Travle dage med mange oplevelser

De sidste 4 dage har været travle, men jeg har haft en masse dejlige oplevelser.

Drengene ved Fæstningen i Korsør. Man kan se tilskuerpladserne på teateret i baggrunden.

Torsdag eftermiddag efter arbejde gik turen til Korsør. Drengene og jeg gik en dejlig tur og da de var godt trætte, tog de sig en lur i deres bure i bilen, mens min far og jeg nød Borreby Teaters frilufts-opsætning af De 3 Musketerer, der blev spillet på den gamle Fæstning ved Korsør Havn. Perfekte omgivelser til en rigtig god forestilling. Super flot skuespil, en underholdende handling og sjove replikker, god musik og sang og gennemført scenografi. En rigtig god aften.

Flot lys på tårnet på Fæstningen

Og vi var heldige med vejret – det var koldt, men vi havde varmt tøj med – og det regnede ikke. Wooohoooo 🙂

Fredag efter arbejde kørte drengene og jeg op til Helle for at træne og koreografere lidt mere af Heros nye program – om det bliver klar til NM er tvivlsomt, men ellers stiller vi op med Olsen Banden og arbejder videre med det nye i løbet af vinteren.

Et nyt program, der ihvertfald lige pt. virker meget svært! Puh, der skal sættes ind med en trænings-indsats!

Biscuit var i hopla og var igen rigtig glad for sit skib – phew! Han var noget utilfreds sidste vi optrådte, fordi der lå en hundelort i ringen bag ved hans skib 😀

Lørdag morgen kørte vi til Vallensbæk, hvor Border Collie Klubben havde klubmesterskab. Helle og jeg stod for en træningskonkurrence med ca. 20 deltagere.

En træningskonkurrence er en træningsdag, hvor det hele kører som ved en rigtig konkurrence, der er bare ingen dommere. I stedet har man mulighed for at få stoppet musikken og belønne hunden i ringen og få trænet hunden i at optræde under konkurrenceforhold.

Det var en rigtig god dag sammen med glade mennesker og hunde. Skøn stemning og godt hunde-arbejde.

Jeg havde tilmeldt Hero, men jeg prøver at passe lidt på ham i øjeblikket – han har haft en hård måned med penicillin behandling mod anaplasmose og 2 x bedøvelse inden for 8 dage. Jeg tænker, at hans krop må have brug for hvile for at komme sig helt oven på alt det han har været igennem. Hero er ikke enig. Han kører på i sit sædvanlige tempo og vil bare gerne være med. Såh vi indgik et kompromis – han fik lov til at træne sit program en gang (man havde egentlig to gange i ringen) og så sad han over den anden gang. Det kunne vi begge leve med 🙂

Umiddelbart ser det ud til, at jeg har mere behov for at se ham hvile, end han rent faktisk har brug for det. Han arbejdede fantastisk godt i ringen og da han var færdig, havde han også overskud til lige at flirte lidt med Renates Cavalier piger på vej ud af ringen. Uartige hanhund! 😉

Efter konkurrencen var vi rundt på pladsen og hilse på udstillings- agility og lydigheds-venner. Biscuit hilste på sin søn Olsen og på nogen af sine olde- og børnebørn.

Biscuit med sine børnebørn Cider (sort/hvid sheltie) og Prime (den store bi-blue) samt oldebarnet Moviestar (lille bi-blue)

Biscuit og sønnike Olsen

Vi mødte også Robbies smukke datter Tasja (Stensedals Tasja), der blev Bedste Veteran begge dage ved Klubmesterskabets udstilling. Hun blev 2. bedste tæve den første dag og 3. bedste tæve den anden dag. Hvor er det flot!

Stensedals Tasja – 11 år gammel, men stadig en smuk hund.

Helle og jeg sluttede dagen med en lille gåtur rundt om hallerne med hele flokken.

I dag mødtes Helle og jeg igen – denne gang på Feddet ved Faxe, hvor finalerne på årets Europamesterskab for hyrdehunde – Continental Sheepdog Championship – blev afholdt.

Vi parkerede et godt stykke fra konkurrence området, så hundene fik en gåtur gennem skoven inden vi kom frem.

De 16 bedste hyrdehunde i Europa konkurrerede på en udfordrende bane – hundene skulle først hente en flok får på 700 meters afstand og bringe dem tilbage til hyrden, efterlade den første flok hos hyrden og så hente endnu en flok 800 meter ude. Fårene skulle samlet drives gennem en bane med 3 grinder. Inde på et afmærket område skulle fårene deles – de med rødt halsbånd skulle skilles fra dem uden halsbånd og sættes i en fangefold. Endelig skulle et mærket får skilles fra de andre. Der var 30 minutter til det og umiddelbart lyder det som lang tid, men det var de færreste, der kunne gennemføre banen på den tid. Mange røg for tidskravet.

Som tilskuer, kunne det være svært at følge med i konkurrencen, fordi de to udløb lå næsten en kilometer væk fra publikum og man kunne ikke rigtigt se hvad der skete derude. Men når fårene var oppe ved hyrden, var det fantastisk at se de dygtige hyrdehunde i aktion. Og man kan kun have respekt for hyrderne, der kan arbejde med deres hunde på den afstand og bevare overblikket under særdeles krævende forhold. Imponerende.

Juniorhandlernes bane var knap så svær, men krævede stadig en dygtig hund og hyrde og det var lidt nemmere at følge med, fordi udløbet var kortere, så man kunne se hund og får det meste af tiden.

Og uanset hvad, så er det jo altid en kæmpe oplevelse, at se nogen være rigtig dygtige til noget og de, der når finalen ved Continental er rigtig dygtige. Og Border Collier i deres rette element er bare fantastisk.

Også uden for konkurrencen, var der flot hyrdearbejde at se. De hunde, der arbejder ‘bag kulissen’ skal man bestemt ikke undervurdere. Udsætter-hundene, der sætter får ud til de hunde, der skal konkurrere og som hjælper med at flytte fårene mellem løbene.

På et tidspunkt blev 150 får drevet gennem publikums-området ved hjælp af bare en hyrdehund. At få fårene forbi alle de tilskuere med deres mere eller mindre kontrollerede hunde, må være næsten lige så udfordrende, som en konkurrence-bane.

150 får på vej forbi alle tilskuerne og deres hunde.

Helles og mine hunde fik sig en ordentlig en på opleveren – får, hunde og mennesker alle vegne rundt om dem. Så meget at se på og følge med i. Det var 3 trætte hunde, jeg fik med hjem.