Helle, Jette og jeg havde aftalt at mødes lidt fra dyrskuepladsen og følges det sidste stykke til Store Hestedag, hvor vi skulle lave 2 x 30 min dog dancing opvisning. Helle troede, at hun havde været snedig – Jette og jeg kommer tit i god tid, når vi skal mødes, så når hun sagde 9.30, tænkte hun, at så var vi der alle sammen kl. 9.15 og så skulle ingen af os vente. Mmmm godt forsøgt… Jeg vågnede til et hus, der tydeligt bar præg af, at Beat havde haft dårlig mave… afføring i pelsen og på gulvet… Beat måtte have et bad og gulvet var ikke helt let at få rent… det hele tog tid… På slaget 9.30 kørte jeg ind på den parkeringsplads, hvor vi skulle mødes og hvor Helle og Jette havde ventet i ca. 20 minutter! Så ka’ hun lærer det :-D.
Desværre havde Store Hestedag lagt alle hunde aktiviteterne noget afsides – vi skulle optræde i en ring, der var placeret mellem alle specialklubbernes racestande, LP ringen, rally ringen og DKKs informationsbod og det var jo i bund og grund godt nok, men alle hundeaktiviteterne lå, så folk kun kom der til, hvis de gik forkert eller hvis de decideret gik efter at se en af de opvisninger der var annonceret.

Disse to entusiastiske ‘hunde’ gik rundt på pladsen hele dagen og reklamerede for en af de mange shoppings boder…
Kl. 11 var der ikke et øje rundt om ringen da vi gik i gang, men efter at Biscuit og jeg havde lavet vores lille intro og fortalt lidt om sporten, havde vi allrede tiltrukket et godt publikum, så det gjorde det en hel del sjovere. Og midt på dagen var der flere mennesker end om formiddagen, så det var ok.
Biscuit var første hund i ringe ved kl. 11 opvisningen. Han lavde sit ‘Sommer i Tyrol’ freestyle program rigtig flot – wooohoooo – dygtig sheltie. Da vi var færdige, gik Helle og Jazz i ringen og viste flot HTM til musik fra Lord Of The Rings og så var Jette klar med hendes og Addis fortolkning af One Night in Bangkok. Hero sluttede med sit ‘All For The Best’. Det var første gang vi fik testet hans nye trick foran et publikum og det fungerede upåklageligt. Jubiii! Alle hundene arbejdede rigtig godt – det er tydeligt at mærke, at vi er tæt på OEC. De er i topform.
Da vi var færdige med opvisningen, gik vi en tur ud og kiggede på alle hesteaktiviteterne. Vi havde Beat, Bridie og Cookie med os, så de hunde, der ikke skulle optræde også fik en god og oplevelsesrig dag.
Kl. 13 var vi klar med endnu en opvisning – denne gang var det Doggie, Hero, Addi og Jazz, der var på… Især Helle var rigtig glad fordi, at Doggie så super tændt og glad mens hun arbejdede. De andre lavede også endnu en flot præstation. Dejligt at opleve, at Hero kan lave 2 fejlfri programmer kort efter hinanden på samme dag. Det kan vi få brug for i konkurrence sammenhæng, så det er godt at teste en gang imellem.
Da vi var færdige med sidste opvisning, tog vi de hunde, der havde optrådt med ud for at kigge på heste og opleve. Vi kiggede også lige forbi Back On Tracks bod, hvor jeg købte net-dækner til Hero og Biscuit. Aiiii hvor er jeg glad for, at jeg har fået købt dem. Det har jeg længe ønsket mig.

Hero er ikke med på billedet, for æslet var lige ved at træde på hans hale, så Helle måtte skubbe ham væk i en vældig fart! Og havde i øvrigt vildt travlt med at forsøge at rulle sig i alt det heste- og æsel lort, der lå alle vegne! Det er en meget dårlig vane!!!!’
Tak for en dejlig dag til Helle, Jette og alle vores fantastiske hunde!
Resten af dagen blev tilbragt i Hillerød sammen med familien – klik her!
Pingback: Roskilde er jo halvvejs i Hillerød… « Hazyland
Okay NU har jeg lært det der med tiden…. sidst jeg gjorde det, der valgte jeg at komme for sent til en aftale… Jeg skulle mødes med en der altid er sent på den, da jeg så troppede på ALT for sent sad hun og ventede. UPS. Fremover holder jeg mig bare til de nøjagtige tider og lader være med at tro jeg er snedig
– og PS mit smil ligner stadig det på billedet ved tanken og glade Doggie i går 😀