Så går vi ind i opløbet…

Så går vi så småt ind i opløbet…. vi nærmer os Crufts med hastige skridt og Hero skal snart have debut med sit 2018 program.

Sidste uge bød ikke på særlig god træning. Jeg var udfordret på kostumet og efter næsten en måneds træningspause, kørte Hero alt for højt. Heldigvis har det været meget bedre i de sidste par dage.

Torsdag efter arbejde, skulle hunden først luftes og Gollum motionerende Shadow, der jo ikke skulle træne, men som stadig havde brug for at røre sig. De fik lov til at lege og fjolle og derefter kørte vi op til Helle for at træne.

DSC_0035lille

Gollum og Shadow motionere hinanden.

Det var første gang, at Hero og jeg skulle prøve at lave vores program med det nye kostume og heldigvis så det ud til at fungere perfekt. Vi startede med at lave hele programmet uden stop og belønningspauser og selv om det til tider virkede lidt hektisk, så kom vi igennem og det var faktisk rigtig udmærket. Derefter lavede vi det igen, men med en masse stop og belønningspauser undervejs. Det gik virkelig godt – det er altid lettere, når man kan stoppe inden og efter de svære passager og når man ikke skal bekymre sig om at følge musikken.

Gollum trænede også hele sit program uden belønning og han var super sej. Så dygtig. Bagefter gjorde vi det igen med en masse belønninger – og igen arbejdede han meget fint. Det var en rigtig god dag med Gollum.

Lille Biscuit og jeg diskuterer stadig en del om hvorvidt han skal gå forlæns eller baglæns gennem sit program. Jeg mener jo godt, at han engang i mellem bare kan følge snude-skaftet og bevæge sig forlæns… Biscuit er ikke enig – han er vild med sine bakkeøvelser og putter dem ind, så snart han øjner en mulighed (og det gør han tilsyneladende ret tit). Han er imidlertid en glad lille fyr, der hygger sig med sin træning og det er jo det vigtigste. Han har lavet det seriøse arbejde, som han skal i sit liv og selv om jeg godt at få et lidt opgivende blik i øjnene, når Biscuit for 120. gang pludselig kommer bakkende efter mig, når han egentlig burde gå ved siden af mig i forlæns retning, så er det skønt, at han har det så godt og stadig gerne vil være med.

DSC_0087lille

Helle med Jazz

Fredag havde jeg lejet Working Paws hallen i Stestrup i 1½ timer efter arbejde.

DSC_0014lille

Hero var første hund på banen og denne gang startede vi med at lave programmet med en hel masse stop og belønnings-pauser undervejs. Jeg havde kostume på og det fungerede stadig rigtig godt. Det var fantastisk god træning.

DSC_0005lille

Derefter lavede vi programmet igen til musik og kun med et par små godbidder som belønning undervejs. Det gik godt, men hold nu op, tingene sker hurtigt – der er ikke tid til at stoppe og tænke undervejs. -Men sådan føles det tit, når man er i gang med et helt nyt program.

Gollum lavede også sit program uden stop og belønninger, men han havde ikke en god dag. Jeg tænker, at det måske var lidt for meget for ham, at Shadow sad i hallen og var ret højrøstet. Jeg havde ind i mellem lidt svært ved at koncentrere mig og jeg kan forestille mig, at Gollum havde det på samme måde. Men vi sluttede med at træne små sekvenser, så vi sluttede med fin træning og en masse belønning.

DSC_0012lille

Biscuit og Shadow sluttede med at jage godbidder hen over hal-gulvet – mere var der ikke tid til, men det var også nok til, at de følte, at de havde været med.

DSC_0029

Vi sluttede dagen med en gåtur, så alle fik skridtet af og blev luftet godt igennem.

20180216_170051lille

Lørdag morgen fra 9 – 10 havde jeg igen lejet hallen i Stestrup. Også denne gang startede jeg med at træne Heros program.

Igen lavede vi det en gang med en masse stop og belønninger og derefter igen uden stop og kun med et par små godbidder undervejs. WOW han var super dygtig. Men igen kunne jeg mærke, at vi har travlt…. timingen skal sidde lige i skabet, hvis vi skal nå det hele. Så det må vi jo sørge for, at den kommer til 🙂

DSC_0007lille

Derefter var det Biscuits tur – han puttede som sædvanligt en masse baglæns-arbejde ind i sit program, men jeg tænker faktisk, at det gik lidt bedre. Vi lavede programmet to gange og første gang var klart den bedste.

DSC_0013lille

Og så var det tid til at skynde sig videre til Hvalsø, hvor Gollum skulle starte på sit nye lydighedshold. Dagens træning stod på fri ved fod, apport og en øvelse fra færdighedsprøverne, hvor hunden lægger hovedet på handlerens hånd.

Det var vådt og mudret, men jeg havde fin træning med Gollum. En god dag. Jeg er meget glad for vores hold hos Hvalsø Hundevenner. Gollum har trænet der siden han var hvalp.

20180217_111107lille

Og så kunne vi lige nå en tur i parken, inden Sidsel kom for at hente Shadow – tak for denne gang lille Shadow, kom godt hjem 🙂

20180217_114556lille

Søndag morgen mødtes vi igen med Helle for at træne.

DSC_0039lille

Hero var første hund på banen og han var top sej! Vi trænede udendørs, for at have god plads. Samme strategi som de sidste dage – først lavede vi programmet med en masse stop og belønninger og bagefter uden. Hold nu op det gik fantastisk. Lige indtil jeg panikkede! Hero skulle bakke, derefter skulle jeg vende ryggen til Hero og han skulle selv finde den rigtige plads ud for spøgelseshuset – uden at jeg kunne hjælpe ham, fordi jeg stod ryggen til ham og ikke kunne se ham. Hans bakke-øvelse blev lidt mere skrå end den plejer og derfor blev vinklen til huset anderledes end den plejer. Jeg gav ham kommandoen til at løbe tilbage til huset og vendte ryggen til…. men gik i panik, fordi vinklen var forkert og derfor kaldte jeg på ham. Hero kom hen til mig og flowet var ødelagt!!! Argh! hvor irriterende! Jeg har faktisk trænet Hero til at løse det også selv om han kommer fra skæve vinkler, så der var ingen grund til at tro, at han ikke kunne løse det. Det var bare fordi, at det gik så godt, at jeg blev revet med af stemningen og ville så gerne lave en fejlfri performance… Og så prøvede jeg at hjælpe ham ved lige at kalde lidt… Det var selvfølgelig overhovedet ikke en hjælp… min fejl – ikke Heros. Jeg kunne sparke mig selv over, at jeg ikke bare havde is i maven, men hey ho… det er bedre at lave sådan en fjollet fejl på træningsbanen end på Crufts. Nu har jeg prøvet det og er forhåbentlig bedre rustet, hvis det skulle ske igen.

Hero lavede resten af programmet så flot. Jeg er mega glad og stolt. Kæmpe belønning til Hero!

DSC_0044lille

Helle trænede også Jazz udendørs, så hun havde plads til at lave hele koreografien. Hun og Jazz har været rigtig gode gennem de sidste par uger og det er de stadig… men jeg skulle selvfølgelig lige foreslå et par ændringer til deres koreografi. Undskyld Helle 😀

DSC_0060lille

Gollum trænede indedørs, så jeg kunne bruge spejlene. Jeg har fået ødelagt en af hans positioner lidt – den er blevet lidt uskarp, så det fik vi snakket med Helle om og derefter fik vi trænet programmet. Igen var det ikke Gollums bedste dag. Han var super, da vi trænede positioner og sekvenser, men magtede ikke rigtigt den fulde koreografi.

Jeg tror, at han lige har brug for et par dage til at hvile hovedet. Han har været meget på i de 9 dage, hvor jeg har passet Shadow. Hun er vild med sin fætter Gollum og han er så sød ved hende, at han leget med hende, selv når han egentlig ikke gad. Plus at vi har trænet rigtig meget, så han har været ‘hængt op’ både hjemme og på træningbanen. Jeg tænker, at han har brug for lige at lande igen og få hovedet med sig, så han får en dag eller to uden træning nu.

DSC_0077lille

Ex-it trænede lydighed udendørs. Helle kom med nogle træningsudfordringer, som hun gerne ville have input til. Den ene havde hun egentlig selv fundet en strategi til og den anden fik vi snakket om og afprøvet ideer. Det så ud til at vi kom godt i gang og Ex-it var meget dygtig.

DSC_0109lille

Og så gik vi ind i hallen igen og trænede de 3 gamle.

Jeg kan med stolthed i stemmen sige, at der var klart mindre bakke i Biscuits program i dag – det var jo ikke fordi der ikke kom noget umotiveret bakke… der kom bare mindre af det 😀

Jeg begynder at tro, at vi rent faktisk på et tidspunkt bliver enige om mængden af baglæns arbejde. Jeg vil gå så langt som at sige, at jeg er fortrøstningsfuld 😉

DSC_0117lille

Doggie udbyggede sin rydde op øvelse, så hun både rydder op og rode igen nu 😀

DSC_0130lille

Og Cookie mente nu nok, at han skulle lave lige rigeligt meget for sine godbidder – men han var sød og sjov og lavede heelwork og freestyle øvelser i sit eget tempo.

DSC_0144lille

En skøn trænings-weekend med alle vores dygtige hunde ❤

Reklamer
Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Mindre end en måned…

DSC_0011lille

Om mindre end en måned, er vi på vej til Crufts… Og det er nu, at arbejdet for alvor går i gang.

Jeg troede faktisk, at jeg ville være lidt længere med min træning, end jeg er. Januar spillede mig et puds. Jeg vidste godt, at jeg skulle til Japan og derfor ville miste 10 – 14 træningsdage i januar, men det blev lidt mere end det…

I juleferien opdagede jeg en knude på Heros læbe og den skulle fjernes hurtigst muligt. Der blev booket tid straks efter helligdagene. Og når han alligevel skulle i narkose, fik jeg fjernet en fedtknude på bagparten også. Resultat: 10 dage uden træning.

Og så 10 – 12 dage, hvor jeg var i Japan… Og da jeg kom hjem, fik jeg lige Hero tjekket hos en kiroprakter… Resultat… 3 dage mere uden træning. Pludselig var hele januar gået uden god, kontinuerlig træning.

Såh nu går vi all in…

Torsdag d. 8. februar
Sidsel og jeg mødtes på parkeringspladsen uden for min arbejdsplads efter arbejde. Sidsel var på vej på skiferie og jeg var på vej op til Helle for at træne. Inden vi forsatte i hver sin retning, kom Shadow over i min bil. Hun er ikke så god til at løbe på ski, så hun skulle på ferie hos mig.

Og så op til Helle… jeg havde pakket mit kostume i tasken, så jeg kunne træne med kostume på. Og som altid startede vi med Heros træning.

Hold nu op, vi var udfordrede. Hero kørte lidt højt, men det var det mindste problem. Øvelser kiksede – ting, som jeg troede at vi kunne… Og oven i det, kunne Helle fortælle, at kostumet ofte dækkede over Hero og fik det til at se sjusket ud. Jeg øvede mig i at holde armene højt og vi arbejde med løsninger… og aftalte, at fra nu af, måtte jeg træne med kostume så tit som overhovedet muligt.

Jeg var ærlig talt lidt presset… Heldigvis havde jeg bedre træning med Gollum… Han er super tændt og vil bare så gerne. Vi arbejder på at få belønningsraten ned, så han kan lave hele kl. 3 programmet uden at der kommer godbidder og bold før til sidst.

DSC_0019lille

Biscuit og Gollum

Lille Biscuit var skadet i begyndelsen af januar. Han havde ondt i ryggen og i den periode, der gik fra, at han kom til skade og indtil jeg opdagede, at der var noget galt, der lavede han faktisk sit nye program rigtig fint. Han manglede gejst og glæde, men jeg havde mega styr på ham og programmet… Imidlertid var jeg lige ved at pensionere ham, fordi jeg ikke oplevede, at han havde lyst til at træne mere. Men så fik han rettet ryggen og og smerterne gik væk… vupti, så kom arbejdsglæden tilbage og min kontrol over programmet forsvandt… Biscuit kaster nu igen om sig med tricks og især baglæns arbejde (han elsker at bakke – der er ikke så forfærdelig mange bakke-øvelser i hans nye program). Jeg troede, at han var ved at kunne sit program – men det var åbenbart kun fordi han havde sat farten ned, fordi han ikke havde det så godt. Så vi arbejder igen på at prøve at få ham til at gå forlæns og ikke hele tiden bakke og jeg prøver at overtale ham til, at lade mig bestemme programmet lidt… Det er en løbende forhandling…

Og så nød vi at se Helles fremskridt med både Jazz og Ex-it. De har i hvert fald haft travlt, mens jeg var i Japan 🙂

DSC_0021lille

Helle og Jazz

Fredag d. 9.2. 

Først og fremmest skulle vi lige vænne os til at være 4 hunde i flokken…

Morgentur med drengene og Shadow og derefter arbejde.

DSC_0040lille

Derefter eftermiddagstur i Hvalsø, så alle var godt luftede…

20180210_072440lille

Inden jeg havde lejet Working Paws hallen i 1½ time for at få god, indendørs træning med de to kl. 3 hunde.

Hero trænede jeg igen med kostume på og det var helt håbløst. Vi sejlede rundt og selv ting, som normalt sidder lige i skabet, gik helt galt.

Mit kostume er to-delt, så jeg prøvede at tage den ene del af – derefter gik det bedre. Jeg konkluderede, at jeg måtte ændre på kostumet. Det forstyrrede Hero og han kunne ikke se noget for flæser og trævler. Det ville ikke komme til at gå, uanset hvor meget vi trænede.

Gollum trænede ikke et helt program. Han trænede sekvenser og sikkerhed og det var rigtig fin træning.

Næste stop var ved kiropraktoren for at få tjekket op på Gollums bækken – det blev rettet i sidste uge og han skulle til kontrol. Heldigvis så alt godt ud og der skulle ikke tages flere hensyn. Phew!

Og så lige en meget kold aftentur med de 4 hunde, så dem der ikke havde trænet også kom ud… Vi kom hjem – meget trætte og meget kolde.

Lørdag d. 10.2.

Lørdag morgen mødtes vi igen med Helle.

DSC_0013lille

Shadow og Gollum

Igen startede jeg med at træne med kostume på… kun den ene del, men alligevel fungerede det ikke. Jeg endte med at tage kostumet helt af og beslutningen blev truffet – jeg måtte finde et andet kostume. Det jeg havde fungerede overhovedet ikke – det så mega fedt ud, men det forstyrrede Hero alt for meget og kom i øjnene på ham, så han ikke kunne se hvad han lavede.

Super god træning uden kostume – hvilket igen highlight’ede vigtigheden af at løse kostume problemet.

Gollum trænede fuldt program – igen med fokus på, at få belønningsraten ned uden at miste fokus og entusiasme.

Og Biscuit arbejdede igen på, at gå mere forlæns og mindre baglæns 😀

Og ind imellem træningen hyggede vi og spiste frokost og kage… Og hundene fik leget.

DSC_0004lille

Gollum og Shadow

DSC_0043lille

Shadow

DSC_0036lille

Shadow

DSC_0032lille

Shadow

Vi sluttede dagens aktivitet med en skovtur… Brrrrrrrrr det var koldt.

skovtur

Søndag d. 11.2.18

Søndag morgen stod den igen på træning – denne gang på Sorø Hundevenners bane med en agility bane som nabo. Fantastisk at træne, når der er gang i den lige ved siden af. Det ruster hundene til stævne-miljøet med alt det, der foregår der.

20180211_112033lille

Gollum

Lørdag filmede Helle Heros og mit program og da jeg studerede videoen, gik det op for mig, at jeg laver samme kombination to gange. Det behøver jeg jo ikke. Jeg kan lige så godt få mere variation ind i programmet og dermed øge sværhedsgraden, så vi brugte dagens træning på at lærer Hero den lille ændring og at gå den nye koreografi igennem. Det fungerede super godt, så jeg var meget tilfreds.

Gollum trænede præcision og sekvenser. Han var så dygtig og virkelig i hopla. Det var skønt at være sammen med ham og mærke hans intensitet.

Biscuit og Shadow trænede ikke – de gik til gengæld en tur rundt på pladsen sammen med mig og Shadow  besluttede, at hun gerne vil træne agility, så det skal vi lige have sat Sidsel i gang med.

20180211_114820lille

Shadow

Efter træningen, satte vi kurs mod Q Design, hvor Marianne havde lovet at hjælpe med at få lavet et kostume til Heros program, der kunne fungere både i forhold til programmets tema og for Hero.

Vi stoppede på vejen og gik en lille tur…

20180211_123659lille

Tingstedet i Løve

Og jubiiiii Marianne fik lavet et super kostume, så jeg er meget spændt på at komme ud og prøve at træne i det. Jeg tror bestemt, at det bliver godt.

Vi sluttede dagens udflugt med en gåtur ved søen inden vi kørte hjem i varmen. En kold, men god og effektiv dag!

20180211_153546lille

Udgivet i Uncategorized | 1 kommentar

Rekvisit-bygge-dag

20180204_084421lille

Efter en smuk, men kold, morgentur, satte vi kurs mod Lille Skensved, hvor Helle havde lovet at hjælpe med at give mine og Heros rekvisitter et sidste finish inden konkurrence-sæsonen går i gang.

Der blev hygget med frokost og kage i hallen og sørme om ikke der var fine gaver til Gollum og Ex-it. Best Friends Forever pive-kødben ❤

DSC_0020lille

Rød til Ex-it og blå til Gollum

DSC_0018lille

Og så gik det ellers løs med edderkopper og rotte-rede.

DSC_0022lille

DSC_0043lille

DSC_0027lille

Spøgelseshuset er nu mere uhyggeligt end nogensinde…

DSC_0038lille

Kostumet skulle også lige rettes til – det var lidt svært, fordi Biscuit gerne ville rulle i det 😀

DSC_0048lille

Og imens lå Ex-it og Gollum og syntes, at det rekvisithalløj var noget opreklameret 🙂

DSC_0051lille

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Japan 2018

 

20180119_162446lille

Jeg sidder i flyet på vej hjem efter 10 hæsblæsende dage i Japan. Egentlig burde jeg sove, men der er så mange oplevelser, der tumler rundt i mit hoved og skal bearbejdes, at det ikke kommer til at ske… så i stedet bruger jeg tiden på at skrive det hele ned, mens det stadig frisk i erindring.

Jeg havde været i Japan en gang tidligere og den gang var det en stor oplevelse og et varmt møde med et venligt og gæstfrit folk, så jeg tøvede ikke med at sige ja tak, da jeg igen blev inviteret til at undervise de japanske dog dancere. Denne gang skulle det være et 3 dags dommerseminar. Da vi kom længere hen i planlægningen blev de 3 dage imidlertid udvidet til 2 x 3 dage i to forskellige dele af Japan.

Fredag d. 19. januar afleverede jeg først 2 hunde hos Helle og derefter lod jeg Biscuit blive i bilen hos min far, mens jeg selv stod ud ved Kastrup lufthavn. Jeg indrømmer gerne, at jeg havde en klump i halsen både da jeg gik fra Hero og Gollum og igen da jeg forlod Biscuit. 10 dage uden mine hunde føltes som meget lang tid.

Jeg havde lidt ventetid i lufthavnen. Jeg spiste min medbragte bolle, købte lidt at læse i på flyet og så var det tid til at gå til gaten. Et lille sug i maven, da jeg gik gennem immigrationen – en reminder om, hvor langt jeg egentlig skulle væk… men det var hurtigt overstået og snart sad jeg i flyet og var på vej.

20180120_013403lille

Det tager 11 timer at flyve til Tokyo, men jeg havde 2 sæder for mig selv, så jeg havde god plads og sad egentlig ret behageligt, så det føltes ikke slemt. Jeg så en film. Spiste aftensmad og så halvsov jeg i nogle timer. Derefter så jeg en ny film mens jeg spiste morgenmad og så lagde vi an til landing.

Det var lørdag formiddag lokal tid, da jeg landede. Asako, min værtinde og Hiroko, min tolk mødte mig i lufthavnen. Det var et glædeligt gensyn – det var de sammen mennesker, som jeg havde besøgt en gang tidligere. Hiroko er en enestående tolk – ikke blot har hun tolket for mig hele turen, men hun har også fulgt mig som en skygge fra jeg vågnede og til jeg gik i seng, så jeg aldrig kom ud i situationer, hvor sproget ville gøre det svært for mig. Hun må have været udmattet om aftenen, men hun fortrak aldrig en mine. Og Asako er nok det mest gæstfrie menneske, som jeg nogensinde har mødt. Der er intet hun ikke ville gøre for, at mit besøg i Japan skulle blive en god oplevelse.

Det tog knap en time at køre fra lufthavnen til hotellet. Vi ankom lidt for tidligt til at vi kunne checke ind på hotellet, så vi lod bagagen være i bilen og fandt et sted, hvor vi kunne spise frokost. Typisk japansk mad på en cafe midt i Tokyo centrum. Mere autentisk bliver det ikke.

Efter frokost fik Hiroko og jeg hver sit værelse. Asako kunne bo hjemme hos sig selv i de første dage. Jeg fik 1½ time til lige af friske lidt op efter rejsen og derefter gik turen ud i Tokyos mylder igen.

I Tokyo alene, bor der 3 x så mange mennesker som i hele Danmark, så der er altid mennesker på gaden og der er altid travlhed. Trods dette, så har byen en af verdens laveste kriminalitets-rater, så man behøver f.eks. ikke frygte lommetyve som man ellers gør i mange andre storbyer.

20180120_081708lille

Hiroko og Asoka prøver at gennemskue hvilket tog vi skal med

Vi tog undergrundsbanen til et stort og berømt teater, hvor der blev spillet traditionelt japansk Kabuki teater. Da Asako var yngre, gik hun meget op i netop den slags teater, så det betød meget for hende, at få lov til at vise det til mig. Desværre kom vi frem netop, da de sidste billetter var udsolgt. Der var rift om dem, fordi 3 generationer af samme familie nåede en ny anerkendelse inden for deres teaterkunst i januar, så der var en særlig festival for at fejre dem og det ville de lokale gerne opleve. Søn, far og farfar fik alle en ny titel på samme tid og det var over 40 år siden, at det sidst var sket, så det var en stor ting. Asako er imidlertid en ressourcefuld person. Lige pludselig, ud af det blå, havde hun skaffet 3 billetter til nogle virkelig gode pladser. De havde kostet spidsen af en jetjager, men hun var virkelig glad for, at det var lykkedes, så det valgte jeg også at være.

DSC_0012lille

Og det var en fantastisk aften med japansk drama i flere akter. Hele dramaet blev oversat for mig på en lille skærm, så jeg forstod handlingen og kunne også nyde musikken og dansen.

DSC_0010lille

Midt i forestillingen var der en ceremoni, hvor de 3 hovedpersoner blev æret, bla. ved at deres kollegaer hver især sagde nogle pæne ord om dem og ønskede dem tillykke med de nye titler.

Og den japanske prime minister var der også – Asako sad næsten ved siden af ham!

Klokken var næsten 22 da forestillingen var slut og jeg var på det tidspunkt ganske udmattet. Det var tæt på 40 timer siden, at jeg sidst havde sovet ordentligt.

Så aftensmaden blev fastfood bestilt fra en automat, men tilberedt i et rigtigt køkken og utroligt lækkert, på trods af at det var klar på mindre end 5 minutter. Imponerende system.

20180120_210933

Søndag morgen startede vi med morgenmad kl. 8.30. Hiroko og jeg boede på et kæmpe hotel midt i Tokyo og der var 7 forskellige morgemadsrestauranter at vælge imellem. Vi valgte dog den samme hver morgen – der hvor der var mest forskelligt at vælge i mellem. På hotellet var der også bowlingcenter, tennisbaner, shoppingcenter og endda et akvarium med delfin-show. Der var over 1000 værelser fordelt i 3 tårne. Vi boede i øst tårnet.

20180121_085551

Morgenmad

Kl. 9.30 mødtes vi med Asako og turen gik med undergrunds-toget ud til det første store samurai tempel, lidt udenfor centrum. Templet var engang hovedkvarter for samuraier fra hele Japan.

Vi så templet og den gamle bydel rundt om templet.

DSC_0003lille

De mere religiøse japanere bragte deres bedebøger med til templet og fik dem underskrevet med smukt kalligrafi.

DSC_0019lille
DSC_0020lille

På templets område, var der også en smuk have fyldt med pæoner som blev passet og plejet på en helt særlig måde, så de blomstre i januar.

Man kunne tydeligt se forskel på dem, der havde fået lys og varme og derfor blomstrede og dem, der bare stod i almindelig jord og ventede på foråret.

DSC_0073lille

De planter, der stod i huse, blomstrede. De øvrige var stadig bare tørre stængler, der stak op af jorden mellem halmhusene.

Japan er noget mere grøn om vinteren end Vesteuropa. Der er grønne blade på træerne og visse planter blomstre naturligt om vinteren.

DSC_0036lilleDSC_0067lille

Frokosten blev spist på en super hyggelig restaurant og jeg fik smagt en masse lokale retter.

20180121_135257

Jeg smagte også div. lækkerier, som vi stødte på undervejs. En gele-slikkepind lavet af noget rodfrugte-udkog var for meget for mig. Det kunne jeg ikke spise, så Asako, måtte tage over. Hun kunne godt lide det.

DSC_0098lille

Og jeg var i et supermarked og gik fuldstændig shop-amok i japanske hundeguffere og mærkelig japansk slik til kollegaer og hundepassere 😀

Vi tog tilbage til hotellet og afleverede alle mine shopperier på værelset (alle var læsset som pakæsler).

DSC_0116lille

Derefter gik vi over til akvariet, der viste sig at være vildt imponerende. De brugte lys, farver og musik til at fremhæve fiskenes skønhed. Det var så meget bedre end vi havde turdet håbe på.

En del af akvarierne havde interaktive skærme som forside, så man kunne røre skærmene og dermed få info om de dyr, der var i akvariet eller man skulle gøre noget aktivt, for at få lov til at se dem. F.eks. skulle man fjerne blæk fra forsiden af blækspruttens akvarium, for at få lov til at se den.

DSC_0132lilleDSC_0118lille

Og kl. 19.30 var der delfin-show, en stor og medrivende oplevelse, hvor lys, vandstråler i forskellige former, røg og farveskift highlightede delfinernes flotte spring og øvelser. WOW!

DSC_0187DSC_0176DSC_0181lilleDSC_0173lille

Efter forestillinge, blev vi siddende og så hvordan trænerne rettede de små fejl, der var opstået i løbet af showet. De ’klikkertrænede’ med et fløjtesignal som markør og brugte forskellige former for targets til at få delfinerne de rette steder hen. Der blev brugt fisk som belønning, men også klap og nus. Det var så spændende at se.

DSC_0189lille
DSC_0193lille
DSC_0190lille

Til sidst var det dog tid til at gå videre og se resten af akvariet – der var også en stor afdeling med havpattedyr.

Klokken var blevet mange, så igen blev det lynhurtigt, men super lækkert fastfood til aftensmad.

20180121_203931

De havde advaret om et blackout på hotellet om natten. Al strøm ville forsvinde mellem kl. 2 og 5 om natten og når strømmen forsvandt ville nødbelysningen tænde. Dette var åbenbart nødvendig pga. en eller anden sikkerhedsprocedure, der skulle testes en gang om året. Vi havde fået et stykke papir, hvor alt var forklaret – også det om nødbelysningen, men vi tænkte jo nok, at nødbelysning ville være en lille lampe i det ene hjørne, som lige præcis gav lys nok til, at man kunne finde døren. Det var det ikke! Kl. 2 vågnede jeg brat, da mit værelse var badet i lys! Nødbelysning var en skarp pærer midt i værelset. Af ren refleks, prøvede jeg at slukke lyset på kontakten, men det virkede selvfølgelig ikke. Jeg ringede til receptionen og en flink mand kom op og skruede nød-pæren løs, så lyset slukkede…. Joh tak for det… og så tog det lige et par timer at falde i søvn igen… Og kl. 5 da strømmen kom tilbage, var mit værelse igen badet i lys. Denne gang fordi jeg selv havde trykket på kontakten kl. 2, da jeg ville slukke nødbelysningen. Dermed havde jeg tændt de øvrige lamper på værelset og det resulterede i lys, da strømmen kom igen. SUK! Det blev ikke til meget søvn den nat.

Mandag morgen måtte vi lidt tidligere ud af dynerne. Første undervisningsdag og også den dag, hvor der var varslet snestorm over Tokyo. Sne i Tokyo er åbenbart en stor sjældenhed, så det var noget alle gik op i og bekymrede sig for.

Vi skulle gå ca. 20 minutter fra hotellet til det konference-center, hvor kurset skulle holdes. Der var ca. 15 deltagere og dag 1 var en gennemgang af reglerne og en snak om dommer etik.

20180122_140221

Undervisningen gik rigtig fint. Det foregik med tolkning. Jeg underviste på engelsk og Hiroko oversatte til japansk. Mine power point præsentationer havde også været sendt over i forvejen, så de kunne blive oversat.

Japanere er mere stille, når de deltager i undervisning end vi typisk ville være i Europa og selv om jeg var forberedt på det, så krævede det alligevel noget tilvænning. Den mindre respons er ikke fordi de keder sig – det er bare sådan, det er.

DSC_0012lille

Jeg havde fået besked på ikke at stoppe senere en 17 pga. snevejret. Folk ville gerne hjem inden det blev for slemt. Og der kom sne og efter Tokyo forhold var det ret slemt, men alle nåede hjem i god behold.

Hiroko, Asako og jeg spiste aftensmad på en af hotellets restauranter og menuen stod bla, på vandmand. Det var ok. Det smagte ikke grimt. Men det smagte heller ikke specielt godt 🙂

IMG_20180122_190928_285

Vandmand med tomat og svinekød

Heldigvis var der også mange andre retter på menuen, som jeg meget bedre kunne lide og lækre kager til dessert:

Sumobrydning i fjernsynet om aftenen 🙂

DSC_0029lille

Tirsdag morgen skulle vi ikke møde så tidligt, for inden min undevisning, var der et ernæringsseminar med en medarbejder fra Royal Canin, der var sponsor for de 2 dommerseminarer.

20180123_105008lille

Da vi kom ud, var det meste af sneen væk og vi kom i god behold frem til konferencecenteret, hvor jeg skulle undervise i HTM og HTM bedømmelser.

En fin dag, hvor deltagerne var begyndt at tø mere op og deltage mere aktivt i undervisningen.

20180123_142049lille
20180123_142731lille

DSC_0002lille

DSC_0006lille

Mine to demo-hunde

Ohhh og de har Fersken Cola i Japan (Peach Cola) og det smager mega godt, så det var skønt, at der stod en ny flaske af det på mit bord hver dag, når jeg var klar til at undervise.

20180123_102709lille

Dagens aftensmad blev spist sammen med en masse af kursusdeltagerne på en lille bitte restaurant med små bitte lokaler og en masse snævre gange midt i Tokyo. Maden var lækker, men jeg tør ikke tænke på hvordan vi var kommet ud, hvis der var udbrudt brand.

Onsdag stod den på Freestyle og Freestyle bedømmelser. Endnu en god dag – nu med super engagerede kursister, der havde en masse at byde ind med. Dejligt.

DSC_0030lilleDSC_0041lille

Onsdagens undervisning foregik i et nyt kursuslokale i en anden del af Tokyo, så vi skulle køre med tog dertil og vi fik set nogle meget smukke templer på vejen.

Og da undervisningen var færdig, havde vi tid til både at se nærmere på smukke Tokyo By Night og også at gå op i et udsigtstårn og nyde udsigten over den enorme by.

Udsigtstårn:

Vi spiste BBQ til aftensmad – grillet ved bordet, mens vi hygge-snakkede og vendte ugens oplevelser.

Torsdag morgen tidligt checkede vi ud af Tokyo hotellet og tog et bullet train (lyntog) til Kyoto. Turen burde tage 2 timer, men pga, snevejr undervejs, var vi ½ time forsinket.

DSC_0016lille

Jeg fik et glædeligt gensyn med Mount Fuji gennem tog-vinduet på vejen. Sidst jeg var i Japan, kunne jeg se Mount Fuji fra mit hotelvindue hver morgen.

aDSC_0001 (2)lille

Vi var fremme ved 10 tiden om formiddagen og Asako havde arrangeret en chauffør, der hentede os på stationen og tog os på sightseeing i Kyoto i 7 timer.

DSC_0119lille

Chaufføren i sort tøj midt i billedet.

Første stop var det gyldne tempel, et seriøst imponerende tempel, der var beklædt med ægte guld både inden i og uden på. WOW.

DSC_0060lilleDSC_0057lille

Vi forsatte til den gamle del af Kyoto, hvor de i øvrigt værner så meget om det gamle look, at man ikke må sætte farvestrålende skilte op. Selv McDonalds har måttet lave en brun baggrund bag deres gule M, fordi den klare røde ikke kunne accepteres.

DSC_0121lille
DSC_0129lille
DSC_0134lille

Vi gik gennem den gamle del af byen og så en masse boder og souvenirshops undervejs.

Vi så også en restaurant, hvor man kun kunne få Hallo Kitty retter. Og den var ikke specielt mindede på børn!

Ohhh og vi fandt en Starbucks. Starbucks i Japan koster kun det halve af, hvad det koster i Danmark.

DSC_0171lille

Vi endte ved et imponerende smukt orange tempel, hvor vi brugte flere timer. Det var så flot det hele. Templet var bygget op omkring en kilde, med vand der efter sigende havde helbredende kræfter.

DSC_0158lilleDSC_0147lilleDSC_0153lille

2018 er Hundens År i Japan, så der er små henvisninger til hunde alle vegne:

Disse små sten forestiller guder, der i særlig grad velsigner de små børn og bidrager til at gøre fødselen let. Det er derfor de har hagesmæk på. De stod alle vegne rundt på de templer som vi besøgte, fordi man i gammel tid lavede en, hver gang man ventede sig et barn (hvis man havde råd) og alle de små guder dukkede op, da man gravede ud til undergrundsbanen i Tokyo og blev fordelt blandt landets templer.

DSC_0161lille

Vi fik pizza til aftensmad den dag og jeg var overrasket over hvor skønt det var, at få europæisk mad igen. Jeg følte, at jeg fik utrolig meget lækkert mad i Japan, men efter næsten en uge, trængte jeg åbenbart til noget kendt mad igen.

Mens vi spiste, begyndt jeg at fryse og få det skidt. Det udviklede sig i løbet af de næste timer til feber og jeg blev virkelig syg. Kl. 19.30 undskyldt jeg mig og sagde, at jeg var nødt til at gå i seng.

Jeg sov 10 timer den nat og jeg havde det forfærdeligt, da jeg vågnede. Asako og Hiroko havde været på apoteket torsdag aften, så de havde hængt en pose med 4 flasker af nogle helbredende og styrkende drikke på min dør. Jeg aner ikke hvad det var, men jeg tømte to af dem og gik ned til morgenmad. Her havde mine to værtinder skaffet mere medicin til mig, så jeg blev fyldt med alverdens forkølelses og influenza medicin og jeg fik det faktisk mirakuløst bedre. Så godt, at jeg var ok med at undervise den første dag i Kyoto.

20180126_060851lille
20180126_172231lille

Jeg var ikke 100%, men frisk nok til at undervisningen føltes ok.

20180126_094152lille

Undervisningen fandt sted i et kursuslokale i en dyrevelfærdsorganisations bygning.

20180126_162616lille20180126_162624lille20180126_090638lille

Og det var igen snevejr det meste af dagen:

20180126_162745lille

Smukke vinterblomster

Pga. snevejret, var det svært at skaffe en taxa, da vi skulle hjem, så jeg fik lov til at køre med en af kursisterne, hvilket betød, at jeg kørte hele vejen tilbage til hotellet med en skøn sort labrador på skødet. Jeg var desperat for at hygge med en hund på det tidspunkt, så det var skønt.

20180126_170550lille

Om aftenen spiste vi take-away på hotellet, så jeg kunne komme i seng og jeg sov 12 timer den nat – skiftevis frysende og svedende af feber.

Lørdag morgen var jeg så syg, at ikke engang medicinen var nok. Den hjalp uden tvivl, men det var en pinsel at komme gennem undervisningen. Min stemme svigtede også. På et tidspunkt prøvede jeg at sige noget og alt der kom ud af min mund var kvækken. Jeg lød mere som en papegøje end som en underviser! Og hvad værre var. Hiroko var også begyndt at blive syg – en syg underviser og en syg tolk!

DSC_0003lille

Både Hiroko og jeg passede vores arbejde med feber og influenza om lørdagen. Der var ikke noget at gøre andet end at smile og prøve ikke at lade os mærke med hvor syge vi var.

I frokostpausen var hverken Hiroko eller jeg sultne, så vi brugte pausen på at tage en lur i stedet.

DSC_0011lille

Igen stod den på take-away. Hverken Hiroko eller jeg var friske nok til at gå ud.

Hele lørdagen igennem, supplerede både Hiroko og jeg vores kost med urter, drikke og piller. En del af det smagte forfærdeligt og jeg anede ikke hvad det indeholdte, men det var lige meget – jeg var nødt til at få det bedre hurtigt.

Og heldivis havde både Hiroko og jeg det bedre søndag morgen. Faktisk var det viste den dag i Kyoto, hvor undervisningen gik nemmest – hvor jeg var mindst syg.

20180127_093657lille

Dagen startede med et 15 minutters oplæg fra Royal Canin, hvor de præsenterede deres produkter og deres vision for 2018 – de var jo sponsor for mit besøg i Japan, så de havde taletid i både Tokyo og Kyoto. I Tokyo havde de et par timer til et ernærings-foredrag, men i Kyoto fik de kun 15 minutter til lige at præsentere sig selv.

20180127_093734lille

Jeg var stadig ikke frisk, men langt bedre end lørdag. I frokostpausen spiste vi faktisk – og snakkede og grinte. Klar forbedring.

20180128_124220lille

Asako og Hiroko tilberedte suppe til alle de influenza-ramtes frokost

Skulpturere, der viser heltemodige hunde, der har gjort noget særligt for menneskeligheden. De var udstillet i gange på undervisningsstedet:

cats

Da undervisningen var færdig, stod den på dagens kursus billede og desuden en hel masse billeder med kursisterne og deres hunde.

DSC_0012lille

Det er en del af at undervise i Japan, at man må stille op til uendelige mange fotos bagefter, for hver eneste kursist ønsker et billede af dem selv sammen med underviseren og meget gerne med underviseren og deres hund, hvis det er muligt. Jeg har ikke noget imod det. Jeg synes, at det er hyggeligt og sjovt og jeg fik også selv taget nogle billeder med min egen telefon.

20180128_162951lille

På vejen tilbage til hotellet, fik jeg igen lov til at nusse med den sorte labrador.

20180128_165234lille

Og om aftenen spiste vi ikke på vores værelser. Vi gik op på hotellets restaurant og fik en meget fin afskedsmiddag. Mine 10 dage i Japan nærmede sig deres afslutningen….

page2

Først skulle min kuffert dog pakkes og det viste sig at være en udfordring. Den blev lukket – i 2. forsøg. Men den gabte lidt, så jeg endte med at åbne den og lægge en trøje i håndbagagen, så den kunne lukkes lidt bedre. Hold nu op. Alle de hundeguffer og slikposer fyldte alligevel ret meget. Sammen med alle de gaver og souvenirers, som kursusdeltagerne over-øste mig med. Man skal altid have en masse ekstra plads i kufferten på vej til Japan, for man ved, at man får en masse gaver, som skal kunne være der på vejen hjem.

Kl. 6 mandag morgen ringede vækkeuret. De sidste ting skulle pakkes i håndbagagen og kl. 6.40 kom taxaen, der tog os til Osaka lufthavn. Derfra fløj vi alle 3 sammen til Tokyo.

I Osaka brokkede de sig over vægten på min kuffert. Den vejede 1½ kg mere end tilladt på internationale fly og 4½ kg mere end på nationale. Det kostede dog ikke ekstra her, fordi hverken Asoka eller Hiroko havde de 20 kg, som de måtte. Og i Tokyo sagde de ikke noget til de 1½ kg, så PHEW! Jeg ville have hadet at pakke kuffert om midt i lufthavnen.

20180129_083207lille

Jeg tog afsked med Hiroko og Asoka – lidt mærkeligt efter at have været sammen så godt som non-stop gennem så lang tid. Men jeg glædede mig til at komme hjem og især til at se hundene igen.

Jeg gik gennem immigrationen og fik stemplet mit pas – jeg havde nu officielt forladt Japan (inden for de 90 dage, som jeg havde fået lov til at være der). Jeg gik lidt rundt og kiggede på butikker og da jeg blev sulten, nød jeg at kunne købe en Big Mac og en Cola – Mmmmmm kendt mad igen.

20180129_113322lille

Den officielle afsked med Japan

Jeg har spist ris morgen, middag og aften i 10 dage. Det varer nok lidt inden jeg koger ris igen 😀

Og nu er jeg altså på flyet… Om 5 timer og 40 minuttter lander vi i København. Lige nu er vi i luften over Rusland. Klokken er 18 i Japan og ca. 10 i Danmark… Så mon ikke jeg skal prøve at få lidt søvn? Det varer trods alt længe inden de er sengetid i Danmark og det er allerede ret længe siden, at jeg stod op…

page

Skrevet 29.1.18 i luften mellem Tokyo og København

Udgivet i Dommer, Undervisning | Skriv en kommentar

Det norske mesterskab – short but sweet…

Jeg elsker at besøge Norge og jeg sætter stor pris på de norske dog dancere. Det er nogle skønne, optimistiske mennesker, der brænder for vores sport. Derfor tøvede jeg heller ikke længe, da jeg blev inviteret til at være dommer ved det Norske Mesterskab i december. Det ville jeg virkelig gerne. Jeg skulle lige have mingeleret hundepasning ind mellem hundepassernes julearrangementer, men det viste sig ikke at være så slemt, som det først havde set ud til og fredag d. 1. december gik turen mod nord…

Efter arbejde gik jeg en god tur med hundene ved Køge Å.

20171201_133220lille

Derefter afleverede jeg dem hos Helle…

20171201_155432lille

Og så gik turen gennem fredags-trafikken mod lufthavnen.

Lufthavnen var fint julepyntet og det var så hyggeligt… men jeg fik lidt for lang tid til at nyde det. Flyet var noget forsinket.

20171201_172341lille

Kl. ca. 21 blev jeg mødt i Oslo lufthavn af Ellen, der kørte mig til et hotel i Drammen. I Drammen opdagede vi, at hotel receptionen var lukket og der var ikke et øje at se nogen steder. Heldigvis viste det sig, at Carola, der boede på samme hotel, havde min nøgle, så ved 22 tiden kunne jeg sige god nat og tak for en hyggelig velkomst til Norge.

Jeg skulle mødes med Carola til morgenmad kl. 8.15, men hotel-folket havde glemt at fortælle os, at der ikke var morgenmad om lørdagen… der var meget lukket alle vegne. Heldigvis var der en Shell tank lige ved siden af, så vi fik købt kaffe og boller og så kørte vi mod hallen.

20171202_101553lille

Vinter Wonderland

Da vi jo ikke havde brugt tid på at spise morgenmad, så var vi ved hallen som de første. Det var en kold morgen, så vi blev i Carolas dejlig varme bil og snakkede om hunde, træning og raceforskelle. En hyggelig start på dagen og det var dejligt at lære Carola bedre at kende.

Drammen Hundepark er en rigtig fin hal med virkelig godt underlag og god plads.

Da de øvrige deltagere og arrangører begyndte at komme, hjalp vi til med at stille op og gøre klar. Hallen blev så fin. Ingen tvivl om, at det var en festdag.

20171202_104427lille

Og så var vi klar til at gå i gang. Briefing for alle deltagere sammen med dommerne og derefter indmarch, hvor nationalmelodien blev spillet. En højtidelig og fin start på mesterskabet.

Banevandring for freestyle deltagerne inden det for alvor gik løs med første start.

20171202_111551lille

Banevandring i freestyle klassen set fra dommerbordet.

4 ekvipager stillede på og niveauet var meget varieret, men alle ekvipager udstrålede glæde over samarbejdet i ringen og alle havde gjort meget ud af deres programmer.

Jeg var meget begejstret for Anniken Jensens julefrokost program, som hun lavede sammen med Border Collien Scott. Fin fin fortolkning af musikken og et god variation af tricks med fin sværhedsgrad.

Norsk Mester blev Marianne Elise Methi med Border Collie Vega. De optrådte med et Lady og Vagabonden inspireret program til Dean Martin musik. Og ingen tvivl om at Marianne var glad for sejren. Og meget rørt. Dejligt at være en del af.

20171202_133012lille

Og så var det tid til HTM. 5 ekvipager stillede op. Næsten alle havde virkelig fint og stylish heelwork, når det gik lige frem, men en del havde det svært med at holde stilen, når det gik sidelæns eller baglæns.

Min favorit var Eva Byrkjeland med Australian Shepherd Juba, der viste et fint og varieret program til All That Jazz. Super fin fortolkning og nydeligt heelwork.

Vinder blev Jessica Karlgreen med den unge hund Maia. Jessica har massere af showmanship og det gav hende sejren ved dette Norske Mesterskab. Hun gik ind i ringen og troede på det og det gav pote. Ingen tvivl om, at de nok skal få en stor karriere – hende og Maia. Dejligt at have Jessica tilbage i gamet efter en pause på et par år 🙂

20171202_133853lille

Efter frokost, var det tid til at sige farvel til mine norske venner og begynde hjemrejsen.

Tina kørte mig til bussen i Drammen og hjalp mig med at få fat i den rigtige billet. Bus i en time til Oslo Hovedbanegård og derefter tog til lufthavnen.

20171202_144713lille

Flot udsigt gennem bus-vinduet

Jubiiii jeg fandt det rigtige tog – oven i løbet ret let 🙂

20171202_153615lille

Et par timers ventetid i lufthavnen og derefter 55 minutters flyvetur til Danmark, hvor jeg fandt bilen i løbet af ingen tid og så afsted for at hente hunde hos Helle 🙂

20171202_180957lille

Udsigt over Oslo fra flyet

Et 24 timers besøg i Norge – short but sweet 🙂

Tusind tak til Helle, der tog sig så fint af mine hunde, mens jeg var væk. Og tusind tak til Norsk Freestylesforening for invitationen. Det er en stor ære, at få lov til at dømme ved jeres mesterskab. Tak til alle mine norske venner, for at få mig til at føle mig så velkommen og stort tillykke til alle vinderne med de flotte programmer og resultaterne.

Udgivet i Dommer, Video | Skriv en kommentar

Weekend-træning

dsc_0048lille

6 på stribe ❤

Jeg prøver altid at prioritere hundetræning i weekenden, hvor der er lidt mere tid, men om vinterne, hvor det er svært at nå at træne i dagslys i hverdagene, så bliver det ekstra vigtigt.

Derfor var det også lidt træls at vågne til en vejrudsigt fredag morgen, der forudsagde regn regn regn…. Jeg besluttede at prøve at booke mig ind i Hund Hos Helle’s hal i Niløse. Der har jeg ikke trænet før, men det er tæt på min arbejdsplads og jeg har altid tænkt, at det så fint ud på billederne, så jeg fik mig oprettet som bruger og fik booket et par timer.

Det var også en fantastisk fin hal. To store og lyse lokaler med spejle på de fleste af væggene. WOW så skønt. Det eneste minus – desværre også et ret stort minus – var de glatte gulve. Hero kunne kun træne på de 6 ruller tæppe, der lå i en del af det ene lokale. Han ville ikke kunne træne sit fulde program, men fordi der lå lidt tæppe, havde vi fin træning af nye tricks og sekvenser, der tit driller. Men almindelig træning med en hund som Hero ville være helt uansvarligt på de glatte gulve.

dsc_0008lille1

Gollum kunne godt arbejde der, men jeg skulle passe på og vi kunne ikke lege med legetøj på samme måde som vi plejer. Jeg kunne heller ikke træne spring – det turde jeg ikke.

dsc_0018lille

Selv Biscuit gled på gulvet og han kan ellers stå fast på næsten hvad som helst.

dsc_0027lille

MEN! Vi havde faktisk rigtig god træning og på denne tid af året, hvor vi stadig har sekvenser og små-bidder, der skal trænes og forstærkes, så kan vi godt have glæde af hallen. Og altså… var der tæppe eller andet skrid-sikkert underlag i den hal, så ville den være fuldstændig fantastisk at arbejde i.

Lørdag formiddag, gik turen til Hvalsø, hvor Gollum skulle til trick træning hos Hvalsø Hundevenner.

Jeg startede med at træne med Hero. Super god træning. Han var så sej og vi havde en skøn trænings-session med en masse leg og latter.

20171111_104452lille

Jeg kom også i gang med Biscuits nye program. Jeg har været meget længe om at finde noget musik til ham, som jeg synes var brugbart, men nu giver vi Boney Ms Ma Baker en chance. Vi går fra den ene Chicago gangster (Chicago the Musical) til den næste (Ma Baker) 😀

20171111_110923lille

Og så var det tid til Gollums træning. Trick træning med Helle Palm og det var så hyggeligt. Vi arbejdede med en masse forskellige ting – både nye øvelser og nogen, som vi allerede kunne.

Gollum har faktisk aldrig lært at sikke hovedet i en spand, men han har demonstreret indlæring af øvelsen så mange gange på div. færdighedsprøve kurser, at han lige pludselig kunne den. Så vi arbejdede med at sende ham ud til spanden på afstand og stikke hovedet i den.

20171111_114353lille (1)

Skøn træning med Mix Holdet i Hvalsø Hundevenner.

20171111_120216lille

Vi sluttede formiddagen af med en gåtur i Hvalsø, inden vi kørte hjem og fik frokost…

Hundene var lidt mindre tilfredse med eftermiddagens aktivitet…. der skulle de nemlig børstes og det er der ikke nogen af dem, der er særlig begejstrede for.

Søndag formiddag kørte vi mod Lille Skensved for at mødes med Helle – mere hundetræning i vente. Vejret var fantastisk, så ingen problemer i at træne udendørs.

Vi havde sat god tid af til at træne og alligevel, følte vi os lidt pressede til sidst…. vi bruger åbenbart bare meget tid… Og i dag brugte vi også lidt ekstra, fordi jeg prøvede at få Gollums program til at kunne være i en nogenlunde normal størrelse ring. Jeg tænker, at vi breder os lidt meget!

Ved 14 tiden kom en af Helles venner, der har hjulpet os med vores rekvisitter gennem de sidste og heldigvis sagde hun ja, til at gøre det igen… Hun er super kreativ og så god til at finde løsninger på de udfordringer, som vi giver hende… hun stod bla. bag Heros dukketeater sidste år. Jeg glæder mig til at se hvad hun finder på i år! Jeg ved, at det bliver godt!

Kl. lidt over 4 kørte vi hjem-over igen – og nu har jeg 3 trætte, men glade hunde, der har haft en god dag!

 

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Træning | Skriv en kommentar

Træning med Helle, Hadsten og skovtur

DSC_0034lille

Torsdag mødtes Helle og jeg efter arbejde for at træne hunde. Vi nød en af de sidste lyse aftner inden skiftet til vintertid, hvor det i hvert fald er helt slut med at kunne nå at træne udendørs efter en almindelig arbejdsdag.

DSC_0043lille

Hundene var seje og vi havde rigtig god træning.

Fredag trænede hundene og jeg også efter arbejde. Igen god træning – i hvert fald for Hero og Gollum. Jeg har endnu ikke min musik klar til Biscuit og det gør, at vores træning bliver lidt ‘lallet’. Vi har ikke rigtigt noget konkret at arbejde frem mod, så vi ‘hygger bare’. Det er også fint nok, men jeg har efterhånden brug for at få lidt mere styr på hvad vi skal i 2018.

DSC_0001lille

Lørdag morgen kl. 6 ringede vækkeuret. Det hele var klar, så jeg skulle bare i tøjet og af sted… Jeg sad i bilen kl. 6.20 på vej mod Hadsten, hvor jeg skulle undervise i færdighedsprøver i ‘Hundehuset’.

Det blæste en hel del lørdag morgen, så jeg begyndte at spekulere på, om der mon ville være problemer med broen senere på dagen….

Jeg ankom til Hadsten og blev mødt af 8 motiverede og dygtige ekvipager, der var klar til at arbejde med tricks, heelwork og links. En super hyggelig dag sammen med nogle dejlige mennesker og hunde.

20171028_094720

Da vi var færdige med træningen, sad vi lige og fik en kop kaffe og en ‘sludder’… jeg opdagede en messenger besked fra Helle på min telefon… Politiet varslede, at broen ville lukke, hvis vinden tog til. Og så gik det stærkt!!! Jeg fik pakket i lyntempo og satte kurs mod Sjælland.

Det første stykke af vejen var i stiv vind, men da jeg ramte Fyn, stilnede det noget af og min uro for broen blev mindre. Og jeg kom også over i god tid inden den rent faktisk lukkede søndag morgen ved 5 tiden.

Søndag stod på afslapning, rengøring og en skøn gåtur i skoven. Ingen træning – vi havde alle sammen brug for en hviledag efter 3 dage med massere af træning og en lang tur til Jylland.

20171029_115602lille20171029_115422lille20171029_115157lille20171029_120047lille

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar