Garbogaard m.m.

DSC_0038

I går morges kørte drengene og jeg til Garbogaard, hvor der var HTM konkurrence. Jeg havde kun tilmeldt én hund, nemlig Gollum i HTM kl. 3.

Og jeg var heldig, klassen lå først på dagen, så jeg kunne stille op med lille Golbert og stadig nå en dejlig dag i familiens tegn bagefter.

Jeg synes stadig, at det er svært at finde ud af, hvad den optimale opvarmning er for Gollum. I går lavede jeg de sekvenser der sommetider driller et par gange og belønnede sort for at få dem rigtige og bagefter stod den på massere af leg.

Inde i hallen var Gollum lidt distraheret af duftene i gulvet (han ville gerne stå og snuse) og af alle de sjove nye venner, der var i hallen (Gollum er meget socialt anlagt), så der klikkede jeg og gav en lækker leverpølsebid hver gang han kiggede op på mig.

Ved Gollums første to konkurrencer i kl. 3, har han været mega sej og jeg har forladt ringen med en følelse af, at vi havde været fuldt fokuserede på hinanden mens vi arbejdede. Programmet har måske nok ikke været fejl-frit, men kl. 3 programmer er svære for en ung hund, så det er ok.

På Garbogaard havde Gollum det lidt svært i hallen. Han brød sig ikke om, at publikum sad oppe og kiggede ned på ham og i det hele taget, så brugte han ressourcer på at forholde sig til omgivelserne, hvilket gav færre ressourcer til arbejdet. Trods dette, var der ingen rigtige fejl. Nogle af vores links var langsomme, men hans positioner var generelt pæne og parallelle. Meget af det, der ikke fungerede i Hangaren for en uge siden, fungerede rigtig fint denne gang.

Jeg havde en mærkelig fornemmelse, da jeg forlod hallen. Det havde ikke været WOW at være i ringen. Jeg havde ikke følelsen af samhøringhed med Gollum, men til gengæld kunne jeg heller ikke sige, at det ikke havde været en pænt program… det var det….

Jeg belønnede stort og fokuserede på, at Gollum havde vist, at han kan sine ting, selv  når omgivelserne presser ham lidt.

Og så var det tid til, at jeg skulle videre til min søster, der havde planlagt en dejlig skovtur for os, med frokost på Fænrikhus.

dorethelys
DSC_0035lys
DSC_0039lys

Hundene fik svømmet i Esrum Sø og vi havde en skøn dag i skoven.

Undervejs kom der besked fra Sidsel om, at Gollum blev 2. vinder med certifikat. Dygtige lille fyr ❤

20180414_170057

Vi kørte hjem til min søster, der bagte Scones og lavede kaffe til os, så det blev sidst på eftermiddagen, inden jeg brød op. Min søster og jeg sluttede dagen hos Burger King, for traditionen tro, at belønne Gollums certifikat med en Happy Meal.

DSC_0043lys
DSC_0049lys
DSC_0054lys

 

Reklamer
Udgivet i Gollum, Konkurrence | Skriv en kommentar

Hangar 17

DSC_0114lys

Mit arbejde er enormt krævende i øjeblikket og faktisk ikke specielt rart. Jeg står dagligt i situationer, som får mit nervesystem til at reagere. Jeg får rigtig meget støtte fra dem, der er omkring mig, men det fylder alligevel meget. Konkurrencen i Hangaren i sidste weekend føltes som et lille blip, der kom og gik og som egentlig ikke fylder ret meget. Det er som om, at der ikke helt er plads til den i min bevidsthed.

Og det er egentlig ikke fair, for mine drenge var virkelig seje og de fortjener, at jeg glæder mig over vores samarbejde og deres præstationer.

vækkeuret ringede kl. 4 og kl. 5 kørte vi hjemme fra. jeg ankom til Hangaren kl. 8 og luftede hunde, så jeg var klar til at mødes med udvalget kl. 8.30 og gøre klar. Musik check in kl. 9.30 – briefing kl. 9.50 og første start kl. 10.

Biscuit var i ugen op til konkurrencen, kommet til at stå i vejen for border collierne og blev løbet ned. Hans skulder havde brug for hvile, for at komme sig helt, så han stillede ikke op. Jeg havde ret dårlig samvittighed over, at han bare sad i sit bur hele dagen, men tiden er knap, når man er arrangør, dommer og deltager.

Hero var til gengæld i fin form og stillede op i Freestyle kl. 3. Han gjorde det super godt i ringen og vi havde god timing i forhold til musikken.

DSC_0027lys

Sidste år var gulvet i Hangaren stadig lidt vådt, da vi startede konkurrencen og derfor blev det glat. Hero kæmpede virkelig for at stå fast. Derfor havde jeg i år planlagt en plan B, som jeg kunne bruge, hvis gulvet mod forventning skulle være for glat til body jumps. Det var det heldigvis ikke. Underlaget var perfekt. Jeg testede uden for ringen i opvarmningen og Hero stod fint fast, så vi gennemførte den oprindelige koreografi og det er jeg glad for. Plan B var bedre end en skadet hund, men ikke så god som det vi har arbejdet på hele vinteren.

DSC_0017lys

Hero vandt Freestyle kl. 3.

DSC_0069lys
DSC_0103lys

Efter Heros program, gik jeg ud og luftede og skridte af og derefter havde jeg en halv times tid til praktiske opgaver, inden jeg skulle sidde bag dommerbordet i Freestyle kl. 1.

Heelwork kl. 3 kom omkring frokost tid. Jeg startede med at lufte Gollum, derefter kom han i bur igen, mens jeg heppede på hans dygtige mor Jazz og så var det tid til at varme op. Fin opvarmning og så skulle vi i ringen.

DSC_0161lys

Mor Jazz fanger Pokemons

Den første halvdel af hans program var knivskarpt og fuldstændig fejlfrit. WOOOOOOOOW lille Golbert – det var så flot. Midt i programmet kommer der en svær passage, hvor han blev lidt uparallel i enkelte positioner og havde brug for lidt hjælp, men han kom tilbage på sporet og sluttede i fin stil. Jeg er meget meget tilfreds og synes, at han lavede en rigtig flot kl. 3 præstation. Dommerne var enige og han blev 4. vinder i klassen med et bestået program. Seje lille sortfod.

DSC_0178lys
DSC_0182lys

Dagens hyggeligste oplevelse var at se Gollum og hans pudel-ven Choice hygge sig sammen efter konkurrencen. De er bare så søde sammen. De tumler og løber og kysser og nusser. Man kan simpelthen ikke lade være med at blive i godt humør, når de to er sammen. De har elsket hinanden fra første gang de fik øjenkontakt og det bliver de ved med at gøre.

Choice havde en sortfods-gås med til Gollum, så nu har min lille sort fod sin egen lille sortfod 🙂

DSC_0052lys
DSC_0064lys

Tak til alle for en hyggelig dag i Hangaren.

DSC_0203lys

Og en stor tak til Katha og hendes team for alt deres arbejde. De gjorde det let at være udvalgsmedlem.

Udgivet i Biscuit, Dommer, Gollum, Hero, Konkurrence | 1 kommentar

Årets første konkurrence

DSC_0073lille

Lille Bitte Gollum ❤

Årets første danske konkurrence var – for os – BCKs konkurrence i Ringsted d. 24.3. Der havde været en konkurrence tidligere på året, men det var mens jeg var i England i forbindelse med Crufts.

Så lørdag morgen kørte vi til Ringsted, til hallen på Huginsvej. Der er meget godt at sige om hallen i Ringsted – bla. har den et helt fantastisk underlag, hvor hundene står godt fast og som er stødabsorberende. Det er en fornøjelse at arbejde på.
Men der er også nogle ulemper. Indgangen til ringen ligger som regel i den modsatte ende af hallen og der er som oftest mange hunde og mennesker, som man skal forbi for at komme til start. Jeg har så svært ved, at holde fokus – både på mig selv og hunden, når jeg har varmet op udenfor at skal ind til ringen. Vi mister simpelthen koncentrationen, når vi skal gennem det tæt-pakkede område.
Og så savner jeg opvarmnings- og luftemuligheder. Jeg varmede op på asfalt, fordi der ikke er græs-arealer til det. Jeg var bange for skader på trædepuder og negle og det er ikke rart, at varme op med en knude i maven, fordi man er bange for, at hunden kommer til skade. Jeg bruger ca. 30 minutter på opvarmning af Hero inden vi går i ringen. Det er lang tid, at arbejde på asfalt.

Men bortset fra disse ting, der på trods af, at det kan lyde som små detaljer, kommer til at fylde meget hos mig, så var det en fin stævne dag med god stemning og mange glade mennesker.

Min første hund i ringen var Gollum, der havde debut i HTM3. Jeg havde ikke mine hunde inde i hallen. Der må ikke være væsker eller drikkevarer i hallen i Ringsted og jeg kan ikke bære tanken om, at mine hunde ikke har adgang til vand. Der er ikke noget værre end at være tørstig og ikke kunne komme til at drikke, så mine hunde sad i bilen og jeg var lidt usikker på, hvornår Gollum skulle ind. Jeg kender ham slet ikke godt nok i konkurrence-sammenhæng, til at vide, hvad der fungerer bedst for ham.

Jeg prøvede at tage ham ud og varme op udenfor ca. ½ time før hans start. 15 minutters opvarmning uden for – derefter sad vi sammen inde i hallen i ca. 15 minutter og så var det ved at være tid.

Jeg følte ikke, at jeg var nervøs for Gollums kl. 3 debut. Vi har et fint program til musik fra Me and My Girl. Gollum er god til at lave det og jeg kan rigtig godt lide programmet. Det var cool. Og alligevel blev jeg ganske overvældet, da jeg stod i ringen. Min lille sortfod var pludselig blevet kl. 3 hund! Hvordan var det sket? Han er jo min baby…

Lad mig bare sige, at Gollums performance var mere overbevisende end min. Jeg har set videoen af vores program og jeg er faktisk rigtig glad for hans arbejde. Flotte parallelle positioner og rigtig godt fokuseret arbejde.

Jeg er noget mindre imponeret over mit eget arbejde. Flere gange mistede jeg rum-retnings-fornemmelsen og kunne ikke huske, hvor i programmet, jeg var nået til. Men jeg kan også godt se på videoen, at jeg er ret god til at skjule hvor svært det var for mig. Det så ikke tilnærmelsesvist så usikkert og tøvende ud, som det føltes.


Det er noget nemmere med Hero – ikke fordi Hero er nemmere at arbejde med, men fordi jeg kender ham meget bedre. Jeg ved præcis hvor længe han skal varme op og hvordan vi bedst forberede os på at gå i ringen. Efter at have være på gyngende grund med Gollum, føltes det som at få et par dejlige udtrådte sutsko på, da jeg tog Hero ud og begyndte at gøre klar. Jeg var meget mere på hjemmebane.

Jeg er så glad for vores performance. For første gang i konkurrence, ramte vi timingen lige som den skulle være hele programmet igennem. Woooohoooo. Vi har lavet programmet 2 gange før – ved Show Of Winners, hvor de ikke kunne få vores musik til at virke. Der optrådte vi til Anjas musik, så der var ingen chance for at arbejde med timing. Og på Crufts var vi 2 sekunder bagefter gennem ca. 1 minut af programmet. Men i går kørte det og Hero arbejdede godt og tingene fungerede. Jeg forlod ringen med et stort smil om munden. Sådan Hero!

Og når lille Biscuit fik lov til at komme med ind, så hang han ud med Asta, så han kunne næsten ikke have haft en bedre dag. Hun delte rundhåndet ud af både klap og nus og godbidder, så det var en meget tilfreds lille sheltie.

20180324_161645lille

Hero vandt Freestyle kl. 3. og lille Gollum blev 4. vinder i HTM kl. 3. Og wooohoooo, Gollum kan nu pryde sig af titlen HTM3 foran sit navn. Dygtige drenge.

DSC_0130lille

Med Gollum var det et særligt øjeblik, da vi for første gang stod til præmieoverrækkelse sammen med mor Jazz. Jeg er mega stolt over, at Gollum så småt begynder at træde i hendes fodspor.

blog

Mor Jazz og Gollum med præmierne fra lørdagens konkurrence

Tak til alle for en hyggelig dag i Ringsted. Vi ses igen i Hangar 17 🙂

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Konkurrence | 1 kommentar

Crufts 2018 – fra start til slut

DSC_0016lille

Læs om:

Photos: Allan Brown

CRU_5863lille
CRU_5874lille
CRU_5880lille
CRU_5895lille
CRU_5905lilleCRU_5918lille
CRU_5926lille
CRU_5934lille
CRU_5989lille
CRU_6010lille
CRU_6017lille

Udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero, Konkurrence, Uncategorized | Skriv en kommentar

Crufts 2018 – Littlethorn, Cambrige og hjemrejsen

DSC_0003lille

Morgentur langs kanalen

Søndag morgen stod den på pakning. En lille gåtur med drengene og ellers skulle hele mit værelse pakkes tilbage i tasker og kufferter. En del havde jeg gjort lørdag aften, men der var stadig noget…

Mens jeg pakkede, hyggede hundene med de legeting, som Hero havde fået i held og lykke gaver inden Crufts. Gollum mente, at han var en bedre hyrdehund end Hero og derfor måtte fåret være til ham…

legetoj (20)lille

Han gemte sig under sengen med den, så ikke Hero skulle få den ide, at snuppe den tilbage…

legetoj (21)lille

Men han var venlig nok til at lade Hero beholde kyllingen… Han menet, at det var mere Heros stil 😉

Eller også holdt Hero bare så godt fast på de sidste, at Gollum anså det for umuligt, at få fat i dem 😀

legetoj (13)lille

Jeg var færdig lidt i 10 og sad lidt ved computeren, inden jeg skulle bære bagage ud. Kimmie og jeg havde aftalt, at pakke bil kl. 10.15. Jeg kastede et sidste blik på uret inden jeg lukkede computeren ned… Jo, tiden passede… Så tog jeg min telefon… Og…. WTF! Klokken var kun 9! Uret på min computer var på dansk tid…. Uret på telefonen var på engelsk tid… Jeg havde 5 kvarter inden vi skulle pakke bil. Argh men altså!

Nå men så kunne hundene jo få en længere gåtur… Jeg gav dem liner på og gik op langs kanalen.

DSC_0008lille

Vi var ikke nået ret langt, før hundene begyndte at ville vende sig hele tiden og kigge bagud… Og der i det fjerne, fik jeg øje på Kimmie og Mica. De havde åbenbart fået samme gode ide, så vi ventede på dem og sammen gik vi op til Marinaen.

Skønt, at hundene kunne få en ordenligt morgentur inde den lange køretur senere.

DSC_0197lille

Vilde kaniner

DSC_0014lille

Mica, Gollum, Biscuit og Hero ved Marinaen

DSC_0025lille

Hero, Gollum, Mica og Biscuit

På hjemvejen så vi en båd sejle gennem slusen, der ligger lige ved vores Travelodge. Selv om jeg har boet på det hotel mange gange, så har jeg aldrig set slusen i brug før. Jeg var overrasket over, at alting sker ved håndkraft.

DSC_0034lille
DSC_0037lille
DSC_0041lille

Vi fik pakket bil og heldigvis har Kimmie en kæmpe bil, for ellers havde det nok været lidt svært…. 😀

Og så kørte vi de 10 minutter op til Bob og Alison, hvor vi fik morgenkaffen og hyggede med dem og deres hunde.

jojolille

God morgen, JoJo (L. Triton) 🙂

octavia (1)lille

Heros smukke søster Tavi (L. Octavia)

Lidt over 12 kørte vi videre mod Cambridge, hvor vi havde besluttet, at vi skulle se lidt af den smukke bydel rundt om universitet, inden vi kørte det sidste stykke mod Harwich.

Cambridge er en virkelig dejlig by – der sker en masse og især inde i bymidten er der flot og alting ser velholdt ud.

Men der er mange mennesker og at gå med 4 hunde er udfordrende. Heldigvis tog Kimmie sig at Biscuit, så vi havde 2 hver, hvilket gjorde det lidt lettere.

DSC_0071lille

Vi skulle selvfølgelig have et billede af hundene foran universitetet:

DSC_0091lille

Det var vi åbenbart ikke de eneste, der gerne ville 😀

DSC_0086lille

Efter nogle timers sightseeing og byvandring, satte vi kurs mod Harwich. Her kørte vi byen tyndt for at finde en butik, der havde åbent efter 16 om søndagen! Den slags findes nærmest ikke i Harwich! Men det lykkedes, så vi fik købt de sidste småting inden hjemrejsen.

Aftensmaden blev spist på den lokale pub. Det var Mors Dag i England, så der var travelhed og man kunne hun få en special Mors Dags menu. Ikke lige vores favorit retter, men vi blev mætte og var klar til at køre om bord.

Hundene blev luftet en sidste gang i lyn og torden (og regn!) og så kørte vi gennem check in, hvor bilen blev undersøgt grundigt.

Og jeg ved ikke med Kimmie… men jeg gik ud som et lys, da jeg ramte sengen i kahytten på færgen. Og jeg drømte de mærkeligste drømme om sære hændelser på Crufts. Min hjerne havde tydeligvis brug for at få ryddet op efter nogle hæs blæsende dage og det var god underholdning, at følge med i på indersiden af øjenlågene 😀

Mandag morgen spiste vi morgenmad og derefter var vi utålmodige efter at komme ned i bilen til hundene. Vi fulgtes ved et par norske Crufts damer og det lykkedes os at komme ned på bildækket før vi egentlig måtte, men til gengæld endte vi bag en metalport… som vi første opdagede, at vi selv kunne åbne, da den ene nordmand fik nok af at vente og greb til handling. Hun hev bare i de håndtag, der var at hive i 😀

Hundene fik en god løbetur i Hoek van Holland og Gollum blev næsten mast flad af en lokal Flatcoat, hvis ejer mente, at det var ok, at lade den stå på ryggen af vores hunde og spille op 😦

Bortset fra det, så var det en god start på dagen og snart var vi klar til at starte køreturen op gennem Holland og Tyskland.

DSC_0113lilleDSC_0117lilleDSC_0124lille

Vi holdt en kort pause for at få noget frokost og ellers kørte vi i et stræk. Vi ankom til færgen lidt før 15 og kørte direkte om bord. På færgen sørgede Kimme for kaffe og både hundene og vi fik lige strukket benene inden den sidste 1½ time til Lille Skensved, hvor min bil holdt hos Helle.

20180312_154120

Hos Helle pakkede vi mine ting over i min bil og Kimme fortsatte op nord på.
Tusind tak, Kimmie, for hyggeligt og sjovt rejse-selskab. Der blev grinet igennem, men også snakket om mere alvorlige ting. Det var dejligt at være sammen med dig og Mica. Og skønt at vores hunde fungerede så godt sammen…

Så godt faktisk, at Kimme på et tidspunkt tjekkede om Mica var kommet i løbetid, fordi hun flirtede lidt rigeligt med Gollum 😀
Jeg siger bare Kimme… Mica har valgt sin kommende mand 😀

Helle og jeg lod lige hundene få en løbetur sammen, inden jeg kørte hjemad. Og på vejen blev det til et lille stop hos Burger King efter aftensmad….

Kl. 19 landede jeg i Sorø – udmattet, men det var været en rigtig god Crufts tur.

Tak til alle, der har heppet på os, sendt os kort og gaver. Det betyder rigtig meget for os og varmer helt ned i storetåen 🙂


 

Udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero, Uncategorized | 1 kommentar

Crufts 2018 – Den Internationale Freestyle

 

20180310_133105lille

Morgenen startede temmelig hektisk. Jeg fik luftet hunde, men glemte at spise morgenmad og skiftede tøj 100 gange, fordi jeg ikke helt kunne bestemme mig for hvad jeg ville have på.

Afgang fra Travelodge lidt over 6 og ankomst lidt i 7. Hero fik lov til at slappe af i bilen og Gollum blev stand in for ham i Arenaen til morgens opvarmning.

20180310_073322

Golbert i The Arena

Jeg gik mit program flere gange uden hund, for at være sikke på, hvor jeg skulle placere spøgelseshuset og i hvilken retning jeg skulle bevæge mig, men jeg tror, at jeg går hurtigere uden hund, for ringen virkede alt for lille!

Kimmie sad med Gollum, mens jeg øvede mig i at finde rundt i Arenaen og hvis I tænker, at hendes arme er længere end de plejer at være, når I ser hende næste gang, så skyldes det Gollums forsøg på at komme ud og hjælpe mig 😀

Og han fik lov – han hjalp mig med at teste underlag – det er godt, at han nu har lært at lave de høje spring, som Hero også laver…. han kunne fint hjælpe mig med at sikre mig, at underlaget var lige så skrid-sikkert, som det plejer at være og at Hero ville lande sikkert efter sine spring.

Som tilskuer, var det skuffende ikke at kunne komme hen til deltagerene og ønske held og lykke pga. de nye forhold for hunde og handlere. Læs her! Som deltager var det endnu værre. Formiddagen inden den Internationale Freestyle plejer at være hyggelig – venner fra hele verden kommer forbi og ønsker held og lykke og får en lille sludder. Man pynter bænkene blev flag og kort og det ser super festligt ud.

I år sad vi i et lille mørkt indelukke. Man gad ikke rigtigt pynte op, for der var ingen til at se det. Der var varmt pga. spotlights inde fra Arenaen og enormt meget støj hele tiden. Alting stod tæt og man skulle tæt forbi mange hunde lige meget hvad vej man prøvede at gå. Der var ikke rigtigt plads til at sidde og hygge sig og iøvrigt ikke rigtigt nogen at hygge med, for de fleste internationale deltagere tog deres hunde med tilbage til hotellet, for ikke have have dem i de hektiske omgivelser og de udenlandske venner kunne ikke komme ind.

Det lykkedes mig at sige hej til Corinne fra Frankrig, fordi hun skrev til mig og vi fik lavet en aftale om at mødes og jeg fik hilst på en enkelt engelske veninde, der også skrev. Ellers hyggede jeg mest med Karen, der havde lovet at hjælpe mig med de ting jeg havde brug for i løbet af dagen.

Det var skuffende forhold og slet ikke så stemningsfyldt som de ellers altid har været.

Kimmie gik op i Arenaen for at kigge på nogen af de opvisninger og konkurrencer der var og jeg gik i gang med at få styr på make-up’en. Da Helle og jeg testede make-up’en, tog det næsten 1½ time at få pænt, så jeg ville gerne have god tid. Karen gik med mig ind i omklædningsrummet og der brugte vi laaaang tid på at få et til at se bare nogenlunde ud.

Jeg var utålmodig og irriteret. Karen var den perfekte Helle-clon og insisterede på, at der ikke måtte være striber og pletter. Hun lød fuldstændig lige så irriterende som Helle 😀

Efter 45 minutter besluttede vi at lade det tørre og så lægge et nyt lag på. Vi gik ud for at hente Hero…. og lad mig bare sige, at folk kigger ret meget, når man kommer gennem Car Park West med spøgelses-makeup i ansigtet!

Hero kom ind gennem et vanvittigt menneskemylder og fik lige tid til at sunde sig og finde sig til rette i sit bur og derefter gik Karen og jeg tilbage til omklædningsrummet og fik lagt det sidste lag make-up. Og det blev mega godt! Woooohoooo!

20180310_120459lille

På vej tilbage til bænkene, mødte vi Kimmie, der havde været nede og finde Heros opdrættere Bob og Alison – men Bob ville ikke have et knus 😀

Den eneste fordel ved, at bænkene var helt oppe ved Arenaen var, at Hero kunne blive i sit bur lige indtil, at vi skulle varme op.

Jeg havde den mærkeligste opvarmning ever. Jeg kunne slet ikke mærke Hero. Han var ‘rolig’. Hero er sjældent rolig – han er som regel meget lidt rolig. Jeg spekulererede igen på, om det var stilhed før stormen…

Karen var fantastisk at have med som hjælper. Hun var parat med godbidder og hvad jeg ellers skulle bruge og var super opmærksom på mine behov. Jeg kunne ikke for en bedre back-stage hjælper. Og det bedste kompliment, som jeg kunne give hende var, at hun jo ikke var Helle, men at hun var en ‘close 2nd’ og selv om det ikke lyder at meget, så var det ment som et kæmpe kompliment.

Tiden fløj afsted og pludselig skulle vi i ringen. Det er vigtigt for Crufts teamet, at alting i Arenaen kører som et urværk. Ingen ventetid – alle skal være klar til tiden, så ikke publikum ser en tom Arena. Det er vigtig for mig, at alting foregår som det plejer for Hero, så han ikke kegler ud i ringen. Disse to behov kolliderer lidt, men jeg stod fast og selv om jeg var hurtig, så kørte jeg Heros ritualer igennem fuldstændig som ved en dansk konkurrence.

DSC_0016lille

Og vi gik i ringen. Og Hero var rolig og kontrolleret. Og der var så godt som ingen gøen. Desværre var der også 2 ret tydelige fejl – han missede sin back-up og han skulle have et ekstra forsøg for at komme i gang med sin halten. Den slags, ved man jo godt, at der ikke er råd til, i konkurrence med verdens dygtigste, så selv om jeg var mega glad for Heros indsats, så var jeg skuffet over vores to fejl.

Det vildeste var, at da jeg var på vej ud af en Arena, hvor der er ca. 8000 tilskuere, så var der en stemme, der gik klart igennem…. der var slet ingen tvivl. Kåre var i England til Crufts og jeg kunne høre hans heppen gennem de 8000 andre mennesker. Søde Kåre!

29197036_610487182616329_8576512501372420096_olille

Tak til Allan Brown for de fantastiske billeder fra ringen.

Jeg roste Hero og legede med ham… Og så gik vi tilbage til bænkene, hvor der var fred og ro – og der fik jeg hygget med Hero og fordøjet oplevelsen. Og efter 15 minutter, da det hele var landet, kunne jeg med fuldstændig ærlighed sige, at jeg var så glad for vores performance. Jeg har hele tiden vidst, at jeg nok havde brug for 3 uger mere til at træne, for at få sikkerheden på plads, så 2 små fejl, kan jeg simpelthen ikke være utilfreds med.

Til gengæld kan jeg være glad og stolt over den ro og overskud som Hero viste i ringen. Vi samarbejde. Vi løb ikke om kap. Hero viste ingen tegn på frustration. Vi fungerede som et team og Hero var lige så opmærksom på mig, som jeg var på ham. Det var intet mindre end fantastisk.

Da skuffelsen over ikke at få verdens højeste points, lige havde fået lov til at være der – og var kommet ud af systemet igen, så kunne jeg med et kæmpe smil om munden sige, at det var en rigtig god performance.

Det var med glædes bobler i maven, at jeg gik ind i Arenaen igen og var med til at fejre vinderne.

Jeg lod Hero sidde i sit bur. Der var 100 grader varmt i Arenaen og Hero havde gjort sit. Bagefter fik jeg beskeder fra hele verden, fra bekymrede venner, der spurgte om Hero var ok, siden han ikke var med inde til præmieoverrækkelsen. Det var han – jeg synes bare, at han havde det bedre i sit bur.

Bænkene helt tæt ved Arenaen gav et ekstra problem…. der var meget meget langt op for at lufte hund og hunden skulle gennem menneskemylderet, for at komme ud. Det var vanvid. Egentlig vidste jeg godt, at Hero skulle ud og tisse og måske endda mere end det, men det var simpelthen ikke muligt. Først skulle der tages fællesbilleder af alle deltagerne og der var også en professional fotograf, der var vild med spøgelseskostumet og gerne ville tage billeder af Hero og jeg.

20180310_141522lille

I det hele taget, så sker der meget lige efter sådan en finale og det er svært at komme væk.

Da jeg endelig kunne komme til at lufte Hero, var det oppe over…. Og da en del af nødudgangene langs gangen op til Arenaen stod åben, spurgte jeg en af sikkerhedsvagterne, om jeg kunne få lov til at smutte ud, fordi min hund virkelig trængte til at blive luftet. NEJ! Under ingen omstændigheder, måtte man gå ud der. Hero nåede at tisse lidt på gangen mens jeg stod og snakkede med hende, men der var stadig ikke noget at gøre. Så ved den næste nødudgang spurgte jeg ikke – der smuttede jeg bare bag om sikkerhedsvagten og ud. Hold nu op hun blev tosset. Jeg troede, at hun ville løbe efter mig! Hun råbte og skældte ud, men jeg stoppede ikke og Hero havde dårligt nået væk fra det indhegende område, før han satte sig for at ‘lave stort’ og han fik også tisset.

Og oppe ved indgangen, mødte Karen mig igen – hun havde fået talt den sure sikkerhedsvagt lidt ned og jeg undskyldte også mange gange, da vi gik ned til Arenaen, så vi skiltes med et smil og hun havde tilgivet mig. Men altså…. Hero skulle virkelig tisse.

På vej til og fra Arenaen blev vi stoppet flere gange – mange tog selfier sammen med spøgelset og vi fik rigtig meget ros for vores program – publikum syntes i hvert fald, at det var fedt. Dejligt.

Makeup’en viste sig at være en udfordring både at få af og på. Det blev rigtig pænt med de to lag… men jeg troede aldrig, at jeg skulle få det af igen. Især øjnene var en udfordring. Jeg prøvede vand, makeup-fjerner og rense-servietter… og jeg var stadig sort om øjnene. Og om aftenen holdt jeg vejret og holdt hovedet under vand, for at prøve at opløse det vandbaserede ansigtsmaling, men trods dette, havde jeg stadig sort søvn i øjnene næste morgen 😀

Det tog et par dage, før det var gået helt af.

Lørdag på Crufts er vanvittigt. Der er så mange mennesker. Det er helt vildt. Da vi var færdige med alle de ting, som skulle gøres i forbindelse med konkurrencen, kunne vi ikke komme væk hurtigt nok. Menneskemylder var simpelthen for meget. Hver gang jeg skulle gå med Hero, så fulgte Karen mig, så hun kunne gå på den ene side af ham og jeg få den anden, så vi sammen kunne beskytte ham mod at blive skubbet til og trådt på.

Kimmie og jeg satte hundene i bilen (Mica, Gollum og Biscuit var allerede i bilen, så det var kun Hero) og derefter skyndte vi os at pakke sammen. Vi gjorde det så hurtigt, at vi faktisk glemte det ene bur og det tæppe, der lå på det… Øv, men sådan kan det gå.

Vi kom tilbage til vores Travelodge og tog hundene ud og gå langs kanalen – det havde vi alle sammen brug for. Jeg ved ikke hvem der nød det mest – hundene eller Kimmie og jeg.

DSC_0208lille

Skøn gåtur i smukt vejr – 4 glade hunde

DSC_0207lille

Biscuit, Gollum og Mica

DSC_0212lille

Mica var meget betaget af ænderne… Mine drengen fandt aldrig helt ud af, hvad det var, der var så interessant ved dem 😀

DSC_0216lille

Mica, Biscuit, Hero og Gollum

Der var en masse ting at pakke ud, da jeg kom ind på værelset… og bagefter skulle det hele pakkes ned igen… som forberedelse til hjemturen. Mit hotelværelse lignede kaos i de næste par timer!

DSC_0239lille

Man ved at det har været en hård dag, når hunden falder i søvn, mens man tager billeder af alle dens held og lykke gaver og kort.

Vi så Crufts på TV og gik ellers tidligt i seng.

 

 

Udgivet i Biscuit, Hero, Konkurrence, England, Video, Gollum | 1 kommentar

Crufts 2018 – den engelske HTM

IMG_20180309_095717_230lille

Fredag morgen sov vi ½ time længere, hvilket resulterede i, at køreturen til NEC tog dobbelt så lang tid. Vi havnede i morgen trafikken mod Birmingham.

Vi kom frem og kom ind i hallen – og kunne straks se, at der var mange flere mennesker end om torsdagen. Vi havde svært ved at finde tomme bænke til hundene, men vi fandt 3 ved en af terrier-ringene.

Biscuit, Gollum og Mica kom med rundt på en shoppetur og det synes de var så hyggeligt. Gollum har kysset på ca. 700 engelske hunde og er sprunget op af ca. 300 Crufts gæster – nogen mere forberedt på hans kærlighedserklæringer end andre….

Jeg bestilte den sejeste fødselsdagsgave til Ex-it. Nogen gange ser man bare noget, som man ved, at en eller anden ikke kan leve uden 😀

Jeg købte også nogle nye liner og lidt mere træningslegetøj.

Da vi kom tilbage, var hundene udmattede og kom i burene for at få en pause.

IMG_20180309_095242_407lille

To trætte fyre

Jeg gik op for at dele held og lykke kort ud i freestyle ringen og Kimmie kiggede på terrier bedømmelser. Derefter gik vi sammen op og så lidt agility i Arenaen, inden vi luftede hunde.

DSC_0013lille

De fik en lille gåtur ved søen og da vi kom ind igen, besluttede vi, at hundene havde fået nok nu, så vi pakkede sammen og satte dem og vores ting i bilen.

DSC_0038lille

Gollum gad ikke være med på billedet, så han gik…..

DSC_0051lille

Men så besluttede han, at han godt gad alligevel, så han kom tilbage….

Kimmie og jeg gik tilbage til Arenaen og så den engelske HTM. Igen var der en hund, der tissede i ringen. Fredag var der en, der gjorde mere end det. Jeg spekulerer på, om det er et problem, at bænkene nu er så langt fra en dør, hvor man kan komme ud og lufte hund, at handlerne ikke får prioriteret at lufte dem tæt på konkurrencen. Det er noget uoverskueligt, at skulle gå så langt gennem mylderet, så man håber at de klarer den.

Den nye placering af HTM bænkere stresser mig en del – det er slet ikke optimalt. Men vi må få det bedste ud af det…

DSC_0180lille

Det engelske landshold blev hædret for 2 x OEC Guld

Efter HTMen kørte Kimmie og jeg op til Bob og Alison, hvor også Pat og Richard var på besøg. Super hyggelig eftermiddag og jeg fik trænet med Hero ude på deres mark. Det var fantastisk træning og Hero var så sej. Jeg håber ikke, at det bare var stilhed før stormen.

IMG_20180309_190346_397lille

Fantastisk sidste træning inden Crufts

Næste stop – kanalen for at gå tur og så på jagt efter et supermarked, så vi kunne få noget mad og drikke….

Tilbage til Travelodge for at pakke til lørdag på Crufts mens fredagens Crufts highlight kørte på fjernsynet.

Udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero | 1 kommentar