Sig nærmer tiden…

DSC_0017lys

Om en uge, er der afgang mod England og Crufts.

Det har været en hektisk vinter. På mit arbejde er 2 ud af 5 ledere i centeret stoppet i deres stillinger, så lige nu er vi 3 tilbage til 5 personers arbejde. Det kan godt mærkes. Og oven i det, har der været fuld skrue på træningen. Siden NM har vi trænet 6 dage om ugen for at blive klar.

I den sidste måned har træningen været skiftevis fuldt program med fokus på flow og dage, hvor jeg har pillet de enkelte momenter fra hianden og haft fokus på præcision og detaljer.

Rekvisitterne har drillet og hver gang jeg troede, at nu var vi i mål med noget, der fungerede, så gik det op for mig, at der lige var lidt mere, der skulle tilpasses….

Til gengæld er jeg vild med mit kostume! Et mix af gammel (brugt sidst i 2005 ved Danmarks første konkurrence!) og nyt. Min søster og jeg har haft et par kostume-sy-dage her i løbet af vinteren.

Og nu er jeg kommet dertil, hvor jeg bare gerne vil afsted. Jeg er træt af at træne og motiveret for at vise vores nye program frem.

DSC_0017lys

Inden afrejse d. 2.3. har vi dog lige en dansk konkurrence, hvor både Gollum og Hero har debut med nye programmer. Og egentlig glæder jeg mig til at prøve vores nye koreografier af og vise vores nye ideer frem, men jeg kan også godt mærke, at jeg har rigtig svært ved at finde mentalt plads til det. Mit fokus er simpelthen et helt andet sted lige nu. Det føles lidt som om, at stævnet d. 29.2. er i vejen.

DSC_0055lys

Gollum er også i fuld gang med ny koreografi

Jeg har nået det punkt, hvor jeg lige så stille zoomer ud fra hverdags-ting og mister fokus og koncentration i forhold til alt det, der ikke har med Crufts at gøre og mine tanker kredser mere om mere om de ting, der har med Crufts at gøre. Jeg bliver lidt distræt og har ikke overskud til at forholde mig til opgaver, som jeg ellers ikke tænker er specielt krævende. Mit liv er ligesom gået ind i en “før og efter Crufts fase” og alt hvad der overhovedet kan udsættes til efter Crufts bliver sorteret fra.

DSC_0010lys

Ellers har mesterskabs-paranoiaen sat ind. Jeg er panisk bange for at få influenza og jeg vogter over Heros bevægelser som en høg, for at være sikker på, at han ikke har fået en eller anden skade. Jeg tør dårligt lade ham løbe en tur i skoven, af frygt for, at han skal komme noget til. Det er ret forfærdeligt, at have det på den måde, men helt normalt, i tiden op til et mesterskab.

DSC_0015lys

I de sidste par dage, har jeg lejet Stestrup Hallen til min træning, for at have samme underlag og ringstørrelse som ved Crufts. Der sker jo noget med timingen, når man pludselig har større afstand mellem rekvisitterne.

DSC_00092

Vi har endnu en træning tilbage i Stestrup og så håber jeg, at nå 4 x træning i Helle Palms hal.

Og så har Hundeknytteriet lavet den flotteste gave til os! Line og halsbånd til at have på på Crufts! Hvis ikke vi bliver vindere, så er vi i hvert fald klædt på som vindere! Kæmpe tak til Linda og Hundeknytteriet!

87253765_818847158592415_2267698988046090240_n

Om en uge er der afgang… nedtællingen er så meget i gang!

Wish us luck!

DSC_0040lys

Lille Biscuit med Heros rekvisit

 

Udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero, Træning | 3 kommentarer

Live Streaming fra Crufts 2020

crufts 2020

Igen i år vil der være live streaming fra The Arena på Crufts.

Klik her for at komme til Crufts YouTube kanal!

Programmet for aktiviteterne i Areanaen kan findes her!

Der vil være Dog Dancing i Arenaen på flg. tider:

Torsdag d. 5. marts kl. 12.20 dansk tid: Den engelske Freestyle Finale.

Fredag d. 6. marts kl. 13.05 dansk tid: Den engelske HTM Finale.

Lørdag d. 7. marts kl. 13.45 dansk tid: Den Internationale Finale.

Startrækkefølgen for ovenstående konkurrencer kan findes her!

Lørdag sker der desuden en masse andre spændende internationale ting, som man kan følge med i. F.eks. plejer Danmark både at være repræsenteret i den internationale agility og den internationale juniorhandling. Tiderne for disse konkurrencer kan findes her!

Udgivet i England, Hero | Skriv en kommentar

Svensk Mesterskab i TtM, HTM og Freestyle

20200103_070230lys

Kun en lille måned efter Nordisk Mesterskab, satte jeg igen kurs mod Sverige. Jeg var nemlig inviteret til at dømme det svenske mesterskab i Teamwork to Music (6+), HTM og Freestyle.

Da jeg blev inviteret, blev jeg spurgt om jeg ville flyve eller køre til Göteborg. Egentlig ville jeg helst køre, men jeg havde stadig mareridt ved tanken om min køretur gennem snestormen hjem fra Holland sidste år, da jeg havde valgt at køre til Amsterdam for at være dommer ved det hollandske mesterskab, så jeg valgte at flyve. Som vinteren har været i år, havde det garanteret været lettere at køre, men det er jo altid et sats med den skandinaviske vinter.

20200102_150716lys

Så torsdag morgen startede jeg runden med at aflevere hunde. Gollum skulle besøge Bodil og Mille i et par dage og Hero og Biscuit skulle op til Helle. Derefter videre til lufthavnen og så 40 minutter i luften inden jeg ankom til Göteborg.

pagelys

Det var dejligt, at der løbende kom meldinger fra hundepasserne – drengene havde det godt og hyggede sig.

Jeg købte aftensmad på McDonalds og så stod den ellers på afslapning på hotellet – klar til en tidlig start fredag morgen.

Kl. 6.30 mødtes med med My, Pernille og Helen i lobbyen – dem skulle jeg køre med til Svenska Mässan, hvor det svenske mesterskab blev afholdt i store ring på den store internationale hundeudstilling “MyDog”.

Vi ankom til hallen og fandt store ring – ohhh en smuk ring, jeg blev helt misundelig. Den ville være fed at optræde i. Til gengæld var der ikke specielt god plads til at varme op og hundene stod også ret tæt i det rum, hvor de kunne få lidt fred i det travle udstillings-miljø. Der er fordele og ulemper ved at have konkurrecer i Store Ring på de store udstillinger. Typisk er der et større publikum, men ofte der der ikke så gode forhold for hunde og handlere og der er en del mere uro omkring hundene på vej ind og ud af hallen, hvilket de bruger mange ressourcer på.

20200103_070257lys

Dagen bød på 3 Teamwork to Music (6+) programmer og 12 HTM programmer.

Teamwork To Music havde et meget varieret niveau. En handler med to hunde viste hovedsageligt heelwork på begge sider af handler krydret med twist og cirkler og en gruppe viste tricks, hvor hundene forholdt sig til flere forskellige handlere og arbejdede på afstand af handler med flere hunde i gang samtidigt. Jeg synes, at det er svært at sammenligne sværhedsgrad i så forskellige programmer – for måske er almindeligt heelwork, twist og cirkler ikke så svært, men når samme handler gør det med to hunde på en gang? Og den enkelte hund skal fortsætte med at arbejde selv om handlerens fokus er på den anden hund? Det må alt andet lige være lettere for en handler kun at skulle have fokus på én hund ad gangen. Men når den enkelte hund i en gruppe skifter handler flere gange i løbet af et program, så kan det godt være, at hver handler kun har en hund ad gangen, men den hund skifter hele tiden og hunden skifter handler og skal koncetrere sig om en fremmed handler selv om ‘mor’ er i ringen og arbejder med en anden hund tæt på.

Så en kompliceret klasse at dømme, men vinderne blev en gruppe med 4 hunde og 4 handlere, der optrådte til Circle Of Life og de gjorde det rigtig godt.

I HTM var der mange nye hunde, som jeg ikke har set før og en del erfarne handlere med nye hunde på vej op.

Min top 3 bestod af en labrador, en border collie og en puddel, men når de tre dommeres points blev lagt sammen, var det en golden retriever, der vandt bronze.

20200103_104510lys

Ny Svensk Mester: Maria Schelin. Sølv:  Anna Larsson. Bronze: Nina Steinbach

Efter konkurrencen var der tid til at kigge lidt på udstilling og få shoppet lidt gaver til drengene og til hundepasserne. Derefter tilbage på hotellet for at slappe af et par timer inden jeg mødtes med de øvrige dommere til aftensmad.

Lørdag stod den på Freestyle – 13 ekvipager. En del kendte jeg fra de store mesterskaber og jeg havde været sammen med dem få uger før til Nordisk Mesterskab, så det var lidt pudsigt at opdage, at jeg faktisk aldrig rigtig havde set deres programmer før. Man har så travlt til de store internationale konkurrencer, at man ikke rigtigt når at se de andre ekvipager. Så det var en fornøjelse, at få lov til at se dem fra første parket. Sverige har et højt niveau – i begge discipliner, men særligt i freestyle, så det var en stor oplevelse.

20200104_104118lys

Ny svensk mester: Märta Andersson. Sølv: Jonna Smedberg. Bronze: Elisabet Browaldh

Efter konkurrencen havde jeg noget ventetid, hvor jeg kiggede på opvisninger i Store Ring. Der var en rigtig fin lydighedsopvisning – bla. var der en shiba inu, der var svensk lydigheds champion og som arbejdede mega godt. Den var jeg vildt imponeret over. Det er ikke ligefrem en samarbejdende race.

Det svenske politi viste deres tjenstehunde frem og gav en smagsprøve på de forskellige typer opgaver, som de løser:

View this post on Instagram

The Swedish Police @mydog_se

A post shared by Emmy Marie Simonsen (@the_hazyland_boys) on

Og endelig fik jeg lov til at opleve en af Hund Akademiets teaterforestillinger, som jeg har hørt så meget om. 3 af Sveriges landsholdsekvipager – Nina med Moster, Lisa med Kummin og Marie med Aston – er en del af teater truppen og det var sjovt at få lov til at se dem i ringen en gang til. Årets forestilling var Tornerose og skuespillerne var glade, veltrænede hunde, der tydeligvis elskede det de lavede. Så fint at se ❤

Og så gik turen via Göteborg lufthavn mod København…. jeg var også begyndt at få lidt hjemve.

20200104_191146lys

Med dansk jord under fødderne, gik turen først til Lille Skenved og derefter til Lårup og endelig var flokken genforenet. Der er ikke noget bedre end at se drengene igen, når jeg har været væk fra dem ❤

Tusind tak til Bodil og Helle for husly og kærlig omsorg for drengene mens jeg var i Sverige ❤

Udgivet i Dommer | Skriv en kommentar

Nordisk Mesterskab 2019

20191212_095644lys

Grænsen til Sverige – midt på Øresundsbroen

Torsdag morgen på slaget 8, kørte drengene og jeg hjemme fra. Vi kørte op til Helle, hvor mine ting blev flyttet over i hendes bil og sammen satte vi kurs mod nord: Øresundsbroen og Stockholm.

20191212_115449lys

Biscuit i bilen

20191212_130900lys

På vej op gennem Sverige

Køreturen gik let – vi holdt en pause undervejs, hvor vi købte frokost hos Burger King.

20191212_134340lys

-Og ellers kørte vi bare igennem og ankom til hotellet lidt over 4 om eftermiddagen.

Vi fik slæbt vores ting fra bilen ind på værelserne (vi havde ret meget, så vi fyldte det hele i en vogn og kørte det 😀 ), luftet hunde og derefter ½ time på værelserne – jeg brugte tiden til at give hundene mad.

Og så var det tid til at mødes med resten af landsholdet til middag på en restaurant 5 minutters gang fra hotellet.

20191212_183200lys

Jul i Stockholm

Dagen sluttede med en aften-lufte-tur og så ellers afslapning på væreslet med 3 hunde, der var lidt i underskud for opmærksomhed og nærvær. Især Gollum var meget insisterende på at ville hygge ❤

20191213_074338lys

Fredag morgen kunne vi vågne stille og roligt. Jeg skulle mødes med landsholdet til morgenmad kl. 8.30, så vi stod op kl. 7 og gik en morgentur. Hotellet lå i et områder med mange græs-arealer og sti-systemer, så der var rigtig god mulighed for at gå nogle gode ture med hundene.

Hundene slappede af i bilen mens jeg spiste morgenmad, købte ind i det lokale supermarked og pakkede mine ting til at tage med i hallen senere på dagen.

20191213_100833lys

Messe-hallerne lå så tæt på hotellet, at vi kunne se dem fra vores værelses-vinduer.

Kl. 11 mødtes vi med Helle og hendes piger og gik en dejlig tur. Lige hvad vi alle 7 trængte til efter en lang dag i bilen. Især de to banditter, Ex-it og Gollum, havde krudt i måsen og forsøgte den ene gang efter den anden, at lokke Hero med til en spurter. Ikke optimalt, når de alle 3 havde flexi-liner på!

20191213_113019lys

Da vi kom tilbage til hotellet, var der dømt hygge og afslapning i 3 – 4 timer inden der var afgang til hallen.

20191213_130914

Dræberne fra Nibe på Netflix

Gollum var tilfreds med udsigten fra værelset 😀 ❤

Og så blev det tid til afgang. Vi kørte 1½ km og ankom til Stockholmsmässan, hvor Nordisk Winner Show og Nordisk Dog Dancing Mesterskab blev afholdt.

Alle hunde og handlere skulle mødes i messe-hallernes indgangsområde og så ville der være medarbejdere fra Svensk Kennel Klub til at tage imod os. Vi var der alle sammen i god tid…. undtagen et par stykker…. der kom for sent og som vi alle sammen endte med at stå og vente på… Hmmmm….

20191213_160759lys

Alle danskerne var der selvfølgelig til tiden 😉

Endelig kunne vi komme ind til landsholdsområderne og derefter havde vi lidt travlt, for vi havde ca. 30 – 40 minutter til at få os installeret inden det danske hold skulle til dyrlæge-kontrol.

Bure blev slået op og alle kom til rette. Det krævede lidt flytten frem og tilbage, for der var ikke så meget plads til så mange hunde og mennesker. Det virkede lidt uoverskueligt, at skulle skaffe plads til det hele, men da først vi havde fået sat det lidt i system, så fungerede det faktisk fint og vi kunne sagtens være der.

DSC_0029lys

Sonja og Helle gjorde en stor indsats for at få vores flag hængt op.

DSC_0032lys

Jazz, Hero og Gollum side by side ❤

DSC_0074lys

Så fint!

Og så skulle hundene gennem et større dyrlæge tjek. Aldrig er mine hunde blevet tjekket af dyrlæger så mange gange på så kort tid, som ved dette NM. Fredag blev de tjekket ret grundigt. Her fik de et stykke papir på, at de var undersøgt og godkendt til at deltage i NM. Derefter blev de tjekket for hævede lymfe-kirtler, afføring i pelsen bag på (tegn på dårlig mave) og hudproblemer hver gang de kom ind i hallen. Selv når de bare lige havde været ude og tisse, så skulle de tjekkes inden de kom ind igen.

Gollums dyrlæge tjek fredag aften var lidt nerve-pirrende, for han var fjollet og havde kedet sig. Han var i hopla, havde fart under futterne og så er han ikke rigtigt trænet til at vise sig frem i en udstillingsring… Han hoppede som en kanin, da han skulle vise bevægelser. Dyrlægen blev ved med at sige til mig, at han skulle trave. Og jeg blev ved med at svare ham, at det prøvede jeg sandelige også på at få ham til! Efter 5 – 6 forsøg trak han opgivende på skuldrene og sagde “Ok, det bliver nok ikke bedre…” og så fik vi vores dokumentation for, at han var sund og rask nok til at konkurrere. Phew! Måske skal jeg træne lidt trav med ham inden vores næste større mesterskab!

20191213_180237lys

Jazz til dyrlægekontrol

20191213_180215

Efter dyrlæge kontrollen, havde vi et par timer til at hygge og slappe af inden vi skulle træne i ringen. Og hvis der var noget det her hold var gode til, så var det at hygge. Der gik ikke mange sekunder før team-bordet var fyldt med slik og kager! Og der var sørget for adskillige flasker til at skåle i.

DSC_0019lys

Puff! Få sekunder og så var bordet spækket af slik og andet guf!

Vi havde også tid til at udveksle held og lykke gaver. Og sikke nogle flotte gaver. Årets hit var jule-kugler med hundenes navne på og de var så flotte. Jeg er super glad for hvert enkelt af dem. De rummer dejlige minder om en skøn weekend og jeg får verdens smukkeste jule-pyntede hjem i år ❤ Den eneste lille bekymring var tanken om at skulle transportere dem hjem uden at de gik i stykker. Det lykkedes heldigvis – de rejste hjem inde i dino ægget fra Flintstones programmet 😀

DSC_0010lys.JPG

Jeg får verdens smukkeste jule-pyntede hjem i år ❤

I det hele taget var det lidt som juleaften – der var kort og gave-regn. Tusind tak alle samme for de smukke minder og søde tanker.

DSC_0019lys

Hygge i dansker-lejren

DSC_0022lys

Der åbnes gaver

DSC_0021lys

Så fine!

DSC_0015lys

Landsholds-lejrene – Sverige, Norge, Danmark og Finland

Utrolig flotte gaver og kort. Tak til alle, der tænkte på os!

Og lige pludselig var hyggen forbi og travlheden satte ind. Vi skulle træne i ringen. Vi havde 2½ minut pr. hund, men flere af os havde slået os sammen, så vi fik lidt mere tid.

Hero trænede sammen med Sidsel og Wave, så han fik 5 minutter og Gollum trænede sammen med Jazz og Cheri, så de fik 7½ minut i ringen. Sandie tog tid og briefede os løbende om hvor meget tid vi havde tilbage, så vi fik nået alt det vi gerne ville.

DSC_0040lys

Hero og Wave træner

Med Hero var det vigtigt for mig, at få testet underlaget – det viste sig desværre at være ret svært for ham. Det var temmelig glat. Desuden skulle han lige prøve sin fremadsendelse i den retning, som han skulle løbe under konkurrencen. Det gik fint. Og så skulle han lege og have en god oplevelse. Det havde vi 🙂

Med Gollum ville jeg gerne træne indgange. Der hvor Gollum sommetider reagerer er, når han har stået ude bagved sammen med vennerne og så pludselig står midt i en ring, i et helt andet set-up, hvor alle kigger på ham. Så vi trænede at være ude bagved i mørket og så gå ind i lyset og belønne. Derefter testede vi underlaget i hans hurtige vendinger rundt om fanen – han tacklede det noget bedre end Hero. Dejligt. Og endelig legede og hygge vi.

Tiden fløj afsted og jeg havde god træning med begge drenge. Og det var en fornøjelse, at træne i sådan en smuk ring. Hold nu op – Svensk Kennel Klub havde virkelig gjort noget ud af det. Super flotte dekorationer og ringpersonalet var klædt i fede kostumer, der matchede temaet perfekt. Jul på Dickens tid.

Dagen sluttede med en lille velkomst reception i opvarmnings-ringen bag Store Ring. Der var sørget for lidt at skåle i og for en lille snack. Formanden for Svensk Kennel Klub bød velkommen og åbnede mesterskabet officielt.

DSC_0078lys

Åbningstalen

DSC_0076lys

Team Denmark

DSC_0081lys

Team Norge syntes, at der var lidt koldt i hallen 😀

Det var ret sent inden vi kom tilbage til hotellet og hundene skulle lige aftenluftes. Derefter hurtigst muligt i seng – en tidlig start næste morgen.

Kl 5.00 ringede vækkeuret lørdag morgen! Jeg havde fået 3 – 4 timers søvn og var en lille smule træt…

Men op og i gang!

Hundene skulle luftes, de sidste ting skulle pakkes i bilen og så var der morgenmad. Landsholdet mødes kl. 6 for at spise – der var lidt varierende appetit rundt om bordet 😉

Afgang til hallen kl. 6.20.

Fremme ved hallen, skulle vi stå i kø sammen med mange mange mange udstillere, der skulle ind til Nordisk Winner Show. Hero ventede i bilen, men Gollum benyttede muligheden for at flirte med en masse søde piger (og et par enkelte drenge – han er ikke kræsen).

Lørdag morgen havde hvert land 10 minutter til at træne i ringen. Jeg valgte imidlertid at gå ind uden hunde. Efter en lang rejse og mange oplevelser, ville jeg hellere have, at de sparede deres energi. Men jeg gik programmerne igennem uden hund, så jeg var sikker på hvor rekvisitterne og jeg selv skulle places i ringen.

Tiden gik på en gang langsomt og stærkt. Det danske landshold var super gode til at hjælpe hinanden og bakke op om hinanden. Især Annette og Sandie knoklede som bæster for holdet. Kæmpe tak for det!

Første danske hund i ringen var Helle og Gollums mor Jazz. Jeg havde næsten kvalme af nervøsitet på deres og HTM holdets vegne. Jeg stod og så deres performance sammen med Sidsel, der vist havde det nogenlunde lige sådan. Jazz og Helle startede virkelig godt. Deres start sad lige i skabet og de strålede begge to. De klædte virkelig ringen i deres sølv kostume. Sidst i programmet kom der desværre lidt uro i en position, men Helle fik styr på det og de gennemførte i flot stil. Sidsel og jeg var begejstrede. En god start for det danske landshold.

Og jeg var selvføligelig ekstra berørt. At Gollum og hans mor kan være på landsholdet sammen betyder meget for mig. Det var en drøm jeg havde, da Helle og jeg lavede Gollum og Ex-its kuld sammen – at den hvalp jeg fik, kunne stå ved siden af sin fantastiske mor på de store internationale scener.

En norsk, en svensk og en finsk hund i ringen og så var det Sidsel og Shadow vi skulle krydse fingre for. Denne gang nød jeg deres performance sammen med Trine, der var kørt til Sverige for at heppe på landsholdet, og jeg følte mig fysisk dårlig, så nervøs var jeg på holdets og Sidsels vegne. Trine og jeg talte faktisk om hvad der mon var værst, at stå uden for ringen og håbe eller selv at være inde i ringen og kæmpe for holdet. Jeg ved nu, at svaret er helt entydigt – det er langt værre, at stå uden for ringen end selv at få lov til at være på.

Shadow var fantastisk og gik også direkte ind på en 1. plads i konkurrencen. OMG!

Og så skulle jeg til at gøre mig klar. Norge stillede ikke med et fuldt hold, så der var kun en svensk og en finsk ekvipage tilbage før det var min tur.

Jeg tog Gollum ud ca. 10 minutter før han skulle i ringen. Jeg tænkte ikke, at han skulle varmes for meget op, for han havde allerede brugt meget energi på at rejse og opleve.

Louise og Annette fulgte mig over i opvarmningsringen og hjalp mig. Louise sørgede for mine træningsting og vand til Gollum og Annette sørgede for at sætte min rekvisit ind i ringen og lave lyd-check for mig. De var begge to perfekte og det var en fornøjelse, at have deres støtte i opvarmningen og forberedelserne. Jeg skulle simpelthen ikke tænke på noget andet end Gollum og jeg selv.

Jeg varmede kun meget lidt op. Jeg lavede lidt almindeligt venstre side heelwork og Gollum føltes bare perfekt. Så testede jeg vores start. Igen kørte det præcis som det skulle. Og så stoppede jeg og gik over til indgangen. Det tog max. 2 minutter, men det føltes bare helt rigtigt, så jeg ville ikke gøre mere.

Og pludselig var det tid. Jeg havde besluttet på forhånd, at jeg ville lade Gollum kigge rundt i ringen på vej ind, så han havde fået styr på omgivelserne inden vi gik i gang og det fungerede perfekt.

Han kom ind i vores start-pose og jeg signalerede til DJ’en, at jeg gerne ville have musikken startet.

Jeg har ofte ønsket, at folk til konkurrencer kunne se det, som jeg ser til træning. At jeg kunne vise publikum præcis hvor skarpt og fokuseret Gollums heelwork kan være. Det gjorde vi den dag! Gollum var fantastisk og jeg var dybt fokuseret. Jeg huskede at bruge flaget og holdt hovedet koldt hele vejen igennem.

Det var den vildeste oplevelse og det var fantastisk at komme ud til resten af holdet bagefter og fejre. Gollum gik ind på en 2. plads i konkurrencen – lige efter Shadow og på det tidspunkt lå Helle og Jazz også til en mulig finaleplads. Det var for vildt.

Sidste danske hund i ringen var Sidsel og Wave. Igen var nerverne uden på tøjet – vi havde 3 gode resultater med os allerede og NM guldet i holdkonkurrencen var inden for rækkevidde. Vi ville så gerne have det med hjem!

Wave havde en lidt svær start, men kom rigtig godt igen og sluttede med manér! Wooohoooo! Og så var det kun at vente på resultaterne og regne…

Og allerede inden vi selv havde fået lagt tallene sammen, begyndte lykønskningerne at bippe ind på min telefon. Dansk NM Guld var en realitet. Vi F***ing gjorde det, Helle og Sidsel!!!!!!!! Woooohooooo!

Jeg følte mig drænet efter HTM konkurrencen. Vi havde sat os et mål og det var lykkedes. Vi var nordiske mestre i HTM. Og så skulle jeg ryste det hele af mig og gøre klar til at gå i ringen med Hero.

20191214_135423lys

Der var et stort publikum at optræde for

Men adrenalin er et vidunderligt stof og da freestylen startede, var jeg så klar… Vi skulle ind og gi’ den gas!

Sonja og Lemon var første danske ekvipage og de gjorde det godt. De er en super elegant ekvipage. Lemon tog en lille de-tour hen for at kigge efter speakeren, men det var få sekunder og derefter var hun tilbage på sporet og arbejdede virkelig flot. Igen en god start for Danmark.

sonja

Næste dansker var Louise og Cheri. Jeg ville gerne sige noget om deres program, men selv om jeg så det og heppede, så var jeg også noget fraværende. Jeg var begyndt at zoome ind på Hero og jeg og lukke mig ind i min boble.

cheri

-For næste hund var Hero. Vi havde god opvarmning og jeg havde en god følelse. Det havde jeg dog ikke helt, da vi var inde i ringen. Underlaget fungerede dårligt for Hero. Jeg følte at han skred rundt og det frustrede også ham, at han ikke stod godt fast, så der kom lidt frustrations-gøen. Da jeg kom ud af ringen, blev jeg til min overraskelse mødt af et glædestrålende dansk landshold, der syntes at vi havde gjort det virkelig godt og på vej ned mod lejren, kom også flere af de øvrige deltagere og lykønskede mig med en flot performance og et fedt program. Min frygt for, at Hero skulle skride på underlaget, har åbenbart fyldt så meget, at jeg ikke rigtigt kunne nyde resten. Men det var gået godt, for vi gik ind på en foreløbig 2. plads. -Meeen et par af nordens top ekvipager havde stadig ikke konkurreret.

Det lå dog ret hurtigt klart, at begge mine hunde ville få en finaleplads, så jeg valgte at sætte dem i bilen, hvor der var mere ro til at slappe af end i en travl udstillingshal. Derfor gik jeg glip af Louise og Billies optræden – men som Louise sagde… så havde jeg jo set deres program før 😀

billie

Og begge mine drenge fik en finaleplads – de gik ud af 1. runde på hver sin 4. plads! Der ud over kom også Sidsel i finalen med Shadow og Wave, der lå på henholdsvis en 2. og en 5. plads efter 1. runde.

HTM resultaterne fra den indledende runde:

HTM indled 1-vert

Og i Freestyle blev resultatet:

FS indled 1-vert

Der var lidt ventetid mens der blev lagt sammen og regnet og så var der præmie-overrækkelse inde i ringen.

DSC_0293lys

Yeah – Go Denmark!

DSC_0302lys

Det danske landshold i ringen.

Det var en fed oplevelse, at modtage NM Guld sammen med Helle og Sidsel og vores fantastiske hunde. Kæmpe tak til jer begge for at I var med til at give mig den oplevelse! Det var så stort at stå der sammen med jer! Jeg blev mega rørt da national-melodien blev spillet. Det var et stort øjeblik.

DSC_0310lys

HTM holdet ved præmieoverrækkelsen

Til gengæld var jeg lidt skuffet over, at Freestyle landsholdet blev nr. 4. Da jeg så Sonja og Cheri optræde tænkte jeg faktisk, at vi ville komme længere op. Jeg syntes, at vi alle 3 gjorde det godt. Men det må man tage med. Og vi tog det med oprejst pande og fik en interessant snak om hvordan nisser formerer sig. Kort fortalt, så er hunnerne store og røde og hannerne små og sorte og de avler som kaniner, så hvis man har en sort og en rød nisse på værelset uden opsyn, så kan man riskerer, at der er virkelig mange nisser, når man kommer tilbage. Man skulle nok have været der, men inspirationen kom fra præmierne ved NM, der var nisser i forskellige størrelser og farver.

Efter præmie-overrækkelsen var der en lille fejring af vinderne i opvarmningsringen og her var også lodtrækning om start-rækkefølgen i finalen.

20191214_131815lys

Bobler og lækkert mad til af fejre NM for hold.

20191214_133807lys

Lodtrækning for rækkefølgen til finalen. Desværre skulle Sidsel og jeg starte lige efter hinanden i HTM finalen.

Da vi var færdige med konkurrecen, ville jeg egentlig ud og shoppe lidt, men Helle ville hellere tilbage til hotellet og selv om hun var ok med, at jeg shoppede, så var der ret mange mennesker i hallen og Biscuit, som jeg havde taget med rundt, blev skubbet og mast, så jeg opgav også og pakkede sammen, så vi kunne køre hjem.

20191214_141248lys

Biscuit

Da vi kom tilbage til hotellet gik jeg en tur med hundene.

20191214_150136lys

Tusmørke-tur

20191214_150502lys

Hotellet i baggrunden

Et par timers afslapning på værelset inden vi skulle ud og spise sammen med holdet og supportere. Og så hjem og tidligt i seng!

DSC_0004lys

Sådan ser en træt nykåret nordisk mester ud – sammen med sin præmie-nisse 😀

DSC_0011lys

Og selv om freestyle holdet ikke blev nordiske mestre i denne omgang, så så Hero nogenlunde lige så flad ud.

Søndag morgen var lidt uoverskuelig. Bilen skulle pakkes, så vi kunne checke ud af hotellet, men alle de ting, som jeg skulle bruge i finalen skulle stadig kunne komme ud og med i hallen. Vækkeuret ringede kl. 4.30, så jeg kunne nå det hele og være klar til morgenmad kl. 6.

Afgang mod hallen kl. 6.20.

Helle var en kæmpe hjælp på vejen ind gennem udstillings-kaoset med 2 hunde og mine ting. Hun passede på mine ting, mens jeg gik tur med hundene i ventetiden indtil dørene til hallen blev åbnet og hun hjalp mig ind med Gollum, så jeg kun skulle koncentrere mig om Hero.

Der var 4 minutters træning i ringen pr. finale-ekvipage. Jeg tog mine 2 x 4 minutter uden hund. De skulle spare deres energi til når dommerne kiggede på dem. Ingen grund til at spilde den på en tom hal 😀

Dagens første højdepunkt var Annette og Neos Hvide Hund performance. De gjorde en god figur i ringen – en fin start på finalen.

DSC_0058lys

Gollum lå som nævnt nr. 4 inden finalen – men kun 0,2 points bag nr. 3. Og som Helle udtrykte det: “Det skal du ikke finde dig i!” Så det gjorde jeg ikke 😀

Gollum var lidt vel frisk, da jeg varmede op – lidt mere krudt i poterne end jeg havde regnet med, så jeg troede faktisk, at jeg havde fejl-beregnet opvarmningstiden.

Men da vi kom i ringen, føltes det helt perfekt! Jeg vidste, at jeg med en 4. plads fra 1. runde havde alt at vinde og intet at tabe. Om man bliver nr. 4. eller 7 er måske ikke så vigtigt, men forskellen på en 4. plads og en podie-plads er stor. Så jeg gik all in. Jeg tvang mig selv til at holde øjenkontakt med publikum og dommere og til at stole fuldstændigt på at Gollum ville gøre sit, hvis jeg gjorde mit. Og det gjorde han. Han var hvor han skulle være – hele tiden. Jeg formåede at holde fokus selv efter at vi havde lavet det sidste skift og bare skulle lige ned mod dommerne for at afslutte. Ikke noget med at miste koncentrationen før sidste tone af musikken var rindet ud.

Da jeg så videoen fra finalen, kunne jeg ligefrem se, hvad der foregik inde i mig…. Da musikken slutter, tager jeg en stor vejrtrækning – et lettelsens suk og så spreder der sig et smil på mit ansigt. Vi gjorde det! Vi gennemførte to fede programmer på to dage! Sådan Gollum!

Igen blev jeg mødt af et jublende landshold uden for ringen – tak for det. Det var fantastisk at have nogen at juble med!

Sidsel og Wave sparkede også r** i finalen. De var fantastiske. Shadow så jeg desværre ikke, for hun var inden lige før mig.

resultaterne fra finalen blev holdt hemmelige, så der var ikke andet at gøre end at vente og krydse fingre.

Tiden inden Heros optræden føltes virkelig lang. Jeg var rastløs og ville bare gerne have det overstået. Med Hero var der 2 points op til nr. 3, så det var ikke realistisk, at vi kunne forbedre vores placering. Jeg skulle ind og nyde at optræde og vise vores program, så jeg var ikke nervøs. Jeg glædede mig – men ikke på en konkurrence-agtig måde. Mere som om, at jeg skulle ind og lave en opvisning i et fedt set-up med et stort publikum. Jeg kunne joke med mine to hjælpere og selv grine mest af mine vittigheder. Det er jo en god forudsætning for en fin performance 😀

Og den tilgang virkede perfekt for Hero. Han havde vænnet sig til underlaget og min afslappende attitude smittede af på ham. Han gjorde det super godt og vi smilte os begge to gennem vores allersidste Flintstones!

Jeg var super tilfreds, da jeg kom ud. Fed afslutning på NM!

I ventetiden før præmieoverrækkelsen, fik jeg pakket mine ting sammen og klædt om. Hero gider ikke præmie-overrækkelser – han vil hellere slappe af i sit bur. Gollum derimod er en lille social abekat og han vil gerne med til fest og ballade. Så Gollum fik sit dannebrogs-dækken på og var klar!

20191215_123011lys

Der var fed stemning, da vi kom i ringen – landsholdene fra de 4 lande var glade og festede sammen.

DSC_0166lys

Det bedste danske landshold – det var et fedt hold at rejse med.

HTM resultaterne kom først. De startede nede fra. De første placeringer var fordelt efter de indledende runder. Fra placering 7 og op blev det spændende. Og alligevel havde jeg nok en følelse af, at der sjældent sker den store rokering i finalen, så jeg var egentlig klar til at få en 4. plads og håbede på at jeg i hvert fald ikke var rykket ned i rækkerne.

Og det var jeg ikke! Nr. 4 blev kaldt op – det var ikke Gollum. Jeg hørte faktisk ikke nr. 3 blive kaldt op. Jeg hørte til gengæld et skrig fra Sonja og Helle og da jeg betuttet vendte mig om og sagde “Hvad?” skreg Sonja – “Det var Anna med Flynn!”. Og før jeg havde nået at fordøje den oplysning, blev Emmy og Gollum kaldt op som NM Sølv vindere.

DSC_0174lys

Sådan ser man ud få sekunder efter, at det er gået op for én, at ens lille hunde-baby pludselig både er på NM Guld holdet og også har vundet individuelt sølv.

DSC_0175lys

På vej hen for at takke dommerne og modtage præmierne

DSC_0181lys

På rigtig mange af billederne fra NM præmieoverrækkelsen står jeg med et stort smil om hele hovedet.

DSC_0188lys

Men der er også ret mange, hvor jeg er lige ved at græde. Et sært misk-mask af følelser og jeg får stadig tårer i øjnene, når jeg ser billedet og genføler følelsen.

Da resultaterne blev offentliggjort, kunne jeg se, at Gollum var på en delt 1. plads i finale-runden og sammenlagt altså nr. 2 over de to dage.

Resultaterne fra søndagens finale:

HTM finale

DSC_0194lys

HTM Guld gik til Sanna med Rin fra Finland, Sølv til Gollum og Bronze til Anna med Flynn fra Sverige.

20191217_134906

I freestylen blev Hero nr. 5. sammenlagt og også nr. 5 i dagens runde. Svenske Lisa med Kummin tog et kæmpe spring efter en flot finale performance og sprang forbi os og direkte ind på en 4. plads. Det skubbede os en plads ned. Det kan jeg godt leve med – det er en super dygtig ekvipage og ingen skam at bliver slået af dem.

DSC_0200lys

Også tak til dommerne for Heros fine placering

20191217_134947

Æresrunde – her løb Gollum med en bold i munden hele vejen rundt og havde en fest.

DSC_0208lys

Bolden var en, som vi fik af Mor Jazz lige inden vi gik ind i finale-ringen sammen med en rørende held og lykke hilsen. Og den bragte helt sikkert held ❤

Da det hele var overstået, skulle Gollum selvfølgelig foreviges sammen med sine præmier.

Som Helle sagde inden vi tog afsted: “Svenskerne har altid nogen fede præmier” og det havde hun ret i. Vi slæbte ud med gaver og præmier. Især pokalen var mega flot. Vi havde vundet en om lørdagen, som holdet skulle dele. Helle ønskede ikke at få den, men både Sidsel og jeg ville gerne have den, så vi lavede en aftale om, at hvis en af os vandt en individuel pokal, så skulle den anden have hold pokalen. Da Gollum vandt sin egen, fik Sidsel hold-pokalen med hjem.

Måns Engelbrektsson5

Foto: Måns Engelbrektsson/SKK

Og pokalen skulle selvfølgelig med på billederne sammen med de andre præmier…

DSC_0218lysDSC_0235lys

Og det gik så fint – lige indtil vi var færdige med at tage billeder og Gollum rejste sig. Han fik væltet pokalen og hovedet knækkede af! Aaaaarrrrrgggghhhhhh! Heldigvis kunne de limes på igen uden at det kom til at kunne ses. Phew! Men altså – der bliver ikke taget flere billeder med Gollum og pokal!

DSC_0004lys

Ud over denne fine samling præmier, fik Gollum også en 4 kilo Olivers foder og en pink line og glimmer halsbånd, som han gav til Mille, da vi var ude og gå tur. Halsbåndet var for lille og lidt for pink til en hanhund 😀

DSC_0007lys

Heros præmie-høst. Han fik også 4 kilo foder.

Og så skulle der pakkes bil. OMG! Der var ikke en kubik-millimeter tilbage, som man kunne presse noget ind på, da alle vores ting var kommet i Berlingoen.

20191215_132905lys

Læs på, på vej ned til bilen!

Vi kørte ca. 1½ time i dagslys og derefter blev der mørkt. Mørke og regn eller slud hele vejen til Danmark!

Vi stoppede en gang ved Burger King efter aftensmad og ellers kørte Helle 800 km i mørkt og dårligt føre i et stræk! Det er mega sejt!

I Stockholm var vejret fint… i Sydsverige og i Danmark, var der åbenbart stormvejr…. Vi blev noget overraskede, da det gik op for os, at broen var lukket…. Vi fulgte udviklingen og den skiftevis åbnede og lukkede… da vi kom frem var den imidlertid åben – med mindre man havde et vindfølsomt køretøj og det havde vi ikke, så vi kom godt over!

Til gengæld var vi lige ved at græde, da trafikken stod helt stille på broen mellem Amager og Sjælland! Vi ville bare så gerne hjem!

20191215_211905lys

Kl. tæt på 22 landede vi i Lille Skensved, hvor vi turbo-om-pakkede biler og jeg forsatte mod Sorø. Jeg var hjemme nærmest på slaget 23!

Tak til Svensk Kennel Klub for et super NM. Og endnu større tak til verdens bedste landshold og verdens bedste supportere! Og en kæmpe tak til alle jer, der har skrevet søde hilsner til mig. Jeg er så glad og stolt.

Den største tak går dog til Helle og mor Jazz, der gjorde Gollum – og dermed års eventyr – muligt. I er de bedste ❤

 

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Konkurrence, Landshold, Uncategorized | 1 kommentar

En masse aktiviteter

DSC_0239lys

Gollum ved DM

Der er sket en masse siden jeg sidst var på bloggen. Lidt for meget faktisk…. Når hundearbejdet skal kombineres med et fuldstidsarbejde – og sommetider mere end fuld tid, så kan det godt føles lidt uoverskueligt.

Først var der DM.

Hero er i gang med at lave nyt program, som skal være klar til marts 2020, så jeg havde sagt nej tak til hans DM plads. Han skal i forvejen genopfriske sit Flintstones program til NM i december. Jeg kan ikke tage tid fra det nye program mere end en gang i løbet af vinteren, så når vi ikke at blive klar.

DSC_0244lys

Gollum ved DM

Gollum var imidlertid tilmeldt DM og han havde været super skarp i dagene op til konkurrencen. På selve dagen kom der desværre en lille misforståelse i starten af programmet og en lidt mere tydelig misforståelse i slutningen. Bortset fra det, var han virkelig skarp i sine positioner. Det kan jeg glæde mig over i dag, men på selve dagen fyldte de to fejl mere. Det rakte til en bronze medalje og det glæder jeg mig over  🙂

DSC_0869lys

DM Bronze i HTM 3

Dagen efter DM, var der landsholdstræning for NM og VM landsholdet og set i bagklogskabets klare lys, ville jeg ønske, at jeg havde sagt nej tak til at deltage der.
For det første, var jeg ikke særlig oplagt til en lang dag i en træningshal lige ovenpå en lang dag i en stævnehal.
For det andet, så var VM landsholdet tæt på afgang til Stuttgart. Jeg havde ikke økonomi til både Crufts, NM og VM og da jeg har dårlige erfaringer med den ene VM dommer, var det let at beslutte, at det var dette mesterskab, der skulle vælges fra. Men det betød, at jeg var et helt andet sted både mentalt og træningsmæssigt end dem, der var på vej mod Tyskland. Uanset for meget de inviterede mig ind, så følte jeg mig som det 3. hjul – især da der blev holdt VM møde midt på dagen og jeg egentlig bare gik og kedede mig mens de talte rejseplaner.
Når det er sagt, så havde jeg super god træning med begge hunde og det var jo reelt også hyggeligt at være sammen med de andre. Men en lidt ambivalent følelse.

DSC_0153lys

Gollum

DSC_0073lys

Hero

DSC_0124lys

Og Biscuit var selvfølgelig også med til landsholdstræning – og han hyggede med Sidsels Bylgja

Og det var det egentlig også ved næste landsholdstræning 5 dage senere. Min erfaring fra dette år er, at man ikke skal slå landsholdstræning sammen, med mindre det er samme hold, der skal afsted til begge mesterskaber. Jeg kan ikke rigtigt sætte ord på, hvad problemet er, men det fungerede ikke for mig. Når alle bortset fra en, står foran en kæmpe fælles oplevelse, så er det umuligt ikke at føle sig udenfor, også selv om alle er indbydende og lægger op til, at der skal være sammenhold. Det er ikke en kritik af VM landsholdet. Det var bare sådan det var.

Men igen arbejdede hundene fint og især Gollum fik trænet igennem. Han fik ekstra træningstid, fordi der var tid tilbage, da alle havde trænet.

DSC_0028lys

De sidste uger har også budt på rigtig fede træningsoplevelser.

I sidste weekend mødtes Helle og jeg i Stestrup Hallen og vi havde god træning.

Hero lavede Flintstones for første gang i flere måneder og jeg var overrasket over, hvor let han havde ved det. Jeg var lidt udfordret i forhold til at huske præcis, hvordan jeg skal bevæge mig, men Hero var super!

Og det var fedt at lave Gollums program i en stor hal – begge hunde lavede deres programmer 2 gange med massere af belønning undervejs. Det var så godt.

Og da vi havde trænet, sørgede Helle for dejlig frokost til os. Ren hygge.

DSC_0041lys

Helle med Gollum og Ex-it

Helle og jeg har også mødtes hjemme hos Helle for at træne. Og den ene dag fejrede vi også Årets Hund placeringerne i Border Collie Klubben. Helle havde haft en træningsrunde ved Border Collie Klubbens sidste konkurrence i 2019 og hun havde fået vores rosetter med hjem. Det er jo ingen sag, når man kan vinde kæmpe rosetter uden overhovedet at stille op ved konkurrencen 😀

2 (1)

Jazz – Årets Hund nr. 2. i HTM3. Hero – Årets Hund i FS3. Gollum – Årets Hund nr. 3 i HTM3

Nu har der været lidt mere ro på i en uges tid og jeg nyder hundearbejdet lidt mere igen. Der skal ikke så meget pusterum til, før gejsten kommer tilbage, for i bund og grund elsker jeg jo, at være sammen med hundene og arbejde med dem.

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Konkurrence, Landshold, Træning | Skriv en kommentar

Japan 2019

Klokken er 4 om morgenen og jeg er lysvågen. Der er ingen chance for, at jeg kommer til at sove mere før i aften. Jeg har sat vasketøj over og jeg er i gang med at lave kaffe. Det er kun 13 timer siden, at jeg landede i Kastrup Lufthavn efter 7 dage i Japan og min krop kører stadig på japansk tid. Den fortæller mig, at det er morgen og på det her tidspunkt i går, havde jeg allerede været oppe i 5 timer.

Tirsdag i sidste uge, sov jeg imidlertid sødt på dette tidspunkt. Der stod jeg op ved 7 tiden, pakkede de sidste ting, gik tur med hundene og så var det ellers afgang først mod Lille Skensved, for at afleverer hunde og derefter videre til Kastrup.

20191001_113455lys

En smuk hundeflok i Lille Skensved. Gollum og Biscuit blev hos Helle og Hero kom til Næstved og blev passet hos min far.

I Kastrup kom jeg gennem security, fik en frokost og fik kigget lidt på butikker. Så var det tid til at gå mod gaten. Argh! Den automatiske pas kontrol fungerede ikke rigtigt, så der var kæmpe kø og selv om jeg egentlig var i god tid, blev det alligevel stressende. Heldigvis kom det hele op og køre igen og da jeg ankom til gaten, var boardingen også forsinket, så jeg havde massere af tid.

20191001_134727lys

Frokost i lufthavnen

Og så sad jeg i flyet mod Tokyo! 11 timer på et lille flysæde… det lyder umiddelbart af lang tid, men det føltes egentlig ikke sådan. Jeg spiste aftensmad, så en film og så sov eller halv-sov jeg i 5 – 6 timer.

20191002_012954lys

Da jeg vågnede igen, gik jeg ud og børstede tænder og friskede mig lidt op og så blev der serveret morgenmad, mens jeg så en film mere. Før jeg vidste af det, var vi fremme.

Der var varmt i Tokyo. 25 grader og inde i immigrations-kontrollen var luftfugtigheden høj, så det varede ikke længe før min langærmede trøje røg af. De varme vinter-bukser kunne jeg ikke sådan lige skift….

Jeg kom gennem immigrationens- og toldkontrollen og der stod Asako og tog imod mig. Det var skønt at se hende igen. Det var 3. gang, jeg besøger Japan og hun er efterhånden blevet en rigtig god ven, som jeg nyder at tilbringe tid sammen med.

Vi kørte fra Narita lufthavn ind mod Tokyo centrum. Asako havde lovet, at vise mig statuen af den berømt Akita, Hachikō.

DSC_0004lys

Hachikō

Historien om Hachikō er lavet til en film, der bla. kan ses på Netflix og hunden er så berømt, at den hyldes med en statue uden for Shibuya station, hvor den hver dag i 9 år kom for at hente sin ejer, der var taget afsted med toget, men døde mens han var væk og derfor aldrig kom tilbage.

Se historien her:

En rørende historie og statuen var et populært turistmål – der var mange mennesker rundt om den og der var lang kø, for at få taget billeder sammen med den.

20191009_065634

Kan ses på Netflix, hvis nogen skulle være blevet interesseret. Det er en ret amerikaniseret version af historien – bla. foregår den ikke i Japan.

Lige ved siden af statuen, ligger Japans største fodgængerfelt. Der var ikke super mange mennesker på det tidspunkt, hvor vi var der, men på de travleste tidspunkter, kan mange tusind mennesker krydse gaden på samme tid i 5 forskellige retninger.

De fem fodgængerfelter krydses i gennemsnit af 100.000 mennesker i timen. Da der ikke er så mange, der krydser gaden om natten og gennemsnittet alligevel kommer op på 100.000, kan man nok forestille sig, hvor hektisk det kan være på de travle tidspunkter af dagen.

DSC_0011lys

DSC_0019lys

Et kæmpe-monster hold udkig over krydset fra toppen af en bygning

Vi spiste frokost i et Super Hero indkøbcenter. Et center, hvor mange at butikkerne handlede om div. super heros, men der var også ganske almindelige butikker. Og så fejrede de Batmans 80 års fødselsdag, så der var Batman over alt.

DSC_0012lys

Batman – han holder sig godt for en 80 årig 😉

DSC_0014lys

Frokost

Næste stop på vores tur rundt i Tokyo var en Robot Restaurant, hvor Asako havde købt billetter til et Robot Show. Det var en vild oplevelse.

20191002_165340lys

På vej ned til Robot Showet

Et mix af robotter, lys, lyd, røg og dansere i et forholdsvis lille lokale. Showet og de optrædende kommer helt tæt på og det er voldsomt og overvældende og helt fantastisk. Et must-see, hvis man er i Tokyo!

Efter forestillingen, kunne man få taget billeder sammen med robotterne:

20191002_164843lys

Vi sluttede dagen med en lækker middag på det hotel i Urawa, hvor jeg skulle tilbringe natten.

Og så var det sengetid. Jeg var udmattet… selv om jeg havde sovet nogle timer på flyet, så kunne jeg godt mærke, at jeg havde sprunget en nat over.

DSC_0145lys

Urawa by night

Torsdag morgen vågnede jeg forfrisket efter en god nats søvn. En stille morgen med kaffe og afslapning på hotellet – lige hvad jeg trængte til – og så kom Asako kl. 10 og hentede mig.

20191003_090013lys

Morgenmad

Vi startede med at køre til en dyrehandel, hvor jeg kunne svælge i fremmedartede godbidder og andet hundeudstyr. Det var fantastisk og stakkels Asako må have kedet sig gudsjammerligt, mens jeg brugte evigheder på at nærstudere alle hylderne og fylde godt i indkøbskurven.

I Japan sælger man hvalpe og kattekillinger i dyrehandler og det har jeg det svært med. En række af bure, men små yndige hvalpe af forskellige racer og arter. Alle placeret hver for sig, så de ikke kunne lege sammen eller finde tryghed i hinandens selskab. Jeg havde så ondt af dem. Især en lille mops-hvalp, der lignede min søsters Amy ret meget, gik lige i hjertet på mig. Jeg ved hvor kontaktsøgende og social Amy er. Det ville være forfærdeligt for hende, at være isoleret i et bur en hel dag. En mops vil helst sidde på skødet af et menneske hele dagen ❤

20191003_103146lys

12 bure på rad og række med hundehvalpe af 12 forskellige racer – noget for enhver smag.

De japanske sports-hunde-ejere opfordre til, at man under ingen omstændigheder køber hunde i dyrehandlere, fordi man ikke skal støtte den forretning. Hvis ikke dyrehandlerne sælger deres hvalpe, vil de holde op med at have dem. Og det er jeg helt enig i. -Men kunne jeg havde fundet en, der ville købe den lille mops og give den et godt hjem, så den kom ud af det bur, så ville jeg have haft svært ved ikke at gøre det. Det er godt, at mine japanske venner har mere rygrad end jeg, når det kommer til disse små dyrehandler-hvalpe.

20191003_104445lys

I Japan er det helt almindeligt, at give hunde tøj på, bare fordi de synes, at det er pænt. Så i dyrehandlen, var der en stor tøj-afdeling, hvor man kunne købe sokker, sko og t-shirts til hunde i alle størrelser. Det var dog interessant, at der ikke fandtes nogen dækner af den slags, som vi bruger i Danmark.

20191003_104348lys

T-shirts i mange farver

20191003_104019lys

Strømper

20191003_105459lys

OL i Tokyo nærmer sig

20191003_105516lys

Tokyo 2020

Se et par eksempler på hunde med tøj på her:

Mange hunde lærer at tisse på små papirsunderlag, så ikke de skal udenfor, hver gang de skal luftes. Dyrehandlen havde et stort sortiment af tisseunderlag i mange varianter. Her er hanhunde-modellen… Naturligvis mest velegnet til små toy racer, men det er også det mest almindelige i Japan.

20191003_105436lys

Selv spisevanerne/fodervanerne er anderledes end vi er vant til i Danmark. Man kunne få små poser med havre-grød eller lignende slags grød, som man kunne give hunden lidt af til morgenmad og der var også små desserter, f.eks. denne budding:

20191006_172407lys

Man kunne få flere smagsvarianter. Jeg købte nu kun en pose, så vi må håbe, at det er en smag drengene kan lide 😉

Jeg købte godbidder og slik i lange baner – gaver til hundepassere og lidt godt til at tage med på arbejde efter turen.

DSC_0063lys

Hundeguf

DSC_0065lys

Og menneske-guf 🙂

Da vi forlod dyrehandlen, satte vi kurs mod Mount Fuji. Vi stoppede på vejen for at spise frokost. Og jeg fik kælet med den mest bedårende lille 8 uger gamle shiba hvalp. Mere japansk bliver det da ikke ❤

DSC_0005lys

8 uger gammel Shiba Inu

Inden vi kørte videre, skulle jeg lige på toilettet og jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg kom ind og så dette kort:

20191003_124417lys

Offentlige toiletter i Japan kan være en kompliceret affære… så mange valgmuligheder at forholde sig til 😉

Og så forsatte vi mod Mount Fuji. Vi kørte ad en vej, der blev kaldt den syngende vej, fordi belægningen er lavet på en sådan måde, at lyden af dæk mod vej spiller en gammel japansk hymne til Mount Fuji. Bilen/vejen synger i bogstavligste forstand, når man kører på den. Det er mega vildt og jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Turen gik hele vejen op ad Mount Fuji til den 5. station på Fuji Subaru Line. Den 5 station er den sidste station, som man kan komme til i bil og den ligger 2305 meter over havet. Vil man højere op ad Mount Fuji end det, er man nødt til at gå/klatre.

På vej op til den 5. station, stoppede vi ved et udkigs-punkt, hvor vi havde et helt klart og næsten skyfrit udsyn op til toppen af vulkanen.

DSC_0013lys

Toppen af Mount Fuji

Få sekunder senere, kom  skyerne rullende ind over os og resten af turen foregik i dis og tåge. Vejret skifter lyn-hurtigt i det område. Disse to billeder er taget lige efter hinanden – der er få sekunder mellem, at jeg har taget dem. Det ene er ret klart – det andet ret tåget. Det viser, hvor hurtigt sigtbarheden kan skifte.

På 5. station, er der ud over et tempel, hvor bjergbestigerne beder om held inden de starter deres tur op da bjerget, også en masse turist-butikker. Det var et populært turistmål og der var rigtig mange mennesker.

DSC_0014lys

Asako og hendes skønne schæfter Lunlun på 5. station

DSC_0039lys

Lunlun og jeg

DSC_0021lys

Asako og Lunlun

DSC_0025lys

Heste så man kunne ride op til 6. station

DSC_0041lys

Templet, hvor bjergbestigerne beder inden de starter deres færd op ad vulkanen mod toppen

DSC_0051lys

Lunlun foran templet

DSC_0043lys

En tålmodig Lunlun, der venter udenfor templet

DSC_0055lys

Lunlun

DSC_0053lys

Alt for at give turisterne en god Mount Fuji oplevelse. Der var Mount Fuji Ris med karry på menuen – risen er naturligvis formet som en vulkan.

DSC_0057lys

Og Mount Fuji panderkager med is til dessert

DSC_0059lys

Bjergbestiger skulptur

DSC_0061lys

Den flotte blå himmel var helt væk

DSC_0034lys

Og toppen af vulkanen var ikke længere til at få øje på.

Vi forlod den 5. station og kørte ned ad bjerget igen mod Laka Yamanakako og Hotel Woof.

Hotel Woof er et hotel, der specialiserer sig i gæster med hund. Værelser, restaurant og udendørsarealer er indrettet efter hunde-gæster. Der er indhegnede baner, hvor man kan lufte, en træningshal, agilitybane, en hundesvømmehal, en lille butik med hundeudstyr osv.

ADSC_0001 (4)

Hotel Woof

20191005_095543lys

Rengøringsmidler i lobbyen, hvis hunden skulle have et lille uheld. Man klarer lige selv den første rengøring og så markerer man området med et lille klistermærke, så rengøringspersonalet ved, at de skal være opmærksomme og give det en ekstra omgang på lige det sted.

20191005_084312lys

Forskellige hunderacer på værelsesdørene

DSC_0001lys

Og en lille hundefigur på natbordet

DSC_0003lys

Håndklæde ophænget på badeværeslet

DSC_0005lys

Mad- og vandskål på værelset og en krog i gulvet, hvis man har brug for at binde hunden.

DSC_0002lys

Og desinfektionsmedel i skabet, hvis man skulle få brug for at gøre lidt ekstra rent efter hunden.

Vi ankom til hotellet sidst på eftermiddagen. Her blev vi mødt at Hiroko, der har tolket for mig de første to gange jeg var i Japan og som også skulle tolke for mig denne gang. Det var dejligt at se hende igen.

Jeg fik et par timer på værelset til at slappe lidt af, hvilket også var skønt og kl. 19 kørte vi ud for at spise, Hiroko, Asako og jeg.

Under middagen fik jeg en masse fine gaver. Den meste overraskende var en lille Ninja kriger, der havde mit ansigt – special-lavet efter et foto og faktisk uhyggelig vel-lignende.

20191003_210232lys

Ninja Emmy 😀

20191003_210714lys

Og et smukt japansk USB stick

Sengetid – træt efter en lang dag med mange oplevelser.

DSC_0014-vertlys

Udsigten fra mit værelses-vindue. Mount Fuji ser aldrig ens ud…

Efter to dage med ren hygge og ingen arbejde, skulle jeg fredag morgen i gang med at lave noget. Jeg skulle undervise i dog dancing bedømmelser for handlere. Et kursus om dog dancing reglerne og om hvad dommerne kigger på, når de dømmer. Den viden, skulle ruste handlerne til at koreografere bedre programmer, der matcher dommernes krav.

20191004_102723lys

Jeg havde planlagt ca. 7 timers undervisning, men fordi vi havde en del tekniske problemer inden frokost, så trak det ud og jeg endte med at undervise i lidt over 8 timer. Jeg var overrasket over, at ingen virkede som om, at det generede dem, at det trak så meget ud. Det var formentlig fordi alle boede på hotellet, så ingen skulle hjem bagefter.

20191004_102101lys

Denne fine lille fyr hjalp mig med at undervise og demonstrere mine pointer… når nu jeg ikke kunne have mine egne hunde med 😉

20191004_102609lys

Hiroko arbejdede hårdt både med skriftlig og mundtlig oversættelse af min undervisning

20191004_101353lys

I frokost pausen blev der arbejdet på at løse de tekniske problemer

20191004_164055lys

Og det lykkedes! Her kigger vi på Helle og Jazz, der viser deres Pokemon program. Hvis ikke det skulle med til Japan, hvad skulle dog så?! 🙂

DSC_0016lys

Dagen sluttede med et gruppe-billede. Sikke en skøn gruppe.

Lørdag var der konkurrence og jeg skulle være dommer.

Der var de 6 officielle klasser og som dagens gruppe-billede viser, så var der ret mange starter:

20191005_120502lys

En del ekvipager havde jeg dømt før for 4 år siden, da jeg var i Japan for første gang og jeg kunne se, at niveauet var blevet højere siden da. Hundene var selvfølgelig dygtigere, fordi de var 4 år ældre og mere erfarne, men koreografierne var også bedre. Der var f.eks helt tydelig  forskel på HTM og Freestyle (første gang jeg dømte i Japan, var der mange, der havde alt for meget freestyle i deres HTM programmer og alt for meget heelwork i deres freestyle programmer). Ingen tvivl om, at dog dancing i Japan rykker og udvikler sig. De var dygtige for 4 år siden. Nu er de endnu dygtigere.

En ting, der virkelig er imponerer i Japan, er deres kostumer og rekvisitter. Hold nu op! Selv i begynderklassen er det hele top professionelt. Det er så flot!

Jeg nød at sidde bag dommerbordet og jeg fandt det faktisk ikke svært. Jeg kunne ikke rigtigt overskue placeringerne undervejs, men da jeg så resultaterne, var jeg tilfreds med mine bedømmelser. Det var de rigtige vindere.

Jeg gjorde mig umage for at skrive mange kommentarer til alle handlere, så de fik andet med hjem end blot tal på et stykke papir. Det er en balance-gang – at man gerne vil sikre, at alle får noget med hjem, men at man samtidig gerne vil holde bedømmelserne nede på en rimelig tid, så ikke der bliver alt for meget tom ring for publikum. Jeg håber, at det lykkedes nogenlunde, både at gøre mine bedømmelser gennemskuelige for handlerne og at holde konkurrencen i gang, så ikke publikum kedede sig alt for meget.

DSC_0003lys

Opvarmning i ringen

20191005_142827lys

Danske flag, præmier fra Holmegaard og et hus fra Nyhavn… Danske islæt til konkurrencen.

20191005_153851lys

HTM

20191005_155000lys

Og freestyle

DSC_0010lys

Og så er vi klar til præmieoverrækkelse

20191005_181707lys

Jeg var blevet bedt om at have 2 præmier med fra Danmark og give dem til mine favoritter. Jeg havde købet en lille skål fra Holmegaard og så havde jeg 2 rosetter fra Hangar 17. Hvad kan være mere dansk end Holmegård og Hangaren 🙂  I Freestyle gik min præmie til denne skønne mops, der optrådte til ABBA musik, men desværre med sele på (og det må man ikke). Så ærgerligt, for det var et rigtig flot program.  I HTM gik min præmie til en lille sort puddel, der bare var så ivrig og arbejdsom. Den knoklede løs og det kunne jeg ikke stå for.

I de 2 x kl. 3 (HTM og Freestyle) havde jeg 5 dommerelever/føl med. De dømte selvstændigt, men efter klasserne, trak vi os tilbage og holdt et lille møde, hvor vi talte om bedømmelserne og programmerne. Det var en god måde at gøre det på, men jo naturligvis lidt tidskrævende. Dog lå HTM kl. 3 lige inden frokostpausen og Freestyle kl. 3 var dagens sidste klasse, så pauserne lå på tidspunkter hvor deltagerne gerne ville spise og lufte hunde og der hvor de gerne ville pakke sammen, så det blev til mindst mulig gene for alle.

Efter konkurrence, havde jeg ½ time til lige at friske mig lidt op og derefter samledes alle til festmiddag. Der blev serveret en 3 retters menu og det var bare så lækkert. Mens vi spiste gik snakken lystigt om koreografi, dagens konkurrence, tidligere konkurrencer og alt muligt andet, der havde med hund at gøre.

20191005_205113lys

Imponerende dessert… Hotellets navn nederst og Mount Fuji tegnet øverst (den røde linje)

Aftenen sluttede med en lille hold-konkurrence, hvor man skulle gribe en trækugle med et træhåndtag. Jeg var på hold med Ito, der repræsenterede Japan på Crufts i år og Kiyoko, der var med til OEC i Schweiz. Og lad mig bare sige, at det kun var pga. Ito, at vi kunne forlade konkurrencen med æren nogenlunde i behold. Vi har alle forskellige talenter og dette var tydeligvis ikke mit 😉

71958788_2472454812872700_926662653223370752_nlys

Både Kiyoko og jeg ser meget imponerede ud 😀

20191005_211608lys

Disse to fulgte spændt med i konkurrencen

Søndag stod den på træningskonkurrence… Hver ekvipage havde 10 minutter i ringen. De første 3 – 4 minutter brugte de på at vise deres program og resten af tiden kunne de bruge på at få feed-back på hvilket som helst emne de ønskede. En del havde beskrevet deres ønsker i forvejen, så jeg vidste hvad jeg skulle koncentrere mig om, mens jeg så deres program.

20191006_111250.jpg

Fra en ekvipage fik jeg denne lille tegning, der viste hvordan en øvelse, som vi satte i gang for 4 år siden, da jeg var i Japan for første gang, havde udviklet sig til et nyt trick, som var med i dette års program. Awwww hvor fint og sødt ❤

Det var en rigtig fin dag, hvor jeg fik set en masse flot dog dancing og hvor jeg kunne nyde showet lidt mere end dagen før, fordi jeg ikke var dybt koncentreret om at dømme.

Dog Dance Japan holder konkurrencer efter FCI reglerne, så der må hundene ikke være klædt ud, men det må de godt ved mange andre konkurrencer i Japan og ved træningskonkurrencen, var der også en enkelte 6+ gruppe, hvor hundene var klædt ud. 2 små sheltier i kjoler.

Og sandelig om ikke de havde skiftet tøj og havde halloween kjoler på, da de senere på dagen kom ind til præmieoverrækkelsen.

DSC_0047 (2)lys

Det var i øvrigt et par mega søde små sheltier, der havde super temperament og arbejdede rigtig fint.

Om aftenen skulle jeg pakke min kufferet – i hvert fald pakke så meget som jeg kunne… Og lad mig bare afsløre, at det ikke var en let opgave!

Mandag formiddag stod den på enetimer. 6 ekvipager, der gerne ville have ideer til mange forskellige problemstillinger.

DSC_0018lys

Denne ekvipage ville gerne have hjælp til et par småting i deres freestyle program, der ikke altid fungerede i konkurrencer.

DSC_0017lys

En mops-ejer, der gerne ville arbejde med, at hunden ikke skulle springe op ad alle fremmede og hilse på dem.

DSC_0023lys

En shiba, der gerne ville arbejde med ikke at scanne gulvet for godbidder, når den er til konkurrence

DSC_0024lys

En shiba, der arbejdede med præcise heelwork positioner

DSC_0036lys

En schæfer, der arbejdede med at bevare koncentrationen i urolige omgivelser

DSC_0042lys

En labrador/puddel blanding, der arbejdede med fokus og vedholdenhed i heelwork

Ugens sidste gruppebillede:

DSC_0054lys

Vi pakkede sammen og kørte til, Denny’s, stam-restauranten ved Laka Yamanakako. Her fik vi frokost og så tog vi afsted med de sidste handlere og hunde.

Asako, Hiroko og jeg kørte op ad til et udkigs-punkt, hvor man kunne se hele vejen ud over Laka Yamanakako og hvis vejret havde været godt, ville man også kunne se Mount Fuji, men det var en ret tåget dag, så man kunne kun se søen.

DSC_0074lys

Søen, der har form som en hval, bliver Laka Yamanakako kaldt.

DSC_0071lys

Laka Yamanakako

DSC_0075lys

Laka Yamanakako

Næste stop var et stort indkøbscenter, hvor jeg købte de sidste småting – bla. fandt jeg en gribe-tang med form som hundepoter, som jeg købte til Helle, når hun skal tage sin næseprøver.

20191007_170659lys

Når man købte en flaske mælk, kunne man også købe en termobeholder, så den holdt sig kold på vejen hjem. 

20191007_171037lys

Mount Fuji ostekage

20191007_171053lys

Og nogle andre slags Mount Fuji kager

20191007_211351lys

En nøglering med mit navn 🙂

20191008_094602lys

Var det noget med en lille snack?

20191008_095541lys

Grøn the i mange afskygninger

20191008_094850lys

Hello Kitty spisepinde til børn

Og så var det tid til at tage afsked med Hiroko.

Asako og jeg fortsatte endnu 1½ time gennem aften-trafikken i Tokyo til Narita, hvor jeg også tog afsked med hende. Den sidste nat skulle jeg sove på et lufthavns-hotel.

DSC_0066lys

Asako og Hiroko – bedre værter kan man ikke drømme om ❤ En kæmpe tak til dem for en fantastisk uge i Japan. 

Inden Asako kørte, sørgede hun for, at jeg fik take-away aftensmad med op på værelset. Klokken var over 20, så jeg var både træt og sulten.

20191007_211913lys

Aftensmad

Jeg slappede lidt af og hyggede med computer og Facebook inden jeg gik i seng.

20191008_070838lys

Næste morgen ringede vækkeuret kl. 6.30 Jeg spiste morgenmad og fik pakket sammen og kl. 8.30 tog jeg hotellets shuttle bus til lufthavnen.

20191008_063644lys

Jeg kom gennem security og immigrationskontrollen og så havde jeg rent officielt forladt Japan. I praksis, havde jeg dog en lille time, som jeg brugte på at drikke Starbucks Iskaffe og købe øl og Sake med hjem til hundepasserne 🙂

20191008_101802lys

Kl. 10.30 startede boarding og kl. 11 var vi klar til afgang. Farvel og tak for denne gang, Japan!

20191008_102917lys

Rejsen ud gik forholdsvis let…. rejsen hjem føltes lang! Jeg kunne ikke sove, så jeg nåede at se 5 film undervejs. Et par af dem var rigtig gode. Resten var ren tidsfordriv. Jeg var lettet, da vi landede i Kastrup.

Helle hentede mig i lufthavnen og det var skønt at se hende. Og selvfølgelig var det fantastisk, at se hundene igen.

Ude er godt, men hjemme er nu engang bedst ❤

Udgivet i Dommer, Undervisning | 2 kommentarer

Store Hestedag 2019

DSC_0315lys

Store Hestedag 2019

Heldigvis skulle vi ikke i gang så tidligt i år, så klokken var 8 da jeg kørte hjemmefra lørdag morgen og ca. 9 da vi ankom til dyrskuepladsen i Roskilde. Kort tid efter ankom Lone og Humle også – sammen med Sofie og Frederik (datter med kæreste).

Lone begyndte at lægge make up og jeg gik en runde for at finde de ringe, som vi skulle optræde i.

Da jeg kom tilbage, var Helle også ankommet og det var ved at være tid til dagens første opvisning, der foregik i bunden af et stort telt med hunde-stande. Her skulle vi i 30 minutter fortælle om dog dancing og træning.

Lone startede med at vise Humles program for at tiltrække opmærksomhed. De var så dygtige!

DSC_0074lys

Lone og Humle

Derefter fortalte Hero og jeg om træning og viste lidt indlæring af de nye ting vi arbejder med lige nu.

DSC_0092lys

Hero var veltilpas i ringen ❤

DSC_0110lys

Vi viste lidt af de nye ting vi arbejder med

DSC_0103lys

En af weekendens publikumsfavoritter er når Hero får lov til at vælge mellem en bold eller en hel håndfuld godbidder. Han er ikke i tvivl! Han skal have bolden!

Gollum viste heelwork og hjalp med at forklare forskellen på HTM og Freestyle.

DSC_0178lys

Gollum

Vi sluttede med en sekvens om færdighedsprøverne. Vi tog udgangspunkt i forskellige øvelser. Lone og Humle viste hvordan vi starter indlæringen og så viste Hero og jeg, hvordan det ser ud i den færdige og avancerede form. F.eks. viste Humle fremadsendelse til target og Hero viste fremadsendelse til ingenting. Humle viste twist. Hero viste twist bag handlerens ryg og på afstand. Det var super godt og Hero og Humle fungerede virkelig godt sammen i den lille ring. Ingen af dem tog notits af den anden. Det var virkelig en fornøjelse at lave denne seance sammen med Lone.

DSC_0234lys

Lone og Humle viser de øvelser, som jeg fortæller om

DSC_0279lys

Statiske øvelser

DSC_0139lys

Kombinerede øvelser – hold fast og beg

DSC_0288lys

Hero viser twist på afstend

Vores hunde havde været så seje – det var flot arbejde, de havde leveret – alle 3!

Helle var hundepasser og det var ikke så nem en tjans som det lyder…. Gollum er fin nok at sidde med, men Hero bliver ret desperat, når han ser mig arbejde med andre end ham!

Efter opvisningen i teltet, havde vi en times pause, hvor vi kiggede lidt boder og nåede på toilettet. Derefter var vi klar igen – denne gang i en udendørsring ved indgangen.

Der var ret mange tilskuere, så det var fedt. Der var også ret meget vand i ringen. Det var meget mindre fedt! Men vi klarede det. Kun Lone kom i karambolage med vandet. Hun smed sin bold ned i det! Addddd!

Jeg fik planlagt Heros start helt forkert, da jeg besluttede hvad vi skulle gøre for at undgå vandet, så da han stod 15 m. fra mig og skulle gå til siden, så var der ikke plads til at gå nogen steder. Det gav lidt rod med noget løben frem og bakken tilbage, men derefter kørte det fint. Ikke vores bedste performance nogen siden, men under omstændighederne kan jeg kun være tilfreds.

Da vi havde lavet vores program, fortalte vi lidt om vores træning og om forskellen på HTM og freestyle og derefter præsenterede jeg de næste 2 ekvipager inden jeg forlod ringen.

Ned til bilen og skifte tøj og hund mens Helle og Lone optrådte. Og så var Gollum i ringen. Han er så stabil og god i øjeblikket. Jeg er virkelig glad for hans performance. Det var så flot, det han leverede.

Jeg kunne forstå på Lone og Helle, at de også var rigtig tilfredse, så alt i alt en vel gennemført opvisning. Herligt.

DSC_0400lys

Helle med Jazz

DSC_0483lys

Lone med Humle

Efter opvisningen, var det Sofie, der skulle i aktion. Hun havde tilmeldt både Biscuit og Humle til udstillingen. Humle skulle først i ringen og selv om hun ikke er så erfaren med den slags opgaver, så gjorde hun det godt og fik et rødt kort, der betød, at hun havde særlig høj kvalitet og derfor skulle i ringen igen senere og kæmpe om at blive dagens bedste hund.

DSC_0568lys

Sofie med Humle

Sofie kom ud og lavede et lyn-skift og så var hun i ringen igen. Denne gang med Biscuit. Og jeg blev både stolt og rørt over at se de to sammen. Lille Biscuit arbejdede så fint for Sofie og hun var bare så øm og nænsom med den lille fyr. Det var dejligt at se den glæde, som de begge udstrålede.

Og de gjorde det godt – også Biscuit fik et rødt kort og skulle i ringen senere. Så Sofie måtte træffe et valg – Biscuit eller Humle i næste runde.

DSC_0606lys

Sofie med Biscuit

DSC_0621lys

Seje Sofie med Humle og Biscuit

Mens hun tænkte over det, så gik jeg en tur rundt og så på heste. Det var lidt anderledes end det plejer at være…. Pga. sygdommen i Norge, har jeg været ekstra forsigtig med ikke at lade mine hunde hilse på fremmede hunde. Man ved jo aldrig om en af de øvrige gæster lige er kommet hjem fra en ferie i Oslo. Man skal ikke være hysterisk, men man kan godt være forsigtig. Så i eftermiddags-mylderet, hvor der var hunde alle vegne og hvor det var svært at undgå, at de kom tæt på hinanden, valgte jeg at gå uden hund – det har jeg vist ikke gjort før på Store Hestedag.

Ved 3 tiden mødtes jeg igen med Lone, Sofie & Co. Kl. 3.30 skulle de i udstillingsringen igen. Sofie gik med Biscuit og Lone med Humle. Desværre gik ingen af dem videre i konkurrencen, men pyt! De så godt ud og havde det sjovt 🙂

DSC_0693lys

Humle og Biscuit i udstillingsringen

Søndag morgen kørte jeg igen hjemme fra ved 8 tiden. Vi ankom tidligt – før hundeaktiviteterne rigtigt gik i gang, så der var god tid til at tage hundene med på en lang tur rundt på pladsen. Vi kiggede på Pony Games, springkonkurrencer og udstillingsbedømmelser. Efter en times tid dukkede Sidsel op og det var dejligt, for så kunne hun være hunde-passer, mens jeg lige smuttede på toilettet 🙂

20190908_101558lys

Da vi kom tilbage til bilerne, var Lone, Jette og Helle også dukket op, så vi kunne aftale dagens opvisning. Vi skulle kun optræde en gang om søndagen – i udendørsringen. Vi havde 35 minutter.

20190907_150407

God morgen, så er vi klar til dag 2!

Aftalen blev, at Sidsel/Wave og Jette/Addi skulle åbne showet, derefter skulle Hero og jeg fortælle om sporten og træning inden Lone/Humle, Sidsel/Wave og Jette/Questy sluttede af.

Det fungerede fint. Jeg speakede og Helle styrede musikken. Det var en god opvisning.

DSC_0055lys

Sidsel med Shadow

DSC_0074lys

Jette med Addi

DSC_0086lys

Hero

DSC_0091lys

Hero

DSC_0094lys

Hero

DSC_0101lys

Lone med Humle

DSC_0115lys

Sidsel med Wave – og med mudrede fødder!

DSC_0137lys

Jette med Questy

Og så var det fyraften! Det fejrede Helle og jeg med en tur rundt på pladsen for at kigge på heste sammen med Gollum, Ex-it, Biscuit og Jazz.

Gollum og Ex-it havde godt nok oplevet meget i løbet af weekenden, men de havde jo ikke løbet… det ville de gerne… og de var lige ved at gøre det med Helle og jeg hængende efter dem 😀

Ah men for hulan… Hvor er de sjove de to 😀

Vi så en masse fede hestekonkurrencer og opvisninger i løbet af weekenden… En af de mere ‘spøjse’ var højdespring for kæpheste! Det virker umiddelbart fjollet, men de små piger sprang virkelige voldsomt højt!!!!

DSC_0193lys

Vi sluttede dagen med at se en hyrdehundeopvising… og så besluttede vi, at det gad vi ikke alligevel!

DSC_0257lys

Gollum og Ex-it var helt besatte af fårene! Helle fik en skideballe over højtaleren, fordi Ex-it kom til at hoppe ind på banen 😀 Og jeg blev faktisk lidt bange for, at hun skulle kæmpe sig ud af sit halsbånd og løbe ind til fårene. Jeg var lidt bedre stillet, for Gollum havde både halsbånd og sele på, så jeg mente ikke, at han kunne slippe løs. Men det er jo ingen fornøjelse at se opvisning, når ens hund prøver at komme løs og hjælpe hunden på banen. Helle mente godt nok, at det ikke ville være så slemt, hvis det var Gollum, der stak der ind, fordi han jo faktisk er en ret fin hyrdehund og nok ikke ville ødelægge så meget for hund og får på banen. Jeg var ikke enig! Jeg havde faktisk ikke noget behov for at skulle gå ind midt i Store Ring og indfange min hund, der formentlig hellere ville hyrde får end gå med mig! Så vi blev enige om, IKKE at se mere hyrdehund 😀

20190908_133332lys

Gollum stirrede instenst

20190908_133431lys

Det var mens de stadig var nogenlunde afslappede, fordi fårene var langt væk i den anden ende af ringen. 

Da vi kom tilbage til bilerne, var der kun min og Helles biler tilbage, så de andre havde også fået nok at hestedag og var kørt. Vi fulgte deres eksempel, sagde tak for i dag og kørte hjemover…

Sidsel, Lone, Jette og Helle – tak for en super weekend. Vi kan godt være stolte af vores dygtige hunde ❤

DSC_0212lys

Islændertræning

DSC_0190lys

Awwwww

DSC_0187lys

DM i soignering

DSC_0184lys

Travheste

DSC_0156lys

Den mindste og den største hest for vogn

DSC_0046lys

Pony Games

DSC_0038lys

Ridebanespringning

DSC_0035lys

Ridebanespringning

DSC_0027lys

Ridebanespringning

DSC_0020lys

Eksteriørbedømmelser

DSC_0009lys

Pony Games

DSC_0688lys

Højdespring – 120 cm og den blev højere!

DSC_0675lys

Håndtering og tillid mellem hest og rytter

DSC_0665lys

Håndtering og tillid mellem hest og rytter

DSC_0649lys

Ridebanespringning

DSC_0630lys

Dressur

DSC_0302lys

Ridebanespringning

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Opvisning, Video | 2 kommentarer