hvor de var landet… Xmas hyggede lidt med et pivdyr og så var der ellers ro ☺️❤️
‘ Vi gik en lille aftentur ved 20 tiden og gik tidligt i seng – vi var alle sammen trætte.
Fredag morgen vågnede vi kl. 5 og gik en lille bitte tur – bare så alle kunne få tisset af. Det var stadig tusmørke. Gollum trak ind i noget krat for at 💩. Pludselig spændte både Tango og Xmas op og stirrede intenst ind i mørket. Der var helt stille, men jeg kunne høre noget pruste. Få sekunder senere kunne jeg hører et stort dyr trave hurtigt/galopere væk i mørket. Og der var jeg glad for, at Tango var i snor, for ellers havde jeg nok aldrig set ham igen! Jeg tror vi stod meget tæt på en elg ude i tusmørket.
Det var fra dette område jeg hørte lydene… det kunne jeg selvfølgelig ikke se i mørket… men det kunne jeg senere på dagen.
‘ Vi gik tilbage i hytten og jeg lå et par timer og hørte podcast og hyggede med hunde inden vi for alvor stod op og gik en rigtig morgentur.
‘ Da vi kom tilbage fik jeg morgenmad… jeg skulle have mad med, der ikke behøvede køleskab, så det blev rugbrød og nutella.
‘
‘ Efter morgenmaden gik vi ud for at træne….
‘ Derefter ventede hundene i bilen mens jeg pakkede sammen og låste hytten af.
Vi gik endnu en lille tur…
‘ Og så var der afgang… de sidste 300 km. til Drammen i Norge.
Første stop var imidlertid i Halden, hvor jeg havde fundet indkøbsmuligheder og en gåtur på Google Maps. Der var ca. 1 times kørsel, så jeg tænkte ikke at det var så galt…
Men det viste sig at være en time på små snoede veje, så det endte alligvel med at føles lidt langt.
‘
Jeg blev helt overrasket over at det ikke var et EU grænse-skilt… jeg havde glemt at Norge ikke er medlem af EU.
‘ Vi ankom til Halden og jeg fik købt de ting jeg manglede. Vi gik også en fin lille tur.
559 km til Ringsted i fugleflugtslinje… ærgerligt at jeg ikke er en fugl 😁
‘
‘ Heldigvis var de sidste 200 km til Drammen hovedsageligt på motorvej. Vi ankom lidt over 3 om eftermiddagen. Et lidt træls tidspunkt, for vi skulle ind til centrum og der var pænt meget trafik.
Men vi kom frem og fandt Scandic, hvor vi skulle bo. Jeg slæbte tasker op, fik tjekket ind og indkvarteret os. Og så gik vi en tur.
‘ Jeg havde fundet noget på Google Maps, der lignede en lille park ikke så langt fra hotellet, så den gik vi på jagt efter – og fandt. Den var noget mindre end den så ud på kortet, fordi en del af den var hegnet ind som museumshave rundt om Drammen museum, men der var trods alt græs og træer, som man kunne lette ben op af.
‘ Da vi kom tilbage til hotellet fik drengene mad og så stod den på afslapning indtil aftenturen. Det trængte vi alle til.
‘ Jeg fik rugbrød og nutella til aftensmad – jeg orkede ikke at skulle ud og finde noget.
Udfordringen ved at aftenlufte kl. 20.30 er, at kl. 5 næste morgen er det 8½ time siden hundene sidst var ude og så er det jo fair nok, at de gerne vil ud igen.
Så tidligt op og på morgentur.
Jeg spiste morgenmad kl 7.30 og så kørte vi til Drammen Hundepark, hvor det Norske Mesterskab skulle afholdes og jeg skulle være dommer.
‘ Jeg fik lov til at træne med hundene inde i hallen, men arrangørene gjorde klar.
‘ Derefter gik vi en tur i området omkring hallen, så hundene var klar til en lidt kedelig dag, hvor jeg skulle sidde bag dommerbordet og ikke havde tid til dem.
Dagen startede med åbningsceremoni og indmarch…
Klar til indmarch
‘ Så var der banevandring…
Banevandring
. Og så gik vi igang.
‘ Det er dejligt at dømme en masse programmer, som man ikke har set før. Det gør det bare lidt mere spændende, at det ikke er programmer, som man har set mange gange før.
Midt på dagen kunne der holdes præmieoverrækkelse for det Norske Mesterskab og derefter var der kl. 1 og 2 konkurrence.
‘ Jeg benyttede pausen til at lufte hunde… og shoppe nye Hundelands dækkener til drengene 😁
‘
.
‘ Klokken var over 18 da vi kørte tilbage mod hotellet – det havde været en skøn dag med mange glædelige gensyn med gamle venner og også nye bekendtskaber med dygtige hundefolk, som jeg ser frem til at lære bedre at kende. Tusind tak til Norsk Freetyleforening for invitationen❤️
Den spændende lille detalje ved afslutningen af dagen var, at mit hotel lå lige midt i Drammen Half Marathon, så det var noget bøvlet at komme tilbage og jeg kunne ikke komme ned i hotellets parkeringskælder. I stedet måtte jeg mase mig ind på den sidste ledige bås på en EasyPark parkeringsplads uden for området, hvor det kostede 375 norske kroner at parkere indtil næste morgen…. Men hvad skulle jeg gøre?! Jeg skulle jo holde et sted.
‘ Jeg havde egentlig tænkt mig at købe noget mad med tilbage, men pga. maratonløbet opgav jeg og fandt noget yoghurt, ice tea og iskaffe i hotellets reception.
‘ Det virker lidt ynkeligt, men det var faktisk præcis hvad jeg havde brug for og jeg var meget tilfreds ☺️
Og da jeg stod og ventede på at kunne betale…. i ret lang tid, fordi der lige var 2 der skulle tjekke ind… – så gik det op for mig, hvor gode mine drenge er til at rejse. De tilpasser sig lynhurtigt de nye opgivelser, de er nemme at have med rundt på hotellet, venter tålmodigt, larmer ikke, kører i elevator og denne gang gik det oven i købet gennem en automatisk sving-dør. Jeg er så heldig med de 3 ❤️
‘ Da vi alle havde spist, gik vi aftentur og så var det ellers sengetid!
Søndag morgen vågnede vi 5.30 og gik morgentur…
Vægkunst i tunellen på vej over i parken
‘ Da vi kom tilbage, var det tid til at pakke – lidt mere bøvlet end forventet, fordi bilen jo holdt lidt væk, men jeg kunne nøjes med at gå en gang, så det gik.
Jeg spiste morgenmad og så var der afgang!
Jeg kørte i 2½ timer inden første pause. Jeg skulle deltage i et online FCI møde kl. 11, så jeg luftede hunde, tissede af, købte kaffe og kl. 11 loggede jeg på og deltog i mødet fra bilen.
Der var 5 timer hjem og de 5 timer kørte vi i et stræk uden pauser. Jeg ville heller hjem og have hundene ud for alvor end at give dem en lille pause og så skulle køre videre.
Vi var hjemme kl. 16.30 – efter en skøn tur. Jeg har virkeligt nydt mit lille eventyr sammen med drengene. Det har været en rigtig god oplevelse, som jeg er glad for at jeg fik ❤️
. Tirsdag morgen startede med en gåtur, så jeg var sikker på at drengene var godt luftede inden dagens rejse.
‘ Hundene kom i bilen og jeg hentede de sidste ting og så var vi klar til afgang…
Første stop var hos Helle, hvor mine ting skulle over i hendes bil. Det viste sig hurtigt at være en større udfordring end forventet. Heldigvis dukkede Sandie op. Jeg er ret sikker på, hun må have spillet ALT for meget Tetris i sit liv, for hun kunne noget med pakning, som Helle og jeg ikke kunne! På mirakuløs vis blev bildørene lukket med alle vores ting inde, og vi var klar til at køre.
. Vi fulgtes ad i to biler: Tango, Röskva og Sandie i den ene – Helle, Mocca, Pellini, Gollum, Xmas og jeg i den anden.
. Allerede efter 20 minutter måtte vi holde første pause for at tanke diesel. Og hvad er chancen for, at vi møder en anden dansk dog dancer – der ovenikøbet bor på Fyn – på en tilfældig tankstation på vej mod Øresundsbroen? Ikke stor, men det var præcis, hvad der skete. Pludselig stod Sandie sammen med Linda, og det blev et hyggeligt lille, uventet møde.
‘ Næste stop kom hurtigere end ønsket. Servicelampen i Sandies bil lyste, så den måtte nulstilles. Vi kørte videre… indtil lampen tændte igen 100 km senere. Vi besluttede at holde frokostpause dér, gå tur med hundene og spise, inden vi kørte videre.
‘ Det var et hyggeligt sted med en sø, små hytter og gode muligheder for at lufte, så det var et rigtig fint pause-sted.
Desværre gik der ikke længe, før Sandies bil igen drillede – denne gang med motorlampen. Efter endnu en telefonsnak med mekanikerassistance blev fejlen nulstillet, og vi kunne fortsætte. Resten af turen mod Stockholm bød dog på flere stop for at nulstille og tjekke med vores “distance-mekaniker-support”.
‘ Mens Helle og Sandie kørte, kommunikerede jeg med finske venner for at finde værksteder i Helsinki, der kunne kigge på bilen torsdag eller fredag. Det blev også til en del forgæves opkald til værksteder, der desværre var fuldt bookede resten af ugen.
Gåtur et sted i Sverige, hvor vi stoppede for at nul-stille
. Vi nåede langt om længe campingpladsen ved færgen, hvor vi tog afsked med Sandie, Röskva og Tango, som skulle sejle til Finland næste morgen med dagfærgen. Helle og jeg skulle over med natfærgen, så vi fik Sandie installeret, luftede hunde, sagde “på gensyn” og kørte de sidste 3 km til færgelejet, hvor vi ankom lige i tide til at køre om bord.
. Det var fantastisk at træde ind i kahytten og kunne slappe af efter en lang dag. Hundene nød også at komme ud af bilen.
. Jeg sov godt, og næste morgen prøvede jeg at tage hundene med ud på færgens “hundetoilet” – men de nægtede og holdt sig til vi kom i land.
‘ På bildækket mødte vi flere andre dog dancere – både fra det danske landshold og Jules og Christine fra Belgien. Xmas fik hilst på Jules’ hvalp Greyson ❤️
‘
. Så snart vi kom i land, stoppede vi, så hundene kunne blive luftet. Raisoi Marina var perfekt til formålet. Men Helle og jeg var først rigtigt klar, da vi fandt en lille café med kaffe og morgenmad.
‘
En hyggelig lille cafe
. Mens Helle og jeg gik morgentur i Finland, gik Sandie tur i Sverige…. inden hun skulle på en lang færgetur med Röskva og Tango.
‘ Mens Helle kørte mod Helsinki, talte jeg med bilværksteder i Finland, der kunne hjælpe med Sandies bil, men i sidste ende var det min finske veninde Johanna, der lykkedes med at finde et værksted, der kunne hjælpe. Derefter kunne jeg fokusere mine google færdigheder mod at finde et godt sted at lufte hunde og hygge når vi kom frem til Helsinki.
Vi kunne først komme ind på hotellet efter frokost, så vi havde en formiddag til at opleve lidt af Helsinki. Jeg fandt The Seurasaari People’s Park, som viste sig at være et super sted. Der var parker og en ø med et stort frilandsmuseum, hvor man også kunne gå en fin tur.
Vi startede i en park, hvor vi også fandt en cafe, der serverede cola for os og vand til hundene.
‘ Dernæst gik vi over broen til øen. Det var ved at være godt varmt, så hundene fik lov til at køle sig af i vandet. Ikke en rigtig svømmetur, men lige ud og soppe.
‘ Tilbage på fastlandet, besluttede vi at det var tid til en is – desværre talte de ikke så godt engelsk, så jeg endte med at få to is – Helle nåede at få dem stoppet, inden hun også fik to! Temperaturene var imidlertid så høje nu, at man ikke engang ville kunne nå at spise en is før den smeltede. Inden længe var jeg smurt ind i is og vaflen blev så glat, at den smuttede ud af hånden på mig og jeg sad tilbage med en is… så var det problem løst!
‘ Efter frokost kørte vi til hotellet, hvor vi checkede ind og blev installeret. Der var aircondition på værelset, hvilket var fantastisk. Det var virkelig varmt udenfor.
‘ Det er et super hundevenligt hotel og på værelset lå en lille velkomstpose med godbidder, hundeposer og legetøj. Xmas var særligt begejstret for legetøjet, som han insisterede på at lægge op på bordet.
. Vi slappede af hen over eftermiddagen og da vi nærmede os spisetid, gik vi en tur i parken, der ligger lige over for hotellet.
. Derefter mødtes vi med Annette, Majbritt, Sidsel, Dennis og Helle til aftensmad – det meste af landsholdet var ankommet i løbet af dagen.
Vi manglede kun Sandie, der var ved at være i land i Finland efter en lidt lang, men så vidt jeg ved, god sejltur gennem skærgården.
. De ville ankomme til hotellet omkring midnat, så jeg aftalte med Sandie, at Tango sov hos hende og Röskva endnu en nat og så ville flokken blive genforenet torsdag morgen.
Torsdag morgen gik jeg morgentur med Gollum og Xmas…
‘ – derefter mødtes hele holdet – inkl. Sandie – til morgenmad og så varr der afgang til hallen.
Vi ankom til en stor træningshal uden for Helsinki. Der var fine udenomsområder til at gå ture og hallen havde kunstgræs og stødabsorberende underlag. Vi kunne næsten ikke forlange bedre forhold. Teamområderne var lidt små og tætte, men det er jo nok en del af gamet, at hundene skal kunne fungere tæt sammen med andre hunde. VM bliver større for hvert år og det gør træningshallerne ikke.
.
.
.
‘ Vi indrettede det danske teamområde…
. -Og så var det tid til dyrlæge-kontrol. De var super grundige i Finland – de tjekkede chip, bevægelser, bøjeprøver for at se om der var tegn på smerte, hjerte og lunge-lyd og tegn på problemer med maven. Så grundigt et tjek har vi ikke tidligere oplevet.
Sandie var kørt til værkstedet med bilen, så jeg tog Röskva til dyrlæge-tjek… Hun er klart større og stærkere end mine små, lette drenge, så jeg følte ikke at jeg havde helt styr på situationen, men heldigvis er hun jo sød, så det gik fint – på Röskvas præmisser 😉.
‘ Alle de danske hunde gik gennem dyrlægekontrollen og var klar til at træne i ringen – 5 min pr. hund.
Vi kom lidt skævt i gang fordi en af de norske hunde ikke overholdt sin træningstid, så Xmas og Quiro (der delte træningstid og til sammen havde 10 min) fik en lidt rodet start, men bortset fra det, var det fin træning.
Et hurtigt skift til Gollum, der skulle dele 10 mins HTM træningstid med Helle og Mocca og derefter have 5 minutters freestyle træningstid alene.
Der var virkelig varmt i hallen – udenfor var temperaturen over 30 grader og inden i hallen var den klart over 25. Vi svedte tran og 15 minutters intens træning var meget i de temperaturer. Men Gollum knoklede på og vi havde god træning.
Sandie nåede at komme tilbage fra værkstedet og kunne deltage i træningen. Bilen ville blive klar fredag, så hjemturen var reddet, men hun måtte køre med Annette frem og tilbage fra hotellet et par dage.
Efter træning samledes landsholdet til en hyggestund, hvor vi lige så hinanden i øjnene, åbnede held og lykke gaver og ønskede hinanden et godt mesterskab. Det er en dejlig tradition og en rar måde at skyde et ellers intenst mesterskab i gang.
Og så flotte Held og Lykke gaver. Tusind tak til alle, der tænkte på os og sendte noget med til os.
. Først på formiddagen kørte vi alle tilbage til hotellet for at slappe af og køle hundene – og os selv – ned i den eftertragtede aircondition. Tidligere på året havde vi talt om hvor dejligt det var at VM skulle afholdes mod nord og ikke sydpå i alt for meget varme. Det det ville være mere dansker-venlige temperaturer, havde vi bildt os selv ind! Ingen af os havde forventet at rejse til Finland og skulle arbejde med over 30 grader!
Det blev en fast tjans når vi kom til hotellet, at tage et bad, skifte tøj og så lige vaske det tøj vi tog af, så det kunne bruges igen. Vi svedte simpelthen så meget, at vi ikke kunne bruge tøjet mere end en dag og så meget skiftetøj havde vi ikke med!
Jeg spiste frokost på værelset og brugte eftermiddagen til at slappe af.
.
. Sidst på eftermiddagen var der igen afgang til hallen, så vi tog lige en hurtig luftetur i parken overfor hotellet.
. Og så gik turen tilbage til det travle VM miljø til åbningsceremoni.
De finske arrangører fik lavet en rigtig fin åbning. En blanding af højtidelighed og hygge og ikke for lang, men lang nok til at man kunne mærke, at nu var vi til VM.
. Tango benyttede lejligheden til at hygge med sin familie. Danmark stod ret tæt på det Belgiske hold, så han kunne hygge med far CJ, faster JC og bror Ditto.
. Efter åbningen var der reception med finske specialiteter. Vi havde nok forstået det som mere aftensmads-agtigt end det var, så vi fik en snack og så kørte vi tilbage til hotellet, hvor jeg købte en sandwich med op på værelset.
‘ Fredag morgen mødtes holdet til morgenmad og så var der afgang til hallen, hvor den stod på HTM hold konkurrencer.
Sidsel, Annette, Helle og jeg skulle i ringen. Jeg skulle først i konkurrence kl. 16.30, så der var ikke rigtigt sommerfugle på spil endnu.
Jeg har det ikke godt med at sidde og se konkurrencen, når jeg selv skal i ringen, så jeg heppede på de danske hunde og på Tangos far optræde, men ellers sad jeg i landsholdslejren, hyggede med mine hunde og slappede af.
Tangos far
. Det danske hold i aktion – Sidsel, Annette og Helle.
. Normalt har jeg et par timer inden jeg skal i ringen, hvor mit nervesystemt går fuldstændigt i over-load og jeg ønsker at jeg ikke er nødt til at gå i ringen, fordi det simpelthen er så angstprovokerende.
Da klokken nærmede sig 16, var det endnu ikke sket. Det føltes fuldstændig som om VM ikke havde noget med mig at gøre. Jeg havde det varmt, var træt og faktisk lidt uoplagt. Der var ikke gnist af nerver – ikke engang rigtigt engagement. Det begyndte at bekymre mig. Jeg har brug for adrenalin for at præstere optimalt. Jeg skal være nervøs.
Jeg italesatte problemet for holdet – og faktisk var jeg lidt bange for ikke at kunne huske mit program. Så jeg fik headset på og gik ud for at gå mit program uden hund. Og ja – fuldstændigt rigtigt…. jeg var spejlblank. Jeg tror at varmen og ventetiden havde narret min hjerne til at tro, at jeg ikke skulle være med overhovedet og jeg kunne ikke rigtigt få mig selv vækket igen. 15 minutter før jeg skulle have Gollum ud og begynde at gøre klar, stod jeg i et hjørne og så en video af mit program for at genopfriske koreografien. Det var helt sort. Jeg var presset – men det var ikke den rigtige slags nervøs… det var mere sådan en slags “Oh f**k det her er skidt” form for panik” end den gode slags adrenalin.
Men jeg tog Gollum ud, gik en lille tur og samlede mig…
. Og så forsøgte jeg ellers at finde et lidt mere fornuftigt fokus. Og da vi gik i opvarmningsringen, var jeg et nogenlunde ok sted. Og da jeg gik i ringen var jeg fokuseret.
Det sidste Sidsel sagde til mig inden jeg gik ind var “det dommerne vil have i dag er, at du kigger op, stoler på din hund og performer”. Det bed sig virkelig fast – måske bed det sig for meget fast, fordi jeg havde haft en lidt wobbly forberedelse til at gå i ringen, så jeg var mega fokuseret på at kigge på dommerne.
Da jeg kom ud, var det eneste jeg kunne tænke på, at jeg ikke viste om Gollum havde været præcis, fordi jeg havde gjort mig umage for ikke at kigge på ham. Jeg spurgte alle omkring mig: “Var Gollum præcis?” – “Var han præcis?”. Jeg har aldrig før haft så lidt fornemmelse af min præstation, når jeg kom ud efter en performance. Og selv om alle bekræftede mig i, at han var præcis, så troede jeg ikke på dem før Helle kom og hun også bekræftede det. Og måske troede jeg først for alvor på det, da jeg fik mine points – 26,17 points og det lugtede lidt af en finaleplads selv om der var en del ekvipager tilbage.
Der holdes øje med point-tavlerne
‘ Jeg forsøgte at få nogen til at regne på holdplaceringerne. Annette tog opgaven på sig og brugte en del tid på det…. da hun endelig kunne konstatere, at Danmark lå til Sølv, opdagede vi at der faktisk var et online resultat-skema, der viste holdresultaterne, så vi kunne bare have slået det op der 😁. Men altså, skemaet bekræftede Annettes resultat ✨🎶🥈.
Til præmieoverrækkelsen kunne vi konstatere at rækkefølgen blev; Guld – England Sølv – Danmark 💪 Bronze – Finland
Gollum lå individuelt nr. 9 og havde en finaleplads. Sidsel var også i finalen – endda på en foreløbig førsteplads – så hun og jeg skulle være med i lodtrækningen om startrækkefølgen i finalen. Sidsel trak start-nummer 1 og derefter undgik ALLE de næste deltagere, at trække nr. 2.
Jeg havde ikke lyst til at starte lige efter Sidsel i finalen, for hvis vi skulle på lige efter hinanden, ville ingen have tid til at hjælpe mig godt ind i ringen. Jeg er ikke i tvivl om at holdet ville tilbyde at hjælpe, men jeg var heller ikke i tvivl om at hjælpen ville blive med et øje inden i ringen på Sidsels perfomance, hvilket jeg godt kan forstå. Det er bare super vigtigt at have god opbakning på vej ind, så jeg var ret presset, da jeg gik op til lodtrækning og havde to numre at vælge i mellem. Jeg vidste at det ene var start nr. 2 og det andet måtte være højere oppe i rækkefølgen. Jeg var virkelig tæt på at vælge nummeret til højre for mig, men i sidste øjeblik skiftede jeg til venstre og det var godt, for jeg trak start nr. 8. Det nummer jeg valgt fra, var nr. 2. Der ville blive god tid til at både Sidsel og jeg kunne komme godt ind og ud af ringen. Phew.
Og med ro i maven omkring finalen, kunne vi modtage vores sølvmedaljer. Der havde været et højt niveau ved dette VM, så det var virkelig en vild følelse.
Den traditionelle podie selfie
.
.
. Efter præmieoverrækkelsen samledes holdet med en flaske alkoholfrie bobler (tak Trine og Randi) og ønskede hinanden tillykke.
Lørdag var freestyle dag. Vi startede med morgenturen…
. Derefter mødtes vi med holdet til morgenmad og så afgang til hallen.
Xmas var første danske hund i ringen og på trods af flere dage på farten var han fuld af energi. Det bekymrede mig lidt, for ved de sidste mesterskaber, hvor han har præsteret rigtig flot, han har været træt da vi nåede til hans tur. Han skal ikke have for meget energi, når han skal i ringen.
Men jeg holdt mig til planen… tog ham ikke for tidligt ud og varmede ikke for meget op. Vi gik en lille tur, hyggede lidt og så gik vi i opvarmningen.
. Det var godt, at jeg ikke gik i panik og ville for meget inden vi gik i ringen, for selv om han virkede mere “frisk” end forventet, så var han i et fint modus i ringen og jeg er meget tilfreds med hans performance. Han blev lidt træt af mig, da vi nåede til grave-tricket, men kom fint i gang igen… Han viste et rigtig godt VM program – bedre end sidste år, så jeg er meget tilfreds. Godt gået lille Mini Monkey 🐒❤️
.
Fotos af Xmas: Ellinoora Luokkakallio
Lige som dagen før, hyggede jeg med mine hunde i landsholdslejren og så kun særligt udvalgte hunde; danskerne og Tangos familie; halvbror Rudy og faster JC.
Rudi
.
JC
. Danskerne; Anja med Shine og Annette med Quiro
. Jeg brugte også lidt tid på at tage Tango ind i træningsområdet og teste hans program af efter mange dage på farten og i et mesterskabsmiljø. Bare lige for at se hvor langt han er nået i sin udvikling i forhold til at kunne præstere efter en rejse. Han gjorde det faktisk vildt godt! Måske er han ved at blive voksen.
‘ Nåh ja, Tango fik også en ny bold, der matcher både hans halsbånd og hans pelsfarve – man skal jo ikke gå ned på udstyr😁😁
. På freestyle dagen skulle Gollum først i ringen kl. 18.30. Det var virkelig en lang dag. Vi havde en bedre optakt til at skulle i ringen end dagen før. Jeg var nervøs på en rigtige måde, hvilket nok var godt, for vi skulle i ringen med et ret nyt program og følte os bestemt ikke “på hjemmebane”.
Da jeg var i ringen, føltes det også “svært”, men da jeg så det på video bagefter, var det væsentligt bedre end det føltes. Der var flow og de småfejl der var, fyldte meget mindre end jeg huskede.
.
‘ Da jeg hørte vores points på dagen, var jeg overrasket over at han lå så højt, men efter at have set videoen, giver det mere mening for mig. Det var faktisk rigtig pænt – dejligt at bliver overrasket i positiv retning ☺️
Der var købt pizza til aftensmad, som jeg spiste da jeg kom tilbage til lejren og inden længe havde de sidste hunde været i ringen og vi kunne gå til præmieoverrækkelse.
Gollum sluttede på en 15 plads (bedste danske hund) og Xmas på en 23. plads. Danmark endte samlet på en 7 plads ud af 19 nationer. Det er jeg faktisk rigtig godt tilfreds med. Freestyle feltet er vanvittigt og niveauet er skyhøjt. Vi leverede rigtig godt i år, hvilket er super tilfredsstillende.
Guld gik til Italien, Sølv til England og Bronze til Tjekkiet.
Vi kom sent tilbage til hotellet, så det var en hurtig aftentur og så op på værelset for at pakke. Vi skulle checke ud næste morgen.
Søndag morgen gik vi morgentur og derefter mødtes jeg med Helle ved bilen for at pakke. Det var ikke så slemt, for mange af vores ting var jo i hallen. Vi var hurtigt klar til morgenmad.
‘ Sidsel var allerede i hallen – der havde været træning i ringen for finalister kl. 7 og det havde hun valgt at deltage i. Gollum er 10 år gammel og havde allerede været inde i ringen 2 gange. Jeg vurderede at han havde mere brug for at slappe af, end for at se ringen igen. Jeg valgte træningen fra.
Holdet spiste morgenmad sammen og derefter kørte vi også til hallen. Jeg startede med at hygge lidt med Xmas og Tango, så de havde fået dækket deres behov og jeg med god samvittighed kunne koncentrere mig om Gollum. Jeg så Sidsels finalerunde – sådan lidt ufokuseret, fordi jeg var ved at zoome ud og være mere i mit eget. Derefter hentede jeg Gollum ind i hallen og begyndte at koncentrer mig om det jeg skulle med ham.
Det var en god følelse at skulle i ringen. Jeg lå som nr. 9 ud af 10 finalister, så det værste der kunne ske var, at jeg rykkede en enkelt plads ned. Jeg havde intet at tabe, så jeg glædede mig bare helt vildt til at komme ind i ringen og vise det bedste vi kunne og nyde en tur mere i VM ringen med Gollum. Næste års VM er i Italien – det er langt væk, så jeg prioriterer nok EM i Sverige (hvis jeg får valget). Året efter vil Gollum være 12 år gammel – dette kunne meget vel være hans sidste tur i en VM ring. Jeg havde kun et mål med vores perfomance; jeg skulle nyde hvert sekund af det og jeg skulle give den fuld gas og vise vores bedste.
Og det gjorde vi. Det var en fantastisk tur og jeg elskede det. På trods af at det var sidste dag af et langt og hårdt mesterskab, så var der stadig massere af overskud hos Gollum. Da vi var ude og lufte, tænkte han kun på at angribe mine fødder og der var fuld fart på i ringen. Det var virkelig en skøn oplevelse og jeg bliver stadig glad af at tænke på det.
‘ Da jeg selv kom ud af ringen, var energien ligesom brugt op og jeg havde mere brug for at hygge med mine hunde end at se freestyle finale, så det gjorde jeg.
Jeg mødtes med Jules og Christine og fik taget billeder af Tango og resten af familien. Jeg elsker, at Tango og hans familie har et temperament, hvor man kan samle en stor flok hanhunde, der ikke kender hinanden, og sætte dem side om side uden, at de bliver pressede af situationen eller føler behov for at “spille med musklerne”. De nyder ganske enkelt bare hinandens selskab og hygger sig sammen.
Tango og CJ
JC, Tango, CJ og Ditto
JC, CJ, Tango, Ditto og Rudi
. Sandie skulle i ringen lige før frokost, så jeg hjalp hende med at varme op og forberede sig. Röskva var i hopla.
‘ Og det viste hun også, da hun gik i ringen. Hun lavede en rigtig flot performance.
‘ Ellers stod den på en masse oprydning og pakning inden præmieoverrækkelsen.
Freestyle holdet
HTM holdet
. Pakningen var i øvrigt et kapitel for sig. Vi måtte endnu engang have Sandie på banen! Det lykkedes igen – bilen blev lukket og det hele var indenbords 😁💪.
Holdet havde aftalt at mødes til aftensmad inden færgen, men det blev desværre ikke nogen særlig vellykket afslutning på dagen. Alle var trætte og havde forskellige behov, som ikke helt blev opfyldt. Vi sad mest og ventede utålmodigt på maden og kunne næsten ikke vente med at komme videre, så vi kunne få luftet hundene inden natten på færgen. Stemningen nåede derfor aldrig helt op på niveau med de øvrige dages hyggelige middage. Vi skulle ellers have fejret både Sidsels VM titel, sølvmedaljerne og min finaleplads, men det blev en lidt tam affære.
Det viste sig også at være bøvlet at få luftet hunde. Der hvor vi troede at vi kunne gå, var der privat område og adgang forbudt. Og så blev det svært at finde et godt sted i nærheden.
Men hundene blev luftet og vi kom om bord på færgen og det var skønt med en stille og rolig kahyt, hvor hundene kunne få mad, jeg kunne få et bad og vi kunne sove. Det var klart det vi trængte mest til.
‘ Næste morgen tog vi afsked med venner og bekendte på færgens bildæk inden turen gik gennem Sverige mod Danmark.
Vi luftede hunde lige efter færgen og fandt også et sted, hvor vi kunne købe morgenmad. Til Sandies forundring købte Helle og jeg 2 kopper kaffe hver… vi havde lige brug for noget at vågne på 😁
Sandies bil opførte sig heldigvis pænt – den havde brug for lidt luft i et hjul, men ellers klarede den hjemturen uden at brokke sig.
Vi havde en frokost og gåturspause et eller andet sted i Sverige.
.
‘ Og ellers mødtes vi først igen ved Karlslunde i Danmark, hvor Tango kom over i Helles bil og vi tog afsked med Sandie.
Helle og jeg kørte de sidste 15 minutter hjem til Helle, hvor mine ting kom over i min bil og jeg tog de sidste 45 minutter til Sorø.
‘ De måneder der er gået siden Crufts og til nu er fløjet afsted. Der har været et par danske konkurrencer, hvor drengene har gjort det rigtig godt. Og ellers har vi haft travlt i træningshallen. Særligt Gollum, der har lavet nyt freestyle program.
Og nu er nedtællingen til VM så for alvor i gang. Det er lidt vildt…. der har været laaaang tid til… og så er det pludselig ved at være nu!
I sidste uge mødtes landsholdet til træning i den lækre Curtsey Hill hall (tusind tak for at vi måtte låne den). Vi havde rigtig god træning og det var dejligt at være sammen med holdet.
For mig var det særligt vigtigt, at få lavet Gollums nye program i en helt fremmed hal, hvor han aldrig har været før. Det var en god test af hvad vi kan og hvor langt vi er nået.
‘ I fredags mødtes vi igen med holdet – denne gang hjemme hos Sidsel til hygge og et lille landsholdsmøde. Vi fik pakket gaver til de øvrige deltagere og der blev grinet godt igennem.
‘ Og i dag blev det så tydeligt, hvor tæt vi er på at skulle afsted. Kim med Rudi – fra det engelske landshold – stoppede nemlig ved vores træningshal og trænede sammen med Sandie og jeg på vej til Finland.
Hun rejser sammen med sin veninde Hannah og de ankom til Danmark i går aftes. Her til morgen kørte de 1½ time til træningshallen, hvor vi tilbragte en eftermiddag sammen, inden de forsatte mod Sverige. De har en overnatning i Sverige og så kører de til færgen mod Finland i morgen.
Vi havde en skøn eftermiddag sammen med grin, snak, kage og træning.
Rudi har samme far som Tango, så det var dejligt at lærer ham lidt bedre at kende og at se ham træne.
‘
M&J Happy Days Two To Tango og M&J Happy Days Timeless Dancer
‘ I morgen står den på dyrlæge og ormekur inden indrejse i Finland, den sidste træning og den sidste pakning…. Og tirsdag morgen tidligt er der afgang!
‘ Kr. Himmelfartsdag var en super spændende dag for Tango – der viste han nemlig sit nye kl. 3 program for første gang. Ikke sådan for alvor…. bare en test på hvor langt vi er kommet til DKK Kreds 1s årlige arrangement på Bakken. En lille uofficiel opvisnings-konkurrence på scenen midt i den gamle have.
Jeg kørte til Bakken i god tid og tog alle 3 hunde på en gåtur.
‘ Da alle var luftede, efterlod jeg Gollum og Xmas i bilen og tog Tango og alt hans udstyr med ind til scenen, hvor vi skulle mødes med de andre, der skulle lave opvisning. Vi fik os installeret “backstage” og så var det tid til 5 minutters træning pr. hund på scenen.
‘ Tango tacklede de anderledes forhold rigtig fint. Han er meget miljøstærk, og hvor han tidligere nemt lod sig distrahere under arbejdet, vælger han nu i høj grad at ignorere omgivelserne og fokusere på opgaven. Det er en fornøjelse at følge hans udvikling. Selvom det var svært at acceptere, at det tog så lang tid, før vi kunne deltage i konkurrencer og andre sjove aktiviteter sammen, bliver jeg nu virkelig belønnet for min tålmodighed. Det har i bestemt været ventetiden værd.
Kort før vores opvisning startede, kom Helle – både for at heppe og for at give Pellini en god oplevelse.
‘ Da vi nåede til at skulle vise vores program for publikum, var han også fokuseret og arbejdede så flot. I bedste Premack Princi stil er hans program er bygget op, så vi skifter mellem svære retninger der kræver koncentration og kropskontrol og lange flydende passager, hvor han mentalt og fysisk får lov til at “slappe lidt af”. Men scenen på Bakken tillader ikke rigtigt, at man bevæger sig i lange flydende passsager – man møder hele tiden en væg, der betyder at man må dreje og skifte retning. Så de indbyggede “belønninger” kom ikke rigtigt. Tango fik aldrig rigtigt lov til bare at være i en position. Trods det var han vedholdende og præcis i sit arbejde. Det var en rigtig god oplevelse – for os begge.
‘ Der var fine præmier til alle deltagerne.
‘ Efter opvisningen gik Helle og jeg en tur rundt på Bakken med hundene…
‘ – inden vi forlod Bakken og kørte ud af at slutte en hyggelig dag af med lidt frokost i lidt roligere omgivelser.
I ugerne op til årets sidste DKK konkurrence nævnte Helle, at afslutningen på Årets Freestyle Hund kunne blive spændene og at Gollum potentielt kunne komme op og blande sig i toppen. Jeg var ikke enig og blev faktisk lidt irriteret over at få den slags pres lagt på os, når det ikke gav mening. Vi havde kun 2 konkurrencer i kl. 3 til at samle points – de andre havde 3.
Men Helle fik ret. Gollum vandt årets sidste konkurrence og de øvrige placeringer fordelte sig således, at han pludselig stod øverst på podiet som Årets Hund 2024 og dermed modtog han også en foreløbig billet til Crufts 2025.
Det var overraskende og uvirkeligt. Men i oktober sendte vi vores ansøgning om at få en af de eftertragtede Crufts pladser og vi fik den… så forberedelserne gik i gang… i marts 2025 skulle vi til England for første gang i 5 år.
Sidste træning inden afgang
. Vi talte meget om turen, planlagde og forberedte os… men trods det vedblev det at føles uvirkeligt. Det blev ved med at være noget jeg talte om, men ikke rigtigt troede på. Sådan var det nærmest indtil vi stod i Car Park East den første torsdag i marts.
Planen var at jeg, lige som de sidste to gange jeg har været på Crufts, skulle rejse sammen med min gode veninde Bodil. Vi havde glædet os til at have en uge sammen. Men næsten samtidigt med at jeg fik accepteret min tilmelding til Crufts, fik Bodil problemer med helbredet. Det blev ved med at bøvle hen over vinteren og til sidst måtte Bodil erkende at en fysisk anstrengende Crufts-tur ikke var muligt for hende. Det betød at jeg skulle finde en anden rejsepartner med ret kort varsel. Det er ikke altid at folk kan få fri fra arbejde i en uge og få passet hunde med kort varsel, men det lykkedes – Jette slap alt hvad hun havde i hænderne og fik det hele på plads på mindre end 14 dage. Og så var hun klar til at tage med på tur. Tak for det Jette.
Mandag d. 3.3.25
Så mandag morgen ringede vækkeuret kl. 4.
Meget tidligt mandag morgen
‘ Jeg luftede hunde, satte dem i bilen, hentede de sidste tasker og så afgang mod Fredericia station, hvor jeg samlede Jette op. Derefter fortsatte turen videre mod Hoek van Holland.
Helle havde sendt gaver med os, som vi skulle åbne undervejs – den første da Jette kom ind i bilen.
Ingefær shot
‘ Sandie havde bagt kager og boller til os, som vi spiste i bilen.
‘ Første stop var ved Bremen, hvor vi smuttede forbi Vitakraft Outlet og også fik tanket og købt frokost.
Xmas på shopping i Vitakraft
‘
Frokost-luftepause i Tyskland
‘ Næste stop var for at tanke diesel i Holland og ellers stoppede vi ikke før vi ankom til stranden ved Hoek van Holland og var klar til at gå tur med hundene.
Vi gik en god tur.
‘ Bilen holdt tæt på stranden, så vi fik en kop kaffe på en strandcafe, derefter til bilen for at give hundene mad og så tilbage til stranden for at få aftensmad.
‘ Vi sluttede med endnu en gåtur…
‘ Og så var det tid til at køre til færgen og check’e ind for natten. Siden jeg sidst var i England, har Stenaline gjort det muligt at have hunde med op i kahytten – tidligere skulle de være i bilen. Det var simpelthen så dejligt, at de kunne opholde sig sammen med mig under overfarten.
‘ Tirsdag d. 4.3.25
Vi kom om bord på færgen kl. 19 og det varede ikke ret længe før vi sov. Derfor vågnede vi også ret tidligt og jeg tænkte, at hundene allerede havde holdt sig ret længe, så jeg besluttede at prøve at tage dem ud på færgens lufteområde. Det kunne jeg godt have sparet – de skulle hverken tisse eller noget andet derude! De syntes at det var klamt.
‘ Da vi kom tilbage til kahytten tog vi en lille lur mere og så var der pludselig land i sigte og vi gjorde klar til at gå i bilerne.
Der var lidt kø ved grænsen, men efter 20 minutters tid var vi inde i England og kunne – traditionen tro – stoppe ved Morissons og lufte hunde, hæve kontanter og købe ind. Alt var som i gamle dage 😊
Tango og Xmas havde engelsk jord under poterne for første gang – Gollum var allerede en erfaren englandsrejsende og havde været der flere gange før 😊
‘ Vi startede den 300 km lange køretur ind mod Birmingham og Linton, hvor Heros opdrættere, Bob og Alison, bor.
Vi stoppede ½ km fra Bob og Alisons hjem og gik en tur med hundene.
‘
‘ Vi havde en skøn dag hos Bob og Alison. Det var dejligt at se dem igen. Jeg havde savnet at sidde i deres hyggelig køkken, hører nyt om engelske venner og mærke den varme stemning i deres hjem.
‘ Først på eftermiddagen tog vi afsked og kørte mod Leamington Spa, hvor vi havde booket en ferielejlighed.
Vi ankom først på aftenen, gik en lille tur med hundene og fik os indrettet.
‘
‘
‘
‘
‘ Leamington Spa var en hyggelig lille by og det gav et smil på læben, at den lokale pub hed “The Fat Pug”.
‘
‘
Det var 36 timer siden vi forlod Danmark og vi var ved at være godt slidte, så aftenen stod på afslapning i lejligheden. Xmas var lidt overtræt og kunne ikke rigtig falde til ro, så han holdt os alle sammen på tæerne 🙈
Men da jeg tog ham med i bad, hvor der ikke var nogen at drille, så faldt også han til ro.
‘
‘
Onsdag d. 5.3.25
Onsdag havde vi en stille og rolig morgen – dejligt! Det trængte vi til. Der kom en TV fyr og fixede vores TV, som ikke havde virket da vi ankom.
Og kl. 10 var der afgang mod Kenilworth Castle, hvor vi mødtes med Karen, Allan og Midge. Vi gik en dejlig tur rundt på slotsgrunden. Karen, Allan og Jette gik også op i tårnene, men jeg var bange for skader hos Gollum, så vi sprang de stejle trapper over og blev nede på sikker grund.
‘ Vi havde fantastisk vejr og tiden fløj afsted.
Vi vendte tilbage til bilerne og kørte mod Stratford Upon Avon. Her fandt vi kanalbådene, der tog os på en tur gennem de historiske sluser.
‘
‘
Xmas og Gollum benyttede turen til at få en lur. Tango brugte den på at finde nye venner 😁
‘
Vel tilbage på land, gik vi en tur gennem Stratfords smukke gamle gader op til en pub, hvor vi fik frokost.
‘
Vi sluttede dagen med en herlig tur langs kanalen. Stratford Upon Avon er den by, hvor Shakespeare er født, så ham hilste vi selvfølgelig også på…. i hvert fald hans statue og statuer af hans vigtigste karakterer.
‘
Det var tid til at tage afsked med Karen og Allan. Det havde været så dejligt at se dem og vi havde haft en fantastisk dag.
Torsdag d. 6.3.24
‘
Tidligt op og afsted mod Crufts. Selv om det var 5 år siden jeg havde været der, var alt som det “plejer”. Hovedsageligt de samme stande på de samme pladser. Det føltes trygt 😉😃
Torsdag skulle vi ikke noget særligt – vi skulle selvfølgelig se den engelske HTM finale i Arenaen, men ellers var der fri leg og vi kunne gøre det vi havde lyst til. Vi havde ingen faste aftaler.
Gollum fik lov til at slappe af i sit bur, mens Xmas og Tango kom med ud for at shoppe. Man kan få ALT på Crufts og der er massere af kigge på.
‘
Den ligner Xmas og der står BARK, så det må være Xmas 😂😂
‘ Jette og jeg så den engelske finale sammen med Jules og Christine fra Belgien og Caroline og hendes mor fra England. Det var super hyggeligt. Og jeg var så glad for at se Lucy Heath og Foxy vinde konkurrencen med en smuk Beauty and the Beast koreografi.
‘ Efter konkurrence gik Jette på shopping tur og jeg satte mig sammen med internationale venner og hyggede med kaffe og hundesnak.
Caroline har Tangos kuldbror Jive, men da hun hentede ham, var Tango allerede flyttet til Danmark, så hun havde aldrig mødt ham. Det fik hun endelig lejlighed til.
‘
Tango og halvbror Ditto
‘
Xmas og Tango havde forskellige tilgange til Crufts-hygge. Xmas hyggede bedst i sit bur med et nyt pivdyr i nærheden. Tango hyggede bedste med at hilse på alt og alle rundt om ham 😁
‘
Eftermiddagen gik med at se Young Kennel Clubs HTM og Freestyle (juniorenes konkurrencer) og Richard Curtis trick træning i Dog Activity Ringen.
Young Kennel Club
‘
Trick Træning med Richard Curtis
‘
Kl. 16.30 havde vi fået nok og vendte tilbage mod Car Park East i en tæt pakket Shuttle Bus.
‘
Vi smuttede lige en tur forbi Tesco på vej hjem for at få proviant til de næste dage.
Trafikken ud af NEC og tilbage til Leamington Spa var spændende. Det tog ½ time at køre til Crufts og 1 time at køre hjem igen!
‘
Der blev købt Tango sodavand 😊
‘ Det var en flok trætte Crufts-farende, der landede på sofaen hjemme i lejligheden!
‘ Vi så Crufts på Channel 4 på TV og derefter var det sengetid.
Fredag d. 7.3.24
Fredag morgen var det op kl. 5 og afgang kl. 6 og ankomst til NEC kl. 6.30. Denne gang fik Gollum lov til at blive i bilen og slappe af, mens de to små tog endnu en dag inde i det hektiske Crufts-miljø.
Alle – både dem med 2 og dem med 4 ben – var ved at være lidt matte, så vi havde en langsommere start end dagen før. Det var fint nok lige at starte med en kop kaffe og lidt hygge med hundene.
‘ Sandie, Randi. Maj-britt og Marianne var fløjet til England og var landet aftenen før, så vi ventede utålmodigt på at de skulle ankomme til hallen, men de kom med toget og behøvede ikke være der lige så tidligt (for at få parkering), så de lod vente på sig og vi gik ud på en shopping-runde uden dem.
Da vi kom tilbage, dukkede de op og så kastede vi os ud på endnu en shopping runde sammen med dem.
‘ Vi shoppede indtil det var tid til at gå ind i Arenaen for at se den engelske Freestyle finale.
‘ Jeg var mest spændt på at se Kim Lyddon med Tangos halvbror Rudi (M&J Happy Days Timeless Dancer – samme far som Tango) og han var så dygtig! Han lavede et rigtig fint program. Det var en fornøjelse at se.
‘ Vinder blev Lucy Heath med Trip – sikke et Crufts for hende… 2 sejre i træk!
‘ Efter konkurrencen fik Jette og jeg os en kop kaffe sammen med Jules og Christine, mens de øvrige danskere fortsatte deres shopping.
Ved 15 tiden besluttede Jette og jeg os for at pakke sammen. Solen var kommet frem og enten skulle jeg gå ud og tjekke Gollum i bilen og komme tilbage eller også skulle vi pakke sammen og kører tilbage til lejligheden. Vi blev enige om at vi havde fået Crufts nok, så vi pakkede sammen.
‘ Det var egentlig en god beslutning, for vi skulle tjekke ud af lejligheden lørdag morgen, så vi havde også en del pakning og oprydning fredag aften. Den slags tager altid lidt længere tid end man regner med.
Fredag aften blev der også åbnet held og lykke gaver hjemme fra. Så dejligt med alle de små hilsner og de meget smukke og rørende gaver.
‘ Vi gik tidligt i seng – vækkeuret ringede kl. 4 lørdag morgen.
Lørdag d. 8.3.24
Lørdag morgen var hektisk. Hunde skulle luftes, lejligheden skulle ryddes, bilen skulle pakkes…. det hele tog bare længere tid en forventet og vi kom lidt senere afsted end ønsket og jeg var lidt presset.
Jette luftede de små (Tango og Xmas) ved NEC mens jeg pakkede de ting, der skulle med ind i hallen og så tog vi den 20 mins gåtur fra Car Park East til hal 1 med Gollum. Denne gang var det Xmas og Tango, der måtte vente i bilen.
Dagens første programpunkt var træning i ringen fra kl. 7.
‘
‘ De næste timer gik med at hilse på de andre deltagere, finde den danske agility handler og ønske held og lykke, finde Sandie, Randi, Marianne og Majbritt og sige hej til dem, udveksle held og lykke gaver og ellers bare prøve at slappe af.
‘
Kæmpe tak til Henne Petfood, der bidrog til at jeg kunne have nogen super flotte held og lykke gaver med til de øvrige deltagere og samtidig vise et dansk-produceret kvalitetsfoder frem.
‘
Det danske agility team
‘ Et par timer inden konkurrence gik vi ud for at lufte – det tager en god halv time at komme gennem hallerne, så man skal planlægge i god tid.
‘ En time før var der briefing…
‘ Og derefter begyndte vi så småt at finde kostume frem og få styr på opvarmning og de øvrige forberedelser.
Vi kunne se en prop-fuld arena og mærkelig nok var jeg kun nervøs i ganske kort tid. Ellers glædede jeg mig mest.
‘ Jeg havde start-nummer 7, så da de første hunde havde været i ringen, begyndte jeg at varme op og forberede Gollum på at skulle i ringen. Gollum kan godt være lidt følsom overfor voldsomme miljøer, så jeg fortalte ham, at det ville være en kæmpe ring med lys og lyd, men at vi var der sammen, så det var ok. Det var nok vigtigere for mig at sige end for ham at høre, men det var en lille hyggestund, som jeg tror at vi begge fik noget ud af.
‘ Og før vi vidste af det, var det tid…
‘ Gollum har aldrig været i Crufts-ringen før, men jeg kunne hurtigt mærke at han havde det godt og var klar. Han arbejdede super godt. Det gik stærkt og selv om ringen er kæmpe stor, så virkede det som om, at den ikke var stor nok. Jeg mistede lidt overblikket over hvor jeg var inde bag min maske, men det var ikke noget, der kunne ses fra publikum sæderne. Det var mest mig, det fyldte hos.
Vores 4 minutter fløj afsted og pludselig var det hele overstået! Måneders træning og forberedelser og puf, så er det done…. det er en sær tom følelse, der rammer, når man kommer ud af ringen.
‘
‘ Men jeg var (og er) super glad for vores performance. Gollum var så sej og arbejdede så flot. Han er virkelig en god fyr.
‘ Efter præmieoverrækkelsen skulle der tages billeder og deles rosetter ud.
‘
‘
‘ Derefter pakkede vi sammen og gik ud for at mødes med de danske og norske supportere for lige at hygge og hænge ud inden rejsen hjemover… Det var en hyggelig afslutning på Crufts.
‘ Da vi havde fået frokost fulgte danskerne os de 20 minutters gåtur til Car Park East. De fik frisk luft, vi fik selskab og så var Sandie og Randi så søde at lufte Xmas og Tango mens Jette og jeg pakkede bil – godt hjulpet af Maj-britt og Marianne.
Vi tog afsked med danskerne og kørte mod Harwich, hvor vi ankom 3 timer senere.
Jeg havde et sug i maven, da jeg åbnede bilen foran Morrisons. 5 år tidligere, da jeg åbnede bilen på det sted, opdagede jeg at der var noget helt galt med Hero – det var starten på den mareridtsagtige rejse hjem, der endte med at jeg mistede Hero i en alt for ung alder. Heldigvis så Gollum godt ud og spiste sin aftensmad med god appetit.
Jette og jeg fik aftensmad fra Burger King og jeg gik en aftentur med hundene. Kl. 20 begyndte et meget grundigt in-check inkl. toldkontrol og kl. 21 kørte vi om bord på færgen og blev installeret i vores kahytter.
‘ Xmas og Tango havde tilbragt ca. 15 timer i bilen den dag – med at vente og køre…. Tango håndterede det fint. Han var bagud med sin søvn efter en hård uge i England og var stadig træt da vi ankom til færgen… Xmas var ikke lige så tilgivende. Han havde en klar forventning om underholdning det meste af natten. Det kolliderede lidt med mit ønske om at sove. Vi fik lavet et kompromis, som Xmas var mere tilfreds med end jeg var 😉😂
Søndag d. 9.3.24
Søndag morgen kørte vi fra borde i Hoek van Holland – og blev igen kontrolleret efter alle kunstens regler. Det var tydeligt at mærke både i England og Holland, at grænsen nu er en af EUs ydre grænser. Alt var meget grundigere end ved mine tidligere rejser til England.
Vi gik en tur med hundene med udsigt over vandet.
‘ Hundene fik morgenmad.
‘ Og så startede den 800 km lange køretur op mod Snohøj, hvor vi skulle mødes med Jettes veninde Kirsten og sætte Jette af.
Vi ramte toldkontrol igen ved den hollandske-tyske grænse. Det har vi aldrig prøvet før. Heldigvis viftede de os bare igennem.
Vi holdt kun en pause på vejen, hvor vi tankede diesel, spiste frokost og luftede hunde.
Kl. 18 tog vi afsked med Jette og sagde tak for en god tur og kl. 20 var drengene og jeg hjemme – trætte og mættede af mange fine oplevelser.
For 1½ år siden sagde jeg ja til at komme til Japan i november 24. Det gjorde jeg i sikker forvisning om, at NM altid ligger i december måned meget tæt på jul, så det ville ikke blive et problem.
Da invitationen til NM kom fik jeg lidt ondt i maven – jeg ville være i Japan fra d. 5. til d. 12. november og skulle afsted til NM d. 20. november. Det ville give mig 7 dage med jetlag til den sidste træning op mod afrejse. Det var bestemt ikke sådan jeg havde forestillet mig min optakt til et mesterskab.
Da vi stod i det, kunne jeg også godt mærke, at det var lidt meget at forlange af drengene. Vi kørte intensiv mesterskabstræning op mod at jeg skulle afsted til Japan. Og så stoppede træningen pludseligt brat, da drengene kom ud i deres “feriefamilier”. Efter 8 dage kom jeg hjem. Vi tog et døgn til at sove ud og derefter var der fuld skrue igen – jeg var træt og nok også lidt anspændt fordi jeg godt vidste, at det bestemt ikke var optimalt og drengene var fyldt med indtryk og forståeligt nok også trætte efter en uge med miljø-skift, nye rutiner og fremmede omgivelser.
Tango skulle ikke til NM, så hans træning var ikke så meget træning, men mere en masse leg og bold og Gollum er jo Gollum, så uanset hvad, så gør han bare sit bedste. Han trænede pligtskyldigt begge sine koreografier så godt som hver dag og ydede alt hvad han kunne. Xmas til gengæld var der ikke rigtigt. Han elsker at træne og lave noget og han ville rigtig gerne arbejde med nye tricks, men så snart vi begyndte på den lange kæde af tricks (vores koreografi), så blev det svært for ham og hans hoved kunne ikke følge med. Han havde ikke haft tid til at lande efter en uge med et helt anderledes liv end han er vant til og han kørte alt for højt og havde alt for let til frustration.
Jeg forstod godt hvad det handlede om, men fordi jeg også selv havde følelser i klemme, så havde jeg svært ved at træffe den rigtige beslutning og bare give ham fri og tid til restitution. Jeg tænkte, at vi kunne arbejde os igennem det og det blev enormt vigtigt for mig, bare at få en god træning inden vi tog afsted… Først tirsdag aften blev det klart for mig, at det ikke var træning der ville hjælpe på Xmas’ ro i træningen – men tvært i mod havde han brug for det stik modsatte… han havde brug for ikke at skulle træne. Så tirsdag afbrød jeg træningen med Xmas og lavede det om til leg og hygge i stedet og onsdag fik han helt fri.
Jeg var top presset og havde mest af alt lyst til at trække Xmas fra NM. Når man har svært ved at gennemføre en kæde i sin egen træningshal, så giver det ikke mening at forsøge at gennemføre den i et svært mesterskabsmiljø, men når man har forpligtet sig til et landsholdet, så fanger bordet og så trækker man sig ikke bare fordi ens træning op til har været bøvlet.
Onsdag eftermiddag afleverede jeg Tango hos Sandie (og Michael). Han løb glad Michael i møde og så sig ikke tilbage en eneste gang, så det var egentlig ikke så svært.
Torsdag morgen vågnede jeg til en kold vintermorgen og gik tur med Gollum og Xmas.
‘ Der lå lidt rim og is, men ellers var det fint at gå tur, så jeg blev noget overrasket, da jeg kom hjem og fandt et billede fra Helle af ret meget sne i Lille Skensved. Det gik op for mig, at køreturen kunne komme til at tage længere end forventet, så jeg fik pakket mig sammen i en vældig fart, så jeg kunne påbegynde rejsen ½ time tidligere end først planlagt.
‘ Heldigvis var turen ikke så slem – der var sne, men ikke noget der generede trafikken. Vi fik pakket mine ting over i Helles bil og derefter startede turen for alvor…
Det var en smuk morgen.
‘ Vi stoppede og luftede hunde et stykke oppe i Sverige…
‘ – Og ellers holdt vi ikke mange pauser.
‘ Ikke før vi nåede færgen Moss – Holden, hvor vi havde 20 minutter til tissepause og en cola.
‘ Selvom klokken kun var omkring 16, så var det allerede ved at blive mørkt.
‘ Klokken var et sted mellem 16 og 17 da vi ankom til hotellet Oslofjord Convention Center og vi blev noget overraskede… det var ikke et hotel – det var en helt lille by med hotel-lejligheder så langt øjet rakte og nede under det hele var der et kæmpe underjordisk parkeringskompleks, hvor igennem man kunne gå fra den ene ende af området til den anden. Det var et ret vildt sted.
‘ Vi checkede ind og fandt vores værelser, der egentlig ikke var værelser, men små lejligheder. Vi følte os så velkomne med vores hunde, for møblerne var allerede dækket med tæpper da vi ankom, hvilket gjorde det tydeligt, at vi ikke behøvede at være super stressede over at hundene er vant til at være i møblerne.
Der stod godt nok et lille skilt på bordet…
‘ Men heldigvis er hverken Xmas eller Gollum en glathåret foxterrie 😂
De havde også glemt at lægge tæpper over bordet… men de var nok ikke klar over, at den ene af hundene på værelset ville være halv abekat og klatre rundt alle vegne😁
‘ Vi luftede hunde og derefter slappede vi af og fulgte lidt med i hvornår resten af det danske hold ankom..
‘ Xmas fik to nye pivdyr – en diamant, der matcher hans nye minegraver/diamant program og en chill pill i håb om at den kunne få ham lidt ned i gear 😁
. Kl. 19 mødtes vi med Sidsel og Sonja til aftensmad. Det viste sig at alle restauranter var lukkede fordi der ikke rigtigt var andre end os på hotellet, så vi endte med at bestille pizza ude fra. Det virkede umiddelbart som en god ide, men det var det ikke…. Helle fik en pizza, der smagte af bearnaise og det synes hun var fint. Resten af os var ikke begejstrede for norsk pizza-kunst! Min pizza smagte af indebagt tarteletfyld og det er i hvert fald ikke lækkert. Men det var mad og da vi havde spist kunne vi lufte hunde og så var det ved at være sengetid. Det havde været en lang dag og alle var trætte.
. Vi mødtes med det danske landshold til morgenmad. Louise og Henrik var ankommet, så vi manglede kun landsholdsleder Randi. Hun skulle komme med fly/taxa omkring kl. 13. Vi aftalte at køre til det lokale supermarked kl. 11 og købe ind til frokost og så mødes og spise sammen når Randi kom.
Det blev imidlertid frokost uden Randi. Hendes fly var vendt tilbage til København pga. en eller anden fejl, så hun måtte vente på en ny afgang mod Bergen og derefter skulle hun fra Bergen til Sandefjord. Hun ville først nå frem i løbet af aftenen, så vi spiste frokost uden hende.
Under frokosten udvekslede vi held og lykke kort og gaver. Det er sådan en hyggelig tradition.
Held og lykke kort og gaver
Flere gaver 😊
‘ Det blev til endnu en gåtur og lidt afslapning med TV på værelset…
. – Og kl. lidt i 4 om eftermiddagen gjorde vi klar til at gå over i hallen, der lå lige på den anden side af vejen.
‘ Kl. 16 blev hallen åbnet. Det var en fin hal med en smuk ring og godt underlag af kunstgræs. Hvert land havde et bord og der var plads til at sætte bure op.
‘ Vi indrettede landsholdslejren og derefter hentede jeg mine hunde og gjorde klar til dyrlæge tjek.
‘ Dyrlægekontrollen var ret omfattende i forhold til mange andre steder, men jeg slap nu ret hurtigt igennem, fordi dyrlægens chip-læser løb tør for batteri netop da det blev min tur.
Der var også teamledermøde, men da vores teamleder stadig var nærmere Bergen end Sandefjord, deltog Sonja på hendes vegne.
‘ Kl. 18 var der åbningsceremoni.
‘ Nordmændene brillierede ved at lave en kort, men fin åbningsceremoni. Lige som vi godt kan lide dem. Der er ingen der orker at stå i ringen alt for længe.
Efter åbningen var der træning i ringen. Gollum og jeg delte træningstid med Helle og Mocca og Xmas delte træningstid med Louise og Snow. Ved at dele træningstid får begge ekvipager dobbelt så lang tid i ringen. I dette tilfælde gav det 7 minutter og det var ret fint. Vi lavede også musik check, hvor vi besluttede hvor højt vores musik skulle spilles.
‘ Mens vi trænede dukkede Randi op. Hun havde haft en pænt lang dag og det var dejligt at se hende i god behold.
‘ Efter træningen gik resten af holdet over for at spise middag. Jeg havde besluttet at spise boller fra supermarkedet på mit værelse og gå tidligt i seng.
‘ Lørdag morgen vågnede vi lidt over 4, så det blev en tidlig gåtur.
‘ Kl 7 mødtes holdet til morgenmad inden vi skulle over i hallen og gøre klar til første konkurrence-dag.
Gollum skulle starte som nr. 5 i HTM konkurrencen og som nr. 3 i Freestyle. Xmas skulle starte som sidste danske freestyle hund.
Allerede da Gollum trådte ind i ringen kunne jeg mærke at han var lidt presset af ringen og omgivelserne. Det undrede mig, fordi vi havde haft god træning og det ikke plejer at være et issue. Men måske var han heller ikke helt på toppen igen efter at have været på “ferie” mens jeg var i Japan og en hård træningsuge op til NM. Hvis overskuddet ikke helt er der, kan det jo være svært at rumme udfordringer.
Vi fik et par små-fejl undervejs, men viste også rigtig meget flot heelwork. Det var en god præstation, men der er ikke plads til fejl, hvis man vil helt til tops ved et NM. Jeg var lidt skuffet.
‘ Efter Gollums performance kunne jeg nyde resten af HTM konkurrencen sammen med de øvrige danske supportere.
Resten af det danske HTM hold – Helle med Mocca, Louise med Snow og Sidsel med Shadow.
‘ I frokost pausen begyndte jeg igen at zoome lidt ud og fokusere på mine egne hunde og deres behov.
‘ Gollum skulle ind igen – denne gang med Lord Of The Rings. Da vi trådte ind i ringen mærkede jeg igen en reaktion hos ham, men denne gang var jeg klar til det, så jeg talte opmuntrende til ham og kunne se at han slappede mere af.
Lord Of The Rings er et bøvlet program fordi jeg har maske på og ikke kan se min hund i store dele af koreografien. Også denne gang oplevede jeg et par sug i maven, fordi jeg ikke helt kunne orientere mig. Første gang Gollum cirklede mig, synes jeg at det varede længe inden han kom ind i mit kikkert-synsfelt igen. Det krævede meget selvdisciplin ikke at dreje hovedet og kigge efter ham. Jeg holdt vejret indtil han dukkede op igen. Og senere havde jeg kigget ned og da jeg kiggede op, burde jeg kunne have set dommerne foran mig. Det gjorde jeg ikke! Så jeg var i tvivl om hvor i ringen jeg var – jeg havde mistet orienteringen. Det betød også, at vi kom til at gå lidt med ryggen til dommerne i stedet for med siden til dommerne i vores “fremad”, men trods alt fandt jeg ud af hvor jeg var, så jeg kunne komme godt videre.
Trods de logistiske udfordringer, så var jeg rigtig tilfreds med med vores program. Jeg synes at vi begge gjorde det rigtig godt.
‘ Xmas var den sidste af mine hunde der skulle i ringen. Han havde kørt højt i starten af turen, men virkede mere og mere grounded efterhånden som weekenden skred frem. Men med en ny koreografi og vores optakt til stævnet, så var det alligevel nervepirrende at skulle i ringen. Jeg var tæt på skrækslagen.
Men Xmas er jo Xmas og han besluttede at gøre min nervøsitet til skamme. Han besluttede sig for at NM ringen var et godt sted at vise sit program tæt på perfekt for første gang. Han var veloplagt, fokuseret og gjorde bare sit bedste i ringen. Det var lidt vildt.
Resten af det danske freestyle hold – Louise med Snow og Louise med Cherie:
‘ Jeg havde valgt ikke at sidde og følge pointene undervejs. Det med hele tiden at regne på hvordan man ligger i forhold til en finaleplads er simpelthen for nervepirrende, så det var først da konkurrence var slut og vi sad og regnede på resultater, at det gik op for mig, at alle mine 3 programmer var gået videre til finalen. Wooohooooo. Xmas lå oven i købet på en foreløbig 4 plads.
Det danske HTM landshold endte med NM Sølv efter en meget tæt konkurrence med Norge. Og til vores store glæde fik det danske Freestyle hold også Sølv – noget som vi ikke har præsteret i årevis. Freestylen står eller ALTID i skyggen af HTM holdet, så det var fantastisk at freestyle hundene også fik lov til kæmpe om pladserne deroppe, hvor det er rigtig sjovt. Weeeeeee ✨
I øvrigt blev Danmark det land med flest deltagere i finalen idet 5 af vores 8 programmer skulle i ringen igen søndag: Mine 3 progammer, Helle og Moccas program og Sidsels med Shadow.
Heelwork To Music holdet – Louise med Snow, Helle med Mocca, Sidsel med Shadow og jeg selv med Gollum.
Freestyle holdet: Louise med Cherie og Snow og jeg selv med Gollum og Xmas.
‘ Efter præmieoverrækkelsen havde vi en times tid til at lufte hunde og slappe af inden festmiddagen.
‘ Festmiddagen var virkelig godt arrangeret. Tit er de lidt langtrukne på en dag, hvor alle er trætte og egentlig gerne vil tidligt i seng og der er ofte lidt for lidt mad til alle. Men her kom maden i take-away bokse, så det var hurtigt at fordele mellem deltagerne, der var nok af det og det smagte virkelig godt.
‘ Da vi havde spist, var der lodtrækning til start-rækkefølgen i finalen. Gollum trak nr. 8 i HTM finalen og nr. 5 i Freestyle finalen og Xmas trak nr. 1 i Freestyle finalen.
3 x NM Sølv og 3 x Individuel Finale
Søndag morgen vågnede jeg igen kl. 4. Jeg gik tur med drengene…
‘ Derefter skulle der pakkes og kl. 7 var der morgenmad sammen med de øvrige danske finalister. Da vi havde spist, skulle vi i hallen til træning – 4 minutter for hvert program, dvs. 2 x 4 min til Gollum og 4 minutter til Xmas. Der var også lydtjek.
Gollum var min første finalehund med sit HTM program til Les Miserables The People’s Song og han gjorde det SÅ godt. Han var ikke længere påvirket af miljøet og gav den bare gas. Jeg kunne slet ikke lade være med at smile, fordi det bare føltes så godt. Han var bare dygtig!
‘ Efter frokost skulle Xmas skyde freestyle finalen i gang…
‘ Jeg kunne mærke allerede i morgenens træning, at der var meget kort vej til frustration hos ham. Han var ved at være slidt op og orkede ikke rigtig mere. Jeg varmede nærmest ikke op, men tog ham bare ud af buret og leget lidt med ham og så gik vi ind.
Han lavede en super flot start, men så tabte han hovedet lidt og kunne ikke rigtigt holde sin sædvanlige cool attitude. Vi fik en del småfejl og Xmas brokkede sig lidt. Men vi kom igennem og det er helt fair, at han ikke magtede et svært nyt program to dage i træk. Jeg er super tilfreds med hans præstation.
Da vi tog hjemme fra havde jeg mest lyst til at trække ham fra konkurrencen, fordi vores optakt havde været så dårlig, så det han viste i ringen var fuldstændig fantastisk. Det er så godt gået af den lille gut.
Vi fejrede vores performance med et lille kys, da vi kom ud af ringen ❤️
‘ Da jeg nåede til Gollums freestyle, var jeg næsten ærgerlig over at det snart var slut. Jeg havde virkelig nydt mine ture i ringen om søndagen.
Gollum gjorde det rigtig godt. Han rejste sig åbenbart lidt for tidligt bag mig, da han kravlede, men der var mange ting der føltes lettere end dagen før og vi for ikke vildt i ringen. Jeg er super tilfreds. Jeg har fået nogen ideer til noget jeg kan rette til inden Crufts – mest i forhold til min egen performance.
‘ Da jeg havde været i ringen med Gollum, begyndte vi at pakke sammen for at nå så langt som muligt inden præmieoverrækkelsen. Sådan en landsholdslejr har tendens til at ligne en krigszone efter en hel weekend.
Præmieoverrækkelsens største fest var da Sidsel med Shadow blev Nordiske Mestre i HTM ✨
Xmas blev nr. 6 i Freestyle og Gollum nr. 7 i både HTM og Freestyle. Det er første gang Xmas har slået Gollum i en konkurrence.
‘ Vi fik pakket bilen og så gik turen ellers hjemover.
Vi havde en pause på færgen – der vippede lidt denne dag – det var regnfuldt og blæsende.
På færgen
‘ Næste pause var ved en Burger King (med den mest umulige vej ind til deres Drive Through – vi måtte bruge Google Maps for at finde den!), hvor vi bare købte noget mad, som vi spiste i bilen.
Og så stoppede vi 200 km. hjemmefra for lige at tisse og lufte hunde. Ellers kørte vi bare i et stræk.
Broen mellem Danmark og Sverige
Vi var hos Helle lidt i midnat og jeg var hjemme hos mig selv lidt over kl. 1 om natten.
Jeg sov kun et par time den nat, for jeg skulle tidligt op og hente Tango, men det var søvnmanglen værd at se ham igen ❤️
Tak til hele HTM landsholdet for en dejlig weekend i Norge og til Randi, der brugte sin fritid på at flyve til Norge og hjælpe holdet med med præstere vores bedste i ringen. Og en stor tak til NKK og Norsk Freestyles Foreningen for et flot arrangement.
Og en kæmpe tak til Sandie og Michael, der gav Tango en dejlig weekend mens vi var i Norge ❤️
Søndag d. 3. november vågnede jeg omgivet at 3 hunde… og jeg sørgede for at nyde det ekstra meget, for jeg var bevist om, at det ville være sidste gang i over en uge, at jeg havde alle 3 omkring mig.
. Søndag eftermiddag skulle jeg nemlig mødes med Sandie til træning og derefter ville hun tage Tango med sig hjem.
Mandag havde jeg kun to hunde hos mig – det var mærkeligt stille, men jeg havde travlt med at blive klar til den forstående rejse til Japan, så jeg kunne aflede mig selv fra tanken om det.
Tirsdag morgen – d. 5.11. gik jeg en meget tidlig morgentur med Xmas og Gollum.
. Derefter pakkede jeg de sidste ting i bilen og så startede rejsen… Første stop var i Lille Skensved, hvor jeg efterlod Gollum hos Helle og så til Hillerød, hvor Xmas blev hos min søster.
Marianne kom kl. 9 og hentede mig hos min søster og kørte mig til lufthavnen. Jeg havde et par timer at slå ihjel inden første etape på rejsen… Jeg startede med at glemme min jakke og gå gennem security uden den… så jeg måtte få Kastrups lufthavnspoliti til at hente den for mig 🥴🙈😁
Morgenmad
. Tiden gik hurtigt og før jeg vidste af det, så jeg i et FinAir fly mod Helsinki.
. I Helsink i havde jeg 2 timer til at komme over i den anden ende af lufthavnen. Det var god tid, så jeg kunne nyde at strækken benene og kigge på de fine juledekorationer på vejen.
. Jeg ankom til gaten og havde stadig 45 minutter til boarding.
. Flyrejsen fra Helsinki til Haneda/Tokyo var med AirJapan og det var et lækkert fly med god plads. Herligt, når man skal tilbringe 13 timer om bord.
. Folk brokker sig ofte over flymad, men jeg synes faktisk at maden hos AirJapan var lækker. Der blev serveret aftensmad og morgenmad undervej og begge dele var så godt.
. Jeg havde håbet at sove undervejs, men det skete ikke rigtigt så det føltes som en MEGET lang tur.
Jeg så Barbie Filmen og Wonka med japanske undertekster 😁
. Og fulgte også lidt med i det amerikanske valg.
. Og endelig nærmede vi os Tokyo.
. Det var SÅ dejligt at træde ud af flyet og mærke fast grund under fødderne.
Jeg har efterhånden været gennem det japanske immigrationssystem/grænsekontrol flere gange, så det virker mindre kompliceret og intimiderende end de første gange, men det tager stadig lang tid – ca. 1 time – at komme ind i Japan og der er adskillige dokumenter, der skal udfyldes.
Asako hentede mig i lufthavnen. Klokken var omkring 14 lokal tid. Jeg fik hilst på Asakos to hunde; LunLun og Aiko (Xmas’ kusine, der kommer fra Danmark) og derefter satte vi kurs mod Woof Dog Resort, hvor vi skulle tilbringe de næste 5 dage.
. På vejen stoppede vi i en dyrehandel, så jeg kunne købe gaver til hundepasserne hjemme i Danmark. Det blev en ordentlig stak godbidder. Det er altid sjovt at få noget “anderledes” end det man kan få hjemme.
. De fleste almindelige familiehunde i Japan bliver købt i dyrehandlere, så det er helt normalt med små bure med hundehvalpe og kattekillinger. Det er lidt svært for en dansker at se på.
. Noget andet, der altid har undret mig er, at man i Japan træner sine hunde til at tisse mm. inde i huset på “tissestykker” eller man træner dem til at “klare sagerne” i en ble, men denne gang fik jeg talt med min tolk om det og hun havde faktisk en rigtig god forklaring. I tornado-sæsonen kan det være farligt at gå uden for. I de perioder kan man være tvunget til at “luft hund” inde i huset og ligeledes kan det i jordskælvsperioder være livsfarligt at gå ud, så der skal hundene også kunne klare sig indendørs i sikre rum. Så pludseligt virkede det slet ikke så mærkeligt, at der var hylde efter hylde med bleer til hunde i dyrehandlen.
. Turen gik videre mod Woof og det var mørkt da vi lavede næste stop for at lufte hunde og spise aftensmad.
. Asako bestilte maden i en automat og det blev leveret ved vores bord. Det var super lækkert og jeg var sulten. Jeg havde ikke spist siden morgenmaden på flyet.
. Vi ankom til Woof ved 21 tiden. Jeg tog et bad og skyndte mig derefter i seng. Jeg var udmattet efter en rejse på mere end 30 timer.
Mount Fuji viste sig fra sin bedste side torsdag morgen
Asako startede tidligt med at motionere hundene uden for hotellet
. Jeg mødtes med Asako til morgenmad kl. 8. Hotellet er super hundevenligt og der var flere hunde med deres ejere til morgenmad. Der stod endda vandskåle og vand til hundene ved siden af juicen.
. Der var en form for Collie- og Sheltie træf på hotellet, så det vrimlede med hunde af disse racer.
. Kl. 9 var der afgang mod Shosenkyo – et bjergområde ca. 1½ times kørsel fra Woof.
. En del af vejene var så smalle, at bilens parkeringscensor slog ud, fordi den syntes at vi var for tæt på kanten!
. Da vi kom frem, parkede vi bilen og kom over i en mini-bus, der kørte os op i bjergene og satte os af ved starten til en smuk vandrerute ned af bjerget.
. Vi kom forbi en brønd, hvor man fik 7 perler, som man skulle kaste i “de 7 guders” skåle for at få deres velsignelse. Jeg ramte kun 1, så jeg blev ikke synderligt velsignet.
Til gengæld satte jeg 3 sedler på en munk for at få hans velsignelse over de 3 ting… så nu bliver jeg meget overrasket, hvis ikke jeg får et fantastisk Nordisk Mesterskab.
. Folk havde sat mønter ind i klipperne alle vegne. Det var også gaver til “de 7 guder”, for at få deres velsignelse.
. Turen tog knap en time og var fantastisk flot.
. Da vi kom ned, fandt vi en restaurant og spiste frokost. Fantastisk lækre nudler.
. Efter maden forsatte vil til Syôsenkyo Ropeway, hvor vi kørte op og nød en fantastisk udsigt.
. Vi fik lige en is inden vi kørte ned igen.
. Ved udgange var der et karpebassin med de smukkeste gylden karper – der også var virkelig sultne selv om så godt som alle turister fodrede dem 😁
. Det var tusmørke da vi kørte mod Woof igen – og vi havde haft en skøn dag.
. Da vi ankom til Woof, var Akimi, Hiroko og de andre hjælpere ankommet og vi begyndte at gøre klar til weekendens aktiviteter i hallen. Jeg havde svært ved at hjælpe med det praktiske fordi jeg ikke forstår japanske og der er ikke ret mange, der taler engelsk, så jeg kommer let til bare at stå og glo.
Men Asakos hunde havde haft en kedelig dag, så jeg kunne hjælpe ved at tage mig af dem – og det var jo en super hyggelig opgave 😃❤️
Stævnehallen set ude fra
‘ LunLun (schæferen) kunne godt hygge i hallen, men Aiko (MAS) blev hys hver gang Asako gik, så jeg endte med at tage Aiko med op på værelset og hygge, så hun kunne slappe af og Asako kunne få fred til arbejdet.
. Dagen sluttede med aftensmad på hotellet – Aiko og LunLun var med.
. Hotellet:
. Fredag morgen spiste jeg morgenmad sammen med Hiroko – min tolk – og hendes dejlige snauzer Lucky.
. Efter morgenmaden gik vi over i træningshallen, der var klar til dagens undervisning.
. Vi skulle bare lige have min power point præsentation til at virke – og som altid med den slags, så bøvlede det lidt.
. Det lykkedes og vi var klar til dagens træning.
. Dagen vekslede mellem teori og praktiske øvelser og alle var meget engagerede. Tiden fløj afsted og vi kørte næsten 1 time over tid.
. Til aften var der fælles aftensmad for alle der havde været på kursus. De fleste havde deres hunde med, men det foregik forbløffende roligt.
‘ Lørdag var konkurrencedag og den stod på freestyle. Denne dag var der kun de officielle klasser; beginners, novice, intermediate and advanced. Ingen uofficielle klasser eller træningsklasser.
Det er en vildt flot konkurrencehal der ligger i forbindelse med Woof Dog Resort. Der er god plads til både deltagere og publikum og ringen er kæmpestor. Underlaget er glat i forhold til hvad vi ville acceptere i Danmark, men hundene i Japan virker til at være vant til det, så de klarer det forbløffende godt.
‘ Der er ikke mange “officielle præmier” i forhold til hvad vi er vant til – kun en roset til 1 – 3 vinderen i hver klasse. Ikke andet. Men til gengæld er der en stor mængde særlige præmier til f.eks. bedste fortolkning i novice class, bedste teamwork, gladeste hund mv. og dem sætter deltagerne virkelig pris på og de bliver fejret på lige fod med de officielle placeringer.
Jeg havde taget en roset og en keramikskål med til vinderen af hver klasse, en roset til bedste fortolkning i hver klasse og 4 andre “dommerpriser” til programmer, der gjorde særligt indtryk på mig. Disse præmier betyder meget for vinderne og derfor er det en stor glæde at uddele dem.
. Konkurrencen startede med en “hvid hund”. Det var Asako med LunLun. Fordi Asako er arrangør, må hun ikke selv stille op til konkurrencen, men på denne måde kunne hun vise sit program alligevel.
. Om formiddagen stod den på beginners til intermediate klasse og i frokostpausen samledes alle udenfor hallen til et fælles-foto.
. Og hundeluftning.
. Efter frokost var det advanced klasse og derefter præmieoverrækkelse og det er en dejlig oplevelse i Japan, fordi de gør meget ud af at fejre deres vindere. Der bliver taget billeder af den enkelte placering sammen med dommeren og der bliver holdt taler i forbindelse med at præmierne udleveres.
Denne ekvipage fik en af mine særpriser – det var en handler, der udstålede glæde og begejstring for at være sammen med sin hund inde i ringen. Der var ingen tvivl om at de havde det skønt sammen og det rørte mig meget.
. Vi var færdige med de 4 officielle klasser kl. 15, men det betød ikke at “arbejdsdagen” var slut. Fra 15 – 19 skulle jeg undervise hjælperne ved en “staff training day”, der var arrangeret som tak til de frivillige hjælpere. Det synes jeg var en super god ide. Det er en god måde at værdsætte sine hjælpere og sikre også at deres hunde ikke bare sidder i bur hele dagen.
Der var ca. ½ times undervisning til hver og emnerne var mangfoldige – lige fra at hunden reagerede og “lukkede ned” til indlæring af nye tricks.
. Kl. 19 gik vi direkte op til middagen sammen med deltagerne fra konkurrencen. Igen havde de fleste deres hunde med, men det foregik i god ro og orden. Der kunne også bestilles hunde-menu’er hvilket flere benyttede sig af.
. Søndag vågnede vi, for første gang mens jeg havde været i Japan, til regnvejr.
. Heldigvis skulle konkurrencen afholdes indendørs og det var tid til HTM dagen og også de uofficielle klasser.
Dagens Hvide Hund var igen Asako og LunLun og de lavede et super fint program.
. I de uofficielle klasser får man ikke points eller skriftlig feedback. Man får mundtligt feedback. Når man er færdig med sit program, sætter man sig op foran dommerbordet og får en feedback, som alle i hallen kan høre. Jeg gør mig umage for at give positiv feedback og komme med ideer eller input. Ingen negativ feedback.
En af de hunde, der kom i den uofficielle klasse rørte mig meget. Det var en beagle, der deltog i konkurrencen da jeg var i Japan for første gang for 8 år siden. Siden var den gået på pension da den var blevet 14 år gammel, men ved denne konkurrence havde de lavet et lille HTM progam, som de stillede op med blot for at få lov til at optræde for mig igen. Og det var en stor glæde at se dem. Det var et super fint program og på trods af hundens høje alder, var den sund og rask og bevægede sig med lethed. Det var rørende at de gik i ringen blot for at glæde mig og få lov til at optræde for mig igen.
. Da Asako fik Aiko fra Danmark var det fordi man ikke rigtigt kunne få Miniature American Shepherd i Japan. Ved denne konkurrence var der imidlertid en enkelt hund af racen, der stillede op i HTM begynder. Det var en fin arbejdshund, men ikke specielt Miniature…
. Aiko har en bedre størrelse, hvis man gerne vil have en lille hund ❤️
. Der blev igen taget billeder af alle deltagerne ved konkurrencen.
. Da konkurrencen var slut, skulle der pakkes sammen og hallen skulle ryddes i en vældig fart. Kl. 18 gik turen tilbage mod Tokyo. Akimi, Hiroko, Asako og jeg kørte sammen og bortset fra en tissepause tog vi de 4 timer i et stræk.
Kl. 22 blev jeg checket ind på et lufthavnshotel og derefter gik jagten ind på et sted, hvor der var åbent, så vi kunne få aftensmad. Vi fandt et sted 20 min fra lufthavnen. Det var et fuldautomatisk sted. Vi så kun mennesker ude i køkkenet, der lavede mad. Alt fra bestilling, servering og betaling foregik automatisk.
Maden kom kørende på en robot.
. Kl 1 om natten tog jeg afsked med Hiroko og Akimi og Asako kørte mig tilbage til hotellet, hvor jeg skyndte mig i seng.
Og da jeg vågnede næste morgen var det ikke med udsigten over Mount Fuji fra mit hotelværelse – det var Tokyo lufthavn.
. Jeg fik morgenmad og kl. 9 hentede Asako mig og vi tog en taxa mod Tokyo centrum og Tsukiji Outer Market – Tokyos fiskemarked.
Det er et område af Tokyo, hvor der ligger fiskeboder så langt øjet rækker. Der var fyldt med mennesker – det var tydeligvis et populært sted at besøge og med rette. Det var et interessant område med streetfood, gadesælgere og varer som jeg ikke har nogen ide om hvad var.
. Ved frokost tid gik vi ind for at få Sushi – hvad ellers ved et fiskemarked? 😊
Vi fik en plads hvorfra vi kunne se kokken arbejde.
. Det var vildt lækker mad…
. Efter frokosten gik turen mod Tokyos kejserpalads og de smukke haver, der omgiver det.
. Vi fortsatte mod den tidligere hovedbanegård (der er nu bygget en ny)…
. -hvorfra vi tog en guidet bustur gennem det centrale Tokyo.
. Kl. 16 tog jeg afsked med Asako på lufthavnshotellet. Jeg fik pakket min kuffert, tog mig et bad og fik sovet en lille times tid og så var det tid til at checke ud og gå til termial 3 – afgangsterminalen i Tokyo lufthavn.
Jeg havde ca. 3 timer i lufthavnen, så jeg fandt et sted, hvor jeg kunne købe noget aftensmad.
. Jeg tussede lidt rundt og så gik jeg til gaten og slappede af indtil afgang.
Heldigvis sov jeg bedre på hjemturen – jeg sov ikke godt, men jeg blundede. Jeg fik set et par film og så er måltiderne jo også “underholdning” selv om FinAirs mad slet ikke var samme kvalitet som hos AirJapan. Tiden gik uendeligt langsomt.
. Endelig kl. 4 landede vi i Helsinki, hvor jeg havde 3 timer i transit inden jeg skulle videre til København… troede jeg.
Det var en træls opdagelse, at flyet var aflyst!
‘ Jeg var booket på et andet fly – men med 4 timers forsinkelse. Jeg havde altså pludselig 7 timer at slå ihjel i Helsinki lufthavn og ikke kun 3.
AAAARRRGGGHHHHH. Der er ikke meget at lave i Helsinki kl. 4 om morgenen og i øvrigt var jeg desperat for at komme hjem.
. Jeg købte noget kaffe og noget morgenmad…
‘ Og bagefter slog jeg tid ihjel ved at gå på mummi-trolde jagt… men der er uendeligt mange mummitrolde i Helsinki lufthavn, så det blev hurtigt uinteressant.
. Tiden gik så langsomt, men endelig var det tid til boarding. Og 1½ time senere var Danmark i sigte.
Min søster hentede mig i lufthavnen og 1 time senere var jeg genforenet med Xmas. Eftermiddagen gik med også at hente Gollum og Tango og kl. 16.30 var jeg hjemme. Ca. ½ time senere var jeg gået i seng 😁
Tak til alle i Japan for enestående gæstfrihed og en herlig uge i godt selskab. Og tak til Helle, Sandie og min søster for at sikre, at jeg kunne tage afsted uden at skulle bekymre mig om drengene ❤️