Online HTM kursus

 

I begyndelsen af marts fik jeg en messenger besked fra Marianne, der bor i Norge. Hun lever af at træne hunde, optræde med dem og undervise. I tillæg til hendes fysiske træning, har hun også en web shop med en masse online kurser og hun spurgte mig om ikke jeg kunne tænke mig, at lave et heelwork kursus til hende.

Jeg har stor erfaring med og glæde af at undervise face to face, men havde egentlig ikke tænke over, at ville lave noget online. Men umiddelbart lød det interessant og jeg kan godt lide at undervise og formidle budskabet om, at hundetræning først og fremmest skal være sjovt, så hvorfor ikke?!

Jeg sagde ja, lavede en lektions-plan, som jeg sendte til Norge og fik godkendt og derefter gik jeg i gang.

De første lektioner lavede jeg med mine egne to hunde; Biscuit på 15 og Gollum på 5 år. Det var vigtigt for mig, både at have en stor og en lille hund med og en gammel og en ung, for et af budskaberne med kurset er, at heelwork træning kan være sjovt for alle hunde uanset størrelse, race eller alder.

Da jeg skulle i gang med den 3. lektion kom Gollum til skade i vild leg med sin søster Ex-it og måtte holdes i ro i 5-6 uger, så for at arbejdet med kurset ikke skulle gå helt i stå, så måtte jeg i byen og låne hunde. Helle stillede velvilligt op, så Ex-it, Jazz og Doggie blev brugt i de næste to film. Jeg er super glad for, at Helle gad stille op til opgaven og hjælpe mig videre.

Og da 5. og sidste lektion skulle redigeres, var Gollum i bedring og kunne igen bidrage lidt. Det er trods alt lettest at illustrere sin træning med egne hunde. Det er jo dem, der er trænet præcis efter de metoder, som jeg gerne ville beskrive.

Efter ca. 6 uger, var jeg klar med et 5 lektioners seminar, som jeg kunne sende til Norge. Derefter tog Marianne over og fik lagt det hele online. Undervejs i dette arbejde var jeg involveret i forhold til at bekrive kursusindholdet og tankerne bag kurset. Og det blev også hurtigt klart, at der skulle bruges en kort trailer, så eventuelle interesserede kunne se lidt mere omkring indhold og hvordan sådan et online kursus fungerer.

I løbet af et døgns tid var det hele klar og Marianne kunne uploade kurset til https://englishbissevov.simplerosites.com/htm-with-emmy

Når man køber adgang til kurset, så har man adgang i et år. Dvs. at man kan gå tilbage til de 5. lektioner så ofte som man ønsker og se eller gense sekvenser, der omhandler det, som man arbejder med netop nu.

Kurset er bygget op, så man gradvist bygger mere og mere på sin heelwork og man leger rigtig mange færdigheder ind. Man starter med at skabe sit drømmebillede af, hvordan man forestiller sig at ens perfekte heelwork skal se ud. Derefter bygger man drømmepositionen op med egen hund. Næste skridt er, at bevare denne drømmeposition i vendinger og retningsskift. så arbejder man på at bevare den, når der virkelig kommer bevægelse på og i de sidste lektioner arbejder vi med flere positioner og en hel masse lege, der kan gøre heelwork sjovt for hund og ejer.

Min filosofi er, at heelwork skal være den sjoveste leg hunden kender – sådan er det for Gollum og jeg og sådan vil jeg gerne have, at det skal blive for deltagerne på online kurset.

Udgivet i Undervisning, Video | Skriv en kommentar

Crufts 2020

20200307_1325082

Jeg har været længe om at skrive om mine oplevelser på Crufts i år. Delvist fordi Corona travleheden satte ind næsten øjeblikkeligt efter at jeg ankom til Danmark. Jeg  arbejder med svage og udsatte borgere, i det der betragtes som en kritisk stilling, så da resten af Danmark gik i dvale, så fik jeg mere travlt end nogensinde.
-Men min tøven er nok hovedsageligt fordi jeg ikke har haft lyst til at tænke på eller tale om den tur, der sluttede så fatalt. Samtidigt, så ved jeg nu, at denne tur rummer mine sidste glade oplevelser med Hero. Mit sidste eventyr med en hund, der har været unik lige fra, han kom til Danmark som 8 ugers hvalp. Jeg har muligvis ikke lyst til at tale om det lige nu… men om et par år vil jeg have lyst til at se tilbage på det og mindes og huske. Og til den tid vil jeg være glad for, at jeg trods mine følelser lige nu, fik skrevet det ned.

For lige nu drukner hele oplevelsen i en tåge af sorg og vantro – men jeg prøver at skille det ad, så jeg får de gode minder pillet ud og gemt i mit hjerte.

Egentlig burde jeg måske have taget starten på turen som et tegn og være blevet hjemme – men som udgangspunkt tror jeg jo ikke på tegn og varsler, så da jeg vågnede mandag morgen med kvalme og ondt i maven, så var jeg mest irriteret over, at have været rask og frisk i over et år og så vågne utilpas lige præcis den morgen.

Jeg pakkede bil – satte en taske ind, vendte mig om og kastede op – satte en ny taske ind – kastede op igen og sådan forsatte det indtil kl . 5, hvor jeg mødtes med Bodil og ret hurtigt erkendte, at hun var nødt til at køre. Jeg kunne ikke.

20200302_0734092

Jeg sov på bænken på færgen i de 45 minutter det tog, at komme fra Rødby til Puttgarden

Som jeg husker rejsen til Holland, så skiftes jeg mellem at sove og brække mig. Jeg havde lorte-poser klar, så når kvalmen overmandede mig, så kunne jeg kaste op i sådan en, binde knude på og så smide den ud af vinduet. Ikke særlig politisk korrekt, men hvad skal man gøre – man kan jo ikke kører i en bil fyldt med bræk-poser.

Vi stoppede ved Vitakraft Outlet ved Bremen og købte godbidder til en god pris. Og da vi kørte derfra, havde jeg det egentlig lidt bedre, så jeg tilbød at køre, så Bodil kunne få en pause. Det skulle jeg ikke have gjort. Jeg holdt ca. 1 time – derefter måtte jeg stoppe og bytte plads igen – fuldstændig udmattet og klar til en ny bræk-bølge.

Hen på eftermiddagen ankom vi til Hock van Holland og selv om jeg næsten ikke orkede det, så skulle vi ud med hundene. På det tidspunkt havde jeg ikke spist eller drukket hele dagen og jeg var smadret.

20200302_1609262

Men jeg måtte tage mig sammen og komme ud. Vi gik en tur på stranden – ikke så langt som vi plejer, for det var der ikke energi til på min konto. Der var til gengæld massere af energi hos hundene…. især Gollum var fjollet og havde krudt i måsen.

20200302_1604382

Gollum måtte periodevis gå med Bodil – ellers tænkte han kun på at angribe mine fødder

Vi gik ind på en café, hvor jeg tog chancen og bestilte en cola. Jeg drak den uden at blive dårlig. Phew!

20200302_1715082

Border Collierne på Café

Inden gåturen, havde vi sat en række Nose Work kilder op, som vi gik ud og lod hundene finde. Biscuit fik lov til at holde fri og hygge med Bodil – når man er 15 år gammel, har man ikke brug for ekstra aktiviteter på en lang rejse. Men border collierne var begejstrede for at få noget at lave.

20200302_1738362

Gollum

20200302_1740052

Gollum

20200302_1746302

Hero

20200302_1749542

Hero

Efter træningen, gik vi alle sammen ind på en cafe og forsøgte med noget aftensmad. Jeg bestilte kylling med brød og spiste brødet. Men jeg fik drukket mere cola og også et glas mint-the, så væske-balancen blev reguleret og jeg fik det faktisk bedre. Det hjalp også, at jeg kunne holde et par panodil i mig.

20200302_1816152

Dejligt med lidt varme

20200302_1913192

Mint the

20200302_1940122

Biscuit

20200302_1916012

Gollum og Hero

20200302_1910262

Gollum holdt øje med de andre gæster og betjeningen

En sidste lille aftentur og så om bord på færgen.

Jeg sov godt den nat! Hold nu op en start på turen!

Og så vågnede jeg tirsdag morgen og var fuldstændig frisk igen! Ingen kvalme – ingen mavesmerter. Jeg var parat til morgenmad på færgen med æg og pandekager. Kaffen ventede jeg lige lidt med… trods alt!

Traditionen tro luftede vi hunde ved Morrisson’s supermarked. AAAAARRRRRGGGGHHHHHH! Vi tog en Hero ud af bilen, der ikke gik rent! Jeg var ved at blive sindsyg! Han haltede ikke rigtigt, men han trådte heller ikke helt igennem. Jeg satte gang i hele mit engelske netværk i et forsøg på at finde en kiropraktor, der kunne kigge på ham inden Crufts.

Vi fik også handlet lidt ind til de første dage og så satte vi ellers kurs mod Linton og Kennel Littlethorn.

Trafikken i England er altid håbløs. De første 100 km tog 2 timer at køre. Og det blev ikke meget bedre i løbet af de næste 200 km. Men undervejs fik jeg efter flere forsøg, fat i en kiropraktor, der kunne kigge på Hero næste morgen. Det ville kræve 400 km. mere i håbløs engelske trafik næste dag, men sådan måtte det være…. Hvis ikke Hero gik rent, var der ligesom ingen Crufts optræden. Han måtte prioriteres.

20200304_0803042

Vi stoppede i Overseal og gik tur med hundene, så de var luftet, når vi kom frem til Littlethorn. Og da vi med god samvittighed kunne sætte dem tilbage i bilen, kørte vi de sidste 10 km til Linton og en hyggelig eftermiddag sammen med Heros opdrættere, Bob og Alison.

Gåtur i Overseal:

Det er altid en glæde, at møde Bob og Alisons dejlige hunde, men det varmede mit hjerte lidt ekstra, at se Heros mor “Littlethorn Jazz”. 14 år gammel, men i helt faktastisk god form. Hun kunne stadig trave de unge hunde under bordet og hun rejste sig uden tegn på stivhed i kroppen. Hun ældes virkelig med ynde.

Efter aftensmaden tog vi afsked og kørte 20 km tilbage mod Birmingham og Travelodge Tamworth M42, vores hotel. Det lå ved en trafikeret motorvej, men trods det, var der stille og roligt og gode muligheder for at gå tur ved hundene. En sti bag ved hotellet førte ud til en lille landsby med gode sti-systemer. Der var mulighed for indkøb både i supermarkede og flere restauranter. Det var så godt.

20200306_2007302

Biscuit på hotellet

Vi fik pakket ud og spiste aftensmad på værelset – vi var trætte og orkede ikke at gå ud mere den dag.

Onsdag morgen startede vi kl. 6.30 og kørte de 200 km til kiropraktoren, hvor vi skulle være kl. 9. Heros skulder var ‘faldet ned’. Den blev skubbet op igen og Hero var ren-gående. Pyh!

Bodil og jeg fortsatte ca. 1 time til Trentham Gardens, hvor vi mødtes med min veninde Karen. Nåh ja, vi gjorde lige et hurtigt stop ved Pets At Home – selv om man har udsigt til 3 dage på Crufts, skal man jo ikke kimse af en shopping mulighed.

Trentham Gardens er et fedt sted. Der er alle mulige små butikker – der var skam også en dyrehandel og selv om vi lige havde været i Pets At Home, skulle vi da lige ind og kigge.

trentham

Bag alle de små butikker, lå selve haven – en kæmpe stor park, hvor der alle vegne gemte sig små overraskelser i form af kunstfærdigt udskårne træstubbe, små og store elverpiger med mælkebøtter i hænderne og skulpturer af dyr – ræve, rådyr i flugt mv.

Vi gik rundt om parkens sø – en tur, der tog 2 timer. Border Collierne var begejstrede for at få sig rørt. Biscuit syntes, at der var lidt langt og han var træt, da vi kom tilbage til bilen.

Vi fik frokost og sluttede dagen med et stort Garden Center – et gigantisk indkøbscenter, hvor der ud over have-tilbehør og planter også kunne købes alverdens ting til hus og hjem, kort, luksus-øl og gave-artikler. Man kan ikke rigtigt forestille sig  hvad et engelsk garden center er, før man har været i et – det er meget mere end en dansk planteskole eller byggemarked.

Først på aftenen kom vi tilbage til hotellet. Igen spiste vi aftensmad på værelserne – det var nemmere med hundene og fint nok efter en lang dag ude.

20200304_0540342

Biscuit gik tidligt i seng ❤

Torsdag var første dag på Crufts og jeg må indrømme, at Coronaen sad i baghovedet. Jeg havde været ret kæk inden afgang, men kunne godt mærke, at det var grænseoverskridende på en anden måde end ellers, at være så tæt på mange andre mennesker fra hele verden. Der havde været en formodning om, at mange ville blive hjemme i år for at undgå smitte, men det var ikke det indtryk vi fik, da vi var der. Der var lige så mange mennesker som altid – hvilket vil sige 150.000+ personer fra hele verden samlet i et messecenter med begrænset plads i løbet af de 4 dage. Jeg må dog også sige, at vi ret hurtigt vænnede os til tanken og tog det ret roligt. Vi fulgte anbefalingerne med grundig hånd hygiejne og heldigvis så jeg ingen hoste i de 3 dage, hvor jeg var der. Det med at holde en afstand på 2 meter til andre, var fuldstændigt umuligt.

Crufts havde gjort håndhygiejne let og så godt som alle tog lige lidt håndsprit, når de gik forbi standerne, der stod både udendørs og inde i hallerne.

Vi fik os installeret med vores ting i et par ‘bænke’ sammen med akitaerne – der havde vi vores lejr. Biscuit fik et bur at hygge i – han gad ikke alt virkakket mellem boderne, men Gollum kom med ud at shoppe. Hero sad i bilen – han skulle ikke trættes unødigt af at gå rundt på Crufts i flere dage.

20200305_1329322

Vores lejr

20200305_1323132

Vores naboer var smukke Akitaer

20200305_1031352

Gollum

20200305_1300322

Biscuit

Jeg havde på forhånd besluttet mig for nogle ting, som jeg skulle købe på Crufts; tørredækner fra Ruff and Tumble, liner fra min line-pusher gennem mange år og Aviform kosttilskud, der sikre god pleje af hundenes led (de havde 2 poser til 1 poses pris – wooohoooo). Og så faldt jeg over nogle mega lækre køledækner, også til en rigtig god pris i forhold til hvad jeg har set i Danmark.

Der er massere af ting at kigge på, når man går rundt på Crufts!

Vi brugte formiddagen på shopping og ved middagstid var vi klar i Arenaen til at nyde den engelsk freestyle finale.

20200305_1132212

Let the show begin!

Top 3 blev:

DSC_01362

Nicci med Elsa

DSC_01502

Anne med Freckle – mit absolutte favorit program

DSC_00672

Helen med Kara

DSC_01792

Alle 3 placerede ekvipager havde super programmer og gjorde det virkelig godt.

-Alt i alt var det en fin og underholdende finale.

Vi troede nok egentlig, at vi var i humør til at shoppe videre efter freestylen og vi gjorde også en indsats, men i realiteten orkede vi ikke mere.

20200306_1043372

Vi følte os nogenlunde lige så slidt som disse to

Vi erkendte vores nederlag og kørte tilbage til hotellet. Her startede vi med at gå en dejlig tur med hundene…

20200305_1625132

-og da vi kom tilbage, trænede jeg med Hero i en halv times tid.

Og derefter samme procedure som de øvrige dage – afslapning og aftensmad på værelserne. Vi orkede ikke rigtigt, at gå ud og spise.

20200306_2007192

Sådan så vi alle sammen efterhånden ud 🙂

Torsdag aften hyggede Hero og jeg med at åbne held og lykke gaver fra vennerne i Danmark. Tak til jer, der tænkte på os ❤

 

20200305_2057502

Tusind tak for de fine gaver – vi fik også 2 nøgleringe, der ikke nåede med på dette billede.

Gollum hyggede med at makulere papiret, da Hero havde åbnet gaverne. Jeg fandt små stumper af gavepapir i min seng resten af opholdet 😀

Og selvfølgelig så vi Crufts på fjernesynet – hvad skulle vi ellers se 🙂 Der er flere timer med highlights fra Crufts på engelsk TV hver dag – hovedsageligt på Channel 4, men når de holdt pause, tog More 4 over, så man kunne faktisk se Crufts på TV fra vi kom hjem og indtil sengetid.

Fredag morgen stod vi igen tidligt op og gjorde klar til dag 2 på Crufts.

20200306_0721432

Morgenen gik med at gå rundt og kigge på boder. Torsdag havde Bodil og jeg fulgtes ad, men fredag delte vi os op, så vi hver især kunne koncentrere os om præcis de ting, som vi fandt interessante.

20200306_0932182

Gollum og jeg hang ud sammen og hyggede os ❤

Jeg så både Richard Curtis og Ann DeRizzios opvisninger i div. opvisningsringe rundt omkring og så hyggede jeg og hang ud med verdens bedste Gollum ❤

20200306_0929212

Richard Curtis’ opvisning

Hverken Gollum eller jeg holdt ud hele formiddagen. Ca. 1 timer før vi havde aftalt at mødes med Bodil, var vi tilbage ved lejren, som vi denne dag delte med en masse søde Settere.

20200306_1012292

Vi sad overfor den sødeste Irske Setter, der var rimelig frustreret over ikke at kunne komme til at hilse på Biscuit og Gollum. Men det var jo også tarveligt, når de andre fik lov ❤

Ved middagstid stod den på den engelske HTM finale og der var vi naturligvis på plads i Arenaen – denne gang sammen med norske Marianne.

89508239_10220080382335739_6140457667270803456_n

Foto: Marianne Methi

Top 3 i den engelske HTM blev:

DSC_01122

Caroline med Fawkes – et fuldstændigt fantastisk og fejlfrit program

DSC_00822

Lucy med Skiffle

DSC_01282

Pamela med Mack the Knife

DSC_00562

Jeg var lidt overrasket over, at Lucy med Indy ikke endte i top 3 – jeg syntes personligt, at de var oppe blandt de bedste, men det er altid anderledes, når man vurderer som publikum end når man sidder som dommer, så det var formentlig, som det skulle være.

Niveauet i klassen var spredt – de bedste kørte udelukkende på verbale kommandoer og hundene arbejdede selvstændigt og præcist. Andre havde en del hånd-signaler og hånd-targets og uparallele positioner. -Men sådan vil det være, når man udtager landets 10 bedste ekvipager – også i Danmark ville der være forskel på den bedste og den 10. bedste i landet. Glædeligt var det, at alle hunde så glade og trygge ud i ringen – det gjalt faktisk alle 3 HTM konkurrencer på Crufts.

Vi forlod Arenaen og begyndte at pakke sammen. Vi havde set nok og ville gerne have god tid om eftermiddagen til at gå tur og pakke vores ting sammen.

Tilbage på hotellet, tog vi hundene ud på en dejlig solrig gåtur. Det var skønt at være ude i frisk luft og hundene nød det i fulde drag.

Efter gåturen, tog Hero og jeg lige en sidste trænings-session, mens Biscuit holdt Bodil beskæftiget med at nusse ham. Der er jo ingen, der skal kede sig 😉

Og så stod den eller på projekt pakning! Alle vores indkøb skulle have sin plads og pakkenillikerne skulle fordeles, så noget kunne blive i bilen, noget skulle med ind på Crufts og noget skulle vi kunne få fat i på færgen. Det var ikke en let opgave og det tog et par timer.

Da vi var færdige, mødtes Bodil og jeg og læssede ting i bilen. Vi satte også hundene ind og så gik vi faktisk ud og spiste sammen. Dejligt at føle, at der var tid til det efter flere dage med aftensmad på værelserne.

Lørdagen startede meget tidligt.

Hundene skulle luftes, bilen skulle pakkes færdigt, vi skulle checke ud af hotellet og afsted til Crufts, så jeg kunne træne i Arenaen kl. 7.

Hero sad i bilen om formiddagen – han har været i Arenaen så mange gange, at han ikke behøver socialiserer derinde. Han ville få mere ro og hvile i bilen end i hallen. Men Gollum kom med ind og hjalp mig med lige at tilpasse mig ringen og få overblik over hvor mine rekvisitter skulle stå og hvor jeg selv skulle placere mig. Han er måske nok ikke den store freestyle stjerne, men han kan nok til at hjælpe med den slags.

DSC_00092

Efter træningen, havde vi et par timer til at slappe af, hygge med de andre internationale handlere og åbne held og lykke kort og gaver.

20200307_1120592

20200307_1121042

20200307_1121082

20200307_1154532

En times tid før briefing, gik jeg ud til parkeringspladsen med Gollum og Biscuit. De kom i bilen og så kom Hero med ind. Vi brugte den 15 minutters gåtur fra parkeringen til hallen som lufte-mulighed og jeg husker gåturen ind til hallen som et øjeblik, hvor Hero og jeg var lykkelige sammen. Det er et af de sidste glade minder jeg har med ham og det værdsætter jeg virkelig nu. Vi slappede af sammen og nød hinandens selskab.

20200307_1006592

På vej mod NEC og Crufts

20200307_1015482

Hero sprang selv op på bænken, så jeg tog et billede og så løftede jeg ham ned. Vi skulle jo ikke have skader så tæt på vores optræden.

Der var vildt mange mennesker i hallen, men Bodil gik på den ene side af Hero og jeg gik på den anden, så han var skærmet inde mellem os og blev ikke skubbet eller trådt på.

Da vi kom tilbage til bænkene, var det tid til briefing. Der var ikke så meget nyt for mig – jeg havde prøvet det før. Men det giver alligevel altid et sug i maven – det er ved briefingen, at det sådan rigtigt går i gang.

20200307_1142572

Gina Pink holder briefing

Jeg havde start nummer 5, så da konkurrencen gik i gang, tog jeg Hero ud og begyndte at varme op. Der var fart på ham og han var i hopla. Jeg sagde til Karen, der var min hjælper, at jeg håbede, at vi kunne nå at krudte af på de ca. 20 minutter vi havde.

En af udfordringerne på Crufts er, at man afleverer sine rekvisitter ca. 1 – 2 timer før konkurrencen går i gang, så man har ikke adgang til dem i opvarmningen. Det har jeg altid haft det lidt svært med, men jeg forsøgte at have andre løsninger og vi fik en ok opvarmning.

Og så var det tid!

Det var ikke vores livs bedste performance – der kom lidt småfejl og der var lidt lyd på Hero, men der var også rigtig mange fine ting og Hero var vikelig tændt og glad.

Da jeg kom ud af ringen, var jeg lidt skuffet over ikke at have fået vist programmet så fedt, som det kan være… men samtidig var jeg bare så glad for Hero og for det vi havde sammen. Jeg var lige ved at tude over hvor skønt det var, at være sammen med ham. Jeg skridtede af og så satte vi os sammen over ved bænkene. Det virkede ikke fair, bare at sætte ham i bur lige efter, at han havde præsteret så flot for mig. Jeg forlod ham først, da jeg skulle ind til præmieoverrækkelsen – og det er jeg rigtig glad for i dag. Det var vores sidste rolige, intime tid sammen, hvor vi i fred og ro kunne nyde hinandens selskab og hvor vi begge havde det godt.

Top 3 i konkurrencen blev:

DSC_02652

Elke fra Belgien

DSC_02392

Lisa fra Sverige

DSC_02212

Nicci fra England

Jeg så ikke de andre deltagere – enten varmede jeg op eller også hyggede jeg med Hero – men alle virkede glade og tilfredse med deres præstationer. Der var en god stemning.

Efter konkurrencen, pakkede Bodil og jeg straks sammen. Den ene forlygte på min bil var sprunget og jeg ville gerne nå at køre så langt som muligt i dagslys. Karen og Allan hjalp os ud til shuttel-bussen, der kørte os til parkeringspladsen og inden for en times tid var vi klar til afgang.

Hundene fik mad lige inden vi kørte og så afsted mod Harwich.

Turen tog 3 timer og vi holdt ingen pauser. Da vi kom frem, luftede vi hundene. Hero virkede lidt ‘mærkelig’, men ikke umiddelbart syg. Vi satte drengen tilbage i bilen og gik ind for at købe lidt ind til hjemturen og få tisset af.

Da vi kom ud igen var Hero voldsomt urolig i sit bur. Det var han ellers aldrig. Han har altid elsket sin bil og det var det sted, hvor han følte sig mest tryg og tilfreds. Jeg tænkte, at han nok skulle ud, så jeg gjorde klar til igen at lufte ham. På de 15 minutter, hvor vi havde været inden i butikken, var der sket en kæmpe forandring med ham. Han krummede sig sammen i smerte og rullede sig sammen på græsset.

Jeg greb min telefon og googlede *Emergency Vet Harwich*. Der kom et forslag 30 km væk. Jeg ringede til dem og så kørte vi ellers alt hvad remmer og tøj kunne holde.

Vi kom frem til en gammel, slidt klinik og personalet virkede nærmest ligeglad med os. Det var ikke super betryggende. Vi ventede også i et venteværelse sammen med en masse andre hunde – bla. kom der en sort labrador lige hen i hovedet på Hero – jeg måtte trække mig tilbage ind i kattenes venterum og Bodil måtte stille sig i mellem og skærme os.

Vi ventede ret længe, men endelig kom vi til… Dyrlægen spurgte ind til Hero. Desværre gik hun i stå ved, at han havde kastet sin aftensmad op og at han havde været på Crufts. Hun mente, at han nok havde fået en eller anden ‘bug’ på Crufts. Jeg prøvede at forklare hende, at han havde mere ondt en en ‘bug’, men hun gav ham smertestillende og kvalmestillende og så mente hun ikke, at hun kunne gøre mere. Hun kunne ikke mærke noget foruroligende i hans mave, sagde hun. Jeg spurgte endda om hun mente, at han ville overleve natten på færgen, så urolig var jeg. Det så hun ingen grund til, at han ikke skulle… jeg kunne jo give ham en halv panodil, hvis han stadig havde ondt i morgen…. Og så var vi ude på landevejene igen, på vej til Harwich. Jeg skal på det kraftigste fraråde at besøge VetsNow, hvis man får brug for akut dyrlæge i England. De er dyre og ikke særlig kompetente.

Jeg forsøgte at lufte Hero igen tilbage ved færgen, men det gav ikke mening, så Gollum og Biscuit fik en lille tur, så de havde tisset af og så kørte vi om bord. Det var en lang nat, hvor Hero var i bilen og jeg intet kunne gøre andet end at håbe.

Næste morgen, græd jeg at lettelse, da jeg så Hero se nogenlunde ud… faktisk tænkte jeg et øjeblik, at dyrlægen i Harwich måske havde haft ret. Men med det samme vi kom ud af bilen på stranden i Hock van Holland, blev det klart, at der stadig var noget seriøst galt.

Hero var voldsomt forpint og hans slimhinder var næste hvide. Han lignede en hund, der var ved at gå i shock. Og at få fat på en dyrlæge i Holland på en søndag morgen er ikke let. Alle dyrlæger har telefon-svarer på med hollandske beskeder om hvor man skal ringe hen i tilfælde af noget akut. Vi forstod ikke hollandsk.

Hetty, der bor i England, men forstår hollandsk, forsøgte at hjælpe, men det var heller ikke let for hende. Endelig fandt Bodil en hundelufter, der hjalp os med at ringe og efter 1 time eller mere lykkedes det endelig at få en aftale på et dyrehospital i Amsterdam en times kørsel derfra. Afsted med os!

20200308_094940

Følelsen, da vi trådte inde på dyrehospitalet i Amsterdam, var fuldstændigt anderledes end i Harwich. Personalet var venlige, professionelle og effektive. Hero blev straks undersøgt og personalet gav sig tid til at finde ud af hvad han var for en hund. De ville gerne se video fra Crufts, for at se, hvordan han havde haft det dagen før.

De fandt ret hurtigt den brok, der var blevet overset i Harwich og derefter gik de i gang med at behandle og lindre. Ingen tvivl om, at Hero havde virkelig ondt, men han var så sej. Han lå stille og fandt sig i de mest ubehagelig undersøgelser. Jeg var mega stolt af ham.

Der var på et eller andet tidspunkt opstået et brok og (formentlig) under hans Crufts performance, var blæren faldet ud gennem denne brok. Efterhånden som blæren blev fyldt, spærrede den for endetarmsåbningen inde fra, så Hero hverken kunne tisse eller komme af med afføring. Han fik lagt et kateter op, så hans blærer kunne bliver tømt og man kunne næsten se ham slappe af, da smerten fra en overfyldt blære forsvandt. Da blæren blev tømt, lå den ikke mere i vejen og så kunne han også komme af med afføringen. Det gjorde utrolig meget ved hans almen tilstand. Han havde gået 20 timer uden af tisse eller have afføring. Det er smertefuldt.

Dyrlægerne i Amsterdam konsulterede deres chef-kirug for at finde ud af, om det var forsvarligt at lade os rejse hjem eller om vi skulle blive indtil efter en operation. Enden på det blev, at vi kunne køre. Hero fik kateteret sat fast og så skulle jeg tømme det hver 2. timer indtil han kunne blive opreret, så ikke der kom pres på blæren igen. Hero fik smertestillende og penicillin og så var vi på vej.

Kl. 13 startede vi den 700 km langekøretur til Puttgarden. Derefter færgen og så 1½ timer hjem. Vi holdte kun pause, når Hero skulle have tømt blæren hver anden time og ellers kørte vi bare… Undervejs fik jeg ringet både til egen dyrlæge og til Karlslunde Dyrehospital og fik lavet aftale om indlæggelse tidligt næste morgen.

20200308_1802562

Vi var hjemme kl. 23. Kl. 6 næste morgen ringede vækkeuret igen. Og i mellemtiden var jeg oppe hver 2. timer for at tømme Heros blære. Jeg var udmattet.

Kl. 8 blev Hero afleveret på dyrehospitalet. Det var forfærdeligt, at efterlade ham, men dyrlægen var tillidsvækkende, så jeg kørte med en formodning om, at kunne hente Hero samme eftermiddag.

Jeg kørte på arbejde. Jeg havde egentlig ferie, men tænkte, at jeg havde mere brug for fridagen, når Hero kom hjem. Jeg ventede utålmodigt på et opkald fra Karlslunde og endeligt kom det. Det havde været en kompliceret operation, men den var gået godt. Dog ville de gerne beholde Hero indtil næste dag….

Mit hjerte sank! Men sådan måtte det jo være…

Næste morgen tog jeg igen på arbejde…. så jeg kunne holde en fridag, når Hero kom hjem…. I løbet af formiddagen, fik jeg et opkald fra min chef. Crufts blev betragtet som en risikozone i forhold til Covid-19 smitte, så jeg skulle gå hjem og arbejde hjemme fra.

Det gjorde jeg naturligvis. Og kort efter kom der et opkald fra Karlslunde. Hero kunne ikke tisse. Han prøvede, men kunne ikke. De ville gerne operere igen, for at finde ud af hvorfor. Det fik de naturligvis lov til.

Og en time senere var det slut. Heros blære havde været afskåret blodtilførsel i ca. 20 timer fra vi forlod Crufts og indtil vi ankom til dyrehospitalet i Amsterdam. Det var simpelthen for længe – blære-vævet var begyndt at dø. Der var ikke noget at gøre. Var den rigtige diagnose stillet i Harwich, havde vi haft en helt anden situation – så var der kun gået 3 – 4 timer. Det kan man godt overleve. Man kan ikke overleve 20 timer.

Hero fik fred tirsdag formiddag. Jeg fik ikke sagt ordenligt farvel. Jeg rejste til England med en hund i topform og kom hjem uden. Det er surrealistisk og helt forkert. Der er ikke andet at sige til det.

Sov sødt verdens bedste Hero. Gollum, Biscuit og jeg savner dig vanvittigt meget.

20200307_1326022

Udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero, Konkurrence | 1 kommentar

Sig nærmer tiden…

DSC_0017lys

Om en uge, er der afgang mod England og Crufts.

Det har været en hektisk vinter. På mit arbejde er 2 ud af 5 ledere i centeret stoppet i deres stillinger, så lige nu er vi 3 tilbage til 5 personers arbejde. Det kan godt mærkes. Og oven i det, har der været fuld skrue på træningen. Siden NM har vi trænet 6 dage om ugen for at blive klar.

I den sidste måned har træningen været skiftevis fuldt program med fokus på flow og dage, hvor jeg har pillet de enkelte momenter fra hianden og haft fokus på præcision og detaljer.

Rekvisitterne har drillet og hver gang jeg troede, at nu var vi i mål med noget, der fungerede, så gik det op for mig, at der lige var lidt mere, der skulle tilpasses….

Til gengæld er jeg vild med mit kostume! Et mix af gammel (brugt sidst i 2005 ved Danmarks første konkurrence!) og nyt. Min søster og jeg har haft et par kostume-sy-dage her i løbet af vinteren.

Og nu er jeg kommet dertil, hvor jeg bare gerne vil afsted. Jeg er træt af at træne og motiveret for at vise vores nye program frem.

DSC_0017lys

Inden afrejse d. 2.3. har vi dog lige en dansk konkurrence, hvor både Gollum og Hero har debut med nye programmer. Og egentlig glæder jeg mig til at prøve vores nye koreografier af og vise vores nye ideer frem, men jeg kan også godt mærke, at jeg har rigtig svært ved at finde mentalt plads til det. Mit fokus er simpelthen et helt andet sted lige nu. Det føles lidt som om, at stævnet d. 29.2. er i vejen.

DSC_0055lys

Gollum er også i fuld gang med ny koreografi

Jeg har nået det punkt, hvor jeg lige så stille zoomer ud fra hverdags-ting og mister fokus og koncentration i forhold til alt det, der ikke har med Crufts at gøre og mine tanker kredser mere om mere om de ting, der har med Crufts at gøre. Jeg bliver lidt distræt og har ikke overskud til at forholde mig til opgaver, som jeg ellers ikke tænker er specielt krævende. Mit liv er ligesom gået ind i en “før og efter Crufts fase” og alt hvad der overhovedet kan udsættes til efter Crufts bliver sorteret fra.

DSC_0010lys

Ellers har mesterskabs-paranoiaen sat ind. Jeg er panisk bange for at få influenza og jeg vogter over Heros bevægelser som en høg, for at være sikker på, at han ikke har fået en eller anden skade. Jeg tør dårligt lade ham løbe en tur i skoven, af frygt for, at han skal komme noget til. Det er ret forfærdeligt, at have det på den måde, men helt normalt, i tiden op til et mesterskab.

DSC_0015lys

I de sidste par dage, har jeg lejet Stestrup Hallen til min træning, for at have samme underlag og ringstørrelse som ved Crufts. Der sker jo noget med timingen, når man pludselig har større afstand mellem rekvisitterne.

DSC_00092

Vi har endnu en træning tilbage i Stestrup og så håber jeg, at nå 4 x træning i Helle Palms hal.

Og så har Hundeknytteriet lavet den flotteste gave til os! Line og halsbånd til at have på på Crufts! Hvis ikke vi bliver vindere, så er vi i hvert fald klædt på som vindere! Kæmpe tak til Linda og Hundeknytteriet!

87253765_818847158592415_2267698988046090240_n

Om en uge er der afgang… nedtællingen er så meget i gang!

Wish us luck!

DSC_0040lys

Lille Biscuit med Heros rekvisit

 

Udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero, Træning | 3 kommentarer

Live Streaming fra Crufts 2020

crufts 2020

Igen i år vil der være live streaming fra The Arena på Crufts.

Klik her for at komme til Crufts YouTube kanal!

Programmet for aktiviteterne i Areanaen kan findes her!

Der vil være Dog Dancing i Arenaen på flg. tider:

Torsdag d. 5. marts kl. 12.20 dansk tid: Den engelske Freestyle Finale.

Fredag d. 6. marts kl. 13.05 dansk tid: Den engelske HTM Finale.

Lørdag d. 7. marts kl. 13.45 dansk tid: Den Internationale Finale.

Startrækkefølgen for ovenstående konkurrencer kan findes her!

Lørdag sker der desuden en masse andre spændende internationale ting, som man kan følge med i. F.eks. plejer Danmark både at være repræsenteret i den internationale agility og den internationale juniorhandling. Tiderne for disse konkurrencer kan findes her!

Udgivet i England, Hero | Skriv en kommentar

Svensk Mesterskab i TtM, HTM og Freestyle

20200103_070230lys

Kun en lille måned efter Nordisk Mesterskab, satte jeg igen kurs mod Sverige. Jeg var nemlig inviteret til at dømme det svenske mesterskab i Teamwork to Music (6+), HTM og Freestyle.

Da jeg blev inviteret, blev jeg spurgt om jeg ville flyve eller køre til Göteborg. Egentlig ville jeg helst køre, men jeg havde stadig mareridt ved tanken om min køretur gennem snestormen hjem fra Holland sidste år, da jeg havde valgt at køre til Amsterdam for at være dommer ved det hollandske mesterskab, så jeg valgte at flyve. Som vinteren har været i år, havde det garanteret været lettere at køre, men det er jo altid et sats med den skandinaviske vinter.

20200102_150716lys

Så torsdag morgen startede jeg runden med at aflevere hunde. Gollum skulle besøge Bodil og Mille i et par dage og Hero og Biscuit skulle op til Helle. Derefter videre til lufthavnen og så 40 minutter i luften inden jeg ankom til Göteborg.

pagelys

Det var dejligt, at der løbende kom meldinger fra hundepasserne – drengene havde det godt og hyggede sig.

Jeg købte aftensmad på McDonalds og så stod den ellers på afslapning på hotellet – klar til en tidlig start fredag morgen.

Kl. 6.30 mødtes med med My, Pernille og Helen i lobbyen – dem skulle jeg køre med til Svenska Mässan, hvor det svenske mesterskab blev afholdt i store ring på den store internationale hundeudstilling “MyDog”.

Vi ankom til hallen og fandt store ring – ohhh en smuk ring, jeg blev helt misundelig. Den ville være fed at optræde i. Til gengæld var der ikke specielt god plads til at varme op og hundene stod også ret tæt i det rum, hvor de kunne få lidt fred i det travle udstillings-miljø. Der er fordele og ulemper ved at have konkurrecer i Store Ring på de store udstillinger. Typisk er der et større publikum, men ofte der der ikke så gode forhold for hunde og handlere og der er en del mere uro omkring hundene på vej ind og ud af hallen, hvilket de bruger mange ressourcer på.

20200103_070257lys

Dagen bød på 3 Teamwork to Music (6+) programmer og 12 HTM programmer.

Teamwork To Music havde et meget varieret niveau. En handler med to hunde viste hovedsageligt heelwork på begge sider af handler krydret med twist og cirkler og en gruppe viste tricks, hvor hundene forholdt sig til flere forskellige handlere og arbejdede på afstand af handler med flere hunde i gang samtidigt. Jeg synes, at det er svært at sammenligne sværhedsgrad i så forskellige programmer – for måske er almindeligt heelwork, twist og cirkler ikke så svært, men når samme handler gør det med to hunde på en gang? Og den enkelte hund skal fortsætte med at arbejde selv om handlerens fokus er på den anden hund? Det må alt andet lige være lettere for en handler kun at skulle have fokus på én hund ad gangen. Men når den enkelte hund i en gruppe skifter handler flere gange i løbet af et program, så kan det godt være, at hver handler kun har en hund ad gangen, men den hund skifter hele tiden og hunden skifter handler og skal koncetrere sig om en fremmed handler selv om ‘mor’ er i ringen og arbejder med en anden hund tæt på.

Så en kompliceret klasse at dømme, men vinderne blev en gruppe med 4 hunde og 4 handlere, der optrådte til Circle Of Life og de gjorde det rigtig godt.

I HTM var der mange nye hunde, som jeg ikke har set før og en del erfarne handlere med nye hunde på vej op.

Min top 3 bestod af en labrador, en border collie og en puddel, men når de tre dommeres points blev lagt sammen, var det en golden retriever, der vandt bronze.

20200103_104510lys

Ny Svensk Mester: Maria Schelin. Sølv:  Anna Larsson. Bronze: Nina Steinbach

Efter konkurrencen var der tid til at kigge lidt på udstilling og få shoppet lidt gaver til drengene og til hundepasserne. Derefter tilbage på hotellet for at slappe af et par timer inden jeg mødtes med de øvrige dommere til aftensmad.

Lørdag stod den på Freestyle – 13 ekvipager. En del kendte jeg fra de store mesterskaber og jeg havde været sammen med dem få uger før til Nordisk Mesterskab, så det var lidt pudsigt at opdage, at jeg faktisk aldrig rigtig havde set deres programmer før. Man har så travlt til de store internationale konkurrencer, at man ikke rigtigt når at se de andre ekvipager. Så det var en fornøjelse, at få lov til at se dem fra første parket. Sverige har et højt niveau – i begge discipliner, men særligt i freestyle, så det var en stor oplevelse.

20200104_104118lys

Ny svensk mester: Märta Andersson. Sølv: Jonna Smedberg. Bronze: Elisabet Browaldh

Efter konkurrencen havde jeg noget ventetid, hvor jeg kiggede på opvisninger i Store Ring. Der var en rigtig fin lydighedsopvisning – bla. var der en shiba inu, der var svensk lydigheds champion og som arbejdede mega godt. Den var jeg vildt imponeret over. Det er ikke ligefrem en samarbejdende race.

Det svenske politi viste deres tjenstehunde frem og gav en smagsprøve på de forskellige typer opgaver, som de løser:

View this post on Instagram

The Swedish Police @mydog_se

A post shared by Emmy Marie Simonsen (@the_hazyland_boys) on

Og endelig fik jeg lov til at opleve en af Hund Akademiets teaterforestillinger, som jeg har hørt så meget om. 3 af Sveriges landsholdsekvipager – Nina med Moster, Lisa med Kummin og Marie med Aston – er en del af teater truppen og det var sjovt at få lov til at se dem i ringen en gang til. Årets forestilling var Tornerose og skuespillerne var glade, veltrænede hunde, der tydeligvis elskede det de lavede. Så fint at se ❤

Og så gik turen via Göteborg lufthavn mod København…. jeg var også begyndt at få lidt hjemve.

20200104_191146lys

Med dansk jord under fødderne, gik turen først til Lille Skenved og derefter til Lårup og endelig var flokken genforenet. Der er ikke noget bedre end at se drengene igen, når jeg har været væk fra dem ❤

Tusind tak til Bodil og Helle for husly og kærlig omsorg for drengene mens jeg var i Sverige ❤

Udgivet i Dommer | Skriv en kommentar

Nordisk Mesterskab 2019

20191212_095644lys

Grænsen til Sverige – midt på Øresundsbroen

Torsdag morgen på slaget 8, kørte drengene og jeg hjemme fra. Vi kørte op til Helle, hvor mine ting blev flyttet over i hendes bil og sammen satte vi kurs mod nord: Øresundsbroen og Stockholm.

20191212_115449lys

Biscuit i bilen

20191212_130900lys

På vej op gennem Sverige

Køreturen gik let – vi holdt en pause undervejs, hvor vi købte frokost hos Burger King.

20191212_134340lys

-Og ellers kørte vi bare igennem og ankom til hotellet lidt over 4 om eftermiddagen.

Vi fik slæbt vores ting fra bilen ind på værelserne (vi havde ret meget, så vi fyldte det hele i en vogn og kørte det 😀 ), luftet hunde og derefter ½ time på værelserne – jeg brugte tiden til at give hundene mad.

Og så var det tid til at mødes med resten af landsholdet til middag på en restaurant 5 minutters gang fra hotellet.

20191212_183200lys

Jul i Stockholm

Dagen sluttede med en aften-lufte-tur og så ellers afslapning på væreslet med 3 hunde, der var lidt i underskud for opmærksomhed og nærvær. Især Gollum var meget insisterende på at ville hygge ❤

20191213_074338lys

Fredag morgen kunne vi vågne stille og roligt. Jeg skulle mødes med landsholdet til morgenmad kl. 8.30, så vi stod op kl. 7 og gik en morgentur. Hotellet lå i et områder med mange græs-arealer og sti-systemer, så der var rigtig god mulighed for at gå nogle gode ture med hundene.

Hundene slappede af i bilen mens jeg spiste morgenmad, købte ind i det lokale supermarked og pakkede mine ting til at tage med i hallen senere på dagen.

20191213_100833lys

Messe-hallerne lå så tæt på hotellet, at vi kunne se dem fra vores værelses-vinduer.

Kl. 11 mødtes vi med Helle og hendes piger og gik en dejlig tur. Lige hvad vi alle 7 trængte til efter en lang dag i bilen. Især de to banditter, Ex-it og Gollum, havde krudt i måsen og forsøgte den ene gang efter den anden, at lokke Hero med til en spurter. Ikke optimalt, når de alle 3 havde flexi-liner på!

20191213_113019lys

Da vi kom tilbage til hotellet, var der dømt hygge og afslapning i 3 – 4 timer inden der var afgang til hallen.

20191213_130914

Dræberne fra Nibe på Netflix

Gollum var tilfreds med udsigten fra værelset 😀 ❤

Og så blev det tid til afgang. Vi kørte 1½ km og ankom til Stockholmsmässan, hvor Nordisk Winner Show og Nordisk Dog Dancing Mesterskab blev afholdt.

Alle hunde og handlere skulle mødes i messe-hallernes indgangsområde og så ville der være medarbejdere fra Svensk Kennel Klub til at tage imod os. Vi var der alle sammen i god tid…. undtagen et par stykker…. der kom for sent og som vi alle sammen endte med at stå og vente på… Hmmmm….

20191213_160759lys

Alle danskerne var der selvfølgelig til tiden 😉

Endelig kunne vi komme ind til landsholdsområderne og derefter havde vi lidt travlt, for vi havde ca. 30 – 40 minutter til at få os installeret inden det danske hold skulle til dyrlæge-kontrol.

Bure blev slået op og alle kom til rette. Det krævede lidt flytten frem og tilbage, for der var ikke så meget plads til så mange hunde og mennesker. Det virkede lidt uoverskueligt, at skulle skaffe plads til det hele, men da først vi havde fået sat det lidt i system, så fungerede det faktisk fint og vi kunne sagtens være der.

DSC_0029lys

Sonja og Helle gjorde en stor indsats for at få vores flag hængt op.

DSC_0032lys

Jazz, Hero og Gollum side by side ❤

DSC_0074lys

Så fint!

Og så skulle hundene gennem et større dyrlæge tjek. Aldrig er mine hunde blevet tjekket af dyrlæger så mange gange på så kort tid, som ved dette NM. Fredag blev de tjekket ret grundigt. Her fik de et stykke papir på, at de var undersøgt og godkendt til at deltage i NM. Derefter blev de tjekket for hævede lymfe-kirtler, afføring i pelsen bag på (tegn på dårlig mave) og hudproblemer hver gang de kom ind i hallen. Selv når de bare lige havde været ude og tisse, så skulle de tjekkes inden de kom ind igen.

Gollums dyrlæge tjek fredag aften var lidt nerve-pirrende, for han var fjollet og havde kedet sig. Han var i hopla, havde fart under futterne og så er han ikke rigtigt trænet til at vise sig frem i en udstillingsring… Han hoppede som en kanin, da han skulle vise bevægelser. Dyrlægen blev ved med at sige til mig, at han skulle trave. Og jeg blev ved med at svare ham, at det prøvede jeg sandelige også på at få ham til! Efter 5 – 6 forsøg trak han opgivende på skuldrene og sagde “Ok, det bliver nok ikke bedre…” og så fik vi vores dokumentation for, at han var sund og rask nok til at konkurrere. Phew! Måske skal jeg træne lidt trav med ham inden vores næste større mesterskab!

20191213_180237lys

Jazz til dyrlægekontrol

20191213_180215

Efter dyrlæge kontrollen, havde vi et par timer til at hygge og slappe af inden vi skulle træne i ringen. Og hvis der var noget det her hold var gode til, så var det at hygge. Der gik ikke mange sekunder før team-bordet var fyldt med slik og kager! Og der var sørget for adskillige flasker til at skåle i.

DSC_0019lys

Puff! Få sekunder og så var bordet spækket af slik og andet guf!

Vi havde også tid til at udveksle held og lykke gaver. Og sikke nogle flotte gaver. Årets hit var jule-kugler med hundenes navne på og de var så flotte. Jeg er super glad for hvert enkelt af dem. De rummer dejlige minder om en skøn weekend og jeg får verdens smukkeste jule-pyntede hjem i år ❤ Den eneste lille bekymring var tanken om at skulle transportere dem hjem uden at de gik i stykker. Det lykkedes heldigvis – de rejste hjem inde i dino ægget fra Flintstones programmet 😀

DSC_0010lys.JPG

Jeg får verdens smukkeste jule-pyntede hjem i år ❤

I det hele taget var det lidt som juleaften – der var kort og gave-regn. Tusind tak alle samme for de smukke minder og søde tanker.

DSC_0019lys

Hygge i dansker-lejren

DSC_0022lys

Der åbnes gaver

DSC_0021lys

Så fine!

DSC_0015lys

Landsholds-lejrene – Sverige, Norge, Danmark og Finland

Utrolig flotte gaver og kort. Tak til alle, der tænkte på os!

Og lige pludselig var hyggen forbi og travlheden satte ind. Vi skulle træne i ringen. Vi havde 2½ minut pr. hund, men flere af os havde slået os sammen, så vi fik lidt mere tid.

Hero trænede sammen med Sidsel og Wave, så han fik 5 minutter og Gollum trænede sammen med Jazz og Cheri, så de fik 7½ minut i ringen. Sandie tog tid og briefede os løbende om hvor meget tid vi havde tilbage, så vi fik nået alt det vi gerne ville.

DSC_0040lys

Hero og Wave træner

Med Hero var det vigtigt for mig, at få testet underlaget – det viste sig desværre at være ret svært for ham. Det var temmelig glat. Desuden skulle han lige prøve sin fremadsendelse i den retning, som han skulle løbe under konkurrencen. Det gik fint. Og så skulle han lege og have en god oplevelse. Det havde vi 🙂

Med Gollum ville jeg gerne træne indgange. Der hvor Gollum sommetider reagerer er, når han har stået ude bagved sammen med vennerne og så pludselig står midt i en ring, i et helt andet set-up, hvor alle kigger på ham. Så vi trænede at være ude bagved i mørket og så gå ind i lyset og belønne. Derefter testede vi underlaget i hans hurtige vendinger rundt om fanen – han tacklede det noget bedre end Hero. Dejligt. Og endelig legede og hygge vi.

Tiden fløj afsted og jeg havde god træning med begge drenge. Og det var en fornøjelse, at træne i sådan en smuk ring. Hold nu op – Svensk Kennel Klub havde virkelig gjort noget ud af det. Super flotte dekorationer og ringpersonalet var klædt i fede kostumer, der matchede temaet perfekt. Jul på Dickens tid.

Dagen sluttede med en lille velkomst reception i opvarmnings-ringen bag Store Ring. Der var sørget for lidt at skåle i og for en lille snack. Formanden for Svensk Kennel Klub bød velkommen og åbnede mesterskabet officielt.

DSC_0078lys

Åbningstalen

DSC_0076lys

Team Denmark

DSC_0081lys

Team Norge syntes, at der var lidt koldt i hallen 😀

Det var ret sent inden vi kom tilbage til hotellet og hundene skulle lige aftenluftes. Derefter hurtigst muligt i seng – en tidlig start næste morgen.

Kl 5.00 ringede vækkeuret lørdag morgen! Jeg havde fået 3 – 4 timers søvn og var en lille smule træt…

Men op og i gang!

Hundene skulle luftes, de sidste ting skulle pakkes i bilen og så var der morgenmad. Landsholdet mødes kl. 6 for at spise – der var lidt varierende appetit rundt om bordet 😉

Afgang til hallen kl. 6.20.

Fremme ved hallen, skulle vi stå i kø sammen med mange mange mange udstillere, der skulle ind til Nordisk Winner Show. Hero ventede i bilen, men Gollum benyttede muligheden for at flirte med en masse søde piger (og et par enkelte drenge – han er ikke kræsen).

Lørdag morgen havde hvert land 10 minutter til at træne i ringen. Jeg valgte imidlertid at gå ind uden hunde. Efter en lang rejse og mange oplevelser, ville jeg hellere have, at de sparede deres energi. Men jeg gik programmerne igennem uden hund, så jeg var sikker på hvor rekvisitterne og jeg selv skulle places i ringen.

Tiden gik på en gang langsomt og stærkt. Det danske landshold var super gode til at hjælpe hinanden og bakke op om hinanden. Især Annette og Sandie knoklede som bæster for holdet. Kæmpe tak for det!

Første danske hund i ringen var Helle og Gollums mor Jazz. Jeg havde næsten kvalme af nervøsitet på deres og HTM holdets vegne. Jeg stod og så deres performance sammen med Sidsel, der vist havde det nogenlunde lige sådan. Jazz og Helle startede virkelig godt. Deres start sad lige i skabet og de strålede begge to. De klædte virkelig ringen i deres sølv kostume. Sidst i programmet kom der desværre lidt uro i en position, men Helle fik styr på det og de gennemførte i flot stil. Sidsel og jeg var begejstrede. En god start for det danske landshold.

Og jeg var selvføligelig ekstra berørt. At Gollum og hans mor kan være på landsholdet sammen betyder meget for mig. Det var en drøm jeg havde, da Helle og jeg lavede Gollum og Ex-its kuld sammen – at den hvalp jeg fik, kunne stå ved siden af sin fantastiske mor på de store internationale scener.

En norsk, en svensk og en finsk hund i ringen og så var det Sidsel og Shadow vi skulle krydse fingre for. Denne gang nød jeg deres performance sammen med Trine, der var kørt til Sverige for at heppe på landsholdet, og jeg følte mig fysisk dårlig, så nervøs var jeg på holdets og Sidsels vegne. Trine og jeg talte faktisk om hvad der mon var værst, at stå uden for ringen og håbe eller selv at være inde i ringen og kæmpe for holdet. Jeg ved nu, at svaret er helt entydigt – det er langt værre, at stå uden for ringen end selv at få lov til at være på.

Shadow var fantastisk og gik også direkte ind på en 1. plads i konkurrencen. OMG!

Og så skulle jeg til at gøre mig klar. Norge stillede ikke med et fuldt hold, så der var kun en svensk og en finsk ekvipage tilbage før det var min tur.

Jeg tog Gollum ud ca. 10 minutter før han skulle i ringen. Jeg tænkte ikke, at han skulle varmes for meget op, for han havde allerede brugt meget energi på at rejse og opleve.

Louise og Annette fulgte mig over i opvarmningsringen og hjalp mig. Louise sørgede for mine træningsting og vand til Gollum og Annette sørgede for at sætte min rekvisit ind i ringen og lave lyd-check for mig. De var begge to perfekte og det var en fornøjelse, at have deres støtte i opvarmningen og forberedelserne. Jeg skulle simpelthen ikke tænke på noget andet end Gollum og jeg selv.

Jeg varmede kun meget lidt op. Jeg lavede lidt almindeligt venstre side heelwork og Gollum føltes bare perfekt. Så testede jeg vores start. Igen kørte det præcis som det skulle. Og så stoppede jeg og gik over til indgangen. Det tog max. 2 minutter, men det føltes bare helt rigtigt, så jeg ville ikke gøre mere.

Og pludselig var det tid. Jeg havde besluttet på forhånd, at jeg ville lade Gollum kigge rundt i ringen på vej ind, så han havde fået styr på omgivelserne inden vi gik i gang og det fungerede perfekt.

Han kom ind i vores start-pose og jeg signalerede til DJ’en, at jeg gerne ville have musikken startet.

Jeg har ofte ønsket, at folk til konkurrencer kunne se det, som jeg ser til træning. At jeg kunne vise publikum præcis hvor skarpt og fokuseret Gollums heelwork kan være. Det gjorde vi den dag! Gollum var fantastisk og jeg var dybt fokuseret. Jeg huskede at bruge flaget og holdt hovedet koldt hele vejen igennem.

Det var den vildeste oplevelse og det var fantastisk at komme ud til resten af holdet bagefter og fejre. Gollum gik ind på en 2. plads i konkurrencen – lige efter Shadow og på det tidspunkt lå Helle og Jazz også til en mulig finaleplads. Det var for vildt.

Sidste danske hund i ringen var Sidsel og Wave. Igen var nerverne uden på tøjet – vi havde 3 gode resultater med os allerede og NM guldet i holdkonkurrencen var inden for rækkevidde. Vi ville så gerne have det med hjem!

Wave havde en lidt svær start, men kom rigtig godt igen og sluttede med manér! Wooohoooo! Og så var det kun at vente på resultaterne og regne…

Og allerede inden vi selv havde fået lagt tallene sammen, begyndte lykønskningerne at bippe ind på min telefon. Dansk NM Guld var en realitet. Vi F***ing gjorde det, Helle og Sidsel!!!!!!!! Woooohooooo!

Jeg følte mig drænet efter HTM konkurrencen. Vi havde sat os et mål og det var lykkedes. Vi var nordiske mestre i HTM. Og så skulle jeg ryste det hele af mig og gøre klar til at gå i ringen med Hero.

20191214_135423lys

Der var et stort publikum at optræde for

Men adrenalin er et vidunderligt stof og da freestylen startede, var jeg så klar… Vi skulle ind og gi’ den gas!

Sonja og Lemon var første danske ekvipage og de gjorde det godt. De er en super elegant ekvipage. Lemon tog en lille de-tour hen for at kigge efter speakeren, men det var få sekunder og derefter var hun tilbage på sporet og arbejdede virkelig flot. Igen en god start for Danmark.

sonja

Næste dansker var Louise og Cheri. Jeg ville gerne sige noget om deres program, men selv om jeg så det og heppede, så var jeg også noget fraværende. Jeg var begyndt at zoome ind på Hero og jeg og lukke mig ind i min boble.

cheri

-For næste hund var Hero. Vi havde god opvarmning og jeg havde en god følelse. Det havde jeg dog ikke helt, da vi var inde i ringen. Underlaget fungerede dårligt for Hero. Jeg følte at han skred rundt og det frustrede også ham, at han ikke stod godt fast, så der kom lidt frustrations-gøen. Da jeg kom ud af ringen, blev jeg til min overraskelse mødt af et glædestrålende dansk landshold, der syntes at vi havde gjort det virkelig godt og på vej ned mod lejren, kom også flere af de øvrige deltagere og lykønskede mig med en flot performance og et fedt program. Min frygt for, at Hero skulle skride på underlaget, har åbenbart fyldt så meget, at jeg ikke rigtigt kunne nyde resten. Men det var gået godt, for vi gik ind på en foreløbig 2. plads. -Meeen et par af nordens top ekvipager havde stadig ikke konkurreret.

Det lå dog ret hurtigt klart, at begge mine hunde ville få en finaleplads, så jeg valgte at sætte dem i bilen, hvor der var mere ro til at slappe af end i en travl udstillingshal. Derfor gik jeg glip af Louise og Billies optræden – men som Louise sagde… så havde jeg jo set deres program før 😀

billie

Og begge mine drenge fik en finaleplads – de gik ud af 1. runde på hver sin 4. plads! Der ud over kom også Sidsel i finalen med Shadow og Wave, der lå på henholdsvis en 2. og en 5. plads efter 1. runde.

HTM resultaterne fra den indledende runde:

HTM indled 1-vert

Og i Freestyle blev resultatet:

FS indled 1-vert

Der var lidt ventetid mens der blev lagt sammen og regnet og så var der præmie-overrækkelse inde i ringen.

DSC_0293lys

Yeah – Go Denmark!

DSC_0302lys

Det danske landshold i ringen.

Det var en fed oplevelse, at modtage NM Guld sammen med Helle og Sidsel og vores fantastiske hunde. Kæmpe tak til jer begge for at I var med til at give mig den oplevelse! Det var så stort at stå der sammen med jer! Jeg blev mega rørt da national-melodien blev spillet. Det var et stort øjeblik.

DSC_0310lys

HTM holdet ved præmieoverrækkelsen

Til gengæld var jeg lidt skuffet over, at Freestyle landsholdet blev nr. 4. Da jeg så Sonja og Cheri optræde tænkte jeg faktisk, at vi ville komme længere op. Jeg syntes, at vi alle 3 gjorde det godt. Men det må man tage med. Og vi tog det med oprejst pande og fik en interessant snak om hvordan nisser formerer sig. Kort fortalt, så er hunnerne store og røde og hannerne små og sorte og de avler som kaniner, så hvis man har en sort og en rød nisse på værelset uden opsyn, så kan man riskerer, at der er virkelig mange nisser, når man kommer tilbage. Man skulle nok have været der, men inspirationen kom fra præmierne ved NM, der var nisser i forskellige størrelser og farver.

Efter præmie-overrækkelsen var der en lille fejring af vinderne i opvarmningsringen og her var også lodtrækning om start-rækkefølgen i finalen.

20191214_131815lys

Bobler og lækkert mad til af fejre NM for hold.

20191214_133807lys

Lodtrækning for rækkefølgen til finalen. Desværre skulle Sidsel og jeg starte lige efter hinanden i HTM finalen.

Da vi var færdige med konkurrecen, ville jeg egentlig ud og shoppe lidt, men Helle ville hellere tilbage til hotellet og selv om hun var ok med, at jeg shoppede, så var der ret mange mennesker i hallen og Biscuit, som jeg havde taget med rundt, blev skubbet og mast, så jeg opgav også og pakkede sammen, så vi kunne køre hjem.

20191214_141248lys

Biscuit

Da vi kom tilbage til hotellet gik jeg en tur med hundene.

20191214_150136lys

Tusmørke-tur

20191214_150502lys

Hotellet i baggrunden

Et par timers afslapning på værelset inden vi skulle ud og spise sammen med holdet og supportere. Og så hjem og tidligt i seng!

DSC_0004lys

Sådan ser en træt nykåret nordisk mester ud – sammen med sin præmie-nisse 😀

DSC_0011lys

Og selv om freestyle holdet ikke blev nordiske mestre i denne omgang, så så Hero nogenlunde lige så flad ud.

Søndag morgen var lidt uoverskuelig. Bilen skulle pakkes, så vi kunne checke ud af hotellet, men alle de ting, som jeg skulle bruge i finalen skulle stadig kunne komme ud og med i hallen. Vækkeuret ringede kl. 4.30, så jeg kunne nå det hele og være klar til morgenmad kl. 6.

Afgang mod hallen kl. 6.20.

Helle var en kæmpe hjælp på vejen ind gennem udstillings-kaoset med 2 hunde og mine ting. Hun passede på mine ting, mens jeg gik tur med hundene i ventetiden indtil dørene til hallen blev åbnet og hun hjalp mig ind med Gollum, så jeg kun skulle koncentrere mig om Hero.

Der var 4 minutters træning i ringen pr. finale-ekvipage. Jeg tog mine 2 x 4 minutter uden hund. De skulle spare deres energi til når dommerne kiggede på dem. Ingen grund til at spilde den på en tom hal 😀

Dagens første højdepunkt var Annette og Neos Hvide Hund performance. De gjorde en god figur i ringen – en fin start på finalen.

DSC_0058lys

Gollum lå som nævnt nr. 4 inden finalen – men kun 0,2 points bag nr. 3. Og som Helle udtrykte det: “Det skal du ikke finde dig i!” Så det gjorde jeg ikke 😀

Gollum var lidt vel frisk, da jeg varmede op – lidt mere krudt i poterne end jeg havde regnet med, så jeg troede faktisk, at jeg havde fejl-beregnet opvarmningstiden.

Men da vi kom i ringen, føltes det helt perfekt! Jeg vidste, at jeg med en 4. plads fra 1. runde havde alt at vinde og intet at tabe. Om man bliver nr. 4. eller 7 er måske ikke så vigtigt, men forskellen på en 4. plads og en podie-plads er stor. Så jeg gik all in. Jeg tvang mig selv til at holde øjenkontakt med publikum og dommere og til at stole fuldstændigt på at Gollum ville gøre sit, hvis jeg gjorde mit. Og det gjorde han. Han var hvor han skulle være – hele tiden. Jeg formåede at holde fokus selv efter at vi havde lavet det sidste skift og bare skulle lige ned mod dommerne for at afslutte. Ikke noget med at miste koncentrationen før sidste tone af musikken var rindet ud.

Da jeg så videoen fra finalen, kunne jeg ligefrem se, hvad der foregik inde i mig…. Da musikken slutter, tager jeg en stor vejrtrækning – et lettelsens suk og så spreder der sig et smil på mit ansigt. Vi gjorde det! Vi gennemførte to fede programmer på to dage! Sådan Gollum!

Igen blev jeg mødt af et jublende landshold uden for ringen – tak for det. Det var fantastisk at have nogen at juble med!

Sidsel og Wave sparkede også r** i finalen. De var fantastiske. Shadow så jeg desværre ikke, for hun var inden lige før mig.

resultaterne fra finalen blev holdt hemmelige, så der var ikke andet at gøre end at vente og krydse fingre.

Tiden inden Heros optræden føltes virkelig lang. Jeg var rastløs og ville bare gerne have det overstået. Med Hero var der 2 points op til nr. 3, så det var ikke realistisk, at vi kunne forbedre vores placering. Jeg skulle ind og nyde at optræde og vise vores program, så jeg var ikke nervøs. Jeg glædede mig – men ikke på en konkurrence-agtig måde. Mere som om, at jeg skulle ind og lave en opvisning i et fedt set-up med et stort publikum. Jeg kunne joke med mine to hjælpere og selv grine mest af mine vittigheder. Det er jo en god forudsætning for en fin performance 😀

Og den tilgang virkede perfekt for Hero. Han havde vænnet sig til underlaget og min afslappende attitude smittede af på ham. Han gjorde det super godt og vi smilte os begge to gennem vores allersidste Flintstones!

Jeg var super tilfreds, da jeg kom ud. Fed afslutning på NM!

I ventetiden før præmieoverrækkelsen, fik jeg pakket mine ting sammen og klædt om. Hero gider ikke præmie-overrækkelser – han vil hellere slappe af i sit bur. Gollum derimod er en lille social abekat og han vil gerne med til fest og ballade. Så Gollum fik sit dannebrogs-dækken på og var klar!

20191215_123011lys

Der var fed stemning, da vi kom i ringen – landsholdene fra de 4 lande var glade og festede sammen.

DSC_0166lys

Det bedste danske landshold – det var et fedt hold at rejse med.

HTM resultaterne kom først. De startede nede fra. De første placeringer var fordelt efter de indledende runder. Fra placering 7 og op blev det spændende. Og alligevel havde jeg nok en følelse af, at der sjældent sker den store rokering i finalen, så jeg var egentlig klar til at få en 4. plads og håbede på at jeg i hvert fald ikke var rykket ned i rækkerne.

Og det var jeg ikke! Nr. 4 blev kaldt op – det var ikke Gollum. Jeg hørte faktisk ikke nr. 3 blive kaldt op. Jeg hørte til gengæld et skrig fra Sonja og Helle og da jeg betuttet vendte mig om og sagde “Hvad?” skreg Sonja – “Det var Anna med Flynn!”. Og før jeg havde nået at fordøje den oplysning, blev Emmy og Gollum kaldt op som NM Sølv vindere.

DSC_0174lys

Sådan ser man ud få sekunder efter, at det er gået op for én, at ens lille hunde-baby pludselig både er på NM Guld holdet og også har vundet individuelt sølv.

DSC_0175lys

På vej hen for at takke dommerne og modtage præmierne

DSC_0181lys

På rigtig mange af billederne fra NM præmieoverrækkelsen står jeg med et stort smil om hele hovedet.

DSC_0188lys

Men der er også ret mange, hvor jeg er lige ved at græde. Et sært misk-mask af følelser og jeg får stadig tårer i øjnene, når jeg ser billedet og genføler følelsen.

Da resultaterne blev offentliggjort, kunne jeg se, at Gollum var på en delt 1. plads i finale-runden og sammenlagt altså nr. 2 over de to dage.

Resultaterne fra søndagens finale:

HTM finale

DSC_0194lys

HTM Guld gik til Sanna med Rin fra Finland, Sølv til Gollum og Bronze til Anna med Flynn fra Sverige.

20191217_134906

I freestylen blev Hero nr. 5. sammenlagt og også nr. 5 i dagens runde. Svenske Lisa med Kummin tog et kæmpe spring efter en flot finale performance og sprang forbi os og direkte ind på en 4. plads. Det skubbede os en plads ned. Det kan jeg godt leve med – det er en super dygtig ekvipage og ingen skam at bliver slået af dem.

DSC_0200lys

Også tak til dommerne for Heros fine placering

20191217_134947

Æresrunde – her løb Gollum med en bold i munden hele vejen rundt og havde en fest.

DSC_0208lys

Bolden var en, som vi fik af Mor Jazz lige inden vi gik ind i finale-ringen sammen med en rørende held og lykke hilsen. Og den bragte helt sikkert held ❤

Da det hele var overstået, skulle Gollum selvfølgelig foreviges sammen med sine præmier.

Som Helle sagde inden vi tog afsted: “Svenskerne har altid nogen fede præmier” og det havde hun ret i. Vi slæbte ud med gaver og præmier. Især pokalen var mega flot. Vi havde vundet en om lørdagen, som holdet skulle dele. Helle ønskede ikke at få den, men både Sidsel og jeg ville gerne have den, så vi lavede en aftale om, at hvis en af os vandt en individuel pokal, så skulle den anden have hold pokalen. Da Gollum vandt sin egen, fik Sidsel hold-pokalen med hjem.

Måns Engelbrektsson5

Foto: Måns Engelbrektsson/SKK

Og pokalen skulle selvfølgelig med på billederne sammen med de andre præmier…

DSC_0218lysDSC_0235lys

Og det gik så fint – lige indtil vi var færdige med at tage billeder og Gollum rejste sig. Han fik væltet pokalen og hovedet knækkede af! Aaaaarrrrrgggghhhhhh! Heldigvis kunne de limes på igen uden at det kom til at kunne ses. Phew! Men altså – der bliver ikke taget flere billeder med Gollum og pokal!

DSC_0004lys

Ud over denne fine samling præmier, fik Gollum også en 4 kilo Olivers foder og en pink line og glimmer halsbånd, som han gav til Mille, da vi var ude og gå tur. Halsbåndet var for lille og lidt for pink til en hanhund 😀

DSC_0007lys

Heros præmie-høst. Han fik også 4 kilo foder.

Og så skulle der pakkes bil. OMG! Der var ikke en kubik-millimeter tilbage, som man kunne presse noget ind på, da alle vores ting var kommet i Berlingoen.

20191215_132905lys

Læs på, på vej ned til bilen!

Vi kørte ca. 1½ time i dagslys og derefter blev der mørkt. Mørke og regn eller slud hele vejen til Danmark!

Vi stoppede en gang ved Burger King efter aftensmad og ellers kørte Helle 800 km i mørkt og dårligt føre i et stræk! Det er mega sejt!

I Stockholm var vejret fint… i Sydsverige og i Danmark, var der åbenbart stormvejr…. Vi blev noget overraskede, da det gik op for os, at broen var lukket…. Vi fulgte udviklingen og den skiftevis åbnede og lukkede… da vi kom frem var den imidlertid åben – med mindre man havde et vindfølsomt køretøj og det havde vi ikke, så vi kom godt over!

Til gengæld var vi lige ved at græde, da trafikken stod helt stille på broen mellem Amager og Sjælland! Vi ville bare så gerne hjem!

20191215_211905lys

Kl. tæt på 22 landede vi i Lille Skensved, hvor vi turbo-om-pakkede biler og jeg forsatte mod Sorø. Jeg var hjemme nærmest på slaget 23!

Tak til Svensk Kennel Klub for et super NM. Og endnu større tak til verdens bedste landshold og verdens bedste supportere! Og en kæmpe tak til alle jer, der har skrevet søde hilsner til mig. Jeg er så glad og stolt.

Den største tak går dog til Helle og mor Jazz, der gjorde Gollum – og dermed års eventyr – muligt. I er de bedste ❤

 

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Konkurrence, Landshold, Uncategorized | 1 kommentar

En masse aktiviteter

DSC_0239lys

Gollum ved DM

Der er sket en masse siden jeg sidst var på bloggen. Lidt for meget faktisk…. Når hundearbejdet skal kombineres med et fuldstidsarbejde – og sommetider mere end fuld tid, så kan det godt føles lidt uoverskueligt.

Først var der DM.

Hero er i gang med at lave nyt program, som skal være klar til marts 2020, så jeg havde sagt nej tak til hans DM plads. Han skal i forvejen genopfriske sit Flintstones program til NM i december. Jeg kan ikke tage tid fra det nye program mere end en gang i løbet af vinteren, så når vi ikke at blive klar.

DSC_0244lys

Gollum ved DM

Gollum var imidlertid tilmeldt DM og han havde været super skarp i dagene op til konkurrencen. På selve dagen kom der desværre en lille misforståelse i starten af programmet og en lidt mere tydelig misforståelse i slutningen. Bortset fra det, var han virkelig skarp i sine positioner. Det kan jeg glæde mig over i dag, men på selve dagen fyldte de to fejl mere. Det rakte til en bronze medalje og det glæder jeg mig over  🙂

DSC_0869lys

DM Bronze i HTM 3

Dagen efter DM, var der landsholdstræning for NM og VM landsholdet og set i bagklogskabets klare lys, ville jeg ønske, at jeg havde sagt nej tak til at deltage der.
For det første, var jeg ikke særlig oplagt til en lang dag i en træningshal lige ovenpå en lang dag i en stævnehal.
For det andet, så var VM landsholdet tæt på afgang til Stuttgart. Jeg havde ikke økonomi til både Crufts, NM og VM og da jeg har dårlige erfaringer med den ene VM dommer, var det let at beslutte, at det var dette mesterskab, der skulle vælges fra. Men det betød, at jeg var et helt andet sted både mentalt og træningsmæssigt end dem, der var på vej mod Tyskland. Uanset for meget de inviterede mig ind, så følte jeg mig som det 3. hjul – især da der blev holdt VM møde midt på dagen og jeg egentlig bare gik og kedede mig mens de talte rejseplaner.
Når det er sagt, så havde jeg super god træning med begge hunde og det var jo reelt også hyggeligt at være sammen med de andre. Men en lidt ambivalent følelse.

DSC_0153lys

Gollum

DSC_0073lys

Hero

DSC_0124lys

Og Biscuit var selvfølgelig også med til landsholdstræning – og han hyggede med Sidsels Bylgja

Og det var det egentlig også ved næste landsholdstræning 5 dage senere. Min erfaring fra dette år er, at man ikke skal slå landsholdstræning sammen, med mindre det er samme hold, der skal afsted til begge mesterskaber. Jeg kan ikke rigtigt sætte ord på, hvad problemet er, men det fungerede ikke for mig. Når alle bortset fra en, står foran en kæmpe fælles oplevelse, så er det umuligt ikke at føle sig udenfor, også selv om alle er indbydende og lægger op til, at der skal være sammenhold. Det er ikke en kritik af VM landsholdet. Det var bare sådan det var.

Men igen arbejdede hundene fint og især Gollum fik trænet igennem. Han fik ekstra træningstid, fordi der var tid tilbage, da alle havde trænet.

DSC_0028lys

De sidste uger har også budt på rigtig fede træningsoplevelser.

I sidste weekend mødtes Helle og jeg i Stestrup Hallen og vi havde god træning.

Hero lavede Flintstones for første gang i flere måneder og jeg var overrasket over, hvor let han havde ved det. Jeg var lidt udfordret i forhold til at huske præcis, hvordan jeg skal bevæge mig, men Hero var super!

Og det var fedt at lave Gollums program i en stor hal – begge hunde lavede deres programmer 2 gange med massere af belønning undervejs. Det var så godt.

Og da vi havde trænet, sørgede Helle for dejlig frokost til os. Ren hygge.

DSC_0041lys

Helle med Gollum og Ex-it

Helle og jeg har også mødtes hjemme hos Helle for at træne. Og den ene dag fejrede vi også Årets Hund placeringerne i Border Collie Klubben. Helle havde haft en træningsrunde ved Border Collie Klubbens sidste konkurrence i 2019 og hun havde fået vores rosetter med hjem. Det er jo ingen sag, når man kan vinde kæmpe rosetter uden overhovedet at stille op ved konkurrencen 😀

2 (1)

Jazz – Årets Hund nr. 2. i HTM3. Hero – Årets Hund i FS3. Gollum – Årets Hund nr. 3 i HTM3

Nu har der været lidt mere ro på i en uges tid og jeg nyder hundearbejdet lidt mere igen. Der skal ikke så meget pusterum til, før gejsten kommer tilbage, for i bund og grund elsker jeg jo, at være sammen med hundene og arbejde med dem.

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Konkurrence, Landshold, Træning | Skriv en kommentar