Ferie 2014, step 2 – London

Læs 1. del her!

---

Fredag d. 10.10.14 eftermiddag

Hvorfor skulle man ikke kunne bruge to computere på en gang???

6 timer på en færge er ret lang tid… Vi spiste frokost, hyggede med computere (uden internet) i kahytten, testede massagestole, gik adskillige runder i shoppen, fjollede rundt på dækket og så var mulighederne ligesom ved at være opbrugt, så vi slog os ned med en bog og læste, indtil det blev annonceret, at man skulle forlade sin kahyt ½ time før ankomst, fordi rengøringspersonalet skulle i gang. Øv, men vi pakkede sammen og tilbragte den sidste halve time sammen med en masse små børn, der også var trætte af at rejse og som derfor ikke var super hyggelige at være i nærheden af.

Det var dejligt at komme ned til hundene igen. Færgen lagde til og kl. lidt over 8 kørte vi ind i England. Som sædvanligt var vores første stop i Morrisons, det store supermarked i Harwich. Vi købte brød og ost til aftensmad og så afsted på den to timers lange køretur til Beaconsfield på den anden side af London.

På de små veje lige efter færgen, var det lidt stressende, at det var mørkt samtidig med, at jeg lige skulle vænne mig til at køre i England igen – i den forkerte side af vejen, men så snart vi kom ud på de store veje, var der ingen problemer. Helles bil uden automat gear har voldt mig større problemer end det at køre i venstre side af vejen. Jeg har åbenbart meget hurtigt vænnet mig til, at køre med automat gear og jeg glemmer tit at koble ud eller at sætte i 1. gear, når jeg har holdt stille.

Det var ret sent, da vi ankom til hotellet, men in-check og udpakning af bil gik hurtigt. Værelserne er de mærkeligste værelser jeg har set på et hotel. Alting er lige som i samme rum – jeg kan tumle fra sengen og ind i bruse-kabinen, der ikke er placeret i et badeværelse, men som står midt inde i stuen. Der er dør ud til toilettet, men 3 senge, bruse-kabine, håndvask, skrivebord og stol er alt sammen i samme rum. Man går direkte fra badet og ud i stuen…

Værelset

Til gengæld er det et super hunde-venligt hotel. Der er endda anlagt et sti-system omkring en sø lige bag hotellet, så der er et godt sted at lufte hunde meget tæt på. Det er virkelig fint.

Hotellet og hundelufte-området.

---

Lørdag d. 11.10.14

Kl. 7.30 mødtes Helle og jeg uden for hotellet for at lufte hunde. Derefter spiste vi morgenmad og så mødtes vi på mit værelse, for at arrangere dagen. Vi spurgte os for i receptionen og fandt ud af, at den letteste måde at komme til London centrum på var, at tage undergrunden fra Hillingdon og lige ind til centrum. Ingen skift undervejs – super nemt. Vi googlede og fandt ud af, at man må have 2 hunde med i undergrunden pr. person uden at skulle betale ekstra. Strålende. Eneste problem kunne være, at hunde skulle bæres på rulletrapperne, fordi de ellers kunne komme til skade. Vi var enige om, at vi bare kunne tage en elevator eller de almindelige trapper, hvis det skulle blive nødvendigt og kiksede alt andet, ville vi bare tage en hund under hver arm og bærer dem. No problemo.

Turen ind til London gik rigtig godt. En enkelt rulletrappe, men der kunne vi bare gå op ad den almindelige trappe, der var lige ved siden af. Det var en lang tur op med maaaange trin og vi fik syre i benene, men værre var det ikke. Vores hunde opførte sig så pænt på vejen ind mod centrum. Det var en fornøjelse.

Vi stod af ved Hyde Park og gik en tur i den dejlige have med de mange skulpturer. Derefter gik turen til Wellington Arch og de mange andre minde-skulpturer, der er rejst sammen med den, til ære for de faldne i div. krige. Vi var så heldige, at den engelske garde (dronningens livgarde) kom ridende forbi, lige da vi var der. Et smukt syn!

Vi fortsatte mod Buckingham Palace…

– gennem St. James Park til Downing Street. St. James Park var så cool. De vrimlede med rigtig tamme egern og alle mulige fugle, der kom så tæt på, at man næsten kunne røre dem. En mand fik en due til at lande på hans hånd. Det var vildt at se sådan et natur-område midt i London.

Til gengæld var Downing Street en skuffelse. Det tog os laaaang tid at finde den og da vi fandt den, var der spærret af og vagter alle vegne. Englænderne passer godt på deres Prime Minister.

Westminster Abbey var en imponerende bygning. Jeg drejede rundt om et hjørne og fik øje på den og uden at kunne holde det tilbage, kom der et WOW over min læber. Hold da op!

Top venstre: London Eye
Top højre: Westminster Abbey
Bund venstre: Krigsminde
Bund højre: Helle og drengene ved Themsen

Der var rigtig mange mennesker rundt om Westminster Abbey og det blev hurtigt for meget for både to- og firbenede, så vi skyndte os videre ned til Themsen, den flod, der løber gennem London.

På kortet så det ud til at være en lille tur… I realiteten tog det et par timer at gå langs floden fra Westminster til Tower Of London og London Bridge. Det gjorde imidlertid ikke noget. Det var en skøn gåtur og vi nød det.

Da vi kom frem til Tower Of London, var jeg vildt med de håndlavede valmuer, som der er sat op hele vejen rundt om den enorme borg for at markere 100 året for 1. verdenskrig. Det var et fantastisk syn, som jeg er rigtig glad for, at jeg fik lov til at opleve.

London Bridge var også et imponerende bygningsværk, men vi var ved at have fået nok, så vi fandt nærmeste undergrundsstation og påbegyndte hjemturen…

Ingen problemer på Tower Hill station… vi fandt hurtigt den rigtige ‘tube’. Vi skulle skifte tog på South Kensington. Ups… rulletrapper… og ingen vej uden om…

Man kan faktisk ikke bare tage en border collie under hver arm og hoppe på en rulletrappe. Vi havde et problem. Vi diskuterede alle muligheder og kom så langt, at jeg tog min regnfrakke på, så der blev plads til Biscuit i min rygsæk. Biscuit på ryggen, så kunne jeg bære Hero i mine arme. Helle kunne umuligt bærer mere end en af sine hunde, så i et øjebliks overmod, fik jeg øjenkontakt med en tilfældig mand og spurgte ham om han kunne lide hunde… det kunne han godt, men vi fik ikke brug for hans hjælp, for et ungt par stoppede helt frivilligt op og tilbød at hjælpe. Den unge mand bar Doggie ned af rulletrappen og Helle bar Jazz. Phew! Vi var lettede, takkede det unge par mange gange og lukkede Biscuit ud af rygsækken.

Argh!!!!!!!! 20 meter længere fremme kom der endnu en rulletrappe!!!!! Biscuit tilbage i tasken… første gang overraskede vi ham – 2. gange var han ikke helt så samarbejdsvillig. Sheltier har 4 ben til at gå på påstod han hårdnakket – de skal ikke bæres i tasker. Vi fik ham overtalt og op på ryggen igen. Helle mente, at jeg nu havde en vis erfaring i at skaffe frivillige til at bærer Doggie, så det blev min opgave igen. Den første jeg spurgte skulle ikke nyde noget, men den næste løftede forsigtigt Doggie op og vuggede hende blidt i sine arme hele vejen ned. Jeg tror, at Doggie var søsyg, da hun blev sat på gulvet igen, men vi var taknemlige for hjælpen og takkede mange gange. Biscuit kom ikke ud af tasken igen, før vi var sikre på, at der ikke var flere rulletrapper.

Hundene var helt ‘Game Over’ i toget på vejen tilbage til hotellet. De kunne simpelthen ikke holde sig vågne – jeg har aldrig set mine hunde så trætte før. Og helt ærligt, så var Helle og jeg også flade.

Et før og efter billede!
Top: Hundene på vej mod London Centrum
Bund: Hundene på vejen hjem.

Lidt hygge på mit værelse og så skulle vi lige have lidt aftensmad… og så var vi ellers klar til seng!

---

Søndag d. 12.10.14

Det har været en noget urolig nat i Beaconsfield. Der har været folk, der har gået på gangene hele natten, hvilket får Hero til at knurre helt nede i maven indtil jeg siger til ham, at det er ok… men det kræver jo lige, at jeg er vågen… Kl. 2 og igen kl. 3.3o var der nogen, der bankede på en dør så tæt på, at det lød som om, at det var min dør, de bankede på. Jeg tror det må have været værelset overfor, hvor der bor 2 forældre, hvis børn bor alene i et andet værelse. Jeg tror det var børnene, der ville i kontakt med forældrene.

Vi mødtes med Helle til morgentur kl. 7.30 og derefter var det morgenmadstid.

Hygge på værelset med hunde og computere mens vi ventede på at Karen og Anita skulle køre fra Derbyshire til London. Hundene hyggede mere med okse-ører end med computer…

Hero holder øje med Biscuit og hans okseører under sengen 🙂

Lidt i 12 kørte vi fra hotellet til en pub – The Boot – der lå ca. 20 mins kørsel fra vores hotel. Det var her vi mødtes med Karen og Anita og de ankom på nøjagtigt samme tid som os. Vi startede med at gå en tur med hundene. Det er også en god måde at snakke på og få opdateret hinanden med sidste nyt om livets gang.

Da vi kom tilbage til pubben, satte vi hundene i bilen og gik ind for at spise frokost. Det var en vildt populær pub og der var rigtig mange mennesker. Heldigvis havde Karen været forudseende og havde bestilt bord i forvejen. Trods det, måtte vi vente lidt på at komme til at sidde ned og bestille, men det var ok. Vi havde nok at snakke om og det var hyggeligt.

Super service og rigelige mængder god mad – så det var en vellykket frokost. Og da vi havde spist, havde vi lige tid til en gåtur mere med hundene, inden vi kørte til Werner Bros. Studio Tour – The Making Of Harry Potter… Dagens virkelige højdepunkt!

Turen fra pubben til studiet foregik til dels på veje så brede (eller smalle) som cykel-stier… Aiiii jeg er ikke god til de vildt smalle veje, når jeg også skal køre i den forkerte side af vejen. Udsynet er virkelig dårligt, så jeg kører rigtig langsomt. Jeg må have været ved at drive Karen til vanvid :-).

Man måtte ikke efterlade hunde i bilen på studiets parkeringsplads og de spurgte faktisk Karen om hun havde hund i bilen (pga. burene i bilen), da hun kørte ind, men Helles bil har tonede ruder, så ingen kunne se de 4 hunde, som vi havde bag i og Biscuit fik strenge instrukser i at holde mund og ikke gø, hvilket han næsten var i stand til at overholde. Der kom kun et enkelt lille vuf, da han blev begejstret over at høre Karens stemme. Phew!

Harry Potter studiet var WOW! Intet mindre! Vi blev ført ind i en sal, hvor vi fik en introduktion til den tour, som vi skulle opleve. Derefter kom vi ind i en biograf, hvor vi så en lille film om produktionen af Harry Potter filmene og alt det arbejde, der lå bag. Filmen sluttede med, at man så den store trædør ind til spisesalen på Hogwarts. Og så kørte film lærredet op og bag det var den rigtige dør… Og så var vi i gang!

Vi startede alle sammen med at have audio guides på, men det blev let sådan, at vi alle gik i hver vores lille verden med hørertelefoner på og lyttede til små lydoptagelser. Vi talte slet ikke sammen og når vi så små detaljer, som begejstrede os eller som vi huskede fra filmene, så var der ingen at vise det til. Så Helle og jeg besluttede snart helt at droppe audio guiden og Karen og Anita skar lidt ned på den og så kunne vi alligevel snakke og opleve sammen, hvilket var meget sjovere.

Der var rigtig mange ‘Ahhh det var den gang…’ oplevelser. Og når vi kunne huske små detaljer fra filmene, så kunne vi genfinde dem i kulisserne og scenerne.

Vi genoplevede hele Harry Potter eventyret, mens vi gik rundt i studiet. Det er en af de fedeste seværdigheder, jeg har besøgt på en ferie – det var virkelig interessant og sjovt.

Inde i Hogwarts store spisesal, kunne man se skole-uniformer for alle 4 huse – og bordene var dækket og klar til de mange elever. Dumbledor, Snape, Hagrid, McGonnagal og nogen af de andre lærer stod klar oppe ved kateteret… Så fedt lavet!

En rundtur på Hogwarts – i Harrys sovesal, Griffindors dagligstue, Dumbledors kontor, klasselokaler osv.

Ude i gården, kunne vi se natbussen, det hus som Harry Potter blev født, det hus hvor Harry voksede op og træbroen mellem Hogwarts og Hagrids hytte. Man kunne også købe Butter Beer, så det prøvede vi. Jeg brød mig slet ikke om det – det smagte som flydende karamel-rand og var meget sødt – alt for sødt. Men cool at have smagt det 😉

Der var udstilllinger, der fortalte, hvordan de mange special effects var blevet til og udstillinger om hvordan de mange magiske væsner fik liv.

Ud over spisesalen, var der to store WOOOOW oplevelser udervejs – Diagon Ally og den store Hogwarts model, som var noget af det sidste man så.

I Diagon Ally kunne man se alle de berømte forretninger, som man læser om i bøgerne. Ollivanders Tryllestave, Gringotts Bank og Brd. Weasleys Spøg og Skæmt. Forretningen hvor der købes skoleuniformer og den, hvor man kan finde alle de magiske kæledyr. Det var så vildt.

Den store Hogwarts model er blevet brugt til at filme alle de scener, hvor man ser Hogwards ude fra og oppe fra. Der var små videoskærme rundt om modellen, der viste, hvordan de har arbejdet med modellen og brugt den i filmen og det er lige fra de drabelige flyvescener, hvor Harry rider på drager hen over skolen og til alle de scener, hvor man ser skuespillerne gå rundt i landskabet omkring Hogwarts. Det var helt vildt.

I det hele taget er arbejdet og detaljerne omkring planlægningen af Harry Potter filmene utrolige. Vi så papmodeller, som har været brugt til at planlægge kamera-vinkler og uendelig mange detaljerede tegninger. Hver eneste lille genstand i filmene er beskrevet, tegnet og gennemtænkt inden produktionen blev sat i gang. Utroligt.

Hvis man er i England og kommer i nærheden af London, så er Harry Potter studiet et MUST SEE. Det var sådan en fantastisk oplevelse.

Vi sluttede aftenen med kaffe og kager i Karens bil, men regnen stod ned i stråler…

Lidt kø på motorvejen på vej tilbage mod hotellet, men vi var hjemme ved 9 tiden, luftede hunde og så godnat 🙂