En uge efter Crufts

DSC_0042lys

Det er nu en uge siden, at vi kom hjem fra Crufts og vi er ved at have sovet ud 🙂

I begyndelsen af ugen, havde vi nogle dage, hvor vi ikke lavede andet end at gå ture. Vi var trætte, mættede af oplevelser og trængte bare til at slappe af, men sidst på ugen, begyndte motivationen for at træne lidt lige så stille at vende tilbage.

DSC_0026lys

Regnvåd gåtur på Trelleborg

Fredag efter arbejde kørte vi til Slagelse. Vi gik en regnvåd tur ved Trelleborg Vikingborg og bagefter lavede hvert hund et par Nose Work søg i den rekonstruerede vikingelandsby. 2 søg med hver hund – 3 kilder i hver.

Biscuit og Hero søgte med godbidder på kilderne og Gollum søgte efter ren duft. Alle 3 arbejdede virkelig fint på trods af, at regnen silede ned.

DSC_0033lys

Drengene venter utålmodigt på at jeg er færdig med at sætte kilderne ud, så de kan komme i gang med at søge…

DSC_0042lys

Fundet!

DSC_0095lys

På jagt efter kilden udenfor vikingehuset

DSC_0065lys

Gollum tjekker huggeblokken

DSC_0111lys

Fundet!

DSC_0069lys

Er der noget dernede, Hero?

DSC_0079lys

Hero tjekker stråtaget

Vi var våde og mudrede da vi var færdige, men vi havde nydt træningen sammen.


Lørdag vågnede vi til noget bedre vejr og hundene var i hopla. Så meget i hopla, at jeg startede tidligere end forventet – hundene var rastløse og ved at drive mig til vanvid – og gik en tur i Kærehave Skov inden vi mødtes med Helle for at træne.

Nøjagtigt en uge efter Crufts, var vi klar på træningsbanen igen. Og vejret var skønt, så vi trænede udenfor.

Hero gik sin koreografi igennem med en masse belønning og leg. Han virkede glad og veltilpas.

DSC_0005lys

Hero fik en ny bold i Crufts-gave og den er han virkelig glad for. 

DSC_0032lys

En glad fyr ❤

Der er et par småting, som jeg godt kunne tænke mig, at rette til i min koreografi. Dem talte jeg med Helle om og begyndte at træne på.

Gollum har været ‘syltet’ lidt i ugerne op til Crufts, men lørdag gik vi i gang igen og han havde tydeligvis ikke taget skade af den lille pause. Han arbejdede så fint og var begejstret over at være i gang igen.

Og så hyggede han med lidt lydigheds-spring – bare for sjov!

DSC_0153lys

Gollum

Biscuit overvågede træningen og sikrede sig, at border collierne gjorde det ordenligt og i pauserne søgte han en masse godbidder i græsset.

DSC_0098lys

Biscuit og Jazz på jagt efter godbidder i græsset

DSC_0064lys

Helles Jazz

DSC_0126lys

Og Ex-it

Gollum og Ex-it fik hver sin nye og special-lavede apportbuk, som jeg havde købt med hjem fra Crufts til dem. Gollum elsker at apportere og Ex-it, der laver lydighed, må selvføligelig have en personlig apportbuk lavet præcis til hende.

DSC_0108lys

Billeder på den ene side af apportbukkene

DSC_0122lys

Og navn på den anden 🙂

Gollum og Ex-it var i øvrigt super glade for at se hinanden. De har ikke set hinanden i ca. 14 dage og før da var det koldt og mørkt, så vi trænede mest indendørs uden mulighed for, at de kunne løbe og lege så meget.

De var lykkelige for endelig at kunne løbe sammen igen og de var så fjollede. Og Helle og jeg kunne slet ikke få nok at af se på dem og nyde deres glæde.


 

Søndag morgen startede vi med en gåtur på den gamle golfbane i Sorø og derefter kørte vi i Niløse Hallen.

Hero arbejdede på de ændringer i koreografien, som jeg har besluttet at gå videre med.

Gollum gik hele sin koreografi igennem med belønninger og godbidder undervejs.

DSC_0048lys

Gollum

Og Biscuit hyggede med en stor bold.

DSC_0053lys

Biscuit

Og alle 3 hunde lavede 2 Nose Work søg med 2 kilder i hver. Hero havde godbidder på alle kilder, Biscuit havde godbidder på kilderne i det ene søg og ikke i det andet og Gollum søgte på ren duft.

DSC_0033lys

Gollum

DSC_0030lys

Biscuit

DSC_0021lys

Hero

Super fin træning med alle 3 hunde. Vi nyder at være igang igen 🙂

 

Reklamer
Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Træning | Skriv en kommentar

Crufts 2019

DSC_0095lys

Tirsdag d. 5.3.19

Jeg hentede Bodils bagage allerede mandag, så bilen var pakket og klar tirsdag morgen kl. 5, hvor der var afgang først mod Rødby, derefter Hoek van Holland og endelig National Exhibition Center og Crufts.

20190304_152908-horz2lys

Bodil var min kollega indtil september sidste år, hvor hun gik på efterløn. Hun har før været med mig på Crufts og vi aftale i efteråret sidste år, at hun skulle med igen i år. Jeg er dog ikke sikker på andet end, at hun havde fortrudt lidt, da det gik op for hende, hvor tidligt vi skulle afsted 😉

Turen mod Rødby gik hurtigt og uden problemer… Bortset fra en lille misforståelse, hvor Bodil talte meget om de søsygepiller, som hun gerne ville have inden færgen og jeg blev ved med at svare, at det jo ikke nødvendigvis blæste lige så meget i Holland som i Danmark. Først da vi nærmest holdt ved færgen i Rødby, gik det op for mig, at det var den færge hun var bekymret for og ikke natfærgen fra Holland til England. Ups! Jeg havde slet ikke overvejet, at man kunne blive søsyg på Rødby – Puttgarten overfarten, men det kan Bodil åbenbart godt. Hovsa! Undskyld! 😀

Bortset fra en del vejarbejde, var turen ned gennem Tyskland meget fin. Vi stoppede ved Vitakraft Outlet Store og gik Shop Amok i godbidder og legetøj.

20190305_110227lys

Vitakraft dyrene og Hazyland drengene

20190305_110812lys

Vitakraft Outlet Store

Og så stoppede vi 200 km fra færgen for at få tanket diesel. Og ellers ankom vi til Hoek van Holland i god tid til en dejlig tur på stranden med hundene inden natten på færgen.

Bodil og jeg fik en kop kaffe på stranden – vi kunne sidde udenfor og drikke den. Skønt.

20190305_161423lys

Gråspurvene holdt os ved selskab mens vi drak kaffe.

Hundene fik mad i bilen og Bodil og jeg fik dejlig pizza på en strand cafe.

20190305_173158lys

20190305_180315lys

Derefter nat-tissede hundene og så kørte vi til færgen.

Det er altid lidt nervepirrende, når hundenes pas skal tjekkes inden vi kører om bord. En lille fejl og så ville vi ikke kunne komme ind i England. Hjemturen ville nok føles lidt lang, hvis man bliver afvist ved grænsen! Men alt var ok og vi kunne køre om bord.

Vi sagde god nat til hundene i bilen og derefter sagde vi god nat til hinanden og gik i seng. Udmattede efter en lang rejsedag.


Onsdag d. 6.3.19

Tidligt op, et hurtigt brusebad i kahytten og derefter mødtes Bodil og jeg til morgenmad. Færgen ankomst planmæssigt til Harwich kl. 6.30 engelsk tid. Vi kørte fra borde og stoppede som sædvanligt ved Morrissons i Harwich, hvor vi luftede hunde, vekslede penge og fik købt ind til morgenmad og frokost mv. under vores ophold.

Jeg fik også shoppet gaver til især nevøerne samt godbidder til hundene.

Og så gik turen mod Linton. Gennem en masse trafik og vejarbejde. Øj, det var en lang tur!

20190306_092858lys

Første stop i Linton, var i parken, hvor hundene blev luftet og derefter trænede vi. Det vigtigste var selvfølgelig Heros program – sidste træning inden Crufts! Og det var heldigvis rigtig god træning. Jeg havde en god følelse i maven, da jeg satte Hero tilbage i bilen.

DSC_0073lys

Klar til træning

DSC_0009lys

Regnvåd træning på en ret mudret bane-

DSC_0032lys

En glad og veloplagt Hero

DSC_0118lys

Og så lige lidt strækøvelser til at slutte af med. Hero var til check hos Rikke Wriedt lige inden afgang, så hendes arbejde skulle holdes godt ved lige undervejs. Hero skulle gerne være fuldstændig i hopla lørdag eftermiddag.

 

Men Gollum og Biscuit var også ved at eksplodere efter ca. 30 timers rejse, så de nød også at få lov til at krudte lidt af.

DSC_0126lys

Gollum – heelwork

DSC_0130lys

Og så lærte Gollum at gå baglæns op ad bakke… det er åbenbart svært 🙂

Biscuit puttede små glædes-hop ind i sin træning ❤

DSC_0150lys

En glad sheltie, der trængte til at krudte af.

DSC_0155lys

Slalom

Efter træningen gik vi lige en tur mere, for at skridte godt af og derefter kørte vi i 5 minutter til Heros opdrættere, Littlethorn Border Collies.

Vi tilbragte en super hyggelig eftermiddag sammen med Bob og Alison. Bob havde lavet lækker mad til os og vi fik selvfølgelig mødt Heros dejlige mor Jazz.

DSC_0170lys

Littlethorn Jazz – Heros mor

Det var sent inden vi kom afsted til hotellet og selv om jeg ikke er bekymret over at køre i England – det har jeg efterhånden gjort så mange gange, at det ikke føles mærkeligt at køre i den forkerte side af vejen – så var det alligevel lidt uhyggeligt, at køre på små smalle veje i regnvejr og buldrende mørke. De modkørende biler føltes som om, at de var meget tæt på.

Men vi kom godt frem 🙂 – fik pakket ud og jeg gik aftentur med hundene langs kanalen – i regn og mudder.

Og endelig kunne vi komme ind og i seng efter endnu en meget lang dag.

20190306_193433lys

Hundene nød at komme ud af bilen og ind på hotellet. Hero rullede og rullede på de bløde tæpper.


Torsdag d. 7.3.19

Torsdag morgen startede vi igen tidligt – søvn er for tøsedrenge 😉

Mudret morgentur langs kanalen og så afgang mod Crufts.

Udkørslen fra vores hotel er virkelig uhyggelig. Der er ingen flette-bane, så man kører direkte fra at holde stille og vente på et hul i trafikken og ind på en 2 sporet dual carrier way, hvor fartgrænsen er 113 km/timen. Bilerne kører lynhurtigt og trafikken er tæt. Det er så grænseoverskridende – især fordi jeg sidder i den forkerte side af bilen efter engelske forhold og derfor har mange blinde vinkler. Jeg kan ikke selv se den trafik, som jeg kører ud i, men må stole fuldstændigt på, at når Bodil siger ‘kør’, så er det faktisk forsvarligt at køre.

Men vi kom godt ud og godt frem til Birmingham, hvor vi også fandt en fin parkeringsplads uden for National Exhibition Center, hvor Crufts afholdes.

Vi luftede hunde – og jeg bemærkede, at Hero havde lidt tynd afføring, så jeg gav ham mælkesyre-bakterier-tabletter og krydsede fingre for, at de ville tage det… Hero blev i bilen for at slappe af og Gollum og Biscuit kom med ind i hallen.

20190307_073943

Bodil med Gollum og Biscuit i bussen

Vi hoppede på en Shuttle Bus og før vi vidste af det, var vi fremme ved Crufts. Vi fandt et sted til vores bure og ting og derefter gik vi Shop Amok! Der er simpelthen ikke den ting, der ikke kan købes på Crufts. 5 store haller fyldt med stande og boder. Jeg tror ikke, at jeg har set det hele endnu. Det er for vildt. Der er mange ting, som vi også kender fra Danmark, men også mange engelske mærker og ting, som jeg ikke har set andre steder. Mange ting er virkelig dyre luksus varer, men der er også en del gode tilbud.

DSC_0023lys

5 store haller fyldt med shopping muligheder:

Der er nok at vælge imellem:

Biscuit og Gollum hyggede sig på hver sin måde på Crufts – Gollum hilste på alle de fremmede hunde, som han overhovedet kunne komme i nærheden af og Biscuit hilste på så mange mennesker som muligt. Hver hund sine preferencer 😀

DSC_0010lys

Ved 12 tiden efterlod vil Gollum og Biscuit i deres bur – de var udmattede af de mange indtryk, så det passede dem fint.

Bodil og jeg gik op i Arenaen for at se den engelske Freestyle Finale. Englands 10 bedste hunde i ringen – de havde vundet deres plads på Crufts ved først at kvalificere sig til semi-finalen ved at ved at være i top 2 ved en engelske konkurrence og derefter placere sig i top 10 ved semi-finalen, der afholdes i januar.

Konkurrencen kommenteres af Dave Ray og live streames til hele verden via YouTube. -Men det er selvfølgelig en hel anden oplevelse at være i hallen og opleve konkurrence live.

Inden Freestyle Finalen startede, var der en lille HTM opvisning med Ann De Rizzio i spidsen.

DSC_0053lys

The Greatest Showman var populær musik på Crufts – først blev det brugt til denne opvisning, derefter brugte Lucy Heath det i den engelske finale og endelig brugte Lukas Pratschker det i den internationale finale.

Og så gik det løs….

Vinder blev Lucy Creek med Skiffle, der optrådte til Lord of the Dance, et irsk folke-danser inspireret program:

DSC_0465lys

Nr. 2 Nicci Hindson med Elsa, der optrådte til musik fra Harry Potter:

DSC_0223lys

Og 3. vinder Helen Dennis med Kara med Blues Brothers:

DSC_0113lys

Straks efter konkurrence, pakkede Bodil og jeg sammen og gik  ud til bilen.

Straks jeg låste bilen op, kunne jeg lugte, at vi havde et problem. På trods af, at Hero kun havde været i bilen i lidt over 4 timer, havde han ikke kunnet holde sig. ARGH! Stakkels fyr. Hans dårlige mave var ikke blevet bedre! Han blev luftet, skyllet i vand, fik flere mælke-syrer tabletter og bilen blev gjort rent. Sikke et projekt på en parkeringsplads i øs-regn uden andet end fugtigheds-servietter at gøre rent med! Og forholdsvis stressende med dårlig mave, når man bor på hotel med tæpper på gulvene og håber at skulle i ringen inden for ca. 48 timer!

Vi kørte mod National Memorial Arboretum, en mindepark til ære om alle de engelske soldater, der er faldet i en krig. Her mødtes vi med min veninde Karen Sykes til en kombineret catch-up, hunde-luftetur og sight-seeing. Vi gik en våd, men dejlig tur i smukke omgivelser. Parken var en rørende oplevelse. Der var monomenter til minde om alle de korps og mennesker, der har gjort en forskel i engelske krige; ambulanceførerne, dyrlægerne der behandlede de heste og hunde, der spillede en rolle især i 1. verdenkrig, de forskellige korps – alle tænkelige og utænkelige krigshelte var hædret.

Efter gåturen kørte vi til The Crown, en traditionel engelsk pub, og spiste aftensmad sammen. Derefter tog vi afsked med Karen og kørte tilbage til hotellet. Vi trængte til at komme tidligt i seng 😉

På vej til hotellet stoppede vi dog ved et lille supermarked og købte skånekost og yoghurt til Hero.


Fredag d. 8.3.19

Fredag morgen kørte vi igen mod Crufts.

20190308_080633lys

Fredag var Border Collie dag, så dagens program var Border Collie udstilling, mere shopping og den engelske HTM finale.

Gollum fik lov til at komme med rundt i hallen, men Biscuit var træt og blev efterladt i sit bur mens vi andre shoppede.

Crufts er hårdt arbejde:

Jeg brugte de sidste af mine engelske kontanter på ProKolin mod dårlig mave – jeg gik all in for at få Heros mave klar inden lørdagens konkurrence.

20190308_103847lys

Selv uden penge på lommen, så keder man sig ikke på Crufts…

20190308_094557lys

Young Kennel Clubs soignerings-konkurrence

20190308_094908lys

Richard Curtis med sit team fortæller om HTM og viser hvordan de træner.

Da jeg kom tilbage, fik Gollum en pause i buret og mens Bodil klarede sine indkøb, hyggede Biscuit og jeg med at se på border collie udstillingen.

Felicia udstillede sine to hunde og Alison udstillede Bubbles, så der var hele tiden nogen at  heppe på 🙂

alison

Alison med Bubbles

DSC_0034lys

Felicia med Super

DSC_0374lys

Felicia med Ace

Og de gjorde det godt. Både Bubbles og Felicias Super blev placeret i deres klasser.

Ved middags-tid var vi igen klar i Arenaen – vi skulle nyde den engelske HTM finale.

Vinder blev igen Lucy Creek med Skiffle, der denne gang optrådte med et Kuzak tema:

DSC_0123lys

Nr. 2 blev Lucy Heath med Indy, der optrådte til musik fra musicalen Wicked:

DSC_0209lys

Og på 3. pladsen min absolutte favorit; Caroline Garret med Fawkes. Jeg har sjældent set så præcist heelwork. WOW WOW WOW;

DSC_0324lys

Eftermiddagen gik med at se på Border Collier og ved 15 tiden besluttede Bodil og jeg, at vi havde fået Crufts nok og vendte tilbage til bilen, hvor Heros mave heldigvis havde haft det bedre – ingen uheld denne dag.

20190308_151227lys

Gollum i Shuttle Busen tilbage til Car Parken.

Vi forlod NEC og kørte ud i mylder-trafikken på vej ud af Birmingham. Vi blev dog ikke på de store veje ret længe, for vi havde aftalt, at finde noget engelsk landsby-idyl til dagens gåtur.

Det lykkedes til dels. Vi stoppede ved Dryton Bassett og så den fine lille kirke og derefter forsatte vi til Middleton Hall. Her kom vi desværre lige til lukketid, men vi fik set det ude fra og hundene fik strukket ben og gået en lille tur i området.

20190308_160217lys

Dryton Bassett Kirke

A

Traditionelle gamle bygninger ved Middleton Hall

b

Middleton Hall

Den rigtige hundelufte-tur blev dog ‘hjemme’ ved kanalen uden for vores Travelodge, men det gjorde nu ikke noget, for det er et fint sted og gå tur.

20190308_173203lys

Da vi kom tilbage fra gåturen, lavede jeg en kop kaffe og så hyggede jeg med at åbne de held og lykke gaver og kort, som jeg havde med hjemme fra og som jeg havde fået de første to dage på Crufts.

Åh så fint og dejligt at vide, at dem der hjemme havde tænkt på os og ønskede os det bedste.

DSC_0398lys

Godbidder, legetøj, flotte kort og lækre ting til hund og ejer.

Og så startede aftenens store udfordring; at få pakket alle vores ting således at det, der ikke skulle bruges mere kunne komme i bunden af bilen, det vi skulle bruge på færgen i midten og det, der skulle bruges på Crufts kom øverst. Hold nu op, det tog virkelig lang tid!

20190308_175841lys

Gollum kunne ikke mande sig op til at hjælpe med at pakke – Crufts er simpelthen for udmattende!

Det var sent inden vi blev helt færdige og kunne gå i seng.


Lørdag d. 9.3.19

Tidligt op og ud med hundene… Og YES YES YES!!! Hero lavede en lille l*** med helt almindelig fast konsistens!!!!!!!!!!! Phew!!!!!!!!!!!! Sikke en lettelse.

Kl. 5.30 mødtes Bodil og jeg med alt bagagen ude ved bilen og så fik vi ellers pakket. Det tog ½ time, så kl. 6 var vi klar til afgang.

Turen til NEC gik som en leg om lørdagen – meget mindre trafik end de øvrige dage. Konkurrence-udstyr, kostume og rekvisitter blev pakket i trækvognen og så med Shuttle Bus’en til hallen. Gollum og Biscuit kom med om morgenen, så ikke de skulle tilbringe hele dagen i bilen.

20190309_084350lys

Godt at Hero havde fået hvilet mere end de to i dagene op til lørdagens konkurrence. Crufts er hårdt arbejde for hundene og efter 3 dage, var både Gollum og Biscuit lidt slidte. Hero havde tilbragt formiddagene i bilen, så han havde langt mere overskud og energi, da vi kom til lørdagen.

Vi fik ‘bygget lejr’ og derefter var det tid til at træne i Arenaen.

lejr

Camp Hazyland

Modsat mange af de andre deltagere, ville jeg ikke have Hero ind i ringen om morgenen. Han skulle gemme sin energi til senere. Men jeg ville gerne selv ind – både for lige at få ‘føling med ringen’ og for at planlægge mit program lidt. – Så Gollum kom med ind som stand-in for Hero og han nød det 🙂

DSC_0003lys

De internationale handlere kunne træne i ringe fra 7.30 – 8.00

DSC_0048lys

Gollum

DSC_0066lys

Crufts ringen klæ’r ham ❤

Da jeg havde lavet lidt med ham, lyttede jeg til min musik, mens jeg gik rundt i ringen og planlagde placering af rekvisitter og tricks.

Efter træningen gik Bodil ud for at klare de sidste indkøb, mens jeg sad og hyggede med de andre internationale deltagere.

DSC_0092lys

Gollum

DSC_0093lys

Biscuit

Jeg fandt også den danske agility handler, Mette Berger, og den danske junior handler, Camille Saugmann Ørbæk, for at ønske dem held og lykke og give dem en lille held og lykke gave, som det er tradition i vores sport.

DSC_0083lys

Mette og Lady løb 2 fejlfrie løb til Crufts. Det var fantastisk at få lov til at dele deres glæde med dem.

Kl. 10 gik jeg ud i bilen med Gollum og Biscuit og tog Hero med tilbage ind i hallen. Vi gik fra car park’en og til hallen, så Hero blev luftet godt på vejen. Maven var heldigvis stadig i orden. Phew!

20190309_102254lys

En god gåtur uden for NEC

20190309_102510lys

Og så er vi her!

Der var så mange mennesker i hallen, da vi kom tilbage, men Bodil gik på den ene side af Hero og jeg gik på den anden, så han var lidt skærmet mod mylderet. Lørdag på Crufts er virkelig overvældende.

Da vi kom ind til vore ‘lejr’ blev Hero installeret og derefter var der tid til at snakke med de øvrige deltagere og udveksle held og lykke gaver.

Lisa (Sverige) og jeg stod lidt sammen og kiggede ud i Arenaen og så på alle de tilskuere, der var der. Vi talte om, hvor vild en ring det er, at få lov til at optræde i og hvor fantastisk, at der sidder mange tusind mennesker, der hepper på én og nyder ens optræden. Vi var enige om, at vi måtte huske at nyde det.

arena

Ringen set fra ‘vores’ hjørne

Kl. 12 var der briefing og derefter gik jeg ud for at skifte tøj.

Hero blev lidt urolig i sit bur og når man lige har haft et par døgn med dårlig mave, så bliver man lidt touchy, når hunden rør’ på sig! Jeg tog ham ud for at sikre, at han ikke ‘havde et uheld’ i ringen. Han skulle nu ikke rigtigt noget, men ‘better safe than sorry’. Og der var en masse Crufts gæster, der fik sig en ekstra oplevelse, da de mødte Flintstones på gåtur med en border collie 😉  Der var en hel del, der stoppede op og tog billeder med deres telefoner 😀

Før jeg vidste af det, var klokken 13 og konkurrencen gik i gang.

Jeg satte mig sammen med Hero og zoomede lidt ud mens de første deltagere var i ringen. Jeg havde start nummer 12, så jeg havde god tid, før jeg skulle varme op. Jeg så ikke på stor-skærmen og jeg lyttede ikke til musikken. Jeg var bare i mig selv.

Da Lucy Creek gik i ringen som nr. 7, for at repræsentere England, så tog jeg Hero ud og begyndte at varme op. Hero virkede rolig og afslappet. Han hvilede i sig selv og efter ca. 10 minutter, besluttede jeg, at vi ikke behøvede lave mere. Derefter satte vi os bare sammen og hyggede.

Lukas Pratschker fra Østrig var i ringen lige før Hero og jeg. Da han gik ind, lavede Hero og jeg nogle af vores favorit tricks og legede med bold. Efter knap 4 minutter kom Lukas ud bagved igen og jeg skulle sætte mine rekvisitter i ringen.

Jeg efterlod Hero hos Bodil og gik selv ind i Arenaen, for at sætte rekvisitter hvor de skulle være. Michelle Dodson var sammen med mig og bar en del af rekvistterne. De måtte ikke være i mit farvestrålende net, både fordi nettet ikke var pænt nok til at komme ind i ringen og fordi der stod Haribo på og der må ikke være reklamer i Arenaen.

Ud igen, hvor Bodil stod klar med en bold og godbidder – Hero og jeg legede bold i få sekunder og derefter byttede vi med godbidderne og Bodil fik bolden. Hero og jeg gik ud i buen ind til ringen og så var det pludselig nu!

Jeg har aldrig været så rolig og afslappet til Crufts før. Jeg tror, at det skyldes to ting; Hero havde haft dårlig mave i flere dage og jeg vidste faktisk ikke helt om han ville blive frisk nok til at konkurrere. Det er svært både at være bange for ikke at komme i ringe og være bange for at komme i ringe på samme tid. Så da vi gik ind i ringen sammen, så var det ikke skræmmende eller nervepirrende. Det var bare fantastisk.
Lisa og jeg havde netop stået og nydt at se på publikum og den flotte ring. Vi havde mindet hinanden om, hvor fed en ring det er, at få lov til at optræde i. Den tanke fulgte mig ind i ringen.

This slideshow requires JavaScript.

Så jeg havde 4 fantastiske minutter i Arenaen. Publikum grinede og awww’ed på de rigtig tidspunkter og jeg kunne mærke, at de var begejstrede. Og Hero var bare så sej. Han arbejdede fuldstændig fantastisk flot. Ingen stress – bare glæde og energi. Det var den bedste følelse og jeg var skuffet da musikken stoppede og det var overstået.

Da jeg kom ud af ringen, fik Hero sin bold og vi legede og havde det skønt sammen. Min sinds-stemning var ‘underlig’. Jeg var jublende glad og ved at græde på samme tid. Alt for hurtigt, var jeg nødt til at sætte Hero i bur og gå ind i Arenaen igen til præmieoverrækkelse.

Vinder blev Lucy Creek fra England for 3. dag i træk:

DSC_0184lys

2. vinder blev Alena Smolíková med et Kong-Fu Panda program;

DSC_0229lys

 

Og på 3. pladsen stod Lukas Pratschker, der havde optrådt til The Greatest Showman;

DSC_0236lys

Efter præmie-overrækkelsen, skulle der tages billeder og derefter gik jeg ud for at skifte tøj igen. Jeg blev mødt af Hilary, der roste mit program til skyerne og min telefon bimlede og bamlede med lykønskninger. Tusind tak til alle jer der skrev. Det betød så meget for mig og glædede mig virkelig meget.

DSC_0284lys

Og så var det tid til at pakke sammen igen.

Vi gik ud til bilen af to omgange og kl. 16 var vi klar til afgang!

Next stop Harwich! Men ikke før jeg havde fået en burger på Burger King. Jeg var vildt sulten og trængte så meget til noget klamt fast food.

Turen mod Harwich gik fint bortset fra en lille diskussion med GPSen, der ville en anden vej end jeg. Den endte med at vinde, for den nægtede at beregne en ny rute.

I Harwich købte jeg juice og yoghurt til min aftenmad i Morrissons. Hundene fik mad og vi gik en aften-luftetur.

Og så var det tid til at køre om bord på færgen. Hold nu op, hvor var jeg træt, da jeg nåede der til! Jeg var træt, men alligevel ikke helt klar til at gå i seng, så jeg sad lidt oppe på dæk 9 (hvor der er Wi-Fi) og surfede på facebook inden jeg gik i bad og så i seng.


Søndag d. 10.3.19

Færgen ankom ca. 1 timer forsinket til Holland.

20190310_071856lys

Holland i sigte

Bodil og jeg havde spist morgenmad om bord, så første stop var stranden, hvor hundene fik lov til at løbe og strække ud oven på den lange nat i bilen.

DSC_0355lys

Hero, Gollum og Biscuit

Bodil og jeg købte en kop kaffe hver og derefter var der meget få stop undervejs!

Første stop kom efter 300 km, hvor vi havde brug for diesel. Og næste stop kom i Puttgarden, hvor vi skulle med færgen.

20190310_162018lys

Hero og Biscuit på færgen

20190310_162953lys

Gollum

20190310_164458lys

Aftensmad i bilen på færgen

Sidste stop var i Sorø, hvor Bodil skulle af. Og så nåede jeg lige 30 minutter i skoven med hundene i det sidste dagslys!

Tak til Bodil for hyggeligt selskab på turen og for hjælpen på konkurrence-dagen. Og tak til alle jer, der sendte beskeder, kort, gaver og meget mere både før og efter vores performance…. Det betyder mere end i kan tænke jer.

Jeg er mega glad og stolt over vores Crufts performance. Vi kunne ikke have gjort det meget bedre. Crufts 2o19 har været en skøn oplevelse!

Heros program starter 5 timer 40 minutter og 40 sekunder inde i denne video:

 

 

Udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero, Konkurrence, Træning, Video | Skriv en kommentar

Live Streaming fra Crufts

flintstones

Live streaming fra de 3 dog dancing konkurrencer – klik here!

Crufts Freestyle startrækkefølge:
7. marts kl. 12.15 engelsk tid (13.15 dansk tid)
1 Helen Dennis & Comebyeanaway Pure Love
2 Lesley Neville & Brambledale Blue Dewey
3 Heather Smith & Dare To Be Daniel
4 Lucy Heath & Stillmoor Winter Sun
5 Nicci Hindson & Comebyandaway Wildest Dream
6 Carole Dodson & Kinaway Doctor Porter
7 Anne Shuker & Freckle Frenzy
8 Mary Ann Nester & Bryning Vanquish
9 Kim Lyddon & Canen You Said What
10 Lucy Creek & Harriot Skiffle King

Crufts HTM startrækkefølge:
8. marts kl. 12.05 engelsk tid (13.05 dansk tid)
1 Caroline Garrett & Midnight Moonshine Lesley Neville & Brambledale Blue Dewey
2 Carole Dodson & Borderdance Dream Legend from Kinaway
3 Cathy Bates & Sarkam Twinkle Toes
4 Lucy Creek & Harriot Skiffle King
5 Michelle Dodson & Kinaway Doctor Kildare
6 Heather Smith & Dare To Be Daniel
7 Lucy Heath & Stillmoor Winter Sun
8 Nicci Hindson & Comebyandaway Wildest Dream
9 Carole Dodson & Kinaway Doctor Porter
10 Caroline Garrett & Wildsea Phoenix of Fire

Crufts International Freestyle startrækkefølge
9. marts kl. 13 engelsk tid (14.00 dansk tid)
1 Japan, Tetsuro Ito & Ascension of Estrella Fugas
2 France, Alexandra Creusot & D’Hendi od Dupiku
3 The Netherlands, Grietje Wagenaar & Fjurdyhoeve Floyd
4 Hungary, Adrienne Bardos & Mia The Dancing Queen
5 Sweden, Elisabet Browaldh & Kummin Av Ulfsater
6 Brazil, Vladinir Moura Maciel & Jaco Hundewelt
7 United Kingdom (TBC)
8 Germany, Johanna Tischler & Ronja Daughter of Robbers
9 Slovakia, Lusy Imbergerova & Desperado Od Suche Hory
10 Czech Republic with Alena Smolikova & Action Jerry Malina Gang
11 Austria, Lukas Pratschker & Falco Out of the Dark
12 Denmark, Emmy Marie Simonsen & Littlethorn Feet of Flames

Udgivet i England, Konkurrence, Video | Skriv en kommentar

Sidste træning på dansk jord

20190303_085359lys

Her i huset vågner vi tidligt… de firbenede medlemmer af familien, gør i hvert fald. Kl. 8 var vi klar til en god lang morgentur.

Derefter brugte jeg nogle timer på at pakke lidt, nusse rundt og i det hele taget bare være lidt rastløs indtil kl. 12, hvor vi kørte mod WorkingPaws hallen i Stestrup. Jeg havde booket den i en time, så Hero kunne få en god sidste træning inden afgang mod England. Fordelen ved hallen i Stestrup er, at underlaget ligner underlaget i Arenaen på Crufts og den er stor nok til, at programmet kan fylde lige så meget, som det vil gøre til Crufts.

DSC_0007lys

Jeg startede med at lave små sekvenser fra programmet og belønne rigtig meget med bold. Det gjorde vi i 30 minutters tid. Derefter satte vi os ned og hyggede sammen – lige som vi ville gøre til en konkurrence, når opvarmningen er overstået og vi venter på at få lov til at gå i ringen. Efter 5 minutter, gik vi ind og lavede hele koreografien uden stop, belønninger eller andre brud og WOOOOHOOOO vi lavede ingen fejl!!!!!!

Når jeg laver hele programmet, kan jeg godt have svært ved at blive i nu’et. Min tanker bliver grebet af, om den næste sekvens, som ikke plejer at være så stabil, nu kommer til at virke i dag eller af hvorfor Hero mon gjorde som han gjorde i sidste øvelse… I dag var jeg enormt koncentreret om bare at være i nu’et. Holde fokus på det, som vi var i gang med og ikke lade mig distrahere af fortid eller fremtid. Det er svært, men noget, som jeg skal øve mig på, for hvis jeg kan holde fokus, er der mindre risiko, for at noget går galt.

Jeg husker, at til Show Of Winners, så føltes det som om, at de 4 minutter i ringen gik enormt hurtigt. Jeg blev helt overrasket over, at vi allerede var færdige. Jeg håber, at jeg kan få den følelse igen til Crufts – at vi har det sjovt og tiden flyver afsted.

Efter Heros træning, var der 15 minutters hal-tid tilbage, så Gollum fik lov til at lave lidt fremadsendelse og lidt afstands-arbejde med en masse bold og sjov. Hvis man belønner rigeligt, kan man godt nå at bruge en del energi på 15 minutter 😀

Biscuit trænede lidt ude på parkeringspladsen bagefter. Jeg kunne ikke nå mere indefor den tid, som jeg havde booket og Biscuit er ligeglad med om underlaget ligner Crufts underlaget eller ej – han nyder bare at være med, tjene nogle godbidder og opleve, at han stadig har et job.

20190303_141041

Dejlig sidste træning inden afgang – næste træning bliver med engelsk jord under poterne!

 

Udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero, Træning, Video | Skriv en kommentar

Crufts nedtællingen er i gang

bedrocklys

Crufts nedtællingen er i gang! Seriøst i gang! Der er 5 dage til afgang. De første tasker står allerede pakket og træningen har høj prioritet.

Ved Show Of Winners for 14 dage siden, formåede vi at komme gennem øvelserne i vores program, men der manglede i høj grad handler performance og jeg brugte godbidder, der afstresser, undervejs. Det kan jeg ikke til Crufts.

Siden har jeg virkelig holdt mig selv i nakken i forhold til også at prioritere mine egne bevægelser og at få skåret ned i belønnings-raten på en fornuftig måde.

Umiddelbart virker det, som om vi er godt på vej. Vi rykker uden at Hero viser tegn på frustration. Vi er langt fra fejlfri i hver træning og det ville jeg jo naturligvis ønske, at vi var, men sådan er det jo med nye programmer. Man kan ikke presse processen igennem. Det tager den tid, som det tager. Når man konkurrere med en ny koreografi for første gang, så er man altid afhængig af en vis portion held.

Jeg er dog privilegeret på den måde, at det er forskellige ting, der kikser fra gang til gang. Det viser mig, at det er sikkerheden, der mangler. Hvis det var samme sekvens eller øvelse, der gik galt hver gang, så ville det betyde, at vi simpelthen ikke havde fået indlært en del af programmet endnu… men som det er, så tænker jeg, at vi kan det hele… det er bare stadig nyt og svært, at lave den 4 minutters kæde.

DSC_0002lys

Såh vores træningsindsats ligger på at gennemføre helheden… at kunne hele koreografien som en kæde af øvelser. Når noget går galt, så prøver vi igen og belønner, når det går godt. Der er fokus på arbejdsglæde og motivation.

Og så har vi opdaget en lille udfordring, som vi arbejde på at … Vi har trænet i en lille (i hvert fald sammenlignet med Crufts ringen) hal hele vinteren. Nu, hvor vi virkelig nærmer os konkurrencen, så har vi rykket en del af træningen ud i større haller og på store græsplæner, så vi vænner os til at have lige så meget plads, som på Crufts. Dermed bliver afstandene noget større. Der er stor forskel, for Hero, på om han skal kravle 6 meter eller 20 meter i programmet. Jeg kan tydeligt mærke, at han bliver meget mere træt af at træne udendørs med de større afstande. Når vi er udendørs, så holder han til at lave programmet en gang med en masse stop og belønning undervejs. Når vi træner inde, kan han godt lave programmet 2 gange.

Så vi træner ret meget udendørs, for at vænne ham til de større strækninger, så ikke de kommer til at frustrere ham ved Crufts.

20190224_104412lys

Og når vi når til 9. marts, vil det vise sig, om vi er klar…. – men uanset hvad der sker i Crufts ringen på den store dag, så kan jeg i hvert fald sige, at jeg har knoklet for det og vi har forberedt os så godt, som vi overhovedet kunne. Siden oktober, har vi trænet i hvert fald 5 dage om ugen og siden starten af december, har vi trænet 6 dage om ugen. Jeg er ved at være lidt mættet nu og selv om jeg gerne vil træne mere og øge sikkerheden, så vil jeg også gerne snart afsted…

I morges havde jeg, for første gang, sommerfugle i maven ved tanken om Crufts. Så ved man, at det er ved at være nu 🙂

DSC_0014lys

I morges vågnede jeg til den triste nyhed, at den brasilianske hund, Jaco, er blevet dræbt – muligvis med overlæg… Det har helt sikkert været med til at sætte hele Cruft hypet lidt i perspektiv. Uanset hvad der sker, så er jeg taknemmelig for, at Hero har det godt og at jeg kan rejse hjem med konkurrencens bedste hund ❤

Konkurrencen live streames via YouTube. Der er yderligere info her!

DSC_0016lys

 

Udgivet i England, Hero, Konkurrence, Træning | 2 kommentarer

Show Of Winners weekenden

Opløbet mod Crufts har sat ind. Der er nu mindre end 3 uger til vores performance og midt i sidste uge, kom jeg til erkendelsen, at Hero og jeg ikke kunne nå, at lave slutningen på vores program før musikken sluttede. Musikken var simpelthen redigeret for kort.

Det er helt normalt, at man i starten af træningen, har svært ved at nå en ny koreografi i takt til musikken. Når øvelserne er nye og svære, tager det længere tid at lave dem, end når de sidder lidt mere på rygradden. Derfor har jeg knoklet for at vi skulle blive hurtige nok, men nåede altså frem til den konklusion, at det simpelthen ikke var realistisk.

Jeg skrev til Crufts’ Show Manager og spurgte om jeg kunne ændre i min Crufts musik. Jeg fik nej og gik i gang med at overveje plan B. Men næste dag, kom der en ny mail… Og jubiiii jeg fik alligevel lov til at bytte min musik ud. Så jeg sendte en 6 sekunder længere version og skiftede også min musik ud på USB sticks og telefon.

Og så gik vi igang med at træne med lidt mindre tidspres i forhold til at følge med musikken….

DSC_0067lys

Vinterferien nærmer sig sin afslutning og fredag var sidste dag, hvor Gollums kusine Shadow skulle være hos os.

Efter arbejde, kørte vi til hallen i Niløse, hvor jeg startede med at træne med Hero. Torsdag  havde jeg trænet i Stestrup og havde haft super god træning. For første gang nogensinde, var vi kommet igennem vores nye program uden at måtte gå tilbage og rette fejl og kun med godbids-belønninger undervejs. Jeg var helt høj, da vi kørte hjem og fredag var jeg målrettet i forhold til, at jeg ville have samme oplevelse igen. Det var koncentreret træning og det virkede. Vi formåede, at lave vores program kun med godbidder til hjælp.

De 6 ekstra sekunder, har hjulpet enormt. Det er bare lettere, at vi ikke er under tidspres, men rent faktisk har tid til at gennemføre øvelserne.

DSC_0006lys

Jeg bruger enormt mange ressourcer på Hero og hans træning i øjeblikket. Vi er top fokuserede på at blive klar til Crufts. Jeg har ikke overskud til at lægge lige så meget energi i Gollums træning, men jeg sørger alligevel for, at han får god og givende træning.

Fredag trænede han præcision i sine heelwork positioner og derefter lavede han hyggeøvelser sammen med Shadow. Jeg lærte dem bla. at lave en dobbelt fremsending til target. Det havde vi virkelig meget sjov ud af og hundene hyggede sig 😀

Man skulle tro, at det var en forholdsvis simpel opgave, at løbe hen og stå på en target, men når 2 fjollehoveder skal gøre det synkront, så holder det op med at være let. Gollum og Shadow kom med mange skøre ideer til, hvordan øvelsen også kunne laves 😀

cats

Biscuit træner jo også, men for ham handler det ikke så meget om hvad han laver eller om han rykker sig i træningen. Det der er vigtigt for ham er, at han bliver udfordret og får lov til at bruge hovedet og kroppen. I fredags lærte han at gå rundt om den kegle, som jeg pegede på – verbale kommandoer giver ikke mening længere, for han hører så godt som ingenting.

Vi havde en skøn eftermiddag i hallen – en dejlig tid sammen med hundene og på trods at det store blinkende Crufts forude, så var det alligevel ren sjov og hygge.

Og da vi kom hjem, skulle vi pakke vores udstyr til lørdagens Show Of Winners. Hold nu op, vi har ikke konkurreret siden OEC sidste år og vi skulle bruge helt nye kostumer og rekvisitter. Jeg følte mig lidt rusten… jeg kørte ikke rigtigt på rutinen og fedtede rundt for at være sikker på, at jeg havde husket det hele.

Lørdag morgen startede vi tidligt. Vi fik pakket bil og kørte til Næstved, hvor jeg gik tur langs kanalen med Shadow og drengene. Sidste tur sammen med Shadow…

20190216_102548lys

Efter turen kørte vi ud til min far. Jeg fik en kop kaffe mens Shadow og Amy legede. Amy kom med ud i bilen (hun nærmer sig højløbsk, så hun sad foran – længst væk fra drengene…. men de reagerede overhovedet ikke på, at hun kom ind i bilen) og så kørte vi mod Hillerød. Min søster var kommet hjem fra skiferie samme morgen og Amy var savnet.

Vi havde et par timer hos min søster, hvor Amy og Shadow hyggede sig så godt sammen med hinanden og sammen med Marcus.

52345123_369725913754768_3828192049862017024_n

Selv om Amy blev lidt i tvivl om, hvorvidt det virkelig var en god ide, at invitere Shadow inden for…

Det var ikke fordi, der ikke var tyggeben nok rundt omkring, men det var jo lige præcis det tyggeben, som Shadow havde fundet, Amy gerne ville have 😀 ❤

Amy havde heldet med sig til sidst… 😀

Og så var det tid til at køre til Frederiksborg Centeret, hvor Show Of Winners bliver afholdt. Både Hero og Gollum skulle have debut med deres nye programmer, så det var både nervepirrende og spændende.

Vi ankom kl. 15, så jeg kunne nå at slæbe ind og gøre klar inden vi skulle i ringen kl. 17… men traditionen tro, så holdt tidsplanen ikke rigtigt. Jeg tror ikke, at jeg har oplevet et Show Of Winners, der ikke var forsinket 😉 Men ventetiden blev brugt fornuftigt. Sidsel ankom og blev genforenet med Shadow 🙂

Kl. 17 gik jeg ud og varmede op ved at lave hele Heros program uden for hallen – med en masse belønninger og bold-leg undervejs. Vi var lige blevet færdige, da Helle kom og hentede os – det var tid. Perfekt timing – vi gik nærmest direkte ind i ringen og Hero var afslappet og kontrolleret.

Musikken var ret høj, så han kunne ikke hører min første kommando, der blev sagt bag hans ryg på afstand… jeg måtte gå tættere på, så vi blev lidt forsinkede allerede fra starten – men vi fik indhentet og Hero arbejdede super godt. I betragtning af, at vi først lige er begyndt at kunne gennemføre programmet i træning, så er jeg overrasket over, hvor fint det gik i en konkurrence-ring.

DSC_0020lys

Jeg skal tænke over om starten vil blive et problem også fremadrettet – musikken var høj ved SOW, men det kan den jo også være andre steder… så måske skal der justeres lidt der.

DSC_0029lys

Vi havde – alt i alt – en meget tilfredsstillende Flintstones debut – Hero gjorde det så godt. Jeg selv var lidt overvældet – jeg bruger stadig så meget krudt på at hjælpe Hero, at jeg ikke rigtig selv har overskud til at performe. Det skal jeg have fokus på i de næste 3 uger frem mod Crufts. Der var også et par gange, hvor jeg mod forventning stod med ryggen til dommerne. Det skal jeg også have fundet en løsning på.

DSC_0027lys

Gollum skulle i ringen ca. ½ time efter Hero og skulle have debut med sit nye Les Miserables program.

DSC_0084lys

Sidste år lavede Gollum ‘Me & My Girl’ og selv om jeg elskede det program, så havde jeg så svært ved at huske det, når jeg var til konkurrencer. Antallet af konkurrencer, hvor jeg faktisk huskede vores koreografi korrekt, kan vist tælles på en hånd. Så i år har jeg arbejdet rigtig meget på selv at blive stærk i programmet. Det er svært at hjælpe Gollum, hvis jeg selv er faret vildt og bruger ressourcer på at forsøge at finde tilbage.

OG!!! Jeg gik ind i ringen til vores debut og huskede programmet 100%. Yeah!

DSC_0096lys

Jeg kunne godt mærke på Gollum, at jeg har haft hoved-fokus på Hero i de sidste 3 – 4 uger, men han gjorde det rigtig fint og især hans start sad lige i skabet.

DSC_0099lys

En god debut og en god status på hvor jeg skal lægge træningsindsatsen frem mod årets officielle konkurrencer. Og jeg oplevede faktisk, at jeg var ret god til at kigge op og huske publikum, selv om det er tidligt på sæsonen og vores første debut performance.

Jeg er meget tilfreds med vores Show Of Winners præstationer.

20190217_121810lys

Efter præmieoverrækkelsen kørte jeg tilbage til min søster, der havde dejlig aftensmad, kaffe og kage parat til mig. Vi hyggede et par timer og så var det ved at være sengetid.

Søndag morgen vågnede drengene tidligt, så allerede kl. 6.30 var vi ude på vores morgentur. Drengene kom i bilen – højløbsk Amy i huset 😉 – og jeg kom ind til et dejligt morgenbord med hjemmebagte boller og vafler. Mums.

Og fordelen ved at være tidligt oppe er, at der er god tid til at hygge og lege – også selv om man ikke vil for sent hjem 🙂

DSC_0040lysDSC_0069lysDSC_0029DSC_0025lys

Kl. lidt over 10 tog jeg afsked med familien i Hillerød og satte kurs hjemad.

En gåtur mere med drengene på hjemvejen og nu glæder vi os til en afslappende søndag eftermiddag – gerne i selskab med Homeland på Netflix 😉
Men der er lige lidt vasketøj og rengøring, der venter først.

God søndag alle sammen og tak for en fin weekend 🙂

Udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero, Konkurrence, Video | Skriv en kommentar

Heelwork med Mille, ny stegepande og Nose Work i Roskilde

dsc_0002

Vi har trænet rigtig meget i denne uge. Jeg følte ikke, at vi kom nogen vegne, så vi har virkelig givet den en skalle. Jeg håber, at jeg kan mærke forskellen, næste gang jeg mødes med Helle og træner til musik.

Fredag trænede jeg først med drengene og derefter mødtes jeg med Bodil og Mille og trænede heelwork sammen med dem.

Bodil og Mille har gået på forskellige træningshold; rally, tricks og lydighed og de er blevet grebet af hundetræning, men havde nogle udfordringer med deres heelwork, så det havde jeg lovet, at prøve at hjælpe dem med.

Man skulle tro, at en time var mere end rigeligt til at komme med heelwork træningsfif til en enkelt ekvipage, men tiden fløj afsted og før vi vidste af det, var tiden gået og Mille havde tømt godbids-posen og endda suppleret med ekstra godbidder fra drengenes lager. Der var ikke ret meget energi tilbage til træning, meeeeen hun kunne godt lige fjolle lidt med drengene. Det var hun ikke for træt til 🙂

Jeg har haft en hel del problemer med mine rekvisitter til Heros program i år – det har bestemt ikke været en nem koreografi at få til at hænge sammen. I den sidste uge, er et nyt problem dukket op… vi bruger en stegepande i programmet og jeg skal bære den i én hånd gennem en stor del af de 4 minutter, som vores program varer. I den sidste uge, har vi som sagt trænet mere end tidligere og dermed har jeg også båret panden rundt gennem længere tid end før og min arm kan simpelthen ikke holde til det. Jeg er ved at udvikle en tennis-albue – det gør så ondt og om aftenen, når jeg kommer hjem, så brænder det hele vejen fra albuen og ned mod håndleddet. Såh det har jeg været nødt til at gøre noget til.

I fredags prøvede Bodil at køre hjem efter en lettere stegepande, som jeg kunne prøve. Jeg prøvede den lørdag og det var simpelthen en lettelse. Det gik så meget bedre. Min arm er jo allerede overanstrengt og det var ikke smertefrit at træne, men det var meget meget bedre. Så løsningen må være en mindre letvægts-stegepande.

dsc_0042lys

Gollums rekvisit – et stort flag – fungerer til gengæld perfekt for os og den fane-fod, som Anders har lavet, som den kan stå i, har også være tip top lige fra første træning. Det er jo dejligt, at det ikke er begge programmer, der driller 😉

b

Meeeen selvfølgelig kræver det træning, at kunne lave programmet med en fane i hånden – det er sjovt, men svært 🙂

Biscuit er også glad for Gollums rekvisit. Han træner ikke program mere, men han kan godt lide udfordringer, så han låner jævnligt de andres rekvisitter og finder på nye og gamle tricks, som man kan lave med dem. Han har ‘leget’ en del med Heros rekvisitter, så det er rart, at der er kommet en ny, som han kan hygge sig med 🙂

c

Fordi vi træner så meget i øjeblikket, så har jeg også været nødt til at være skarp på mine belønninger, så motivationen kan opretholdes gennem længere trænings-pas.

En af de ting jeg har arbejdet med er, at graduere belønningerne – bedre legetøj og lækre godbidder, når det bliver svært og når hundene er ved at være trætte. Jeg bruger Bosch Soft ved første gennemløb, Alpha Spirit hvis vi vælger at gøre det igen og Alpha Spirit eller Vitakraft kødstænger til sekvenser og tricks, som stadig er svære for os. Det fungerer rigtig godt og drengene er motiverede og glade også selv om vi sommetider er oppe på at træne intensivt i 45 minutter.

a

Lidt forskelligt at vælge imellem

Gollum kører faktisk rigtig godt med sit program… Hero og jeg er lidt mere udfordrede. Når Hero skal lære et nyt program, er det som om, at man skal indlære det to gange.

Først skal han lære programmet… og når han så kan det, så begynder han at tilbyde mere eller tilpasse tricksene til noget andet, som han synes er lidt sejere… og så begynder vi forfra med at indlære hvad han IKKE skal gøre. Det er det vi er i gang med nu.

Nej Hero… når du krydser forbenene, skal du ikke lægge dig helt ned på siden, så du kan krydse dem helt oppe ved albuen… det er fint nok, at det bare er poterne, der er krydsede…

Nej Hero, når du lægger træ-dimsen fra dig, så ser det ikke federe ud, at den slår en kolbøtte… du skal bare lægge den lige så stille… mere behøver du ikke gøre ud af det…

Og sådan kører det med næsten hele programmet i øjeblikket…. Hero udvikler på tricksene og jeg prøver at fastholde den oprindelige version. Det er en fase, som man vi skal igennem hvert år.

Efter lørdagens træning, gik vi en dejlig tur i dagslys. Jeg elsker, at vi når at gå tur i dagslys i weekenderne. På hverdage er jeg på arbejde eller vi er i træningshallen i al den tid, hvor der er dagslys og så godt som alle gåture foregår i mørke. Det er skønt, når vi når ud at gå mens vi stadig kan se hvor vi går.

dsc_0011lys

Gollum

dsc_0037lys

Biscuit

dsc_0034lys

Hero

Søndag skulle være træningsfri dag. Man er nødt til at træne, hvis man vil være bedre, men krop og hjerne har også brug for hvile.

Søndag formiddag kørte vi en tur til IKEA for at købe en ny stegepande, der ikke vejer så meget – vi fandt en og nu glæder jeg mig til at afprøve den.

På vej hjem stoppede vi i Roskilde og gik en dejlig tur på havnen. Det var en smuk formiddag – fantastisk solskin og det var ikke specielt koldt. Det var skønt.

dsc_0005lys

Gollum, Hero og Biscuit i Roskilde

dsc_0011

Koldt men dejligt solskin

dsc_0022

Alle vikingeskibene er på land for vinteren

dsc_0025lys

Der bygges stadig…

dsc_0028lys

Søjlen til venstre er smukt udskåret

dsc_0033lys

Fra museet og ned mod havnen

dsc_0044lys

Smuk udsigt over fjorden og byen

Vi parkerede ved Vikingeskibsmuseet og efter gåturen, satte jeg nogle Nose Work søg op ved museet. Alle 3 hunde fik lov til at søge og de nød det. Vi har ikke lavet Nose Work overhovedet i den forgangne uge, så motivationen var i top.

dsc_0083lys

Biscuit har fundet kilden

dsc_0069lys

Bsicuit søger….

dsc_0055lys

Hero på jagt efter kilden

dsc_0047lys

Gollum. Fundet!

Der var 3 kilder og dem fandt de alle 3. Dygtige drenge.

dsc_0062

Jeg er vild med det her billede af Biscuit. Han stirre direkte op på kilden. Selv om han ikke har næsen på den endnu, så er der ingen tvivl om, at han ved præcis hvor den er.

a1lys

Her kan man se det lidt tættere på… han kigger direkte på på kilden.

a2lys

Og så har han rejst sige op på bagben, for at komme tættere på.

Og derefter kørte vi hjem og har nydt en afslappet eftermiddag med vasketøj og lidt rengøring 😉

 

Udgivet i Biscuit, Gollum, Hero, Træning | Skriv en kommentar