Nordisk Mesterskab – træningsdag

Hotel Triaden

Beat er vant til at blive lukket ud i haven, så snart han slår øjnene op. Det giver ham en god morgen, hvor han kan få styr på sig selv uden at skulle forholde sig til andre. Men på et hotel kan man ikke bare blive lukket ud i haven, så det gav en lidt utålmodig morgen, hvor han hoppede op og ned af sengen og ventede på at blive lukket ud. De andre to er heldigvis vant til hans særheder, så de tager sig ikke af ham og alt i alt, så har han indtil nu været så dygtig. Han har overskud og virker glad og afslappet, selv om han er taget ud af sine faste rutiner. Det er skønt at opleve. På mange måder bliver Beat faktisk – med alderen og modenheden – bedre til at håndtere verden.

Beat

Vi mødtes med Helle og tøserne kl. 7.15 til en morgentur og kl. 8 mødtes vi med den del af holdet, der er i Norge nu – Pia, Jette og Helle – til morgenmad.

På vej ned til morgenmaden, blev jeg mødt af dette syn… Hmmm, hvis jeg vil have, at drengene skal slappe af og sove, når jeg går, så skal jeg nok trække gardinet for.

Vindues-kiggerne Hero og Biscuit

Kl. 9 gik Helle og Jette en tur, som det var uvist for lang ville blive. Biscuit har ikke brug for en mega lang tur, når han skal være klar til et mesterskab. Hvis han får dækket sine behov til overmål på andre måder, har han ikke noget behov for at arbejde. Og mit knæ, der blev skadet ved et overfald for nogen år siden, skal holde hele weekenden, så det har heller ikke behov for ikke at vide, hvor langt det skal gå… Så drengene og jeg gik vores egen tur og det var skønt!

Vi fandt en rigtig god rute – en lille stejl gyde op til et grønt område og så gennem et parcelhus-agtigt kvarter tilbage til hotellet. Perfekt. Vi gik i en lille time og det passede lige til det vi gerne ville.

Tilbage til hotellet stod den på en kop kaffe og en god bog, mens drengene fik sovet og slappet af… Det var jo målet med at ankomme torsdag – at hundene kunne afklimatisere oven på rejsen, hvile ud og falde godt til, så der er fuld overskud, når de kommer i ringen.

Efter et par timer, smuttede jeg over til Helle i en halv times tid, for at hygge, få en kop kaffe og spille memory. Og så var det tid til at gøre klar til at køre i hallen.

Da jeg kom tilbage til mit værelse, lå der nogen missede opkald på min telefon. Det var Marianne og Renate, der var ankommet med fly og gerne ville hentes ved bus-stationen… Øhhh ok…. Godt så… Hele flokken – Pia, Jette, Helle og jeg blev klar på rekort tid. Jeg er meget imponeret. Og så afgang mod Lilleström.

Bus stationen i Lilleström viste sig at være en udfordring at finde. Hold da op – stakkels Helle lavede de vildeste uvendinger og parkeringer i Anders’ kæmpe kassevogn. Godt gået!

45 minutter senere samlede vi faktisk Renate og Marianne op og så var Team Denmark samlet. Vi kørte til hallen, Helle kørt med ensrettet kørsel for at komme til at parkere ved siden af Jette og vi betalte 90 kr. for at parkere fra kl. 15 – 20. Jo jooo…

Vi fik læsset vores ting over i vogne og fandt vej gennem menneskemylderet ind i hallen. Hold da op, hvor er der mange mennesker og uro på All4Dogs. Vi fandt et nogenlunde roligt hjørne og ½ time før vi skulle træne, var vi klar. Øhhhh det viste sig, at træningen ville blive meget forsinket.

Vi tog det med godt humør og lavede lidt team hygge med at åbne held og lykke kort og gaver. Tusind tak til alle, der har sendt kort og gaver til os. Hvor er det fantastisk og dejligt. Jeg sætter pris på hver eneste tanke og hilsen.

Briefingen og træningen blev meget forsinket, fordi udstillingen i ringen ikke blev færdig til tiden. Det var ikke noget Norsk Freestyle Foreningen kunne gøre for og jeg kan kun forestille mig, hvor frustrerende det må være, at prøve at få et mesterskab til at fungere, når man ikke kan komme til på de steder, hvor man er blevet lovet at komme til.

Endelig blev det tid til at vi kunne træne i ringen og så gik det stærkt. Vi skulle være ude af hallen til samme tid, som hvis vi var kommet ind til tiden, så vores træning blev skåret fra 25 til 15 minutter. Til gengæld får vi lidt tid i ringe i morgen tidligt.

Mine hunde tacklede ringen godt. Hero var noget over-gearet, men han blev flået ud af et bur og ind i en ring uden tid til nogen opvarmning. Det var fair, at han reagerede og han gjorde det faktisk rigtig godt. Jeg er ved godt mod. Han var rigtig dygtig.

Biscuit var viiiildt sej – super glad og bare så tændt. Jeg glæder mig til at lave Wonderful Copenhagen med ham i morgen 🙂

Hjem til hotellet og fodre hunde. Kl. 20 mødtes jeg med Pia og Helle og vi gik på Egon’s for at få aftensmad og derefter tilbage til hundene og slappe af. Det må da være positivt for min mentale forberedelse til Olsen Banden, at vi tilbringer aftenen inden NM på Egon’s! 😉