Færdighedsprøve og Rally Match

A

Se hvad jeg har vundet!

Det har været en hektisk sommer. Først VM i Holland, så Summer Camp i Viborg og endelig Grand Prix de France i Frankrig. Og 4 dage efter hjemkomsten var vi igang igen… Denne gang med Færdighedsprøve og Rally Match til fordel for OEC landsholdets tur til Sweitz.

Allerede inden selve dagen, havde alle haft travlt. Helle med katalog og med at gøre hele området klar til stævnet. Sidsel og Liv med præmier og lotteri-gevinster og jeg selv med annoncering, tilmeldinger og PM. Alle opgaver ganske tidskrævende, men også sjove, fordi vi gjorde det sammen.

Holdet mødtes hos Helle kl. 7.30 lørdag morgen og fik klaret de sidste opgaver. Nu glædede vi os til at kunne invitere deltagerne indenfor.

Og deltagerne begyndte lige så stille at komme og så havde vi pludseligt travlt.

DSC_0030lys

Gollum og Biscuit

Jeg havde tilmeldt alle 3 hunde til konkurrencerne:

Biscuit var tilmeldt Rally Begynder på holdet Golden Oldies sammen med Sidsels Bylgja og Helles Doggie.
Hero var tilmeldt Færdighedsprøve kl. 2 som en del af holdet Loyal to Familia og han var sammen med Helles to piger Jazz og Ex-it.
Gollum var også i Færdighedsprøve kl. 2 sammen med sine søskende Vega og Fifty på holdet Brothers and Sister.

Jeg startede dagen med Biscuits rally klasse. Seje lille Biscuit har aldrig været på en rally bane før og han synes at det var så sært, at der stod ting rundt omkring, som man ikke måtte cirkle eller træde op på. Vi lavede 2 skilte om – fordi han cirklede skiltet som en del af øvelsen og åbenbart puttede han en twist ind i en øvelse, der normalt ikke indeholder twister. Det opdagende jeg ikke, så derfor rettede jeg det ikke og derfor mistede vi det skilte. Resultat: 84 points.

bliplys

Og så skulle jeg i gang med at dømme 25 færdighedsprøve kl. 1 hunde i den bagerste ring, så jeg fik ikke oplevet så meget andet af stævnet end det, men når deltagerne kom ned til ringen, kunne jeg fornemme at alle var i godt humør. Der var rigtig fin stemning. Enkelte havde heppekor med ved ringsiden.

Det var super hyggeligt at dømme en masse glade hunde og førere og se en masse kreative løsninger på de småting, der opstod undervejs.

Inden stævnet, havde vi annonceret en overraskelsesøvelse, som indgik i prøven. I færdighedsprøverne var øvelsen, at hunden skulle gå i 8 taller om dommerens ben 3 gange. Den øvelse bragte mange grin frem hos både dommer, hundefører og publikum. Det var næsten skuffende, når der faktisk var en handler, der havde lært hunden at gøre det 😀

Bestikkelse blev modtaget med tak i færdighedsprøve ringen og hvis hunden ikke lavede en øvelse, så kunne hundeføreren få en stjerne for selv at lave den. Jo jo, det var konkurrence, men det var også fis og ballade.

Da jeg var færdig som dommer, skulle jeg i hast og jag over i færdighedsprøve kl. 2 ringen og gå til prøve med Gollum og Hero.

Jeg vil ikke sige, at jeg ikke har fået trænet i tiden op til matchen. Jeg har nærmest ikke lavet andet…. først intensiv VM træning og derefter 4 dage med konkurrencer og træning i Viborg ved Summer Campen… det var bare ikke rigtigt færdighedsprøver vi trænede. Jeg kan derfor ikke være andet end meget meget tilfreds med mine drenges indsats. Jeg blev overrasket over, hvor dygtige de rent faktisk var og hvor flot de klarede prøverne.

Jeg blev overrasket over hvor meget freestyle Gollum faktisk kan – han klarede alle de mange freestyle momenter i prøven rigtig godt. Og Hero tacklede det overraskende godt, at blive hevet ud af bilen og skulle i ringen så godt som med det samme. Han løb stærkt, men jeg havde forventet og frygtet, at det ville være værre.

Ved præmieoverrækkelsen viste det sig, at Hero var blevet nr. 2 i hans klasse med 4,2 points og Gollum nr. 4 med 4,1 points. Tæt løb mellem de to drenge.

DSC_0054lys

Hero 2. vinder i kl. 2

DSC_0111lys

En fin præmie fra Chrisco

Biscuit blev vist nr. 14 i rally klassen.

Heros hold vandt FP hold konkurrencen og Gollums hold blev nr. 3.
Biscuits rally hold endte som nr. 8.

DSC_0094lys

Bedste rally hold og bedste færdighedsprøve hold

Dagen sluttede med et kæmpe lotteri med lodtrækning om hundredevis af flotte præmier. Der var vist ikke nogen, der gik fra pladsen uden at have en gevinst med sig hjem.

DSC_0009lysDSC_0103lys

Og vejret artede sig fantastisk. Sol men ikke for meget varme og selv om der kom lidt dryp i ny og næ, så var regn ikke et problem. Først da vi havde fået slået det allersidste telt sammen under eftermiddagens oprydning, så åbnede himmelen sig og regnen brød for alvor igennem. Snak lige om god timing 🙂

DSC_0114lys

Reklamer
Udgivet i Biscuit, Færdighedsprøver, Gollum, Hero, Konkurrence, Landshold | Skriv en kommentar

Grand Prix de France

DSC_0167lys

Fredag morgen kl. 7 kørte jeg mod Næstved for at aflevere Hero hos min far. Han var på arbejde, så jeg lukkede bare Hero ind i lejligheden og forsatte derefter til Lille Skensved, hvor Gollum og Biscuit blev læsset af hos Helle. Next stop lufthavnen. Jeg skulle til Frankrig og være dommer ved det franske dog dancing mesterskab Grand Prix de France.

Jeg parkerede og tjekkede min telefon (der var på lydløs). 3 missede opkald fra et ukendt nummer… Jeg tjekkede også mine messenger beskeder… dem var der en del af, som jeg besvarede og endelig en SMS fra samme ukendte nummer: “Ring vedr. din hund”.

Argh! Mit hjerte gik i galop og jeg ringede straks. Ingen svarede. Jeg ringede igen og igen… Intet svar. Jeg SMSede tilbage, at jeg stod i lufthavnen og prøvede at ringe, men ikke kunne komme igennem til nummeret. Stadig ingen respons.

Så ringede jeg til Helle – “Næh, Gollum og Biscuit havde det godt”. Ok, så måtte det være Hero, der var blevet SMSet omkring.

Jeg forsøgte at ringe til nummeret igen – stadig uden held. Jeg var nu i panik.

Vedkommende med det ukendte nummer havde tydeligvis mit telefon-nummer, så vedkommende måtte også have Hero. Mit nummer sidder i hans halsbånd og hvor skulle hun ellers have det fra, men jeg vidste ikke om hun havde det fra en død eller en levende hund – eller om hun bare havde fundet halsbåndet uden hund.

Jeg sendte endnu en panikken SMS til det ukendte nummer og denne gang ringede de tilbage. Jeg talte med en flink mand, der var sammen med den dame, der havde fundet Hero og taget ham ind. Hun havde set en skraldevogn bremse for ham og forstået, at han nok ikke burde gå rundt uden ejer. Hun havde givet ham vand og fodret ham med godbidder mens de prøvede at finde ejeren.

Hero er ikke ret god til, at jeg går fra ham. Han panikker altid i de første par timer. Derefter accepterer han at jeg er væk og så falder han til ro, der hvor han hun bliver passet. Men denne gang havde han fundet et vindue på klem. Han havde fået det åbnet mere og var sprunget ud og gået på jagt efter mig. Heldigvis var han blevet indfanget af den venlige dame, der havde taget sig af ham og ca. 40 minutter senere kunne min far hente ham.

Jeg havde besluttet ikke at gå om bord på flyet før jeg vidste, at Hero var ok hos min far igen, så da min far endelig ringede, havde jeg lidt travlt… Jeg havde været virkelig splittet mellem at ville til Næstved og finde Hero og mine forpligtelser som dommer og dem, der ventede på mig i den anden ende. Det var en lettelse, at få en afklaring og vide, at Hero havde det fint, virkede afslappet og var glad for at se min far.

Selv om jeg gerne ville se med egne øjne at Hero havde det godt, så kunne jeg høre på min far, at det var mit behov mere end Heros og at det ville være ok at tage af sted. Og jeg ved ikke hvad lufthavns- og flypersonalet har tænkt, for jeg tudede og tudede og kunne slet ikke stoppe igen – først af frygt og derefter af lettelse. Folk må have troet, at jeg var på vej til en nær pårørendes begravelse!

1

Men med 1½ time i flyet fra København til Amsterdam havde jeg tid til at falde til ro og da jeg ankom til Amsterdam, havde jeg det noget bedre.

Jeg fandt noget strøm til min telefon og sendte en besked til Anita fra Sverige om, at jeg var ankommet. Hun skulle også dømme ved Grand Prix de France og vi havde bestilt vores rejser, så vi kunne mødes i Amsterdam og følges ad det sidste stykke til Strasbourg.

Anita ankom en times tid senere og vi fandt et sted, hvor vi kunne spise frokost og øve os lidt på de franske HTM regler, som vi skulle dømme efter i weekenden. Vi havde begge forberedt os hjemme fra, men vi brugte tiden på at vende de ting, der adskiller sig fra de skandinaviske regler og få snakket om det franske points-system.

2

Der læses regler

Vi havde et par timer sammen i Amsterdam lufthavn, før vi fløj videre til Strasbourg lufthavn. Her blev vi mødt at Steve og Corinne – og af lille Rêve ❤

Rêve er Gollums datter og den smukkeste lille hundehvalp. Hun var skøn. Fuld af gå-på-mod, fuld af energi og med sin egen mening om tingene. F.eks. ville hun ikke sidde bag i bilen i sit bur – hun ville sidde foran og drage fuld nytte af bilens air con. Lige på det punkt kunne jeg nu godt følge hende. Der var 36 grader C. da vi landede.

4

Rêve

Der var ca. ½ times kørsel fra lufthavnen til Centre Sportif Geispolsheim, hvor Grand Prix de France skulle afholdes. Vi ankom, fik set hallen og mødtes med de to franske dommere Yolande og Natalie til dommer briefing. Derefter spiste vi aftensmad i hallen sammen med de andre officials.

Hallen:

3

Klokken var over 20, da vores chauffør David kørte os til hotellet og jeg var udmattet. Vi havde været i gang siden tidligt om morgenen og jeg havde brugt alle mine ressourcer på dramaet omkring Hero om formiddagen. Der var ikke mere energi tilbage og jeg glædede mig til at komme i seng.

Glæden blev imidlertid kort. Air con’en på værelset virkede ikke og der var ulideligt varmt. Jeg prøvede at åbne vinduet, men det eneste jeg fik ud af det, var en hel masse insekter. Der var stadig næsten 30 grader udenfor, så der kom ikke noget køligt aftenluft ind.

Det blev en lang og varm nat uden meget søvn. Næste morgen viste det sig, at David og Anita havde haft samme problem med deres air con, så vi fik lov til at flytte værelse og de efterfølgende nætter blev meget bedre.

Lørdag morgen var der morgenmad i hallen og kl. 8 gik konkurrencen i gang.

Anita skulle dømme første halvdel af Novice Freestyle sammen med Natalie. Derefter skulle Yolande og jeg dømme Novice HTM.

10

Anita og Natalie i midten med en sekretær på hver side. Det er nyt for en dansk dommer, at have sin egen sekretær til rådighed og jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle sætte hende til. Men vi fandt et godt system i forhold til at sikre, at jeg skrev på den rigtige pointseddel, når jeg nu ikke kendte nogen af ekviapgerne  og derfor ikke kunne matche navnet på sedlen med personen i ringen.

Så var det igen Anita og Natalie bag dommerbordet til anden halvdel af Novice Freestyle samt en handicap klasse og en juniorklasse. Imens havde Yolande og jeg pause inden vi skulle dømme Intermediate HTM og Intermediate Freestyle.

Til sidst dømte Anita og Natalie Advanced Freestyle og Yolande og jeg lukkede og slukkede med Advanced HTM. Ca. 120 starter i alt pr. dag – 60 til hver dommersæt.

Lørdag var en varm dag. Temperaturene udenfor var på ca. 36 grader c. og inde i hallen var der lige så varmt eller varmere. Formiddagen var ikke så slem, men om eftermiddagen, var der rigtig mange hunde, der havde det svært inde i ringen. Det var simpelthen for varmt.
En enkelt hund blev diskvalificeret, fordi den så så overophedet ud, at det ikke var fair, at bede den arbejde. Dens mund var helt opspilet, som om den ikke fik luft nok ind og dens øjne var kæmpestore. Den skulle ud og køles af – ikke optræde i ringen.
En del hunde virkede enormt umotiverede og klarede sig igennem programmet ved at handleren lokkede, ventede og knoklende.

Så, varmen var en udfordring, men der var hunde, der klarede den rigtig fint. Novice HTM blev vundet af en Rottweiler, som havde virkelig præcise positioner. På dag 2 var den lidt træt, men om lørdagen var den super skarp og uden håndsignaler.

GAUME ALYSON -MISTER MAO

Alison Gaume med Mister Mao (Foto: Philouska Dog Sport Foto)

2. vinder blev en American Stafforshire terrier, der også arbejdede imponerende flot.

BOURGUIGNON GAËLLE -FIBY

Galle Bourguignon med Fiby (Foto: Philouska Dog Sport Foto)

Som udgangspunkt, havde folk en hel del rekvisitter med i ringen. De var flotte og gennemarbejdede, men de blev sjældent brugt til ret meget andet end at løbe rundt om.
Ligeledes var så godt som alle kostumer vildt flotte og de fleste gjorde meget ud af deres egen performance. Handlerne var super elegante.
Jeg så flere danse-programmer end historie-fortælling, men der var begge dele.
Franskmændene var fantastisk gode til det med tema og sammenhæng mellem musik og ‘udtryk/historie’, men de kunne godt blive bedre til at bruge musikken og fremhæve skiftene i den.

Det blev tydeligt, at vi i Skandinavien går mere op i præcision og ser sværhedsgrad på en anden måde end de er vant til i Frankrig, så både mine og Anitas points blev debatteret voldsomt.
Bla. går vi begge op i, at rekvisitterne skal udnyttes, hvis man har dem med. De må ikke bare være scenografi.
Ligeledes ønsker vi begge at se, at hundene kan deres ting – at de har færdighederne på plads hvad enten det er HTM positioner eller freestyle øvelser og det kneb ind i mellem hos de franske ekvipager. Der var mange hunde, der blot lod sig lokke rundt og fulgte et håndtarget uden at vise, at de kunne selv.

Jeg så nogle sindsygt flotte programmer med høj sværhedsgrad, men der var også programmer i alle klasser, der slet ikke ville bestå i Danmark. Niveauet i den enkelte klasse svingede overraskende meget. Overraskende, fordi alle havde kvalificeret sig til at deltage ved det franske mesterskab ved at få over 23 points (ud af 30 points) ved 2 officielle konkurrencer i løbet af året.

Mine favorit programmer var:

Den Lille Prins
En Hvid Schweizisk Hyrdehund der optrådte til musik fra den franske film Le Petit Prince. Jeg har ikke set filmen, men jeg har læst Antoine de Saint-Exupéry dejlige bog, som har inspireret filmen og jeg genkendte temaet med det samme ekvipagen trådte ind i ringen. På trods af at den voice over, der talte hen over musikken, talte fransk, så forstod jeg uden problemer hvilken del af historien, som ekvipagen fortalte. Et smukt  program, der handlede om venskaber og om at tage ansvar for sig selv og hinanden.

Og ekvipagen viste elegant og flydende heelwork – ikke altid 100% parallelle positioner og det kostede dem 1. pladsen i konkurrencen, men ekvipagen udstrålede, at de nød at arbejde sammen og at være i ringen. Det var så dejligt at se.

De blev nr. 2 i Advanced HTM og det skulle de også være, for vinderen havde mere præcision i sine positioner, men dette program rørte mig langt mere end vinder-programmet.

den lille prins

Marielle Coste med Flinga – Den Lille Prins (Foto: Philouska Dog Sports Foto)

Fantastic Beasts and Where to Find Them
En border collie, der optrådte til musikken fra Rowlings historie om fantastiske væsner. Igen genkendte jeg temaet uden at vide hvilken musik de optrådte til. Ind i mellem blev det lidt rodet, men det var et Intermediate program, så det behøvede ikke være perfekt og der var bare så mange fede tricks og ideer i det. Rekvisitterne blev udnyttet og der var massere af indhold og action. Jeg var grebet af det fra start til slut – god underholdning hele vejen igennem. Denne ekviapge vandt Intermediate Freestyle med et stort forspring ned til de næste.

creatures and where to find them

Stephane Bordet med Giby (Foto: Philouska Dog Sport Foto)

Jules og Mokka
Som nævnt var der varmt i hallen – meget meget varmt. Mange hunde så ud til at trives rigtigt dårligt med at skulle præstere i den varme. Derfor var det også skønt at se Jules O’Dwyer gå i ringen med den 60 kilo tunge og tyk pelsede Mokka og kun gå lige frem i et passende tempo. Vel vidende, at det ikke ville give hende høje poitns, så havde Jules taget al sværhedsgrad ud af sit program, for at kunne give hunden en god oplevelse i ringen. Kæmpe respekt for det. Der var mange andre ekvipager, der ville have fået højere point ved at gøre det lettere for deres hunde og så til gengæld måske kunne bevare hundens motivation lidt længere. En høj sværhedsgrad giver ingen mening, hvis det er så varmt, at hunden ikke magter at udføre den.

38751742_1809704625803889_1326380871321649152_n

Jules O’Dwyer med Mokka (Foto: Philouska Dog Sport Foto)

Vi var først færdige med konkurrencen efter kl. 18 og derefter skulle der være festmiddag med musik og det hele. Både Anita og jeg var imidlertid så trætte, at vi fik arrangeret noget hurtigt mad og så var vi tilbage på hotellet ved 20 tiden. Vi orkede ikke mere.

8

Hurtig mad og så tilbage til hotellet og tidligt i seng

Søndag skulle vi dømme nøjagtigt samme programmer igen og helst prøve at ramme samme niveau som dagen før (samme point-sum for samme præstation), for ifølge de franske regler, skal alle have 2 chancer for at vise sit program, men det er kun det højeste pointtal, der tæller. Så hvis man får 22 points den ene dag og 25 den næste, så har man fået 25 points ved den konkurrence. Dårligste resultat smides væk og det bedste tæller. Dvs. at der i det endelige resultat ville være nogen, der havde deres points fra lørdag med og andre deres points fra søndag. Derfor skulle der dømmes ens de to dage. Det tror jeg lykkedes, men der var ikke mange, der brugte sine points fra lørdagen, for langt de fleste hunde arbejdede bedre søndag. Men faktisk virkede hallen også lidt bedre i temperatur om søndagen. Godt nok stod termometeret stadig på 36 grader, men det blæste lidt og det hjalp faktisk en hel del.

Grand Prix de France er et mesterskab og der er mesterskabs-stemning i hallen. Folk hepper og klapper og kommer med tilråb. Super dejlig atmosfære.

DSC_0119lys

Hundehvalpe på tilskuer-rækkerne:

Af hensyn til tidsplan og publikum skulle der dømmes hurtigt! Jeg er normalt en ret hurtig dommer, men her halsede jeg bagefter Yolande hele tiden. Vi havde 1 minut pr. ekviage og ikke mere. Det tempo har jeg det fint med, når jeg dømmer under danske regler, som jeg kender rigtig godt, men under de franske regler og det franske points-system, som jeg ikke er lige så fortrolig med, så skulle jeg virkelig være koncentreret for at kunne følge med. Heldigvis var min sekretær Mimi rigtig god til hele tiden at have de rigtige papirer klar til mig, så det eneste jeg skulle var at notere hvad jeg så i ringen og omdanne det til points. Resten havde hun styr på. Det fungerede super og jeg har det godt med mine bedømmelser. Jeg føler, at jeg gjorde det godt.

DSC_0006lys

Anita og hendes sekretær

Der var mange forskellige racer repræsenteret ved Grand Prix de France – lige fra en kæmpe Leonberger til en lille Yorkie. Pudler var populære – dem var der mange af. Og også Aussier – faktisk tror jeg, at der var flere Aussier end border collier.

Søndag var vi lidt tidligere færdige med at dømme (Anita og jeg var nok blevet lidt hurtigere til at dømme efter franske regler), men til gengæld var der præmieoverrækkelse efter konkurrencen og den tog ret lang tid og var svær at følge med i, når man ikke forstår fransk. Dog kunne jeg se, at de fleste placeringer endte som forventet, så Yolande og jeg kan ikke have været helt uenige i vores bedømmelser.

Vi spiste aftensmad i hallen sammen med de øvrige officials og derefter var til tilbage til hotellet og i seng!

Mandag morgen kl.8 mødtes Anita, vores chauffør David og jeg uden for hotellet. Vi fik morgenmad på den anden side af gaden og derefter gik turen til Strasbourg. Der var lige tid til lidt sightseeing inden turen igen gik mod Danmark.

Frokost i lufthavnen sammen med Anita og så afgang mod Holland/Amsterdam og videre til Danmark.

11

Frankrig forsvinder under os…

Det var skønt at gense hundene igen – selvføligelig især Hero, som jeg havde været så bekymret for. En kæmpe tak til min far og Helle for at passe så godt på mine hunde og for at rykke ud med det samme, da jeg var så bange for, hvad der skulle være sket med Hero. Tak! Tak! Tak!

 

 

 

 

 

Udgivet i Dommer, Hero | Skriv en kommentar

IEC Summer Camp

Sædvanligvis er Indog Elite Centers summer camp noget jeg ser frem til i ugevis, men da datoen for verdensmesterskabet i år var blevet rykket 3 uger frem, så havde jeg alt for travlt til overhovedet at tænke på summer campen i ugerne op til og vupti lige pludselig var den der bare!

Da vi kom hjem fra VM, var jeg egenlig så mættet at oplevelser og indtryk, at tanken om at skulle afsted igen og at skulle præstere ved en konkurrence igen var lidt uoverskuelig. Jeg pakkede VM taskerne ud og pakkede summer camp taskerne i et hug – der var kun 4 dage fra vi kom hjem og til vi skulle afsted igen.

Fredag morgen nåede drengene og jeg lige en tur til søen inden afgang…

Og fredag middag kom Helle og hentede drengene og jeg og så satte vi kurs mod Viborg. Vi ankom 3 timer senere efter lange diskussioner om temperaturen i bilen. Helle havde det varmt og jeg frøs. Kompromiset blev, at jeg sad med et tæppe om mig, så Helle kunne have air con’en tændt.

Da vi kom frem til hallen, havde Miriam allerede haft travlt med at gøre klar og bygge ring. Helle og jeg slæbte vores egne ting ind, fik hentet dommerborde og gjort papir-arbejdet klar. Og så passede det med, at Miriam skulle hente Lusy Imbergerova i lufthavnen og at Helle og jeg kørte tilbage til hotellet sammen med hende og slappede lidt af ude på terassen inden det var sengetid.

20180727_203456lys

Burger King på terassen sammen med Helle og Lusy

Lørdag morgen startede vi med færdighedsprøver kl. 8.30. I denne sommer er det med at komme i gang inden solen kommer for højt på himlen og det bliver for varmt.

20180728_063614lys

Tidlig morgen tur – det var allerede varmt ved 6 tiden

For det var varmt. 30+ grader udenfor. Heldigvis er IEC hallen faktisk ret god i varmen. Når der var 32 – 33 grader udenfor, så var hallen 24 – 25 grader indenfor. Det var stadig varmt – især når man lige har været i ringen, men det var forsvarligt. Og i morgentimerne var temeraturene rigtigt behagelige.

Jeg startede dagen med at dømme færdighedsprøver kl. 1 og 2. Jeg havde nogle dygtige hunde og fører i ringen, så det var en fornøjelse at dømme.

Og derefter skulle jeg gøre klar til HTM kl. 3, hvor Gollum var tilmeldt. Det var landsholdskvalifikation, så det var en forholdsvis vigtig konkurrence.

Gollum bruger mange ressourcer på at rejse og han er længe om at fordøje, når han kommer hjem, så jeg var spændt på, om han havde nået at ryste VM af sig og var klar til at gå i ringen igen og lave sit program. Det havde jeg imidlertid ikke behøvet at bekymre mig om. Han var super skarp og lavede et rigtig fint program. Næsten lige så godt som ved VM. Hold da op, hvor har den lille fyr rykket gennem sommeren. Han udvikler sig vildt meget lige nu.

37964974_10217091644351717_8997389643926208512_nlys

Gollum i ringen og Linda Sørensen, Anita Faureholt og Lizza Fabricius bag dommerbordet

37918597_10217091643511696_7216701704857714688_nlys

Me & My Girl

Dommerne værdsatte heldigvis også hans program. Han blev 3. vinder i klassen efter 2 hunde, der allerede var champions, så han fik et cert. Og med 2 certer i bagagen fra tidligere konkurrencer, så blev han Dansk HTM Champion på dagen. Wooohoooo sejeste lille Golbert ❤

DSC_0024lys

Næste hund i ringen var Hero i Freestyle kl. 3. Efter en lang tur til Holland ved VM, regnede jeg med, at han også var lidt mættet af det hele, så vi varmede ikke så meget op. Vi sad bare sammen og hyggede indtil hunden før os gik i ringen. Så lavede vi nogle små øvelser og legede indtil vi fik lov til at gå i ringen.

Hero gjorde det mega flot. Måske er jeg lidt sippet på mine hundes vegne – hvor meget jeg har lyst til at byde dem og hvad jeg tænker vil trætte dem, for jeg havde ikke forestillet mig, at de var klar til at præstere på det niveau mindre end en uge efter et hårdt VM og efter kun ganske få fridage hjemme. Jeg var meget imponeret og stolt.

37917830_10217091636071510_456220368303030272_nlys

Linda Sørensen, Lusy Imbergerova og Lizza Fabricius bag dommerbordet.

37999991_10217091642391668_1553805991009583104_nlys

You best start believing in Ghost Stories

Hero blev nr. 2 i klassen efter svenske Nina med Moster. Dygtig fyr.

DSC_0005

Moster

Moster blev Dansk Champion på dagen.

DSC_0031lys

To nye Champions – Moster og Gollum. Gollum benyttede lejligheden til et lille kys ❤

Lille Biscuit gik ind i senior klassen og lavede sit Chicago program. Han var en glad lille fyr, der lavede et rigtig fint program på trods af, at han nærmest har været skadet hele foråret/sommeren og da hans skulder var i orden igen, blev hans træning nedprioriteret pga. varmen og den intense VM træning med de 2 border collier.

DSC_0165lille

Gollum var også i ringen igen – men denne gang var det en ren træningsrunde. Jeg lovede ham inden HTM kl. 3, at hvis han blev champion på dagen, så ville vi lave træningsrunder resten af weekenden. Jeg skulle ikke forlange mere af ham.

Vi var forholdsvist tidligt færdige med konkurrencen, hvilket var rart. Der var tid til lige at slappe af lidt og få et bad inden vi spiste aftensmad på hotellet sammen med Miriam og Lusy.

20180728_183926lys

En træt Gollum ude på terassen ved hotellet. Det er hårdt arbejde, at blive champion.

Søndag morgen var der igen konkurrence. Denne gang var det ikke kvalifikationskonkurrence, så det betød ikke lige så meget, men trods dette, ville vi naturligvis gerne gøre det godt.

Igen startede jeg med at dømme færdighedsprøver – denne gang kl. 2, 3 og titelprøven. Og endnu engang var det en fornøjelse, at dømme de dygtige hunde.

DSC_0010.JPG

Heidi med Crympe i FP kl. 2

Hero var min første hund i ringen – han skulle ind i Freestyle kl. 3. Og hold nu op – han var endnu bedre end dagen før! Han var så super dygtig. Jeg var mega glad og stolt.

Selv om, at hallen faktisk var køligere søndag end lørdag, så var det alligevel et spøgelse i korte bukser, der var i ringen. Efter varme kostumer og varme landsholdsuniformer ved VM og varme kostumer ved landsholdskvalen lørdag, så orkede jeg bare ikke varme kostumer mere.

DSC_0011lysDSC_0022lys

Han vandt klassen og kunne tage hjem med en 2. og en 1. vinder i bagagen. Sikke en måned Hero har haft. Først en individuel 12. plads ved VM og så en succesfuld summer camp konkurrence. Han er en sej fyr. Han er blevet moden for mere grounded med alderen.

DSC_0100lys

Dygtige Hero ❤

Næste klasse var HTM kl. 3, hvor Gollum var tilmeldt. Jeg holdt naturligvis mit løfte til ham og lavede en træningsrunde. Han var stadig super skarp og lavede nogle flotte sekvenser. Jeg er meget tilfreds med ham. Vi er et godt sted sammen lige nu.

DSC_0049lys

Gollum elsker sin VM gave fra Linda/Hunde Knytteriet. Den bedste legeting.

DSC_0059lys

En fin træningsrunde med mange flotte sekvenser og en masse leg.

Ellers heppede Gollum på sin mor Jazz og Helle, der lavede et super flot Pokemon program. De er også ved at være rigtig skarpe nu. De har virkelig rykket i de sidste uger op mod VM.

Den hårde VM træning var trættende for alle og ind i mellem var vi frustrerede over varme og alt for mange alt for tidlige morgener, men nu høster vi for alvor frugten af vores indsats. Jeg kan se, hvordan både vi og alle vores hunde er blevet mere sikre i deres programmer.

DSC_0036lys

Biscuit var ikke til VM, men han er alligevel dygtig til sit program og igen gik han ind i senior klassen og lavede et fint program. Lidt bedre end lørdag faktisk. Dejlige, seje sheltie ❤

DSC_0094lys

Dagen sluttede for mit vedkommende med Gollum i træningsklassen. Endnu en god runde med ham. Men så gad jeg heller ikke mere 😀

Efter konkurrencen skulle der gøres klar til de næste dages kursusaktivteter i hallen, men først skulle Miriam hente Chikage ved stationen.

Chikage var kommet helt fra Japan til Summer Campen og jeg har mødt hende flere gange før både i forbindelse med mine besøg i Japan og ved OEC, så aftalen blev, at Helle og jeg skulle tage os lidt af hende på hotellet, mens Miriam sørgede for at hallen blev transformeret fra konkurrencehal til kursushal.

38085633_1709049085883202_1668959978385309696_n

Chikage, Miriam og jeg sammen med Gollum og Biscuit

Heldigvis kunne vi lige nå et bad og at give hundene mad – rart for de sultne hunde at få mad og rart for dem, der skulle være i nærheden af mig, at jeg nåede i bad 😀

Aftensmaden blev igen nydt på terassen. Denne gang en større gruppe i det deltagerne på mandagens kurser også begyndte at dukke op. Det var en international forsamling med deltagelse fra flere lande.

Mandag morgen var der lidt bedre tid til at nyde morgenmad mv for Helle og jeg var ikke længere arrangører, men kun deltagere. Vi skulle på Lusy Imbergerova kursus – jeg med hund og Helle som observatør.

Kurset foregik vi italiensk – engelsk tolk, men det viste sig ret hurtigt, at Lusy egentlig taler udmærket engelsk og i løbet af de to dage brugte hun tolken mindre og mindre, hvilket var rart. Det er altid rare at kommunikere direkte med underviseren.

Der havde været en del frafald på kurset i dagene op til summer campen. Syge og skadede hunde og enkelte, der havde svært ved varmen, så vi var kun 4 handlere med hunde. Der var god tid til at alle kunne få arbejdet rigeligt, så der var ikke noget med stopur eller begrænset tid. Super fedt!

Lusy bruger meget luring og freeshaper sjældent. Hun kan godt lide at fodre/belønne direkte i positionen mens hunden arbejder, frem for at bruge en markør / klik og så belønne efterfølgende. Hun havde en respektfuld tilgang til hunde og handlere, men sagde samtidig hvad hun mente. Hun var et behageligt menneske at få undervisning af.

Jeg havde besluttet at deltage med Gollum. Og i min første sekvens, lavede jeg Gollums program og bad om feedback og input. Jeg fik en masse ideer til links og til hvordan jeg kan spice programmet lidt op uden at gøre det ret meget sværere for Gollum. Det vil vi arbejde videre med frem mod OEC.

Sidst på Gollums lektion, begyndte han at virke lidt desperat. Temperaturen i hallen var meget fin både mandag og tirsdag, så jeg tænke ikke, at det var varmen. Jeg sørgede for, at han fik noget at drikke og gav  ham en pause. Men han blev ved med at puste og virke stresset. Efter et par minutter tog jeg ham ud og lufte og det viste sig, at han havde fået akut dårlig mave. Som i seriøst dårlig mave.

Selv da han kom ind efter at være blevet luftet grundigt, virkede han utilpas. Chikage og jeg sad og viftede ham, så han blev kølet ned og Helle kørte tilbage på hotellet efter Pro Kolin.

Han blev luftet igen og virkede faktisk bedre tilpas uden for, så han fik lov til at sidde i sit bur i bilen i skyggen og der faldt han faktisk til ro.

Såh jeg havde tænkt mig, at arbejde videre med Gollums program, men eftersom at han blev syg, måtte Hero i gang i stedet. Så vi arbejdede med nye tricks og Hero nød at få lov til at være med.

Vi havde en super hyggelig dag og fordelen ved et lille hold er, at alle lærer hinanden at kende og man får virkelig snakket sammen.

Gollum havde det bedre allerede lørdag aften, så Helle og jeg talte om, at han måske ikke var ‘syg’, men at det var hans krop der reagerede på, at han var ved at have fået nok.

Som tidligere nævnt, så bruger Gollum mange ressourcer på at rejse og opleve og efter 1 uge ved VM og kun lige nå hjem at vende inden 3 dage på summer camp – det hele i intens varme, så var der nok ved at være udsolgt hos den lille mand. Det blev bekræftet søndag eftermiddag, hvor han havde slappet af hele søndagen. Lige inden vi sluttede lavede jeg 5 minutters hygge heelwork med ham og legede med legetøj. Ikke som en del af kurset – bare sådan lige i en pause, fordi han virkede som om han kedede sig lidt.

Han blev ekstremt forpustet meget hurtigt, så jeg tog ham ud i bilen og gav ham vand. Han kastede vandet op. Men 10 minutter senere spiste han hele sin aftensmad uden at kaste op. Det var aktiviten han reagerede på – ikke maden. Problemet med Gollum er, at han han ikke viser tegne på træthed. Han arbejder fantastisk og er så koncentreret og på – også selv om han faktisk ikke magter det. Så umiddelbart mærker jeg ikke, at han er træt eller utilpas. Jeg skal selv vide hvornår nok er nok. Så lærte jeg det om den lille mand. Vi er stadig ved at lærer hinanden at kende i konkurrence-  og rejsesammenhæng.

Nå men tilbage til søndag morgen. Kl. 5.15 vågnede jeg fordi Hero pustede og ikke rigtigt kunne slappe af. Først troede jeg, at det var varmen, men ret hurtigt besluttede jeg, at se om han skulle ud. Det skulle han. Han havde også fået dårlig mave. Argh men altså!

Til gengæld var Gollums mave ok igen.

Men uanset hvad, besluttede jeg, at mine hunde ikke skulle arbejde mere på denne summer camp. Jeg var lidt skuffet, men jeg kunne mærke på mine hunde, at det var mit behov at træne mere – deres behov var, at holde fri. De havde haft 14 intense dage og nu var nok nok.

Så jeg gav min handler plads til Helle, hvis hunde havde haft fri dagen før, og så brugte jeg dagen på at lytte og hygge og nyde mine hunde uden for banen i stedet for på banen.

Og det tænker jeg, at mine hunde var meget tilfredse med:

Og det var Helles vist også – de arbejdede i hvert fald rigtig fint og fik nogle gode ideer med hjem til det videre arbejde.

Ved 16.30 tiden sagde vi farvel og tak til Lusy og alle de øvrige deltagere på kurset og så var det tid til at pakke sammen og starte hjemturen.

Helle og jeg tog den omkring Burger King på vejen og spiste aftensmad i bilen. Alle var trætte og der var ro bag i bilen – undtagen hos Biscuit, der insisterede på at vandre rundt oven på vores bagage. Selv han endte dog med at tage en morfar på vej over Fyn 🙂

20180731_180822lys

Det var dejligt at se broen og vide, at vi nærmede os Sjælland – øst, vest, hjemme bedst 🙂

20180731_193915lys

Onsdag var vores eneste aktivitet en gåtur i akademihaven. Ellers sov hundene hele dagen og heldigvis er både Gollum og Hero oven på igen. Nu tager vi dog en lang træningspause og håber, at temperaturene snart bliver mere hundevenlige.

Indtil det sker, så prøver vi at holde os til gåture i skyggen og svømmeture i søen. Det er det vi alle sammen trænger til nu.

blog.jpg

Udgivet i Biscuit, Dommer, Færdighedsprøver, Gollum, Hero, Konkurrence, Kursus | Skriv en kommentar

VM 2018 i Holland

20180719_061525lys

Læs om rejsen til Holland her.

Vi havde glædet os til en god nats søvn på hotellet, inden VM for alvor skulle skydes i gang, men værelserne var så varme, at det var svært at sove. Det blev til en hel del venden og drejen sig i sengen og pludselig var det torsdag morgen.

Morgentur langs landevejen ved hotellet og så op og i bad. Holdet havde aftalt at mødes til morgenmad kl. 8. Det var den eneste morgen, hvor vi havde tid til at tage det stille og roligt og nyde maden. Vi skulle være i hallen ved 10 tiden.

20180721_060347

20180719_072839lys

FitDog laboratoriet på badeværelset…. bare rolig, det er sukker, fedt og salt. Der er ingen doping involveret – kun energidrik 😉

Vi fik pakket vores ting og gjort klar og så kørte vi de små 20 km. fra hotellet til hallen. Hotellet lå i et idylisk landområde og vejen til hallen var virkelig smuk med kanaler, stråtækte huske og små stenbelagte veje. Og GPSen sørgede for, at vi fik set det hele – den tog os ad en ny rute hver gang vi kørte!

Da vi ankom til hallen, skulle vi lige se det hele an. Esther fra Holland tog imod os og gav os en guided tour rundt i hallen. Vi fik set bagvejen ind til ringen, opvarmningsområde osv. Og til sidst blev vi afleveret i det rum, som vi skulle dele med det svenske landshold. Det var et af de større rum, men både Danmark og Sverige havde også et stort hold, så det føltes alligevel ret lille. Og så var der store vinduer, så der blev ret varmt. Mange af de andre rum havde stenvægge, så de var noget mørke, men køligere. Til gengæld havde vi også en dør direkte ud til det udendørs opvarmnings- og lufteområde. Der er fordele og ulemper ved alting.

Jeg var glad for at se ringen. Jeg havde været spændt på, hvordan den var – især fordi Gollum er så urutineret – men da jeg så den, var min første tanke, at Gollum ikke kunne få en bedre ring til sin mesterskabs-debut. Stor og lys med barriere hele vejen rundt, men ikke så høje, at hunden ikke kunne se ud – hunden kunne orientere sig i omgivelserne, men stadig føle sig lidt beskyttet og afskæmet. Det var perfekt.

Gaveregn

Vi pyntede vores rum med danske flag og forsøgte at overgå svenskerne. Vi kunne ikke sidde i et rum med flere gul/blå end rød/hvide farver 😉

De store flag blev med møje og besvær hængt op inde i selve hallen – men vi var noget udfordrede. De blev ved med at falde ned. De holdt os beskæftiget hele weekenden!

Og så satte vi os sammen og åbnede Held og Lykke kort og gaver. Sikke en gaveregn! Det var nærmest som juleaften. Vi fik smukke liner, legetøj, navneskilte til USB sticks, armbånd, krus, dokumentmappe og mange andre fantastisk ting. Det var virkelig nogle flotte ting vi modtog. Tusind tak til alle, der har tænkt på os.

20180719_120142lys

Kort og gaver fra hele verden

20180720_133324

Samlingen voksede i løbet af weekenden

20180719_113546lys

Så mange fantastisk flotte og personlige kort….

20180719_115439lys

– og gaver.

En hyggelig og afslappende stund sammen med holdet, inden det for alvor gik løs.

Træning i hallen

Kl. 13.30 havde det danske landshold træningstid. 5 minutter pr. hund, men Hero og Jazz delte ringen og Gollum og Hallie delte, så de fik 10 minutter i en halv ring i stedet for 5 minutter i en hel ring.

20180719_133018lys

Hero og jeg venter på vores træningstid

Underlaget i opvarmningsområdet var grønt, men inde i ringen var det blåt, så det var ikke helt det samme og det var meget godt, for Hero sejlede rundt ude i opvarmningen og jeg konstaterede ret hurtigt, at body jumps ikke ville være en mulighed på det underlag. Det ville simpelthen blive for farligt. Jeg lavede vores plan B et par gange (det vi gør, hvis underlaget ikke er til body jumps), bare lige for få Hero omstillet til en anden koreografi.

Men da vi kom ind i ringen, var underlaget helt anderledes. Det virkede slet ikke som en udfordring for Hero. Vi gik vores program igennem med massere af godbidder og leg og da vi var færdige, lavede jeg nogle body jumps mens Louise kiggede på landingerne. Det så helt sikkert og stabilt ud, så vi gik tilbage til plan A. Faktisk arbejdede Hero super godt på skumunderlaget i ringen. Det passede perfekt til ham.

20180719_135040lys

Phew, det var hårdt arbejde!

Gollum har sjældent problemer med underlag og det havde han heller ikke her. Han har godt styr på sine ben. Jeg gik programmet igennem med belønninger og leg og da vi var færdige, havde vi stadig ca. 3 minutter tilbage, så vi brugte den sidste tid på bare at lege og hygge.

37335623_255825651677293_7745412775995768832_nlys

Gollum i ringen

Det havde været god træning med begge hunde.

Afslapning

Da alle danskerne var færdige med deres træning, pakkede vi sammen i turbo fart og kørte tilbage til hotellet. Vi fik ca. 1½ times afslapning på værelserne og det var skønt for både hunde og ejere.

Åbningsceremoni

Sidst på eftermiddagen var der afgang mod hallen igen. Vi skulle til åbningsceremoni. På med det officielle landsholdstøj – sorte bukser og sort t-shirt og den røde DKK vest. Denne første gang tænkte vi ikke så meget over det, men i løbet af weekenden, blev det sværer og sværer at trække i de lange bukser og vesten. Hedebølgen havde også ramt Holland og hen på eftermiddagen blev hallen uhyggelig varm. Man svedte tran i det fine landsholdstøj. Men som sagt, var der stadig stor entusiasme denne første gang – åbningsceremonien ved et stort mesterskab er altid noget helt særligt. Det er der, man virkelig kommer i stemning. Det er stort at gå ind i ringen mens Danmarks nationalsang spilles og alle klapper.

20180719_175343lys

Susanna fra Finland med den danske og den finske maskot

Jeg havde ikke hund med – for nogen er åbningen en mulighed for at give hundene lidt mere tid i ringen og vænne sig til omgivelserne – for mine hunde ville det bare være trættende og stressende. De slappede af i bilen i stedet og ladede op til de næste dages konkurrencer.

Efter åbningen fandt vi et sted, hvor hele det danske landshold kunne spise middag sammen. Jeg bestilte en halv kylling og den var tør som skosåler, men ikke desto mindre var det dejligt at få rigtigt mad efter en lang dag, hvor vi havde levet af slik.

Tilbage til hotellet, hvor vi nussede rundt og gjorde klar til næste dag…

Og så var det sengetid… men det blev ikke til meget søvn. Gollums VM debut rumsterede noget rundt i mit hoved.

HTM dag

Jeg sov sent og vågnede tidligt. Ud og lufte hunde, pakke sammen og så afsted. Vi var i hallen ca. 2 timer før jeg skulle i ringen og det var helt perfekt. Jeg kunne nusse rundt og indstille mig på, at nu skulle vi start ind og præstere.

Gollum var første danske hund i ringen med start nr. 3. Han ksad i bilen, men kom ind ca. 30 minutter før vi skulle ned og varme op. Det var varmt, så han skulle ikke sidde og koge. men han skulle alligevel lige nå at afklimatisere og vænne sig til lydene og stemningen i hallen.

Alting blev pakket og gjort klar. Selve opvarmingen var timet og tilrettelagt, så der var ikke tid at spilde pga. dårlig planlægning.

Gollum

10 minutter før Gollum og jeg skulle i ringen, tog jeg ham ud af buret og luftede. Helle og Sidsel gik med og de havde mine ting – jeg skulle kun tænke på Gollum. Og så lidt på Helle, der prøvede at være cool, men som var rystende nervøs på mine vegne. Gollum er jo lige så meget hendes lille baby, som han er min og jeg havde den fordel, at jeg kunne handle på nogen ting og mærke samhøringheden med Gollum – det var beroligende. Hun kunne kun se på og blive mere og mere nervøse. Hun hvæsede lidt af os ind i mellem og var ganske overbevist om, at jeg ikke havde styr på mine ting 😀

På vej ned til ringen blev vi stoppet – jeg måtte kun have en hjælper med. NO WAY! Stakkels Sidsel har nok et blåt mærke på sin arm nu, for nu var det min tur til at hvæse. Ved brifingen var det blevet sagt, at man godt måtte have to hjælpere med til sine rekvisitter og der står ikke i reglerne, at man kun må have en, så jeg hvæsede af den stakkels steward og tog et godt greb i Sidsels arm og hev hende med mig. Ikke så meget pjat der! INgen tid at spilde (Helle undskyldte høfligt bagefter og det var rigtigt, at man godt måtte have flere hjælpere med, så no hard feelings).

Vi havde 8 minutter til at varme op, men efter 5 minutter, kunne jeg mærke, at Gollum var der hvor han skulle være – lavede jeg mere, ville jeg bare brænde krudt af og gøre ham unødig varm i den varme hal. Han fik en tår vand og så satte vi os og hyggede indtil vi blev kaldt frem.

Helle gik ind og lavede lyd check for os og lige pludselig var det tid. Vi skulle i ringen til vores allerførste store mesterskab sammen.

Dagmar fra Belgien havde taget billeder af os i ringen og hun kom grinende bagefter og sagde, at hun ikke vidste om rosen stod skapt på billederne, fordi min hånd rystede så meget. Og det gjorde den sikkert også, men inden i følte jeg mig faktisk rolig og koncentreret.

Og Gollum var rå. Jeg har tit været lidt frustreret over, at han er meget bedre i træning end i konkurrence. Til VM var han næsten lige så rå i ringen, som han har været i træningen. Skarpe positioner, flotte og præcise links og super koncentration og udstråling.

DSC_0015lys

En enkelt gang tog han fejl af et link og stødte lige ind i mit ben og en enkelt gang kom der en for stor bue, som gik lidt ud over timingen – ellers var det virkelig virkelig flot. Jeg er så stolt af den lille mands mesterskabsdebut. HTM holdet havde aftalt, at vi alle skulle gå ind og gøre vores absolut bedste – hvis det rakte til en medalje ville det være godt. Hvis ikke, så var det ok – men vi skulle vise det bedste HTM vi overhovedet kunne. Og det gjorde Gollum og jeg. Vi har aldrig gået vores Me & My Girl program bedre.

37644026_1822035881237651_9101985579486150656_olys

Vi havde bedt om ikke at få klappen efter vores program (Gollum tænder på det og ‘eksploderer’ så jeg mister kontrollen), men der kom alligevel lidt klappen rundt omkring og wooohooo Gollum tacklede det fint. Jeg opdagede først vores klappe udfordring ca. 14 dage før VM og vi har arbejdet intenst med det siden og ved VM kunne jeg se, at vi var kommet rigtig langt – Gollum kiggede ud på dem, der klappede, men huskede så rutinen og gik under mit ben om på plads og fulgtes fint med mig ud, hvor Helle stod klar med hans legetøj og belønning. Og hold nu op, der blev belønnet igennem. Jeg var mega glad.

Gollums program starter ca. 38 minutter inde i videoen:

Helle og Sidsel stod selvfølgelig parate og var glade på mine og holdets vegne og på vej op mod omklædningsrummet blev jeg mødt af knus fra venner fra hele verden. Og den feedback vi har fået efterfølgende har været overvældende. Selv efter vores hjemkomst, har jeg fået messenger beskeder med komplimenter for vores koreografi og for Gollums præcision. Det er ret vildt og virkelig dejligt. Jeg er meget taknemlig for den opbakning jeg har følt 🙂

Resten af det danske hold

Det var stadig tidligt, da jeg var færdig med mit program, så resten af dagen kunne jeg slappe af og heppe på de andre danske ekvipager.

Sidsel og Wave var næste dansker i ringen. Hende skulle jeg ikke hjælpe, så jeg sad nede i hallen og prøvede at krydse fingre samtidig med, at jeg skulle tage billeder. Sidsel og Wave var super seje! De holdt bestemt også deres del af aftalen og viste det bedste de kunne. Så flot! Og dommerne kvitterede med flotte points, der rakte til en foreløbig finaleplads, så der blev krydset fingre hele dagen for, at det vilde holde.

DSC_0083lys

Efter frokost skulle Helle og Jazz i ilden. Helle brugte frokost pausen på at gøre klar og jeg prøvede at holde mig i nærheden uden at være i vejen. Det er en balancekunst, at være hjælper for en, der skal i  ringen, for nerverne sidder uden på tøjet og det er så vigtigt, at alting bliver, som man havde forestillet sig. Der skal meget lidt til, at slå en ud af kurs.

Da Helle var klar, gik vi ned til ringen og satte alting op sådan som Helle havde bedt om det. Jeg opdagede, at Helle havde glemt sit FitDog vand oppe i værelset og selv om jeg brændte for at joke med det (hun havde hvæset af mig, for at glemme en vandskål), så lod jeg være… i hvert fald indtil, at de havde været i ringen og haft tid til at ryste mesterskabsintensiteten af sig. Derefter drillede jeg hende nådesløst 😉
Men på det tidspunkt bænede jeg bare gennem hallen og løb adskillige andre deltagere ned på vejen for at hente flasken med FitDog, så alting kunne være som planlagt.

20180720_134752

Opvarmning

Og Helle og Jazz gik i ringen og leverede et super flot program med massere af energi og udstråling – på trods af, at Jazz var ved at kløjs i en godbid i de første par sekunder. Hun havde åbenbart fået krummer galt i halsen fra den sidste belønning lige inden de trådte ind over ringbåndet.

DSC_0130lys

Først sidst på eftermiddagen, var det Annette og Aero, der skulle på. Også her var min rolle at tage billeder, så jeg sad klar nede i hallen og heppede.

Annette og Aero havde en super overbevisende start. Aldrig har jeg set Aero så ‘på’ og præcis. Det var mega flot. Hen mod slutningen, ramte han varmemuren og stod lidt af, men Annette støttede ham flot og fik ham hjulpet igenne. Også de havde bestemt gjort deres bedste for holdet. Flot!

DSC_0177lys

Det var grundlæggende set et super tilfreds dansk landshold, der kunne pakke sammen efter første konkurrencedag. Vores hunde havde været så dygtige. Alle havde gjort det rigtig flot i ringen. Dog var der en snert af frustration over, at vores høje sværhedsgrad ikke rigtigt var blevet belønnet af dommerne. Alle de danske ekvipager har teknisk svære programmer og det var ikke det, der scorede ved dette mesterskab. Lettere programmer med flow havde lettere ved at finde vej til finalen på trods af, at vi følte, at vores hunde havde klaret de mere tekniske programmer uden at gå på kompromis med udførelsen. Men det er spillets regler og når man tilmelder sig et mesterskab, så beder man om netop disse dommeres mening og så skal man modtage den med respekt. Så vi rystede det af os og fejrede vores seje hunde.

Sidsel kneb sig i finalen med en 9. plads – jubiiiii, så havde vi en at heppe på søndag.

37530108_10215385910736883_3747424777543876608_o

En hyggelig dag i hallen, hvor vi heppede på hinanden og hang ud med nordmændene.

Afslutning

Dagen sluttede med en uhøjtidelig ceremoni, hvor alle fik en diplom med deres placering og top 10 trak lod om startrækkefølgen i finalen. Det gik egentlig ret hurtigt, men det føltes som laaaang tid i den varme hal.

Danmark sluttede som nr. 6 i hold konkurrence og Gollum som nr. 24 individuelt.

DSC_0205lys

Det danske hold fandt en fin restaurant i byen, hvor vi spiste sammen. Det var forholdsvis dyrt mad og vi ventede længe på det, men det var super lækkert og det var en god måde at slutte dagen af sammen.

Freestyle dag

Endnu en nat med meget lidt søvn – jeg begyndte at føle mig lidt slidt, men op og afsted og når først man er i gang, så kører man jo på adrenalin og har ikke brug for søvn.

Hallie og Billie

Hero havde trukket et start-nummer midt på dagen lige før frokost, så jeg kunne starte morgenen med at slappe af og heppe på Annette og Hallie, der skulle være Hvide Hund og på Louise og Billie, der var første danske ekvipage i ringen.

Annette og Hallie var først og selv om Annette syntes at Hallie var en bandit, så lavede hun også rigtig mange fine ting i ringen. Jeg synes bestemt, at de kunne være sig selv bekendt. En fin start på dagen.

DSC_0011lys

Og snart efter var det Billies tur. Hold nu op! Vi har aldrig set Billie bedre! Det var virkelig flot og Louise så så overskudsagtig ud – smilede til publikum og dommere. Det så virkelig ud til, at de begge nød at være i ringen. Way to go Team Denmark! Så var konkurrencen da skudt i gang!

DSC_0035lys

Hero – sikke et drama!

Jeg havde gjort mig mange overvejelser i forhold til hvad Hero havde brug for ved denne konkurrence. Han virkede træt og påvirket af varmen, så især min opvarming var jeg usikker på.

Normalt varmer jeg op ca. 30 minutter inden jeg går i ringen. Det var ikke en mulighed i 30 gradsers varme og ingen skygge. Jeg havde derfor spekuleret over alternativer i dagevis uden at komme på noget godt. Først på selve dagen slog det mig. Når vi har trænet i skoven tidligt om morgenen, så har jeg gået tur først og efter turen har jeg trænet. Der har Hero også altid været rolig og afbalanceret. Så måske en 30 minutters gåtur kunne give samme ro, som 30 minutters træning?

Jeg besluttede mig for at prøve og dermed lagde jeg også en masse ansvar over på Helle, som hun ikke rigtigt havde haft mulighed for at øve sig på, men hun var klar på opgaven, så vi gik i gang.

Der blev lagt en tidsplan, der gav mig 20 minutters gåtur (jeg turde ikke mere i varmen – jeg skulle jo ikke tage livet af ham) og derefter 8 minutters opvarmning/træning. Når jeg kom ind i hallen, skulle alle mine ting være klar, så Hero kunne få noget at drikke, mens jeg tog kostume på og derefter kunne vi lige lave lidt sammen, mens Helle satte min rekvisit ind og lavede lydcheck – begge dele noget, som hun ikke har prøvet før og et spøgelseshus kræver jo lidt ekspertise, men mon ikke det nok skulle gå…

Jeg fik lagt make-up og så var der lidt tid til afslapning. 30 min. før start, sagde jeg farvel til mine hjælpere, Helle og Sidsel, og så gik Hero og jeg.

Det var en skøn tur, hvor vi faktisk kunne gå i skygge hele vejen. Der kom selvfølgelig det øjeblik, hvor jeg undrede mig over, hvorfor alle stirrede på mig – indtil det gik op for mig, at jeg jo havde spøgelses make-up i hele hovedet. Det var nok fair, at folk kiggede lidt.

Hero og jeg havde det dejligt og var helt i zen med os selv og hinanden, da vi kom tilbage til hallen. Vi blev mødt af Helle og Sidsel og lad mig bare sig, at de ikke var lige så meget i zen med sig selv. Tværtimod! De var på hysteriets rand. Åbenbart var de foran  i forhold til tidsplanen og jeg skulle i ringen lige om lidt…

Helle tacklede adskillige hunde og handlere på vej ind i hallen, for at lave plads til Hero og jeg og Sidsel gentog med hysteri i stemmen, at jeg bare skulle tage det roligt, vi skulle nok nå det, der var massere af tid. En eller anden burde fortælle de to, at kropssprog påvirker omgivelserne mere end det de siger rent verbalt. For nok var deres ord beroligende, men hele deres attitude udstrålede panik. Jeg prøvede at fortælle Sidsel om min dejlige gåtur – hun var ikke interesseret 😀

Bagefter er det jo ret sjovt, men det var det ikke da det stod på. Sidsel gav Hero vand (og han ville selvfølgelig ikke drikke, når ikke jeg kiggede på ham), mens Helle kastede spøgelseskappen over mit hoved. Derefter forsvandt Helle ind i ringen med spøgelseshuset, der åbenbart havde drillet, men kom op og stod fint, da jeg gik i ringen.

Jeg fik Hero til at drikke og vi fik lige lavet et par enkelte links og øvelser mens Helle var i gang med lyd check og så var det tid.

Jeg gik ind, placerede Hero i huset og gjorde klar. Hilste på dommerne og bad om at få musikken startet. Og så var vi i gang. På vej rundt i ringen, kunne jeg mærke mine hænder ryste ukontrolleret af stress og panik. Kæden raslede noget mere end den plejer,  men jeg følte mig fokuseret og koncentreret.

Og Hero må have følt det samme. Han var super sej. Der var ikke meget jeg kunne have ønsket mig bedre. Vi lavede vores livs bedste VM performance og årets bedste Ghost Story.

Da jeg kom ud, var mine første ord ‘Hold da op, hvor var det forfærdeligt’! Ikke at optræde – det var fantastisk. Men de sidste 10 minutter inden jeg gik i ringen.

Og det lader til, at jeg også blev reddet på målstregen. Ekvipagen før mig havde fået en omstart pga. en hund, der gøede uden for hallen. Helt gak efter min mening – hvis man vil være verdensmester, skal man kunne tackle hunde UDEN for hallen! Men lige i dette tilfælde reddede det nok min r**, for hvis ikke der havde været omstart, havde jeg absolut ingen opvarmning nået.

Jeg forlod hallen glad og lettet. 2 dage i træk kunne jeg sige, at vi ikke kunne havde gjort det bedre til et VM. Det er vildt!

Og da Sidsel og Helle ca. 10 minutter senere kom brasende ind i vores team rum med mine points, så fik følelserne frit løb og tårene løb ned ad kinderne på mig – af glæde, lettelse, stolthed og taknemlighed over denne oplevelse.

Vi røg ind på en forløbig 3. plads ca. halvvejs inde i konkurrencen.

Panda

Efter frokostpausen var det Pandas tur. Hun var tændt! Og glad! Og lavede et rigtig fint Mulan program. Sikke en VM debut for Stine og Panda. De røg ind på en 11. plads og dermed ikke en finaleplads – men absolut en flot flot optræden.

DSC_0139lys

Rosie og desværre ingen finaleplads til Danmark

Og så fulgte en lang ventetid. Jeg røg lidt efter lidt ned ad rangstien, men lå stadig ok i top 10 til en finaleplads. Dog så vi en tendens til, at pointene steg voldsomt hen på eftermiddagen og der kom flere og mere med “26 kommaet eller andet” points.

Det fik vi lidt bekræftet, da Louise og Rosie gik i ringen. På det tidspunkt var temperaturen i hallen ulidelig. Det var så forfærdeligt. Og Rosie led under varmen. Hun prøvede virkelig, men hun kunne ikke. Hun missede en del tricks og det var tydeligt, at hun ikke var oplagt. Trods dette fik hun 23,X points – Billie, der om morgenen havde lavet et brag af en performance havde fået 21,X.

DSC_0184lys

Rosie

Trods dette bevarede Hero sin finaleplads lige indtil de sidste 3 points blev annonceret. Han lå nr. 10, da der kun var 3 ekvipager tilbage. 2 af disse fik flere points end ham og dermed røg vi ud. Efter en hel dag i ulidelig spænding, så røg det i absolut sidste sekundt. Øv!

Men endnu engang kunne vi konstatere, at det danske landshold havde præsteret det bedste vi kunne. Det er der kun grund til at være glad for og stolt over.

Og da den første skuffelse havde lagt sig, så var jeg faktisk lettet over ikke at skulle tage Hero i ringen igen søndag. Han var påvirket af varmen allerede før han havde givet den gas i  ringen. Hvis han var blevet spurgt, så tror jeg, at han ville have valgt en hviledag frem for en performance mere – og det fik han.

Afslutning

Endnu en varm afslutning, hvor der var en overraskelse til det danske hold. Hero blev annonceret til at være blevet nr. 11. Ikke nr. 12 som vi havde regnet os frem til. Det danske hold blev nr. 8.

Det viste sig senere, at arrangørene havde regnet forkert – Hero var blevet nr. 12. Det blev rettet næste dag.

Hjem og pakke

Vi spiste aftensmad på hotellet og derefter skulle vi pakke. Helle og jeg havde egentlig booket værelse til mandag, men havde besluttet at checke ud en dag før og rejse søndag. Vi følte ikke, at vi var for trætte til turen efter en finale, når ingen af os skulle i ringen.

Individuel Finale

Finaledagen var mere afslappende end de øvrige dage.

Jeg skulle heppe på Sidsel og Wave, der som en af de eneste ekvipager, gjorde det bedre søndag end fredag. I HTM finalen, var det vist kun Sidsel og Polina, der var lige så skarpe eller skarpere end i første runde. Super flot.

Sidsel formåede at rykke sig op på en 6 plads, så det var virkelig fint.

Ellers var der tid til, at vi kunne gå lidt med egne hunde og nyde de hunde, der havde nået finalen. Det var hyggeligt og rart.

20180722_121427lys

2 x 8 år

I frokost pausen fejrede Hero og Jazz deres 8 års fødselsdag med lagkage til hele holdet og gaver til hinanden. Stort tillykke med dagen begge 2 ❤

20180722_115118lys

20180722_115948

Lækker lagkage

20180722_122836

Og gaver

20180722_125039lys

Hero fik også et spøgelse i gave. Købt i Hero’s Pet Products selvfølgelig 😀

Afslutning

Afslutningsceremonien var lang! I 5 kvarter stod vi i en stegende varm hal og led. Arrangørene havde valgt at lave alle præmieoverrækkelser samtidigt. Lidt ærgeligt både fordi hold resultaterne lidt drukner i de individuelle placeringer og fordi det blev meget lang tid, så folk brød simpelthen sammen. Vi kunne ikke magte at følge med og være deltagende, selv om vi ville. Det var så uhyggeligt varmt.

Så det der burde have været en fest, udviklede sig til en pinsel, som vi bare ville have overstået. Synd for vinderne og jo egentlig også for alle andre.

20180722_161309lys20180722_161414lys20180722_161543lys

HTM verdensmestre for hold blev: Tyskland
Individuel HTM verdensmester blev: Sandra Roth med Boogi (Tyskland)

DSC_0006lys

Freestyle verdensmestre for hold blev: Rusland
Individuel Freestyle verdensmester: Liubov Shinkarevich med Twist (Rusland)

DSC_0174lys

Holdånd

Det har været en fornøjelse, at være en del af det danske hold på denne tur. Alle er pressede på et eller andet tidspunkt under sådan et mesterskab, men vi har været gode til at give hinanden plads og tage hensyn. Og når følelserne alligevel kørte lidt afsted med én, så blev det accepteret og bagefter var vi venner igen.

Tusind tak alle sammen for denne skønne tur og den herlige stemning, som I alle var med til at skabe.

DSC_0008lys

Et dejligt hold at være en del af og så dygtige. Alle ydede deres bedste i ringen. Tusind tak alle sammen.

Hjemrejsen

Rejsen til Hollands var en pinsel. På vejen hjem fløj vi gennem alt vejarbejde og andre forhindringer. På ca. 7 timer var vi i Sorø. Godt kørt Helle – du er sej!

20180722_214529lys

Mandag blev for mit vedkommende brugt til at sove. Bortset fra en tur i skoven, så gjorde vi absolut ingenting. Og det var skønt 🙂

DSC_0001

Drengene med deres VM diplomer. Seje fyre!

Udgivet i Gollum, Hero, Konkurrence, Landshold, Video | 1 kommentar

Rejsedag

20180718_171637lys

Vejarbejde og røde bremselys forude… 

Når jeg tænker tilbage på dagen i går, så føles det som om, at den kun bestod af en ting… Kø!

Kø før Hamburg og kø igen på den anden side af Hamburg. På et tidspunkt var vi en time om at køre 4 km til næste afkørsel, hvor vi kunne komme væk fra køen.

Men selvfølgelig var der andet end kø. Vi startede ved Flegaard for at købe sodavand til turen og vi havde også et stop ved Vitakrafts Outlet store for at købe godbidder.

20180718_151534lys

Vitakraft

Men trods godt selskab undervejs, så var det en lidt træls rejse til Holland, men vi ankom og Sidsel og Annette var så søde at være på hotellet og tage i mod os og de ventede oven i købet på os, så vi kunne gå ud og spise sammen. Det var simpelthen så dejligt at mærke lige fra starten, at vi er her som et hold og at vi er her for hinanden.

37338415_10216331374619921_9183796120835325952_n

Hotellet er interessant. Vi bor på 1. sal og skal op ad en stejl, åben stige-lignende trappe for at komme op til vores værelser. Vi krydser fingre for, at ingen af hundene kommer til skade på trappen!

Og hvis der var et termometer på værelset, ville det være rødglødende. Hold nu op der er varmt. Trods åbne vinduer, kan man næsten ikke holde det ud. Hero har ligget og pustet hele natten. De andre 2 har tacklet det bedre. Men meget søvn er det ikke blevet til.

20180718_223549lys

Hvis ikke man kan sove, så kan man jo lige så godt hygge….

Morgen tur med Helle kl. 6 – der var vi begge vågne. Og om lidt mødes vi med holdet til morgenmad.

20180719_061525lys

Kl. 10 skal vi være i hallen og indrette lejr, for kl. 13.30 er der træning for de danske hold. Vi glæder os til at komme i gang nu og der er super god stemning på HTM holdet (freestyle holdet har jeg ikke set endnu).

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Konkurrence, Landshold | 1 kommentar

Vi tæller stadig ned…

VM2018lys.jpg

Nedtællingen til VM er stadig i gang… men det går stærkt nu! 2 dage til afrejse, 3 dage til første dag i hallen med træning og åbning og om 4 dage har jeg været i ringen med Gollum og gjort min indsats for holdet. Efter så lang tids forberedelse er det næsten lidt uvirkeligt.

Mit og Heros forløb op til VM har været noget svingende. Hero har det ikke så godt med at træne i varmen og vi har haft flere dårlige træningsdage, hvor han har vist, at 5 minutters aktivitet var nok for ham, men hvor jeg har villet mere end det og til sidst har vi forladt træningsbanen i dårligt humør. I den sidste 8 – 10 dage, har vi imidlertid aflyst al dagtræning og har flyttet træning og gåture frem til kl. 6 om morgenen og jeg har også rettet vores koreografi lidt til. Det her hjulpet og gennem de sidste 3 – 4 dage har vi haft super god træning og Hero var været glad og i hopla. Dejligt, at det nåede at vende inden afrejse.

2464480802281361053

Dejlig morgentur i skoven, før det bliver for varmt.

Gollum er langt mindre besværet af varmen end Hero og har haft god træning hele vejen frem mod VM. I de sidste par dage, har vi haft en enkelt position, der drillede lidt, men sådan er det jo med de unge hunde. Jeg tænker, at vi er der hvor vi skal være og her fra har vi bare brug for en masse held. Det er nervepirrende at skulle have sin unge hund med til et mesterskab for første gang. Jeg ved så lidt om hvad han har brug for og hvad der skal til, for at han fungerer optimalt. Vi skal ud og samle erfaringer og lærer hinanden at kende i denne nye situation.

Op til et VM eller et andet stort mesterskab, så har man tendens til at få nogle sære tanker og små ting kommer til at betyde meget. En af de ting, der har varmet hos mig i denne omgang, er tanken om hvordan historien gentager sig selv. For 3 år siden heppede Gollum og hans søskende på Daddy Tiger, der skulle til lydigheds VM og nu hepper hans små børn i Tyskland på ham, mens han er på vej til sit første HTM VM.

11393083_10153309025208847_2589688523828729392_n

Gollum (yderst til højre) og hans søskende sendte gode vibrationer til deres far for 3 år siden… Nu sender hans hvalpe gode vibrationer til ham ❤

Ud over de tidlige morgentræninger, så har vi også lavet et par andre tiltag her i varmen. F.eks. har vi justeret opskriften på hundeis lidt, så drengene kan køle sig ned og samtidig få fornuftigt mad. Jeg opløser høj-energi foder i vand og blander med A38 og Kompeet. For smagens skyld blander jeg også en dåse kødfyldt dåsemad i. En tur i fryseren og så slutter vi morgentræningen af med en is. Hundene nyder det og så får de et energi boost oven på træningen (Biscuits is er lavet af seniorfoder- han er jo ikke i VM træningslejr).

2464118450230919452

Til aftenmad får de en hel masse væske over deres mad, så vi også opretholder væskebalancen efter en varm dag. Rent fysisk kan vi vist ikke gøre mere for at blive klar.

I tiden op til VM, har jeg testet et nyt energitilskud til hundene til de lange rejse- og konkurrencedage. Jeg har tidligere brugt Specifiks Lunch og været glade for dem, men efter at Gollum fik symptomer på væskemangel ved en konkurrence i Lazi hallen, så har jeg været på jagt efter noget, der tilførte både væske og energi. Valget er faldet på FitDog. Jeg har testet det både ved en konkurrence og ved en træningsdag og det fungerede rigtig fint. Helle og jeg undersøgte, hvornår vi skulle bestille, for at være sikker på, at det kom fra inden VM. Den del var der også styr på. Vi lavede en fælles bestilling og ventede… der kom ingen FitDog. Argh men altså…. DAO havde mistet vores pakke! Og selvfølgelig var der ferie hos forhandleren. Takket være super god service fra forhandleren og fantastisk hjælpsomhed fra Helle, modtog jeg dette billede ca. 30 timer før afgang mod Holland:

37228668_10216314022626132_7866745473258749952_n

Sikke en lettelse! Man bliver altid lidt ufleksibel op til et mesterskab. Det er svært at lave om på det, som man havde tænkt sig – det kommer til at fylde meget, hvis tingene ikke bliver, som man havde forestillet sig. Og jeg indrømmer blankt, at jeg havde svært ved at overskue ikke at have adgang til FitDog ved VM – for det har været en stor del af hele min forberedelse og af mine tanker om hvordan tingene skal være. Tak Helle for din ekstra tur til Hvidovre for at hente det!

Selv om hundene træner intenst, så skal de også have hviledage og lørdag var en hviledag. Vi gik en tur i skoven og ellers fik de lov til at kede sig. Der er sket rigtig meget i de sidste uger med fællestræninger osv. De trængte til at kede sig og sov hele dagen.

Og mens de sov, så pakkede jeg til rejsen. Hold nu op, man skal have meget med, når man skal til VM og rejser med 3 hunde. Det var mega uoverskueligt og der var ting i store bunker alle vegne. Vejrudsigten for Holland siger samme varme som her, så køletæpper og køledækner er også pakket. En taske alene fyldt med held og lykke gaver og kort. Hold nu op et projekt!

37151322_10156341977853847_3681001617957584896_n

Søndag havde Sidsel, Helle og jeg lejet hal i Ringsted – både fordi den er kølig og fordi den har skum-underlag – det tætteste, som vi kan komme på underlaget ved VM.

Drengene havde super træning og efter træningen, var der tid til at Biscuit og Ex-it kunne hygge med lidt agility. Biscuits agility karriere sluttede da han var ca. 1½ år gammel, men han kunne huske balancen og springene. Tunnelen og slalom var sort snak for ham. Tunneller har han nu jævnligt været igennem, så mon ikke det mere handler om, at hans syn har ændret sig og han har svært ved at se, hvad det er for noget mørke, han var på vej ind i.

DSC_0028lys

Biscuit

DSC_0021lys

Ex-it

Efter træningen i hallen, kørte Helle og jeg til Lille Skensved og gennemførte Operation Hundevask! 7 hunde gennem vask og trim og ca. halvdelen måtte også en tur gennem tørre-hallen. Sådan en blower er guds gave til ejere af langhårshunde!

Det er hårdt arbejde, at vaske og ordne så mange hunde, men nu ligner de alle en million inden VM og når man er i hyggeligt selskab, så er arbejdet jo noget lettere. Og Helle sørgede for en grill pølse pause undervejs 🙂

I morgen har vi sidste træningsdag inden afgang og på onsdag er vi på vej…

Informationer omkring live streaming af konkurrence kan findes her! Gollum går i ringen fredag morgen tidligt (d. 20.7) og Hero går i ringen lørdag midt på dagen (d. 21.7.).

Min næste blog update kommer højst sandsynligt fra Holland! Biscuit er klar til at være verdens bedste lille supporter ❤

2464824100644719507

 

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Landshold, Træning | 1 kommentar

Nedtællingen er i gang…

Nedtællingen er i gang… Om 10 dage tager vi afsted mod Holland og Dog Dancing Verdens Mesterskabet.

Jeg er ambivalent – skifter mellem forventningens glæde og en følelse af ikke at være klar. – Ikke helt at vide hvad jeg kan forvente.

Med Hero føler jeg, at det hele går lidt for stærkt. Hero tænder og sætter turboen til og jeg kan ikke helt styre det. Og så har det tendens til at kamme lidt over. Vi har 10 dage endnu, men vi har ikke særlig god træningen. Vejret er bare for varmt til en stor tykpelset Hero hund, så det er korte og intense trænings-sessioner. Hero fungerer bedre med lange seje træk.

Gollum er derimod kniv-skarp i træningen. Vi har den ene fantastiske træningsdag efter den anden. – Men så kommer usikkerheden på hvordan han mon vil tackle at skulle optræde til stort mesterskab med den helt specielle stemning, som det byder på og efter en lang rejse og med mange nye indtryk og oplevelser bag sig i dagene op til.

Såh… det er spændende og lidt usikkert på en gang.

Næsten hver dag er der held og lykke kort, der skal skrives og gaver, der skal pakkes ind. Vi tænker og taler VM næsten uafbrudt.

Og træning fylder rigtig meget – vi træner i alle mulige forskellige haller og kontekster, for at sikre, at hundene vænner sig til at arbejde alle mulige steder.

Torsdag morgen kørte jeg til træningshallen kl. 7 inden det blev for varmt. Jeg trænede i en time – fokus på præcision og motivation med Gollum og på ro og impulskontrol med Hero.

DSC_0037lys

Gollum i hallen i Niløse

Torsdag var en dejlig overskyet dag og det føltes forkert, ikke at udnytte skyerne, så på vej hjem fra arbejde, stoppede vi på træningspladsen og trænede udendørs – ikke alt for seriøs træning. Leg og hygge – let træning – bare for at have det rart sammen.

Fredag efter arbejde kørte vi til Viby og mødtes med Liv og krøllerne for at træne.

Hero trænede sit fulde program – igen med fokus på ro og kontrol. Det var super – han arbejdede meget meget fint.

Gollum lavede sit fulde program med få belønningspauser undervejs. Han gjorde det også rigtig fint. Jeg har opdaget, at han tænder helt af, når publikum klapper (klappen = færdigt program og derfor belønning — klappen er nu blevet ens betydende med, at bolden skal komme STRAKS! ellers løber han selv ud og leder efter den), så da programmet var slut, fik jeg Liv til at klappe og huje. Gollum reagerede som forventet. Jeg bevarede roen, fik ham på plads og fik ham til at følges med mig i heelwork (som om vi var på vej ud af ringen) og da han fandt ro i positionen, så belønnede jeg med bold. Det var rigtig fint.

En super hyggelig eftermiddag sammen med Liv og hundene – og rigtig fin træning.

DSC_0087lys

Choice fik lov til at låne Gollums ugle, som viste sig, at være en pingvin.

Lørdag mødtes Helle og jeg ved 11.3o tiden og trænede med Jazz og Hero. Det var super varmt og Hero trænede kun i ca. 15 minutter.

DSC_0010lys

Jazz

Gollum trænede præcision og sikkerhed i positionerne inde i skyggen.

Og så kom Gollum og Ex-its søster Vega og vi trænede op til Rally- og færdighedsprøve matchen i august, hvor ‘vores hvalpe‘ stiller op med flere forskellige hold.

Det var skønt at se Vega og det var dejligt med noget mindre intens træning. Midt i VM forberedelserne, kan det hele godt blive lidt meget… og det var skønt, at det hele var lidt mindre alvorligt og lidt mindre vigtigt.

Vega:

Ex-it:

Gollum:

DSC_0024lys

Biscuit i skyggen og med køledækken på

Helle og jeg sluttede med en gåtur i skoven sammen med 8 hunde. Mine 3, Helles 4 og så Viktor – Helles feriebarn.

Søndag havde Helle arrangeret en træningskonkurrence hjemme hos sig selv. Telt og ringbånd var sat op og vi skulle have været en 5 – 6 stykker til at træne. Desværre kom der en del afbud i dagene op til, så vi endte med kun at være 3 til at træne.

Ikke desto mindre var det en super hyggelig dag og rigtig god træning for alle hundene.  Tusind tak til Helle og Sandie for en dejlig søndag.

Vi startede tidligt for at undgå den værste varme og vi var heldige, at der var overskyet, så hundene skulle ikke arbejde i direkte sol. At det var varmt, blev dog alligevel tydeligt, da jeg tog et stykke chokolade og det var helt flydende inde i papiret.

Hundene blev forkælet af Sandie, der havde lækker hundeis med til dem alle sammen. Mums – det var noget de kunne bruge.

Tak til alle jer, der har bidraget til god træning i løbet af weekenden. Det har været skønt, at være sammen med jer.

I morgen holder vi træningsfri – der skal både være tid til at træne og til at restituere mellem træningen.

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Landshold, Træning | Skriv en kommentar