For et stykke tid siden, blev jeg kontaktet af en collie opdrætter, der gerne vil have noget dog dancing træning til sin kennel dag d. 18.8. Hun havde tidligere været med til et arrangement, hvor jeg lærte en flok begyndere at udføre et lille, i forvejen koreograferet dog dancing program og det havde fungeret rigtig fint – det havde givet et godt indtryk af hvordan det er at skulle følge musikken og forene hundearbejde med musik. Den oplevelse ville hun gerne tilbyde sine hvalpe-købere.
Datoen passede fint ind i min kalender, så vi aftalte, at jeg skulle komme til Herringløse og lave et lignende forløb.
Torsdag aften i sidste uge satte jeg mig til at redigere en 1½ minut lang version af Singin’ in the Rain og lave en koreografi, der passede til.
Fredag bookede jeg træningshal og trænede mine 3 hunde til at udføre koreografien.
Hero har ret let ved at lære en enkel freestyle koreografi, men det kan være svært at holde ro og kontrol, hvis det bliver for let for ham og en masse slalom og cirkler er lige hvad der skal til, for at få ham til at køre op. Så for ham handlede træningen ikke om at få styr på udførelsen, men om at bevare roen, mens han udførte det.
Gollum derimod finder gentagne cirkler og slalom’er ret trivielt. Jeg har aldrig forstået hvorfor en hund, der elsker at nørde med heelwork positioner, så let kommer til at kede sig, hvis han skal gå slalom eller cirkle en stok – men det gør han. Så for ham handlede træningen om at overbevise ham om, at det faktisk var ok sjovt, at lave et lille let freestyle program for en gang skyld.
Og med lille Biscuit havde jeg den sædvandlige diskussion – hvis han ikke helt ved hvad han skal, så begynder han at bakke rundt om mig eller rundt om stokken eller at bakke hen i mod mig. Jeg ved ikke hvorfor bakke-øvelser har så høj værdi for ham, men det har de og han mente da også, at Singin’ in the Rain burde indeholde langt mere bakke, end jeg umiddelbart havde planlagt 😀
Da vi sluttede dagens træning, kunne alle 3 hunde udføre koreografien forholdsvis pænt. Gollum var klart den, der fandt det sværest, men han er også den, der har mindst erfaring med freestyle.
Lørdag morgen kl. 8 kørte vi mod Herringløse. Vi ankom lidt over 9 og jeg tog hundene med ud på en lille gåtur. Til min overraskelse bemærkede jeg pludseligt, at Hero haltede på et bagben. Der havde intet været dagen før og han havde umiddelbart ikke lavet noget, som man kan blive halt af??? Jeg tjekkede ham igennem så godt jeg kunne, men fandt ikke noget.
Øv øv øv – ingen Hero til at hjælpe mig med dagens undervisning. Godt, at Biscuit og Gollum også havde fået øvet sig på programmet. Det blev dem, der måtte hjælpe mig med dagens undervisning og det gjorde de faktisk ganske godt.
Gollum startede med at vise hele koreografien. Der var ikke helt samme flow, som hvis jeg havde haft Hero til hjælp, men han gjorde det fint. Derefter gennemgik vi programmet øvelse for øvelse og talte om indlæring af de forskellige tricks.
Da hundene kunne alle de enkelte tricks, fik de en pause mens handlerne lærte koreografien og fik lov til at lave den til musikken, men uden hunden.
Til sidst kædede vi det hele sammen, så alle lavede programmet med hund til musik. Det var super sjovt og alle kom nogenlunde helskindede igennem 🙂
Efter træningen, havde jeg en aftale med en af handlerne – Trine – om, at hun skulle have lidt feedback på en koreografi, som hun havde arbejdet med. Det viste sig at være et fint kl. 1 program, hvor hun kun lige manglede lidt at fylde det sidste minuts-tid ud med. Det fik vi hurtigt klaret.
Da vi var færdige, var de fleste hundefører i gang med at spise deres medbragte mad. Det havde jeg ikke lige tænkt på, så jeg stod og snakkede lidt og derefter inviterede jeg mig selv på frokost hos min søster, der kun bor ½ times kørsel fra Herringløse.
Min søster sørgede for en skøn frokost og Trine havde givet mig en pose super lækre luksus romkugler som tak for trænigen. Den bidrog jeg med til vores eftermiddagskaffe.
Vi gik også en tur med hundene, men det blev ikke til meget, da Hero stadig var meget halt.
Da jeg kom hjem, fik jeg undersøgt Heros fod grundigere og der var et lille hul, der væskede og trædepuden var meget øm. Han ville slet ikke lade mig røre ved den.
Der var rigtig mange hvepse på træningsbanen og de fløj langt nede ved jorden, så min første tanke var, at han havde trådt på en af dem og var blevet stukket. Det tænkte jeg stadig efter at have tjekket poten.
Søndag morgen gik Hero rent inde i huset, men ude på ujævnt terræn og hvis han kom op i trav, trådte han stadig ikke helt igennem. Mandag travede han periodevis rent, men der kom også skridt, hvor han ikke trådte helt igennem. Tirsdag gik han rent igen… Og torsdag (i dag) blev han lige checket af en kiropraktor, bare for at være sikker på, at der ikke var noget jeg havde overset. Heldigvis så alt fint ud og Hero er også helt ren-gående igen, så nu håber vi ikke, at få nærkontakt med flere hvepse i år!
Dog Dancing Dagbog 