EM i Schweiz 2018

20181012_132853lys

Tirsdag
Vækkeuret ringede kl. 3.30 tirsdag morgen. Alt var klar, så jeg skulle bare lige have tøj på og så vakle ud i bilen… Afgang mod Lille Skensved kl. 4.

Hero sørgede for, at jeg var lysvågen inden jeg satte mig bag rettet…. Der var buldrende mørkt, da jeg gik ud mod bilen, så jeg tændte lygten i min telefon og det første jeg så var Hero, der var stok halt foran mig. F*****CK! Hero og Gollum havde været ret vilde, da de skulle ud af døren og der kan hurtigt ske noget. Jeg var begyndt at overveje om der var nogen hunde-kiropraktor, som jeg kunne ringe til kl. 4 om morgenen… jeg mærkede på Heros pote og han gav et piv fra sig, hvilket er meget atypisk for seje Hero. Jeg satte Gollum og Biscuit i bilen og tog Hero med ind igen, for at tjekke poten i lyset. Intet at se og Hero haltede ikke længere. Jeg holdt vejret og satte ham i bilen og kørte.

Da jeg tog Hero ud af bilen hos Helle, var jeg spændt på at se hans bevægelser…. han gik stadig rent. Phew! Resten af dagen stirrede jeg intenst på Heros forben, hver gang han var ude og lufte, men der var ikke noget. Han har nok bare trådt på et eller andet, da han gik gennem haven om morgenen.

Vi fik pakket mine ting ind i Helles bil – det var noget af et projekt. Helle og jeg har tit læs på, når vi rejser sammen, men jeg har aldrig tidligere set Helle trække sig opgivende tilbage og sige “Det her kan jeg slet ikke overskue!”. På mirakuløs vis lykkedes det. Vi fik det hele ind!

Og så afsted til færgen i Rødby.

DSC_0001lys

Vi tog hundene med op på færgen, så de fik en pause fra bilen. Helle og jeg spiste morgenmad og Helle åbnede sin Held og Lykke gave. Hun fik EM en taske magen til min og jeg gad ikke skulle gå og gemme min, for at Helle ikke skulle gætte hvad hun fik – derfor skulle hun åbne sin gave så tidligt på rejsen.

20181009_072027lys

Hygge på færgen og fine nye tasker

20181009_073909lys

Kurs mod Tyskland

20181009_073922lys

Morgenstund har guld i mund

Og så afsted med kurs mod Karlsruhe. Helle og jeg havde diskuteret, hvorvidt vi skulle stoppe ved en bestemt butik undervejs…. vores geografiske kunnen er ikke super god…. det havde aldrig slået os, at vi ikke kom forbi samme butikker på vej til Schweiz, som når vi kører til Holland. UPS! 😀

DSC_0010lys

Turen gik forbløffende let. Vi havde en lydbog til at underholde os og jeg fik lov til at åbne min held og lykke gave fra Helle. En kalender med billeder fra fælles oplevelser i 2018. Den gav også god underholdning undervejs.

Vi ankom til vores hotel i Karlsruhe (Tyskland) kl. 17 efter ca. 900 km ned gennem Europa. Vi skulle mødes med Jette og Addi på hotellet, men de havde haft et 4 timers motorstop undervejs, så de kom væsentligt senere.

20181009_180103lys

Helle og jeg gik tur med hundene, slappede lidt af på vores værelser og mødtes så til middag i en restaurant lige rundt om hjørnet. Det var et super hyggeligt sted, men maden var ærlig talt ikke særlig god. Men det var mad og vi var trætte, så det betød ikke så meget. Vi blev mætte og så kunne vi gå i seng.

20181009_174148lys

Gåtur i Karlsruhe

20181009_191649lys

Et super hyggeligt lille spisested

20181009_192833lys

– Men maden var ikke specielt lækker

20181009_200439lys

Hygge på værelset

20181009_202223lys

Lille Spejl på Væggen der…

Onsdag

Næste morgen mødtes vi med Jette til morgenmad kl. 7. Det var et super lækkert hotel i Karlsruhe og morgenmaden var fantastisk. Parkeringforholdene var usle – Helle havde parallel-parkeret Berlingoen på en plads, hvor der ikke burde kunne være en Berlingo! Jeg var for træt til at være bekymret for hende, da bilen skulle ind, men da den skulle ud næste morgen, var jeg overrasket over – både at den kunne komme ind og ud igen!

Vi gik en morgentur i den lokale park og derefter begyndte vi på sidste etape af rejsen mod Schweiz. Vi havde lige knap 300 km. tilbage før vi landede i Stettlen,  hvor vi skulle bo under mesterskabet.

Jeg kan informere interesserede læsere om, at der findes to gange Bernstrasse i Bern. En i selve Bern og en i Stettlen, Bern. Vi havnede ved den forkerte! Helle og jeg havde fulgt med i de øvrige landsholdsdeltageres rejser til Schweiz via Facebook og Messenger og Sandie havde postet idylliske billeder og videoer af græsbevoksede bjergskråninger og lyden af kobjælder. Da Helle og jeg ankom til Bernstrasse, var vi overraskede over, at vi var inde midt i en stor by. Vi gættede på hvad vej man skulle gå for at finde Sandies bjerge og køer… Vi gjorde faktisk rigtig mange krumspring for at få det hele til at passe sammen… indtil vi prøvede at sætte GPSen igen og opdagede, at vi var 13 km fra den rigtige Bernstrasse. Arh men altså!

DSC_0064lys

Vores hotel i Stettlen

Vi ankom til hotellet ved frokost-tid. Luftede hunde, fandt vores værelser (tak Helle, for at jeg måtte være på stue-plan – det var så godt for mit knæ) og mødtes derefter med Jette til frokost. Det var vores første møde med Schweiziske priser. 150 kr. for en portion pasta bolognese og en cola. Yiks!

Mens vi spiste, kom Sandie, Liv og Jakob tilbage fra deres sightseeing tur i Bern. Dejligt at se lidt mere af holdet. Sandie gik med os ud for at lufte hunde – en begivenhedsrig tur, hvor Helles Jazz rullede i en lokal lort og måtte vaskes i åen – mens jeg havdet et hysterisk grineflip, fordi det ikke var min hund, der var smurt ind i lort.

DSC_0052lys

Helle og Sandie, hvad laver I?

DSC_0029lys

Gåtur med vennerne

DSC_0038lys

Jazz måtte have et lille bad 😀

DSC_0035lys
DSC_0034lys
DSC_0060lys

Afslapning på hotellet, der dog blev afbrudt af at de øvrige landsholdsdeltagere lige så stille ankom lidt efter lidt. Det var dejligt at se dem og dejligt at få holdet samlet.

Vi mødtes til aftensmad på hotellets restaurant. Efter megen vaklen, valgte Helle, Liv og jeg at vi skulle have tun salat til aftensmad. Det var ikke et godt valg! Først ventede vi næsten 1 time på maden og da den kom, så var det 1½ dåse tun i mayo lagt oven på dåse-majs, dåsebønner, henkogte rødbeder, sauerkraut og sur gullerrods-salat. Det var seriøst klamt, men det medførte endnu et grine-flip. Vi talte om tun-salat på hele resten af turen.

Sengetid og jeg sov næsten øjeblikketligt. Hold nu op, det er hårdt arbejde at være til EM.

EDSC_0001 (18)lys

Torsdag 

Torsdag morgen gik vi en tidlig morgentur. Jeg fandt en lille park, hvor der var græs, buske osv. tæt på hotellet. Det perfekte sted til morgen- og nat-tisseturene.

Vi mødtes med holdet til morgenmad kl. 8 og derefter havde vi hver især formiddagen fri til afslapning.

Helle, Sidsel og jeg gik en tur i den lokale købmand. WOW det var dyrt, men jeg købte alligevel nogle kiks og et par bananaer. 4 bananer for 40 kr!

Jeg brugte formiddagen til at gå på opdagelse i Stettlen – en meget fin lille landsby ca. 20 km fra Bern.

Da vi kom tilbage, slappede vi af i et par timer og så var der afgang til hallen.

EM skulle afholdes i den helt nye Swiss Dog Arena i Münsingen. Det var en kæmpe hal i 3 etager. I stuen var konkurrencehallen, der hvor EM ringen lå. På 1. sal var der cafeteria og tilskuertribuner og på 2. sal var der endnu en stor træningshal, men den var indrettet til vente-område for landsholdene.

20181014_161740lys

Hvert hold havde et lille afgrænset område, hvor der var borde og bænke og plads til bure mv. Bagerst i hallen var der et stort træningsområde. Der var ro og ret køligt, så hundene lå ikke i en varm og støjende  hal, hvilket var rart.

Omkring kl. 14 skulle vi til chip kontrol og have tjekket om det var de rigtige hunde vi stillede op med og kl. 15 var der træning i ringen.

20181011_145837lys

Holdet venter på at komme ind og træne i hallen

Hero var den første af mine hunde, der trænede – han delte sine 4 minutters træningstid med søster Jazz, så de havde tilsammen 8 minutter i ringen. Hero virkede træt og derfor lidt mere sensitiv end han plejer at være, men vi havde god træning og jeg havde fået en vigtig information om, at han havde brug for ro og hvile inden han skulle konkurrere et par dage senere. Heldigvis elsker Hero at være i bilen og Helles bil er lige så god som hans egen, så jeg ved hvad jeg skal gøre for at hjælpe ham – ud i bilen og få en lur.

DSC_0060lys

Gollum delte ring med Louises Billie og havde derfor også 8 minutter. Også han gik sit program igennem med massere af leg og belønning.

DSC_0159lys

Rigtig fin træning med begge hunde.

Kl. 17 skulle Wave træne. Hun var i løbetid og skulle derfor ind til sidst. Da hun var færdig, var der briefing og så var det tid til at gøre klar til Åbningsceremonien. Hold da op – tiden flyver, når man er i godt selskab (og har travlt).

DSC_0208lys

Team Denmark

DSC_0210lys

Indmarch

DSC_0220lys

Team Denmark med Helle i spidsen

DSC_0576lys

Dannebrog på vej ind

DSC_0605lys

Vi ligner nogen, der keder sig lidt under talerne 😀

DSC_0245lys

Så skydes OEC i gang!

Åbningsceremonien var rigtig fin. Den blev holdt på to sprog – tysk og engelsk og det gjorde at talerne virkede lidt langtrukne, fordi det samme blev sagt 2 gange. Men ellers var der sørget for, at vi alle fik en lille smagsprøve på landets traditioner.

 

Der var alpehorn og flag-kastere som underholdning.

Og den schweisiske national-race Berner Sennenhunden lavede opvisning.

Efter åbningen samledes holdet i vores lejr og åbnede held og lykke kort og gaver. Tusind tak til alle, der sendte gaver og kort med til os. De blev modtaget med glæde.

DSC_0171lys

Lejren pyntes op 

DSC_0172lys

Fine OEC flag i gave fra Liv

DSC_0004lys

Maskotten Holger var med

DSC_0039lys

Biscuit ser lidt opgivende ud

DSC_0292.JPG

Held og lykke kort og gaver

Holdet spiste aftensmad sammen i hallen. Det virkede som en nem og billig løsning. Aftensmad og drikke kostede ca. 120 kr og den blev serveret uden ventetid… MEN! Halvdelen af holdet havde ondt i maven om natten, så den succes vovede vi ikke at gentage!

Fredag 

Fredag morgen startede Helle og jeg med morgenmad kl. 6.30. Jeg skulle i ringen kl. lidt i 9, så vi var de første, der forlod hotellet. Jeg tog Gollum med op i venteområdet med det samme. Tiden fløj afsted og det varede ikke ret længe før resten af holdet dukkede op og vi skulle ned til opvarmning. Sidsel og Helle gik med. Jeg sad sammen med Sidsel uden for opvarmningen inden vi fik lov til at komme ind og vi talte om det her med ‘at nyde oplevelsen’. Lige i det øjeblik, var det faktisk ikke en nydelse. Jeg ved ikke helt hvad det er med de der mesterskaber. De 4 minutter i ringen bliver uhyggeligt vigtige og tiden op til er ganske forfærdelige. Sommerfuglene flagre og man spekulerer på hvorfor man udsætter sig selv for det. Vi talte faktisk om, at det først var en nydelse bagefter, når det hele er overstået, men jeg bemærkede, at nerverne faldt helt til ro, så snart jeg begyndte at arbejde med Gollum. Der fik jeg det faktisk godt igen. Jeg tror ikke, at jeg vil sige, at det er en fest at være i ringen – jeg var koncentreret og fokuseret, men det var ikke ubehageligt, lige som det havde været at vente uden for.

Gollum arbejdede ikke så godt som til VM, men bedre end han har gjort til de fleste danske konkurrencer. Vi havde et enkelt link, der blev lidt usikkert, men ellers gik det rigtig godt.

Jeg var lidt skuffet, da jeg så at dommerne havde givet 22,44 points, men det viste sig senere, at det faktisk var en udmærket score. Det rakte til en 22. plads – 2 placeringer bedre end ved VM i et stærkere felt og Danmarks 2. bedste hund. Det kan jeg ikke tillade sig, at være utilfreds med.

Til gengæld bød resten af dagen på points-mæssige skuffelser.

Helle og Jazz var de næste danskere, der skulle i ringen. Jeg ventede back-stage for at tage imod Jazz, når hun kom ud, så jeg så dem kun på live streamen på min telefon, men det de lavede så rigtig godt ud. Ingen misforståelser og umiddelbart så deres positioner pæne og parallelle ud.

DSC_0072lys

Liv og Mango lavede deres livs program – det var så flot. Jeg har aldrig set dem så flyvende før. Jeg var overbevist om, at de ville få høje points – måske endda en finale-plads.

DSC_0163lys

Men ak! Hverken Mango eller Jazz blev belønnet for deres flotte programmer. Liv og Mango fik 20,XX og Helle med Jazz fik 21,XX (jeg kan ikke huske de præcise tal). Jeg var så skuffet på deres og holdets vegne. Hvis man går ind og har en dårlig performance, så er det skuffende, men alligevel ok, at pointene ikke er gode. Men både Liv og Helle gjorde det flot for holdet. Det var de-motiverende flere gange i træk at tro, at vi ville få gode points og så ikke få det alligevel.

Frokost pausen var lidt dramatisk. Både Sidsel og Liv havde ladet deres hunde blive hjemme på hotellet hos Jakob og Dennis (deres mænd) om formiddagen. De skulle først op sidst på dagen og ville hellere have hunde på deres værelser i Stettlen, hvor de kunne slappe af, end i hallen.

I frokost pausen kørte de tilbage på hotellet for at hente hunde – det næste vi hørte var, at Sidsel havde set et uheld, der spærrede vejen lige bag dem – de håbede, at Liv og Jakob også ville nå forbi, for Liv var den næste dansker, der skulle i ringen. Liv og Mango nåede heldigvis frem i tide – PHEW! – og som sagt, så lavede de en fantastisk performance.

Mens Liv og Sidsel var hjemme på hotellet efter hunde, gik vi andre en dejlig tur langs floden lige ved hallen. Mere dejlig for nogen end for andre – min tur var lidt anstrengende, fordi drengene hele tiden prøvede at trække min arm af og slæbe mig ned til vandet. De ville gerne bade 😀

20181012_124522lys

Stine, Helle, Jette, Sandie og jeg på tur med alle hundene

20181012_124055lys

20181012_130056lys

20181012_124047lys

DSC_0226lys

Gollum fik overtalt Sandie til en lille soppetur, men synes alligevel ikke, at det var så fantastisk, når Hero ikke kom med for at lege. Men Hero havde jo ikke været i ringen endnu, så han skulle ikke ned på stenene. Tænk hvis han skar poten eller trådte forkert!

20181012_123849lys

Nåh ja og så havde Hero i øvrigt også pludselig ret dårlig mave! Argh! Jeg lånte Canikur af Helle og fortsatte med Symbioflor i lange baner, da vi kom tilbage på hotellet.

Sidsel gik i ringen kl. 17. Hun var nok eneste dansker, der rent faktisk blev belønnet for deres flotte program. Hun gik ind på en foreløbig 4. plads og en plads i finalen.

Kort efter var der afslutning på heelwork dagen. En langtrukken ceremoni, som jeg godt kunne have ønsket anderledes. Ingen orkede at stå en time i ringen efter sådan en lang dag.

Aftensmaden spiste vi på hotellet – vi fandt den optimale løsning. Vi bestilte vores mad, så luftede vi hunde og fik slæbt bagage ind og efter ca. 30 – 45 minutter gik vi tilbage til restauranten og så passede det med, at maden blev serveret. Fredag og lørdag kunne man bestille pizza, så ingen klam tun-salat til mig! Meeeeen 200 kr. for en pizza + cola, så er den da også betalt.

Aftentur med hundene og så i seng.

Lørdag

Lørdag morgen lå morgenmaden i poser til Helle og jeg. Jeg skulle i ringen med Hero kl. 8.30 og jeg skulle nå at have make-up på og gå tur med Hero først. Vi kørte kl. 6, så vi nåede ikke at spise inden afgang.

Hero mave var heldigvis normal igen på morgeturen – phew!

Fremme i hallen lod jeg Hero ligge i bilen og gik selv op for at gøre klar. Helle hjalp mig med spøgelses make-up’en, der skal på af flere omgange. Jeg spiste morgenmad mellem hvert lag.

Da make-up’en var klar, hentede jeg Hero i bilen og gik en smuk morgentur med ham. Jeg mødte en del lokale hundeluftere og havde faktisk helt glemt, at jeg havde spøgelses-make-up på. Ikke så sært, at de holdt god afstand til Hero og jeg!

20181013_081859lys

Solopgang over floden

20181013_080926lys

Morgendis

Vi kom tilbage lige som jeg måtte gå ind i opvarmningsområdet. Igen var Helle og Sidsel der til at hjælpe. Jeg fik spøgelses-kostumet på og gik i gang med at varme op.

Ca. 4 minutter og så kom vi ind til selve ringen, hvor jeg satte min rekvisit ind og lavede lyd check. Jeg havde et par minutter mere med Hero inden vi blev inviteret ind i ringen og så gik det løs.

Hero var top sej. Han arbejdede så fint. Jeg kunne ikke være mere tilfreds med vores program – det var så godt!

DSC_0016lys

Den syd afrikanske dommer Kathy Clayton havde skrevet i sin dommer præsentation: “My hobby is singing, and performing on stage in amateur dramatics, so music choice and performance in a routine, is something that is important to me“, så jeg havde besluttet, at gå all in på performance i mit program. EM dommerne skulle få lov til at se verdens mest uhyggelige spøgelse! Og det fik de! Og den syd afrikanske dommer elskede det og gav mig points mellem 8,2 og 9,1. Desværre elskede den tyske dommer de ikke lige så meget. Hun gav mig 6 taller!

DSC_0038lys

DSC_0068lys

Resultatet var, at det danske hold endnu engang troede, at vi skulle fejre en flot præstation, men i stedet endte med at være skuffede over virkelig lave points.

Både Addi og Billie var top motiverede i ringen og lavede fantastiske programmer. De fik lidt højere points end Hero, men der var ingen rigtige gode points til de danske ekvipager. Vi var faktisk lidt overraskede og frustrerede over, at vi kunne blive ved med ikke at blive belønnet for det vi lavede. Hvad i alverden var det mon, at dommerne ville have?

DSC_0100lys

DSC_0170lys

I frokost pausen gik vi igen tur. Først gik Gollum en tur sammen med Choice. Vi lod dem løbe løs – første gang, at Gollum var uden snor i flere dage. F****k de var vilde! Men de nød det.

DSC_0112lys

Bagefter gik Mango og Biscuit en tur sammen – de var noget mere fornuftige ❤

Og til sidst gik jeg en tur alene med Hero – Liv var løbet tør for følgesvende 🙂

Jeg havde en skøn samtale med Marisol fra Argentina. Hendes hund kom over i dansker-lejren for at hilse på Biscuit og jeg spurgte hvordan det var gået i ringen. Hun svarede, at det var gået godt, men tilføjede så, at det slet ikke var gået som hun havde forventet. Jeg var lidt overrasket, for havde hun ikke forventet, at det ville gå godt? Da jeg spurgte ind til det, svarede hun med et stort smil “I thought I would be amazing!”.
Hvor er det fantastisk at kunne tage afsted til et mesterskab og være fuldstændig sikker på, at man vil gå ind i ringen og være ‘amazing’. Og når man så alligevel ikke er helt ‘amazing’, men at det alligevel går godt, så at kunne glæde sig over det og fortælle om det med strålende øjne. Sikke en energi og glæde, der kom af at tale med hende. Jeg smiler stadig, når jeg tænker på det.

Stine med Panda var sidste hund i ringen og de gjorde det super fint. Stine gik, ligesom jeg selv, all in på performance og Panda var i hopla. Men heller ikke de blev belønnet for deres præstation. Vi havde dog efterhånden vænnet os til det og tog det med et smil.

DSC_0214lys

Det var sjovt at gå rundt i hallen den dag. Tydeligvis havde mange set vores performance og kunnet lide den – flere lavede spøgelseslyde og spøgelsesfagter, når de mødte os – jeg kunne ikke lade være med at smile.

Jeg fik faktisk ikke set ret mange andre end danskerne om lørdagen. Jeg havde fået ondt i ryggen af de mange bænke uden ryglæn og de mange timer stående til briefinger og div. ceremonier i ringen. En stor del af lørdagen lå jeg på gulvet i lejren og hyggede med mine hunde. De synes vist at det var hyggeligt – jeg synes, at det var lidt træls.

20181013_160122lys

20181013_122212lys

20181012_152825lys

Biscuit og den svenske HTM mops Oggie

Biscuit hyggede også med Stine og Marks datter Ida. Han elsker børn, så han var begejstret.

Igen var der en lidt langtrukken afslutningsceremoni og derefter kørte vi tilbage til hotellet og bestilte mad på samme måde som dagen før – først bestilte vi, så klarede vi de små opgaver, der er når man kommer hjem og så passede det med, at maden blev serveret uden at vi havde spildt en masse tid på at sidde og vente på den meget lange leveringstid.

Hundelufte-tid og så sengetid!

Søndag

Søndag morgen var Helle og jeg for en gang skyld ikke de første, der forlod hotellet. Vi spiste morgenmad, pakkede bil og så kørte mod Münsingen. Vi opdagede, at man har solen i øjnene, når man kører den retning om morgenen… de tidligere dage, havde vi kørt i mørke, så der havde det ikke været et issue.

Om formiddagen nød vi de individuelle HTM finaler og efter frokost nød vi de individuelle freestyle finaler. I pausen luftede vi hunde.

20181014_105430lys

Gollum så HTM finalen sammen med mig

20181012_115002lys

Og Biscuit så freestyle finalen

20181013_163741lys

Skovtur i pausen

Da finalen sluttede, udnyttede vi ventetiden optimalt, så vi var færdige med at pakke vores ting i hallen inden vi gik til præmieoverrækkelse og afslutning kl. 14.30.

Mesterskabets store overraskelse kom ved præmieoverrækkelsen i HTM. Vi havde ikke regnet på vores placering. Vi havde gjort vores bedste, men havde jo også oplevet, at det ikke helt blev belønnet. Vi fulgte derfor med undren med i, at det ene hold blev kaldt op efter det andet… Vi begyndte hviskende, at diskutere hvordan vores endelige placering mon var blevet. Danmark blev nr. 4! Kun 0.5 points fra en podieplads! Den havde vi ikke lige set komme! Jeg tænker, at vores ansigtsudtryk på billedet her viser, hvordan vi havde det med det:

2498600432620799084

Kæmpe smil hele vejen rundt 🙂

Desværre havde freestyle holdet ikke helt samme succes – bedste danske ekvipage var Jette med Addi på en 32. plads og der var ikke rigtig nogen hold placering at prale af.

DSC_0239lys

Sidsel med Wave blev bedste danske HTM ekvipage med en 4. plads.

Arrangørene afsluttede med vanlige tysk præcision. På slaget 16 forlod samtlige ekvipager ringen og det danske hold samledes i lejren for at sige farvel og tak for godt sammenhold og en god oplevelse sammen. Vi blev lidt urolige for Jette, der ikke var at se nogen steder, men til sidst konkluderede vi, at hun nok var kørt og der kom da også en besked fra hende senere om, at det var tilfældet. Phew! Jeg ved ikke hvad jeg troede, at der kunne ske på et hundesports-sted, hvor der vrimler med mennesker, men det var alligevel rart at blive bekræftiget i, at de var ok.

Helle og jeg pakkede bil i turbo fart – vi må efterhånden være eksperter i bil-tetris. Vi fik det hele ind – inkl. alt det ekstra foder, som jeg fik fra det japanske hold, fordi de ikke kunne have det med hjem i flyet.

Og så gik turen…. lige ud i kø-trafikken på de schweiziske moterveje! Vi kom ingen vejne! Vi skulle køre 500 km og det varede fra 17 – 23.30. Og for at gøre det perfekt, så var der pludselig en advarselslampe, der tændte i Helles bil. For hulan da!

20181014_232034lys

Vi ankom til hotellet i Alsfeld og efter en hurtig luftetur, var det direkte i seng.

DSC_0749lys

Hotellet i Alsfeld

Mandag

Jeg vågnede kl. 7.30 mandag morgen. Jeg gik morgentur med drengene og mødtes med Helle til morgenmad kl. 8.15. Da vi havde spist, pakkede vi bilen, gik en tur i den smukke gamle by og så kastede vi os ud på motorvejene igen.

DSC_0726lys
DSC_0739lys
DSC_0718lys

DSC_0730lys

DSC_0740lys

Det var den værste tur hjem! Vi holdt i kø den ene gang efter den anden. På et tidspunkt holdt vi stille med motoren slukket i over ½ time. Det var så træls. Helle var syg – ondt i halsen og snue. Det var ikke optimalt!

20181015_131905lys

Vi var lettede, da vi nåede færgen – samtidig med Louise og Henrik og Snauzerne faktisk.

20181015_180928lys

Solnedgang fra færgen

Kl. 21 var vi hos Helle og kl. 22 var jeg hjemme hos mig selv. Den sidste rejsedag var helt klart turens mindst succesfulde dag!

Tusind tak til det danske landshold for en dejlig tur med god stemning og opbakning til hinanden hele vejen rundt. Og tusind tak til alle, der støttede vores fundraising arrangementer og var med til at gøre turen økonomisk muligt.

DSC_0167lys

Det danske OEC landshold

En særlig tak til Helle og Sidsel, der var sammen med mig både da jeg skulle gøre Gollum og Hero klar til at gå i ringen og som ventede på mig, da jeg kom ud. Det er vigtige øjeblikke, som man gerne vil dele med nogen, der betyder noget for én. Og selvfølgelig en stor tak til Helle, som jeg rejste sammen med og som jeg delte hele oplevelsen med fra start til slut. Der blev grinet meget i bilen – mere på vej ud end på vej hjem 😉

 

 

 

Reklamer
Udgivet i Biscuit, Gollum, Konkurrence, Landshold | Skriv en kommentar

De sidste forberedelser og link til live streaming!

OEC18

Der er 4 dage til afgang mod Schweiz og Europamesterskaberne i dog dancing (OEC).

Jeg har faktisk haft lidt svært ved at bevare gejsten for det her OEC. Inden for vores sport er der en klar tendens til, at det er svært at få en rigtig god score, hvis man konkurrere mellem de første ca. 7 – 10 hunde ved et mesterskab. Så sent som ved VM i august så vi, at der blev givet markant højere points sidst på dagen i forhold til først på dagen. Det kan  være fordi de 10 sidste hunde, der ved en given konkurrence er voldsomt meget bedre end de 10 første, men det kan også være fordi dommerne skal bruge lidt tid på at finde deres niveau. Uanset hvad årsagen er, så er det et mønster og derfor røg min motivation drastisk, da jeg så OEC startlisterne og begge mine hunde lå mellem de 5 første startende på hver deres OEC dag. Ved VM trak Gollum også start nummer 3. Hvor stor er sandsynligheden for, at 3 ud af 4 mesterskabs-starter inden for et år, kommer til at ligge mellem de 5 første på dagen? Jeg er godt og grundigt træt af, at det er det vilkår jeg går ind i konkurrencen med.

-MEN jeg har også haft tid til at forholde mig til, at det er det vilkår, som jeg går ind i konkurrencen med. Jeg har studeret dommerlisten og er kommet frem til den erkendelse, at de fleste af dommerne er rigtig erfarne. Jeg tror på, at man med erfaringen får en klarere holdning til hvad der er godt og hvad der er mindre godt. Det vil forhåbentlig være med til at sikre et ensartet niveau fra starten. Og så har det faktisk også hjulpet mig, at jeg har givet mig selv lov til at være ærgerlig og træt af det.

Følelserne er der og for mig har det slet ikke fungeret, at lade som om, at de ikke er der eller negligere hvad det har gjort ved mig. Til gengæld, så har det hjulpet, at lade dem være der, accepterer at de var der, føle dem og mærke dem og hæve mig op over dem og så komme til den erkendelse, at jeg ikke kan gøre noget ved mine startnumre og derfor kan jeg være sur og gnaven eller jeg kan leve med det og gå ind og gøre mit bedste og lade være med at bruge krudt på det, som jeg ikke kan gøre noget ved. Så det er lige nu min tilgang til OEC – jeg er rigtig ærgerlig over mine startnumre, men der er ikke noget, som jeg kan gøre ved det, så nu går jeg ind og sparker r** og så må jeg tro på, at dommerne gør det de skal.

Træning har haft top prioritet gennem de sidste 6 uger og helt ærligt, så er jeg ved at være mættet. Helt klar føler man sig nok aldrig, men – nu vil jeg gerne afsted og ind i ringen og vise hvad vi kan.

I sidste weekend mødtes vi med landsholdet til landsholdstræning. Det var super hyggeligt og også lidt mærkeligt, da vi skiltes, at sige “vi ses i Schweiz!”.

Ellers har drengene og jeg været i træningshallen næsten dagligt. Vi har haft god og målrettet træning.

Og jeg har mødtes med Helle nogle gange – bla. en dag i Stestrup, hvor vi tror, at underlaget ligner det underlag, der er i hallen i Schweiz.

DSC_0018lys

I weekenden skal vi pakke og så er der lige en arbejdsdag mandag – og så er vi ellers på vej!

Linket til live streamingen fra mesterskabet er endelig kommet – klik her, for at følge med!

Startrækkefølge og tidsplan kan findes her!

Next stop OEC og Schweiz!

Udgivet i Gollum, Hero, Landshold, Træning | Skriv en kommentar

EM træning

I de sidste 2 weekender, har den ene dag været sat af til træning op mod det forestående EM/OEC (Open European Championship). Afrejsedagen nærmer sig hastigt – der er afgang om ca. 2 uger.

I forrige weekend mødtes det meste af landsholdet i Viby til træning og middag/møde.

Vi havde booket hallen i 4 timer, så alle havde 2 x 20 minutter til at træne deres programmer. Efter træningen spiste vi på det lokale pizzaria og mens vi spiste, fik vi afstemt forventninger, behov og ønsker for den forestående oplevelse.

2488089697578912070

I lørdags havde OEC landsholdet arrangeret træningskonkurrence i Helle Palms hal i Niløse (tak for lån af hal mv. Helle!). Det blev bare en super god dag sammen med nogle skønne mennesker og hunde. Alle viste interesse for hinandens arbejde og fremskridt og der var virkelig en hyggelig stemning.

Jeg startede i hallen allerede kl. 8 og fik trænet med Hero og Biscuit inden resten af teamet bag konkurrencen kom kl. 9 og vi begyndte at stille op.

Hero træner et mix a nye tricks til næste års program og præcision i de øvelser, der indgår i dette års program.

DSC_0007lys

Biscuit optræder ikke rigtig mere, men han nyder sin én til én tid i træningslokalet og vi hygger os med alle mulige små opgaver; fremadsendelse til target, rundt om kegle, nose work, tricks med stok (Biscuit kan en masse af dem), apportøvelser, fri ved fod, bakkeøvelser (en af Biscuits favoritter) og alt muligt andet. Fælles for alle øvelserne er, at Biscuit bliver belønnet rigeligt og at vi har det rigtig dejligt sammen, når vi ‘træner’.

DSC_0013lys

Under selve træningskonkurrencen, havde jeg super god træning med Gollum. Vi havde 2 ture i ringen og især den første gennemgang af programmet var super god. Jeg er så tilfreds med den lille mand.

I modsætning til Hero, så er Gollum ikke startet på sit 2019 program endnu. Gollum er en ung fyr – endnu kun 3 år gammel og alt der her med mesterskaber og kl. 3 programmer er stadig nyt for ham og til tider en stor mundfuld. Han har rigeligt med at have styr på ét program og selv om vi har arbejdet med det i en hel sæson, så elsker jeg stadig vores røde rose og vores Me & My Girl musik.

DSC_0154lys

Ind i mellem de ‘større’ landsholdsarrangementer og træninger, så mødes jeg jævnligt med Helle for at træne og jeg træner også selv på næsten daglig basis. Der ligger en masse arbejde bag en mesterskabs-performance og med 3 mesterskaber (Crufts i marts, VM i august og OEC i oktober) inden for 8 måneder, så indrømmer jeg gerne, at jeg er lidt mættet. Jeg glæder mig naturligvis til en fantastisk oplevelse i Schweiz, men jeg glæder mig helt ærligt også til et lille pusterum, når det er overstået…

Pause i oktober (regner jeg med) og så i november, går vi igang igen med Heros Crufts program og Gollums nye 2019 koreografi.

 

 

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Landshold, Træning | Skriv en kommentar

Hund i Fokus

DSC_0021lys
Weekenden efter Store Hestedag, var vi igen på farten. Denne gang til DKKs Hund I Fokus, der ud over at være landsholdskvalifikation også var afslutning på Årets Hund Konkurrencen.

Jette, Nina og jeg mødtes ved 8 tiden og gjorde klar og kl. 9.30 gik færdighedsprøverne i gang. 1 time senere gik de ordinære HTM og Freestyle klasser i gang.

Dagens første klasse var Freestyle kl. 3. Jeg misberegnede hvor lang tid det ville tage for de første hunde at konkurrere, så jeg fik lidt for lidt tid til opvarmning med Hero. Trods dette holdt vi hovedet koldt og fik gennemført et rigtig fint program – noget af det bedste vi har lavet i år. Super dejlige Hero – nu skal vi bare formå at holde formen indtil OEC (EM) i oktober og derefter glæder vi os til at komme i gang med noget nyt 🙂

DSC_0025lys

Spøgelseshistorien har været et fantastisk program, at konkurrere med og vi elsker stadig både musikken og koreografien, men derfor er det jo alligevel sjovt at skulle finde på nye ting.

DSC_0020lys

Hero vandt klassen, blev Årets Freestyle Hund 2018, kvalificerede sig til Crufts 2019 og blev Hund i Fokus Vinder 2018.

Og mandag eftermiddag sendte vi vores tilmelding til Crufts afsted. Der har været åben for tilmeldinger siden august og da der kun er 10 pladser til deltagere fra andre lande end England, så skal man ikke trække den for længe. Vores tilmelding er heldigvis modtaget og accepteret.

Screenshot_20180914-225420

Næste gang jeg skulle i ilden, var med Gollum i HTM kl. 3. Vi lavede et fint program – ikke så godt som ved VM i Holland, hvor han lavede sin hidtil bedste performancen, men væsentlig bedre end sidst vi konkurrerede udendørs og Gollum forlod ringen.

Især var jeg glad for starten af vores program, som jeg har arbejdet en del med og som fungerede rigtig godt. Sådan er det jo gerne – det man har fokus på i træningen, bliver også bedre til konkurrencer. Hvis bare der var flere timer i døgnet, så man kunne fokusere på det hele i træningen 🙂

DSC_0273lys

Jeg var tilfreds og det var dommerne også. Vi blev nr. 3 i klassen og Gollum blev 3. vinder i Årets Hund konkurrencen efter Sidsels Wave og mor Jazz.  Dygtige Gollum ❤

DSC_0279lys

Resten af dagen var jeg dommer eller havde arrangør opgaver. Jeg valgte at trække Biscuit fra senior klassen. Hans hud har ikke haft det godt i den varme sommer og han lider af kløe. Om det er derfor han har mindre overskud, eller om han bare har nået en alder, hvor han ikke har brug for at konkurrere mere, det må tiden vise, men ved Hund i Fokus, vurderede jeg i hvert fald, at han hellere ville hygge ved ringsiden end at gå i ringen. Kort efter Hund i Fokus, startede han på en  penicillin kur, for at hjælpe ham med at slå den hudbetændelse ned, der plager ham. Når han er færdig med den, må vi se hvad han har lyst til. Men han flyder 14 om et par måneder – det er helt i orden, hvis han helst bare vil være tilskuer nu 🙂

Vi var super heldige med vejret. Selv om himmelen til tider var truende, så blev det kun til ganske lidt regn. Men den regn der kom, kom selvfølgelig sidst på dagen, så langt de fleste kom hjem med våde telte.

Vi sluttede lidt i 16 med præmieoverrækkelse – flotte præmier til både Årets Hunde og til Hund i Fokus vinderne.

DSC_0527lys

Hero og Gollum

DSC_0507lys

Hund i Fokus vindere 2018

 

Udgivet i England, Gollum, Hero, Konkurrence | Skriv en kommentar

Store Hestedag – Dag 2

DSC_0140lys

Dag 2 på Store Hestedag gled ligesom lidt lettere end dag 1. Vi havde styr på kørselstilladelser og vi vidste, hvordan musikanlæg og telefoner skulle tackles, for at fungere sammen 🙂

Sidsel var med på morgenholdet lige som i går og i dag havde vi også Jette med Addi og Questy med i teamet.

Vi lavede samme set-up som i går, med undtagelse af, at jeg talte mindre og vi havde flere hunde, der optrådte. Sidsel og Shadow startede i ringen sammen med Hero og jeg. Da vi havde præsenteret sporten, gik Sidsel ud og Hero og jeg viste vores Ghost Story program, mens Jette og Addi blev klar til at vise deres program. De gik i ringen efter os.

DSC_0058lys

Sidsel med Shadow

Da Hero var færdig og mens Jette optrådte, gik jeg til bilen og byttede hund – Hero legede med bold på vejen. Sammen med Gollum gik jeg op til musikanlægget og gjorde klar til at starte Sidsels musik.

DSC_0073lys

Hero

Da Sidsel var gået i ringen med Wave, havde jeg 3½ minut til at lave lidt med Gollum, så han var klar og da Sidsel gik ud af ringen. Jette stod klar til at starte min musik.

Og guess what! Hun startede den rigtige musik, så Gollum og jeg fik faktisk lov til at optræde til Me & My Girl (i modsætning til i går, hvor vi måtte improvisere til sidste års musik) 😀

DSC_0085lys

Gollum

Efter Gollums program, var Jette klar til at gå i ringen med Questy – der afsluttede formiddagens dog dancing på Store Hestedag.

Sveden løb af os, da vi var færdige med vores 15 – 20 minutters show. De hurtige skift og det med at skulle holde styr på musik samtidig, gør det til nogle meget intense minutter.

Ringen på Store Hestedag er ikke nem – den er lille og ujævn med ret højt græs. Det er svært for hundene og det er svært for os. Men jeg er meget tilfreds med mine drenge i dag. De viste flotte programmer med fin præcision. Det var rigtig godt.

Efter opvisningen mødtes jeg med Kimmie.

Vi tog billeder af hendes to skønne Border Collie piger, Sumi og Kiri, på 12 uger. De er bare så skønne. Totalt cool med alt hvad der foregik rundt om dem.

DSC_0037lys

Sumi

DSC_0003lys

Kiri

DSC_0048lys

Kiri og Sumi

Kimmie, Kiri, Sumi, Gollum og jeg gik en runde på pladsen og kiggede på boder – og Gollum flirtede med alverdens hunde undervejs.

Derefter gik Kimmie og jeg sammen med Sumi, Kiri og Biscuit over til Ring 1 og så Det Store Hesteshow. Super fedt show med smukke heste og gang i den.

DSC_0260lys

Løs dressur

DSC_0203lys

Vognkørsel

DSC_0159lys

Tinkere

DSC_0121lys

Western Ridning

DSC_0105lys

Western Ridning

DSC_0088lys

Friesere

Igen var Sumi og Kiri bare så søde. Fulgte pænt med uden at lave ballande ❤

20180902_121429

2 søskende, der kigger på heste show

DSC_0268lys

Sumi blev lidt træt og faldt halvt ind i ringen 🙂

Efter showet, besluttede jeg, at det var tid til at køre hjem ad. Der var hvalpene også ved at være trætte og mættede af oplevelser, så det passede også fint for Kimmie.

En fin dag uden det store drama og med en masse hygge 🙂

Udgivet i Gollum, Hero, Opvisning | Skriv en kommentar

Store Hestedag – dag 1

 

I morges kørte jeg fra Hillerød (min søster) til Roskilde, for at lave opvisning ved Store Hestedag. Sidste år faldt Store Hestedag sammen med Hund i Fokus, så der kunne vi ikke være med, så jeg glædede mig til at komme tilbage i år.

Vi er 6 handlere med varierende antal hunde, der skal lave opvisning; Liv med Choice og Mango, Tine med Linus og Viola, Jette med Addi og Questy, Sidsel med Wave og Shadow, Lone med Humle og jeg selv med Gollum og Hero.

Jette skulle til fødselsdag hos sin far i dag, så hun kommer først i morgensøndag.

Der skal være dog dancing opvisning på kl. 10 og kl. 17 på Hestedagene, så hvis alle hundene skulle være med begge gange, ville det blive nogle meget lange dage. Derfor har vi fordelt det, så der er et eftermiddags og et formiddagshold. I morges skulle Sidsel og jeg stå for opvisningen og det blev en super sjov oplevelse. Sjov – og udfordrende 🙂

Allerede torsdag startede udfordringerne. Jeg fik en SMS fra Sidsel om, at hun var indlagt med mistanke om blindtarmsbetændelse og ikke helt vidste, om hun kunne komme lørdag… Nåh, ja men god bedring da… jeg underholder bare selv lørdag morgen 😀

Heldigvis fik Sidsel det bedre, så kl. 9 i morges stod hun ved Store Hestedag og var klar til at gi’ den gas 🙂

Vi startede med at finde musik anlægget, for at finde ud af, hvordan det virkede… vi kunne ikke finde en USB port… Så vi ringede til Signe (vores kontaktperson). Hun fandt en teknikker, der uden at tøve fortalte os, at de ikke kunne spille fra USB. Øhhh men det havde vi jo aftalt? Nå, men det hjalp jo ikke at tude, så Plan B…. vi kunne spille fra vores telefoner.

Og så dukkede Helle op. Hun blev straks kapret som DJ sammen med Sidsels børn (tak alle sammen 🙂  )

Klokken blev 10 og vi gik i gang. Sidsel og jeg var begge i ringen til at begynde med. Sidsel med Shadow og jeg med Hero. Jeg fortalte om forskellen mellem HTM og Freestyle samt lidt andet fakta om sporten. Sidsel viste HTM positioner og jeg viste freestyle.

Og så gjorde Hero og jeg klar til at vise vores program. Ringen var lille og ikke specielt jævn. Græsset var halv-højt. Hero havde det svært og det var bestemt ikke det bedste arbejde vi nogensinde har lavet, men vi kom igennem vores program og Hero fik sin belønning mens Sidsel og Wave gik i ringen for at lave deres program.

DSC_0068lys

Hero

DSC_0082lys

Wave

Til sidst gik jeg i ringen med Gollum for at lave vores Me & My Girl program. Jeg ved ikke om det, der derefter skete, var en practical joke fra Helles side, men hun påstår hårdnakket, at det var en fejl 😉

Gollums musik drillede lidt. Jeg hørte glimt af sidste års Riverdance musik og Helle knoklede med det, men endelige meddelte hun, at nu var de klar. Jeg fik Gollum i start posen og signalerede, at jeg var klar.

Og ud af højtalerne strømmede sidste års musik. Øhhh ok…??? Jeg konkluderede, at der var noget galt med Me & My Girl – at de ikke kunne få den til at virke, så vi kastede os ud i at improvisere til Riverdance. Jeg kender jo musikken, men jeg kunne overhovedet ikke huske programmet. Og jeg har to versioner af Riverdance på min telefon – en kort fra kl. 1 og en længere fra kl. 2. Først da vi overskred 2½ minut, fandt jeg ud af, at det var kl. 2 versionen, der spillede… såh det var pænt stressende og jeg nåede at tænke mange tanker mens vi var i gang. Heldigvis er Gollum jo Gollum og han tog det i stiv arm, at vi ikke rigtig anede hvad vi lavede. Han gik bare heelwork og så mega glad ud 🙂

DSC_0090lys

Mit ansigtsudtryk viser tydeligt, at jeg godt ved, at jeg er ude på dybt vand 😀

Det sjoveste var, da Helle efter opvisningen spurgte om jeg havde glemt mit program?? Øh ja, det er næsten et år siden jeg lavede det?! Og så så Helle mærkelig ud i hovedet. Hun havde slet ikke tænkt over, at det var sidste års musik, der spillede. Hun tænkte bare, at jeg havde ret mange twister og det plejer der ikke at være i mit program. Argh men altså 😀  😀  😀  😀

Efter opvisningen, gik Sidsel, Helle og jeg en runde på pladsen. Der er massere at kigge på – både heste, hunde og boder. Det er så hyggeligt.

Og da vi kom tilbage, passede det med, at min søster og lille Amy ankom for også at kigge på heste og hunde.

Amy var så sej. Hun startede med at sidde på armen hos min søster og se det hele lidt an, men det varede ikke længe før hun blev utålmodig og gerne ville ned og opleve.

20180901_114005

Sej lille mops

Når man har en 10 uger gammel mops med, så er der rigtig mange, der kommer for at klappe og kæle. Amy var populær og tiltrak sig megen opmærksomhed.

Efter en 45 minutter, tænke vi, at hun havde brug for en pause, så vi tog kaffen med om bag ved nogle telte og satte os lidt afsides. Så fik hun lidt ro til at lege med blade, prøve at imponere sin Fætter Biscuit og spise godbidder. Hun hyggede så meget og nød at fjolle rundt.

20180901_122639lys

Et fredeligt hjørne med kaffe til de to-benede og godbidder og vand til de fir-benede

20180901_114010lys

Sejeste Fætter Biscuit

Vi fik klaret det sidste shopping (jeg købte en ny træningstaske og min søster købte de småting hun manglede) og mens vi havde travlt med det, faldt Amy i søvn på min søsters arm. Det er hårdt at være på hestedag ❤

20180901_125925lys

Og min søster sendte dette billede fra hjemturen – en ordenligt power nap 🙂

40555374_749444255402061_6836522521349586944_nlys

Jeg sagde farvel til min søster og gik ned for at finde indgangsbilletter til Tine. Hun ankom kl. 13.30 og jeg stod ved indgangen og afleverede indgangsbilletter til hende. Hun havde ikke nået at få sine med posten, men det klarede vi heldigvis også.

Ved porten meddelte portvagterne mig imidlertid, at de ikke ville lukke Tine ind på den kørselstilladelse, som hun havde. Den gjalt kun før 9 og efter 18. Argh men altså – det er jo sådan en vi alle sammen har. Fat i Signe, der fik skaffet de rigtige tilladelser til os. Tine kom ind og hun fik Lones kørselstilladelse, så hun kunne give den videre.

Jeg pakkede sammen og så passede det perfekt med, at jeg mødtes med Liv ved indgangen og gav hende hendes kørselstilladelse. Wooohooo så var vi igen godt kørende 😀

I morgen går det løs igen og jeg er spændt på hvilke små overraskelser dagen byder på – og hvilket musik jeg kommer til at optræde til 😀

Alt i alt en interessant dag, men vi har grinet meget 🙂

Udgivet i Gollum, Hero, Opvisning | 1 kommentar

At lære collier at danse

2

For et stykke tid siden, blev jeg kontaktet af en collie opdrætter, der gerne vil have noget dog dancing træning til sin kennel dag d. 18.8. Hun havde tidligere været med til et arrangement, hvor jeg lærte en flok begyndere at udføre et lille, i forvejen koreograferet dog dancing program og det havde fungeret rigtig fint – det havde givet et godt indtryk af hvordan det er at skulle følge musikken og forene hundearbejde med musik. Den oplevelse ville hun gerne tilbyde sine hvalpe-købere.

Datoen passede fint ind i min kalender, så vi aftalte, at jeg skulle komme til Herringløse og lave et lignende forløb.

Torsdag aften i sidste uge satte jeg mig til at redigere en 1½ minut lang version af Singin’ in the Rain og lave en koreografi, der passede til.

Fredag bookede jeg træningshal og trænede mine 3 hunde til at udføre koreografien.

Hero har ret let ved at lære en enkel freestyle koreografi, men det kan være svært at holde ro og kontrol, hvis det bliver for let for ham og en masse slalom og cirkler er lige hvad der skal til, for at få ham til at køre op. Så for ham handlede træningen ikke om at få styr på udførelsen, men om at bevare roen, mens han udførte det.

5

Gollum derimod finder gentagne cirkler og slalom’er ret trivielt. Jeg har aldrig forstået hvorfor en hund, der elsker at nørde med heelwork positioner, så let kommer til at kede sig, hvis han skal gå slalom eller cirkle en stok – men det gør han. Så for ham handlede træningen om at overbevise ham om, at det faktisk var ok sjovt, at lave et lille let freestyle program for en gang skyld.

4

Og med lille Biscuit havde jeg den sædvandlige diskussion – hvis han ikke helt ved hvad han skal, så begynder han at bakke rundt om mig eller rundt om stokken eller at bakke hen i mod mig. Jeg ved ikke hvorfor bakke-øvelser har så høj værdi for ham, men det har de og han mente da også, at Singin’ in the Rain burde indeholde langt mere bakke, end jeg umiddelbart havde planlagt 😀

6

Da vi sluttede dagens træning, kunne alle 3 hunde udføre koreografien forholdsvis pænt. Gollum var klart den, der fandt det sværest, men han er også den, der har mindst erfaring med freestyle.

Lørdag morgen kl. 8 kørte vi mod Herringløse. Vi ankom lidt over 9 og jeg tog hundene med ud på en lille gåtur. Til min overraskelse bemærkede jeg pludseligt, at Hero haltede på et bagben. Der havde intet været dagen før og han havde umiddelbart ikke lavet noget, som man kan blive halt af??? Jeg tjekkede ham igennem så godt jeg kunne, men fandt ikke noget.

Øv øv øv – ingen Hero til at hjælpe mig med dagens undervisning. Godt, at Biscuit og Gollum også havde fået øvet sig på programmet. Det blev dem, der måtte hjælpe mig med dagens undervisning og det gjorde de faktisk ganske godt.

3

Gollum startede med at vise hele koreografien. Der var ikke helt samme flow, som hvis jeg havde haft Hero til hjælp, men han gjorde det fint. Derefter gennemgik vi programmet øvelse for øvelse og talte om indlæring af de forskellige tricks.

Da hundene kunne alle de enkelte tricks, fik de en pause mens handlerne lærte koreografien og fik lov til at lave den til musikken, men uden hunden.

Til sidst kædede vi det hele sammen, så alle lavede programmet med hund til musik. Det var super sjovt og alle kom nogenlunde helskindede igennem 🙂

1

Efter træningen, havde jeg en aftale med en af handlerne – Trine – om, at hun skulle have lidt feedback på en koreografi, som hun havde arbejdet med. Det viste sig at være et fint kl. 1 program, hvor hun kun lige manglede lidt at fylde det sidste minuts-tid ud med. Det fik vi hurtigt klaret.

Da vi var færdige, var de fleste hundefører i gang med at spise deres medbragte mad. Det havde jeg ikke lige tænkt på, så jeg stod og snakkede lidt og derefter inviterede jeg mig selv på frokost hos min søster, der kun bor ½ times kørsel fra Herringløse.

Min søster sørgede for en skøn frokost og Trine havde givet mig en pose super lækre luksus romkugler som tak for trænigen. Den bidrog jeg med til vores eftermiddagskaffe.

Vi gik også en tur med hundene, men det blev ikke til meget, da Hero stadig var meget halt.

Da jeg kom hjem, fik jeg undersøgt Heros fod grundigere og der var et lille hul, der væskede og trædepuden var meget øm. Han ville slet ikke lade mig røre ved den.

Der var rigtig mange hvepse på træningsbanen og de fløj langt nede ved jorden, så min første tanke var, at han havde trådt på en af dem og var blevet stukket. Det tænkte jeg stadig efter at have tjekket poten.

Søndag morgen gik Hero rent inde i huset, men ude på ujævnt terræn og hvis han kom op i trav, trådte han stadig ikke helt igennem. Mandag travede han periodevis rent, men der kom også skridt, hvor han ikke trådte helt igennem. Tirsdag gik han rent igen… Og torsdag (i dag) blev han lige checket af en kiropraktor, bare for at være sikker på, at der ikke var noget jeg havde overset. Heldigvis så alt fint ud og Hero er også helt ren-gående igen, så nu håber vi ikke, at få nærkontakt med flere hvepse i år!

7

 

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Undervisning | Skriv en kommentar