Tysklands-tur

En super tændt Gollum

I denne uge startede weekenden allerede fredag, hvor jeg havde taget en feriedag, for at have god tid til at pakke og gøre klar til vores tur til Tyskland.

Så fredag formiddag pakkede jeg udstyr til en weekend væk for to- og firbenede og kl. 13 kørte vi til Lille Skensved for at træne sammen med Helle.

Det øs-regnede, så det blev indendørs-træning. Hero trænede sit Topsy Turvy program og var faktisk rigtig dygtig hvilket var dejligt, for sidst vi trænede, var der lige lidt for meget fart på. Nu var der ro og selvkontrol igen.

Gollum trænede først nogle nye positioner og links. Derefter gik han sit program igennem og han sluttede med at træne et par nye kombinationer, der skal bruges i 2018 koreografien.

Lille Biscuit gik sit Chicago program igennem 2 gange. Jeg tror, at jeg har været lidt sløset med en kropskommando, hvilket gør at Biscuit nu er blevet usikker på en bestemt sekvens af programmet. Nu hvor han ikke mere kan høre, er det vigtigt at jeg er skarp på mine kropssignaler, for ikke at forvirre ham. Det har jeg vist ikke helt været i løbe-sekvensen. Det må vi lige have rettet op på igen.

3 dejlige trænings-pas og Helle havde også super fin træning med hendes hunde, så alt i alt en meget fin trænings-dag.

Derefter skulle der pakkes bil… Jo jo… det var lidt mere udfordrende. Både Helle og jeg har jo ret store rekvisitter, såh…. Men det lykkedes.

Og heldigvis mindede Helle mig om, at jeg skulle pakke mit pas, for det havde jeg overhovedet ikke tænkt på!

Lørdag morgen kl. meget tidligt ringede mit vækkeur… Op og de sidste ting i bilen og så afgang mod Lille Skensved i silende regnvejr. Ikke en opløftende start på en weekend, hvor man skal være udendørs.

Drengene og jeg hoppede over i Helles bil og så forsatte vi sammen. Der var læs på!

Næste stop var Rødby og færgen mod Puttgarden. Lørdag morgen midt i ferie-sæsonen – der var virkelig mange mennesker og virkelig mange biler på færgen. Så mange biler, at jeg ikke kunne åbne døren i min side af bilen. I stedet måtte jeg kravle over gearstangen til Helles sæde og ud gennem hendes dør. Sikke en gang morgen gymnastik! 😀

5 hunde med op på den ferie-travle færge var også en udfordring. De opførte sig rigtig pænt, men lige meget hvordan de opfører sig, så fylder 5 hunde ret meget og det var lidt svært at få plads til dem.

Vi spiste morgenmad på færgen og da vi kom i land, satte vi GPSen til at finde en Futterhaus (stor dyrehandel), så vi kunne shoppe godbidder og andre hundeting. Vi gik faktisk ikke shop-amok. Nogle trænings-guffere og nogle tyggeting – mere blev det ikke til og det var godt, for det viste sig, at man ikke kunne betale med VISA kort, så vi var nødt til at betale med de kontanter vi havde med og det var ikke voldsomt mange.

Futterhaus

Lidt over 12 ankom vi til Preetz og fandt stævnepladsen. Vi fik slået lejr og luftet hunde, men nåede ikke rigtigt af få frokost. For ca. ½ time tidligere end forventet lød det pludseligt: “Emmy, vi skal bruge dig bag dommerbordet!”… Øhhh ok…

Stævnepladsen set fra dog dancing ringen og op mod klubhuset

Og så gik det løs. Lørdag skulle vi dømme ca. 30 uofficielle klasser. Der skulle ikke gives points, men der skulle gives skriftligt og mundtligt feedback og i alle kategorier (der er 8 kategorier i det tyske pointssystem) skulle der gives en af flg. bedømmelser “Mangelfuld!”, “God”, “Rigtig god” eller “Fremragende”, så det tog faktisk længere tid end hvis vi havde givet points. Til gengæld fik man også mulighed for at gå i dialog med handlerne, hvis de ikke helt forstod den feed-back de fik og det var spændende. Som HTM dommer er man jo sædvanligvis ret distanceret fra de ekvipager, som man dømmer.

En super lækker border terrier

– som var virkelig glad for sin belønning efter programmet 😀

En glad og stolt handler får feed-back fra dommerne på hendes program.

Ved siden af HTM ringen, var der en Dog Dance Rally konkurrence kørende. En kombination af Rally og Dog Dancing, der var meget populær. Der var ca. 45 starter.

Lige som i HTM skulle handlerne afleverer deres egen musik, men de skulle ikke selv koreografere programmet. De skulle bevæge sig til musikken og fortolke temaet, men lave de øvelser, der stod på rally-skiltene. En interessant pendant til vores færdighedsprøver, hvis formål også er at hjælpe nye dog dancere i gang med sporten.

Efter dagens konkurrencer, var der præmieoverrækkelse med flotte præmier til alle deltagere. Hold nu op et imponerende præmie-bord. Helt vildt! Og en rigtig god stemning.

Da konkurrencen var slut, havde Helle og jeg en times tid til at træne vores hunde og få dem luftet.

Jazz træner…

Og hendes søn Gollum i samme position ❤

Derefter fik de mad og så gik Helle og jeg op og spiste pizza sammen med de øvrige dommere og hjælpere. Hold nu op hvor var vi sultne – vi havde jo ikke spist siden morgenmaden på færgen og det havde været en lang og aktiv dag!

Klokken var over 9 da vi ankom til hotellet og fik checket ind. Hundene fik gået en aftentur og så var det ellers på hovedet i seng!

Søndag morgen vågnede vi alt for tidligt. Kl. 4.30 vågnede vi første gang og derefter små-sov vi indtil 6.15, hvor jeg kunne se på Gollum, at Helle og hendes hunde også var oppe og ude… Han stod og kiggede ud af vinduet med logrende hale. Et sikkert tegn på, at han har fået øje på nogen, som han er glad for.

Helle havde også fået øje på Gollum ude fra 😀 ❤

Vi gik morgentur sammen, fik pakket det sidste i bilen, spiste morgenmad og så afsted til stævnepladsen, der lå knap 10 km fra hotellet.

Vi ankom til stævnepladsen og ville parkere, men en mand med en lastbil ville ikke lade os holde, der hvor vi gerne ville. Han prøvede på tysk at forklare os hvor vi skulle parkere. Vi fattede ikke en lyd. Vi forsøgte på engelske at spørge ind til hans fagter. Han fattede ikke en lyd. Det var noget kompliceret og vi kom ikke rigtigt nogen vegne. Hver gang vi prøvede at vende eller bakke, korrigerede han os med flere fagter, som vi ikke forstod. Endelig kom han ved et tilfælde ind foran vores bil. Han så nummerpladen og kom derefter hen til vinduet og sagde “Taler I dansk?”. “Øhhhh ja!”. “I skal vende om og parkerer derovre”… “Nåh, men du kunne han jo bare have sagt!”. Det viste sig, at han talte dansk og pludselig gik kommunikationen meget bedre 😀

Helle startede morgenen bag dommerbordet – og jeg startede foran!

Monika og Helle i aktion bag dommerbordet – og DJen Horst bag dem.

Jeg skulle i ringen i dagens første klasse – HTM kl. 1 med Gollum. Han havde haft en lang og begivenhedsrig dag lørdag, så jeg var spændt på hvordan han ville tackle at skulle i ringen og vise sit program. Jeg havde faktisk også lidt præstations-angst over at skulle konkurrere i udlandet og jeg vidste ikke helt hvordan Gollum ville tackle min nervøsitet. Jeg plejer ikke at være nervøs, når jeg optræder med ham.

Men jeg havde ikke behøvet bekymre mig. Han var mega sej. Han arbejdede virkelig godt. Jeg var ved at snuble, da min hæl røg i en ujævnhed, mens jeg løb baglæns og der røg han lidt ud af position – men ellers var han virkelig skarp. Dygtige lille mand ❤

Jeg var mega stolt af ham og glad for hans præstation.

Efter Gollums program havde jeg en times tid til at hygge med hundene, slappe af og nyde de hunde, der optrådte i ringen.

En dejlig formiddag i Camp Danmark:

Og så var det tid til at gøre klar til Heros Freestyle kl. 3. Jeg fik fejlberegnet tiden – eller det gjorde jeg egentlig ikke, men der kom en vild regnbyge, hvor de besluttede at holde pause i konkurrence-ringen, så derfor gik der 20 minutter mere end forventet inden det var hans tur til at optræde.

Det var dog ok – vi varmede op og derefter sad vi og hyggede i teltet indtil det var tid.

Skal vi snart lave noget????

Hero lavede faktisk et rigtig fint program. Vi var udfordret af ring-størrelsen. Vi var jævnligt i knibe fordi ringsiden kom lidt for tæt på, men der var rigtig mange ting, der fungerede og jeg er meget tilfreds med vores performance.

Efter vores program skridte jeg lidt af og lavede strækøvelser med Hero mens jeg holdt øje med de hunde, der var i ringen. Jeg må indrømme, at jeg var imponeret over de tyske kl. 3 hunde. Uta Opel wow’ede især! Hun optrådte med sin Mini Aussie Dexter (som hun også var på Crufts med) og hold nu op! Deres performance sad lige i skabet. Også andre deltagere havde øvelser, som var både originale og vildt flotte. Det var fedt at se.

Niveauet i klassen var meget spredt. Nogen hunde lavede programmer, som vi ville se i kl. 1 i Danmark. Andre havde programmer, hvor jeg tabte underkæben over deres sværhedsgrad.

Uta Opel med fantastiske Dexter

Efter freestyle kl. 3 skulle jeg afløse Helle bag dommerbordet. Jeg startede med at dømme freestyle kl. 2.

Efter min weekend i Tyskland, er jeg blevet glad for vores danske regler og denne freestyle kl. 2 bidrog i høj grad til dette. I Tyskland må de have en ubegrænset mængde heelwork i freestyle programmerne og jeg sad ind i mellem med følelsen af, at jeg havde set et HTM program, selv om det var en freestyle klasse jeg dømte. Det var svært for mig, at vurderer sværhedsgraden, når måske 60 – 70% af et freestyle program er højre- og venstre heelwork. Det gjorde også, at programmerne blev lidt uinteressante. Vinderen af klassen blev en mops, der lavede et fint program til et gammelt disko nummer og der var faktisk ikke voldsomt meget heelwork i deres koreografi.

Næste klasse var HTM kl. 3. Der var i bund og grund kun 2 af de ellers ret mange HTM3 hunde, der for alvor var i spil til top placeringerne. Ute Opel med Dexter var igen helt suveræne og også Helle med Jazz lavede et super flot program.

HTM klasserne vurderes også anderledes i Tyskland end i Danmark. De har 18 heelwork positioner at vælge i mellem (vi har 10) og det virker som om, at de går mere op i at have mange positioner end at have præcise positioner i flere retninger. I Danmark klarer man sig typisk bedre med færre skarpe og præcise positioner end med flere positioner uden retnings-skift. Derfor var både Helle’s og min (Gollums) HTM koreografier noget anderledes end de fleste andre af de programmer vi så. Det var tydeligt, at vi kommer fra en anden ‘Heelwork tradition’ og det er jo det, der er spændende ved at konkurrere i udlandet.

Frokostpause – men fordi vi var forsinkede, blev den meget kort og snart var Helle tilbage bag dommerbordet og jeg var tilbage i konkurrence-ringen. Denne gang med Biscuit i Senior klassen. Det var en uofficiel klasse uden points men med kommentarer.

Biscuit var mega sej! Han arbejdede så godt – han var bare så sød og glad ❤
Og han fik også en rigtig fin kritik.

Lidt ventetid igen og derefter skulle jeg bag dommerbordet igen som dommer i en Åben Freestyle klasse.

Efter et par timer, var både Helle og jeg færdige med at dømme og vi kunne begynde at pakke vores ting sammen – et større projekt, for det var som om, at vores ting var vokset mens vi var i Tyskland!!!

Bedre blev det ikke, da vi nåede præmieoverrækkelsen… Hero, Jazz og Gollum blev alle 3 nr. 2 i deres klasser og vandt 12½ kg. foder hver plus at alle hunde fik en kæmpe goody bag fyldt med lækkerier. Hold nu op – fantastisk flotte præmier, men vi var meget udfordrede på plads!

Denne imponerende samling præmier skulle ind i en allerede fyldt bil. Sammen med Helle/Jazz’ fodersæt og goody bag!

Vinder af både freestyle og HTM kl. 3 blev Uta Opel med Dexter. Helt fantastisk arbejde fra de to!

Jeg blev mega stolt, da jeg så mine points. Hun fik 158,3 points og Hero fik 158 points. Jeg så deres program og det var helt fantastisk, så jeg kan kun være tilfreds med at ligge så tæt på dem points-mæssigt. Hold nu op!

Præmieoverrækkelse i Freestyle kl. 3. 1. vinder: Uta Opel. 2. vinder: Hero og jeg. 3. vinder Elena Kunde, der også var en af dem, der lavede nogle ret vilde tricks i sit program. 

Hero

I HTM kl. 1 var jeg lidt mere overrasket over resultaterne. Jeg var rigtig glad for min 2. vinder placering, men jeg var overrasket over dem, der stod ved siden af mig. Hende der blev nr. 3, synes jeg var super dygtige og de havde et flot program. Til gengæld syntes jeg, ikke at hende der vandt havde et særlig præcist program. Det havde givet mere mening for mig, hvis 3. vinderen havde vundet og hvis hende der vandt var blevet nr. 3. Men man ser altid programmer anderledes når man ikke selv dømmer, så måske havde jeg gjort det samme, hvis jeg havde siddet bag dommerbordet. Hvem ved?!

Gollum

Lille Biscuit fik også en goody bag og en flot rosette for sin præstation.

Biscuit

Tid til at sige farvel og så afsted mod Puttgarden…

Vi kørte fra stævne-pladsen nogenlunde kl. 19.15 – det tidspunkt, hvor vi burde være kørt ombord på færgen. Dagen havde virkelig trukket ud. Vi kørte til Puttgarden uden stop for ikke at blive mere forsinkede – også selv om vi var helt vildt sultne og bare trængte til aftensmad.

Trods dette var vores færgebillet blevet annuleret, da vi kom frem og vi var nødt til at købe en ny billet til 750 kr. Argh men altså!

Vi spiste aftensmad på færgen og bortset fra et stop hvor vi skulle have benzin på, gik turen mod Lille Skensved så hurtigt som muligt. Vi var simpelthen så trætte.

I Lille Skenved kunne hundene tisse og strække ben mens Helle og jeg flyttede ting fra Helles bil og over i min og derefter forsatte vi mod Sorø.

Klokken var lidt over midnat, da vi ankom hjem. Bilen blev pakket ud – bortset fra div. fodersække og godbidspakker – dem gad jeg ikke slæbe ind midt om natten. Og så var det ellers GODNAT!

Tak til Katharina for invitationen til at komme og til Helle for skønt selskab hele weekenden. Det har været en dejlig tur 🙂