Egentlig havde jeg tænkt mig, at holde træningsfri efter en travl weekend, men i løbet af formiddagen, bippede der en SMS ind fra Helle: “Skal vi træne i dag kl. 17”. Joooo…. det kunne vi da godt og så var den træningfri dag aflyst 🙂
Og hundene synes at det var skønt! Hero trænede nye tricks til næste års program…
– Og bagefter hyggede han sig med at stjæle Jazz’ bold, som han var meget begejstret for 😀
Helle og Jazz trænede deres program til Wilkommen.
Og Gollum trænede sit Les Miserable program.
Jeg ved simpelthen ikke hvad der gik af vores hunde i dag. De var alle sammen lidt fjollede og endnu mere fyldt med energi end de plejer at være. Det var svært ikke at komme til at grine af dem.
Ex-it var den eneste, der tog sin træning nogenlunde alvorligt, men hun blev til gengæld forstyrret af en fjollet Biscuit, der insisterede på at være med og kun lod sig aflede af godbidder i græsset.
Meeen han gjorde også lidt gavn for føden, den lille grå… Han lavede “fælles sit” sammen med Ex-it. Og lige de få minutter var han faktisk ret artig og sad fint og stille ❤
Tak for en dejlig træningsaften, Helle 🙂 ❤