Nedtællingen er begyndt

Hero Oliver

Da vi kom hjem fra NM i november, tog vi ikke en træningspause, som vi ellers plejer efter et mesterskab. I stedet satte vi målrettet fokus på Crufts og på at få et nyt program klar, så Hero og jeg begge kunne være klar d. 7. marts.

Og i dag mødtes vi så med Helle – til næstsidste fællestræning inden vi tager afsted! Nedtællingen er for alvor i gang. 3 træningsdage tilbage og med lettelse kan jeg konstatere, at det går som det skal.

Vi har følt os noget pressede i den sidste måned – en række småskader gjorde, at vi ikke rykkede helt så meget med de sidste detaljer, som vi havde håbet og for 14 dage siden var jeg faktisk lidt bange for, at vi ikke ville blive helt klar, men inden for den sidste uge, er brikkerne pludselig begyndt at falde på plads og de sidste par fælles-træninger sammen med Helle har været helt fantastiske. Jeg bliver helt høj ved tanken om, hvor fedt det har været at arbejde med Hero.

I dag kunne jeg imidlertid selv mærke Crufts-presset sætte lidt ind… Jeg glemte koreografien en enkelt gang og rodede lidt rundt i musikken. Jeg kan programmet forfra og bagfra, så det er bare sommerfugle, der roder lidt rundt i maven. Det må jeg lige se at få styr på, i den næste uges tid.

Hvad der sker på dagen, kan jeg ikke svare for – det handler både om forberedelse og om lidt held på dagen, men lige nu føler jeg, at vi er klar…

Fed træning både med Hero og med de andre 5 hunde i dag 🙂

page

Dette indlæg blev udgivet i Hero, Træning. Bogmærk permalinket.

Et svar til Nedtællingen er begyndt

  1. Helle Larssen siger:

    Det har været fedt at følge udviklingen så tæt og Hero har bare været fantastisk de sidste gange, det er så flot at se jer 🙂 -og jeg glæder mig til se jer i den store grønne arena!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s