Weekend træning

Som så ofte før, havde jeg også denne weekend, planlagt en masse træning, men weekenden blev ikke helt som forventet og vores træning tog pludselig en lidt anden drejning….

Fredag formiddag bippede der en mail ind. Den ekvipage, der var udtaget til at repræsentere Danmark i den Internationale Freestyle Finale på Crufts, havde besluttet sig for ikke at tage afsted. Hero var reserve til pladsen, så tingene gik pludselig hurtigt. Det skulle undersøges om den engelske kennel klub ville acceptere min tilmelding med så kort varsel, der skulle arrangeres rejse og bookes hotel og der skulle søges ferie fra arbejde.

Hold nu op! Men jeg har kun ros til overs for den engelske kennel klub (og den danske, der også reagerede lynhurtigt). Det hele blev arrangeret hurtigt og effektivt og jeg har følt mig så velkommen. Dejligt.

Kl. 20 om aftenen var det hele arrangeret og alle de praktiske forhold i forbindelse med rejsen var på plads. Om ca. 14 dage rejser Helle og jeg til  England og vi glæder os til at få endnu en fantastisk Crufts oplevelse sammen. Det bliver for vildt.

Og ind i mellem alle de hektiske forberedelser og planer, nåede vi også at have super god træning sammen med Kirsten og Easy – der var nemlig træning for Gollum og hans søskende i fredags.

dsc_0006lille

Gollum trænede rally

dsc_0008lille

Rally er bestemt ikke min spids-kompetence, så det var godt, at Kirsten var der.

dsc_0017lille

Kirsten og Easy – nyt HTM program undervejs

dsc_0027lille

Og træning i at ignorere omgivelserne – i særdeleshed i at ignorere favorit-sheltien.

dsc_0049lille

Helle og Exit – fri ved fod

dsc_0050lille

Ta’ bolden!

Da Kirsten var kørt, forsatte Helle og jeg med at træne med de ældre hunde – Jazz, Hero, Biscuit, Cookie og Doggie.

Ikke så sært, at det blev meget sen aftensmad med alt det, som vi havde presset ind på den dag – tak for lækkert oste-bord, Helle 🙂


Lørdag formiddag kørte drengene og jeg til Stestrup.

Gollum skulle til trick træning hos Helle Palm. Det har været et super hyggeligt hold og jeg har været rigtig glad for det. Det var desværre sidste træningsdag – hvis lejligheden byder sig, vil det være sådan et hold, som vi gerne vil på igen.

dsc_0009lille

Gollums Trick Hold

Efter Gollums træning, havde jeg lejet hallen i en time, så jeg også kunne træne Hero og Biscuit og det var jeg pludselig extra glad for – når nu der venter et Crufts forude. Det vidste jeg jo ikke, da jeg bookede.

Biscuit arbejdede på begyndelsen af sit program. Han var en glad og fjollet sheltie ❤
Det er skønt at se ham være i så fin form og så glad for at træne til trods for, at han er kommet op i årene. Man kan ikke lade være med at smile.

dsc_0035lille

Hero

Hero trænede sit program igennem 2 gange og især sidste gang var virkelig flot. Han knoklede igennem og var rolig og kontrolleret. Dejligt.

Han kan sit program nu, men jeg troede, at jeg havde 1½ måneds træning før næste konkurrence, så vi har ikke fin-pudset eller trænet belønnings-frekvensen ned. Nu har jeg pludselig kun 14 dage før afgang til England… Så vi sætter alle sejl ind i de næste 2 uger og så må vi se hvor langt vi når.

Jeg har en god følelse i forhold til Crufts. Hero og jeg kan ikke trylle. Vi vil gøre alt hvad vi kan, for at blive klar, men fysik og psyke skal kunne følge med. Det skal være sjovt. Der skal være plads til fridage, hvor vi hygger og hviler krop og sjæl og der skal være plads til at lære tingene på en ordentlig måde. Så er vi indstillede på, at det der sker når vi går i ringen, det sker og det er ok. Det var det vi kunne nå på de sidste 14 dage.

Og jeg må sige, at jeg oplever, at Hero er klar til, at vi sætter kriterierne op. Hold nu op en god træning vi havde. Så god, at jeg var nødt til at ringe til Helle på vejen hjem og glædestrålende fortælle hende om det. Fantastiske Hero!

dsc_0010lille

Øj man bliver tørstig af at træne frem mod Crufts.

Da jeg kom hjem fra Stestrup, tog jeg rekvisitterne med ind og så gik vi ellers i gang med en lang række forbedringer, så rekvisitterne bliver pæne at se på fra alle vinkler. Et Crufts live streaming kamera filmer jo ikke kun for fra og det zoomer ofte ind på rekvisitterne, så de er nødt til at se pæne ud fra alle vinkler – påstår Helle… Så det kommer de til 😀


Søndag formiddag kørte vi ned til træningspladsen i skoven og endnu engang gik Hero og jeg vores koreografi igennem 2 gange. Og endnu engang var jeg så glad, da jeg pakkede sammen. Hold da op, hvor var det god træning.

2017-2-19-traening-005lille

Hero og prinsessen – hun ligner efterhånden mere en tiggertøs end en prinsesse. Det er hårdt at være Heros træningspartner – specielt udendørs i mudder.

Alle de steder, hvor noget gik galt eller alle de steder, som Hero finder svære, satte vi ind med kæmpe belønning. Når det lykkedes at få det rigtigt, fik Hero en stor belønning med bold, jubel og godbidder. Han arbejdede så flot.

Anden gang vi gik programmet igennem sad starten lige i skabet. Jeg fik kuldegysninger og små glade bobler i maven. Hvor er det bare fedt. Øj, jeg håber, at vi kan bevare dette team-work hele vejen frem til Crufts.

Jeg må indrømme, at jeg følte mig noget drænet, da jeg tog Gollum ud for at træne med ham. Jeg havde lagt så meget energi og entusiasme i Heros træning, at jeg havde lidt svært ved at give lige så meget til Gollum. Jeg måtte have en alvorlig snak med mig selv, for Gollums træning skal jo ikke være dårlig, bare fordi Hero og jeg har et stort mål lige foran os.

2017-2-19-traening-011lille

Gollum

Gollum fik god træning og han var en super fyr, der rykkede et godt stykke med en ny sekvens i hans HTM program.

Lørdag trænede Biscuit starten af hans program, så søndag fokuserede vi på slutningen. Biscuit gjorde det rigtig flot. Super lille sheltie.

2017-2-19-traening-096lille

Biscuit – prøv lige at se glæden og begejstringen i hans ansigt. Jeg bliver helt blød om hjertet.

Og så sluttede vi med en dejlig gåtur i skoven. Skøn afslutning på en god trænings-weekend.

2017-2-19-traening-116lille

Og nu er alt mit tøj og alle hundenes dækner i vaskemaskinen… Sneen er væk og mudderet er tilbage 😀

Dette indlæg blev udgivet i Biscuit, England, Gollum, Hero, Træning. Bogmærk permalinket.

3 svar til Weekend træning

  1. Dorethe Pedersen siger:

    Så har du travlt kan jeg se, men dejligt 😊

    Sendt fra min iPhone

    > Den 19. feb. 2017 kl. 13.03 skrev Dog Dancing Dagbog : > > >

  2. Pingback: Crufts 2017 | Dog Dancing Dagbog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s